Se enkelt indlæg
Gammel 21-09-2011, 08:09   #1
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Principafgørelse: revalidering - ophør af revalideringsydelse - jobplan - begrundelse

Min hukommelse rækker desværre ikke så langt, men mener at der har været en tråd her på K10 omkr. netop stop af revalideringsydelse og fleksjob problematik, hvorfor jeg bringer denne principafgørelse fra Ankestyrelsen, som måske kan vejelde vedkommende, kig specielt under begrundelse for afgørelse!

Citat:
Resumé:
Revalideringsydelsen kunne ikke bevares, når der i en længere periode ikke var iværksat virksomhedspraktik som forudsat i jobplanen. Det var i den forbindelse uden betydning, hvad årsagen var, til at jobplanen ikke blev fulgt. Revalideringsydelsen skulle derfor standses.

Kommunens begrundelse om, at revalidenden selv ved sin fremtoning og påklædning var årsag til, at virksomhedspraktikken ikke kunne etableres, holdt ikke på grund af manglende dokumentation.
Citat:
Begrundelsen for afgørelsen om revalideringsydelse

Det er muligt at bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, men denne bestemmelse finder efter praksis kun anvendelse for perioder indtil ca. 6 måneder. I dit tilfælde er der forløbet 1 år og 4 måneder uden virksomhedspraktik.

Vi skal stærkt kritisere, at kommunen ikke i perioden efter ophør med virksomhedspraktikken hos XX har formået at give andet relevant tilbud, og heller ikke har foretaget opfølgning i perioden fra oktober 2007 til maj 2008 eller har overholdt reglen i retssikkerhedslovens § 7 a om, at senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Den manglende opfølgning kan dog ikke føre til genoptagelse af udbetalingen af revalideringsydelsen, idet udbetaling af revalideringsydelse er betinget af, at revalidering sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan. Genoptagelse af udbetalingen ville således være i strid med lovens betingelser.
Citat:
Begrundelsen for afgørelsen om fleksjob

Vi vurderer, at du ikke er berettiget til fleksjob fra den 1. juli 2008, hvor kommunen standsede din revalideringsydelse, idet alle relevante tilbud og foranstaltninger for at fastholde dig i ordinær beskæftigelse endnu ikke har været afprøvet.

Vi har lagt vægt på, at du i virksomhedspraktikken hos XX kunne arbejde 4-5 timer dagligt, og at kommunen vurderede, at der var behov for yderligere afprøvning i virksomhedspraktik.

Bemærkninger til klagen

Du har blandt andet oplyst, at du siden februar 2009 har været i aktivering hos GG, men nu er overflyttet til køkkenet. Du kunne imidlertid ikke klare nogen af jobbene på grund af dit helbred.

Vi bemærker, at kommunen som anført på foregående side, med henblik på at få klarlagt, hvad du kan klare, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes yderligere foranstaltninger for eksempel i form af yderligere afklaring eller arbejdsprøvning, herunder foretage opdatering af ressourceprofil og eventuelt jobplan.
Citat:
Nævnet udtalte alvorlig kritik af, at der ikke siden ophøret af virksomhedspraktikken i februar 2007 havde været konkrete tiltag, som kunne føre til et nyt revalideringsforsøg.

Med hensyn til fleksjob var nævnet enigt i, som sagen var oplyst, at en nødvendig afklaring af din berettigelse til fleksjob ville kunne støttes af et tilbud om personlig udvikling.
Citat:
Formålet med behandlingen af sagen

Vi har behandlet sagen for at belyse, om det var berettiget at standse revalideringsydelsen med begrundelsen, at der på grund af borgerens forhold ikke kunne udarbejdes en jobplan.
Ankestyrelsen 26-11-2009

afgørelses nr: 3-10 Journalmr.: 2100101-09

Kilde: http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat