K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

Stella · 23-12-2007, 12:37

Gå ind på NNF og læs flere artikler om det samme emne ...Syge danskere er uden retsikkerhed ...Måske er nogen ved at vågne op og se at den er helt gal ...klik på linket og læs alle de forskellige ting NNF har gang i ...

http://www.nnf.dk/default.asp?mId=32...6327&iId=66303

Fagbladet for NNFere 9/2007

Kyniske afslag fra kommunen

TEMA. Til trods for at Vibeke Fonvig Pedersen er invalideret af smerter og stort set ikke kan bruge sine arme, har hun fået afslag på pension.

Af Lise Blom

Midt i oktober dumper et brev ind ad brevsprækken hos 49-årige Vibeke Fonvig Pedersen.

Brevet kommer fra Fredericia Kommune og indeholder et afslag på hendes ansøgning om førtidspension. Begrundelsen er, at Vibeke har ressourcer, der kan bruges på arbejdsmarkedet.

Afslaget kommer som et chok for Vibeke.

Nogle måneder tidligere var hun nemlig blevet indstillet til førtidspension af en sagsbehandler fra Fredericia Kommune, fordi hendes arbejdsevne er ubetydelig.

Dengang blev hun lettet: Der var lys for enden af tunnelen.

Ganske vist kan en førtidspension ikke fjerne hendes smerter, men udsigten til at få en indkomst igen hjælper og vil betyde, at hun og hendes mand kan blive boende på den ejendom, hvor de har boet i 25 år.

Uden begrundelse

Kommunens afslag nævner ikke, hvilke ressourcer Vibeke har, som kan sikre hende et job. Det fremgår heller ikke af den 19 sider lange ressourceprofil, som kommunens sagsbehandlere har udarbejdet.

Tværtimod er hendes fysiske lidelser dokumenteret af seks forskellige læger og specialister. Udsagn som »totalt nedslidt« og »arbejdsevnen er ophævet« beskriver Vibekes situation.

– I vores samfund er det tilladt at slide folk op og så skrotte dem. Jeg får hele tiden at vide, at der ikke er dokumentation for mine smerter, selv om alle læger inklusive kommunens egen lægekonsulent har skrevet, at lidelserne er veldokumenterede. På et møde fik jeg endda at vide, at mine lidelser ikke er værre end en brækket arm, siger Vibeke med harme i stemmen.

Et liv med smerter

Vibeke har, siden hun var barn, haft problemer med sine skuldre, der ofte gik af led. 26 års ufaglært og ensidigt gentaget arbejde har siden sat sine spor på den lille spinkle kvinde. Trods operationer er begge skuldre nu ødelagte. Den ene arm er følelsesløs, og den anden kan hun kun bevæge umiddelbart foran kroppen. Derudover er hun plaget af slidgigt i hele ryggen og har konstante muskelspændinger. Alligevel har hun kæmpet i årevis for at beholde sit job. De sidste ti år inden sygemeldingen i 2003 fra Tholstrup Mejeri brugte hun mindst 120.000 kroner på fysioterapi og kiropraktor.

Vibeke var tidligere en glad og positiv person. I dag ved hun, at hun virker sur og aggressiv på grund af afmagt.

– Det føles, som om jeg vader i kviksand. En ting er, at jeg ikke kan noget derhjemme og er helt afhængig af andres hjælp. Men det værste er mistænkeliggørelsen og den kolde og kyniske behandling, jeg er udsat for i kommunen, siger Vibeke.

Selvmordstruet

Halvandet år efter sygemeldingen stoppede kommunen hendes sygedagpenge. Men da NNF ankede sagen, fik hun efter syv måneder uden indkomst sine sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

– Hvis det ikke havde været for fagforeningen, havde jeg ikke siddet her i dag. Så havde jeg kastet mig ud fra Lillebæltsbroen, konstaterer Vibeke, mens tårerne løber ned ad kinderne.

I marts 2006 stopper kommunen igen udbetalingerne. Denne gang er begrundelsen, at hun ikke mødte op til undervisning i forbindelse med en revalidering. Men Vibeke var blevet indkaldt til hospitalet og fik planlagt en omfattende operation, fordi lægerne havde opdaget, at hendes tilstand var værre end først antaget.

Men denne gang hjælper en anke ikke.

Vibeke understreger, at hun hele tiden har medvirket til kommunens forslag. Da kommunen bevilgede en revalidering, fandt hun med NNF og en jobkonsulent frem til uddannelsen som laborant, som hun muligvis ville kunne holde til fysisk.

– Jeg var forberedt på, at revalideringen nok ikke ville falde heldigt ud. Men jeg var nødt til at prøve at gennemføre og bakke op om kommunens udspil, ellers ville de have stoppet min hjælp langt tidligere. Men helt ærligt, hvem kan bruge en enarmet laborant, spørger hun.

Denne artikels forfatter har haft aktindsigt i sagen. Red.

Leder

Fagbladet for NNFere 9/2007

Leder: Syge danskere uden retssikkerhed

Når lægerne fortæller os, at vi er for syge eller nedslidte til at passe vores arbejde, regner vi med, at kommunen yder den hjælp, loven giver os ret til.

Af forbundsformand, Ole Wehlast

Vi forventer ikke, at vi skal ud i en opslidende og ulige kamp mod kommunen for at få sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse eller støtte.

Men det er, præcis hvad godt hver tredje dansker på sygedagpenge oplever. Præcis dét slås over 3.000 mennesker med hvert år. Vi taler om syge mennesker, der i forvejen har været igennem et hårdt forløb og utallige minutiøse lægeudredninger. Syge mennesker, der udsættes for kommunale sagsbehandlere, som fejer lægernes ekspertise af bordet med et pennestrøg.

Kommunerne fejler grelt, når de behandler sociale sager. Det kan du læse meget mere om i det store tema fra side 10 i dette fagblad.

29 procent – og dermed knap hver tredje syge, som ankede kommunens afslag på sygedagpenge – fik medhold i Det Sociale Ankenævn, nu Beskæftigelsesankenævnet, i 2006.

NNFs medlemmer oplever kommunernes lemfældige behandling på egen krop. I arbejder hårdt, har ofte opslidende arbejde og tilfører samfundet stor værdi. Derfor er det ganske enkelt ikke acceptabelt, at I straffes med mistænkeliggørelse og manglende retssikkerhed, når I bliver syge.

Heldigvis sender mange af jer jeres fejlbehandlede sager ind til os i forbundet. Og heldigvis vinder vi 77 procent af alle jeres sager.

Uheldigvis er det ofte kun de stærkeste, der orker at tage kampen op mod systemet. Men det nytter altså! Så brug os – det er dét, I har os til!

Vi har netop henvendt os til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen med en skarp kritik af den manglende retssikkerhed i kommunerne. Ministeren har erkendt problemet, kalder det uacceptabelt og nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kulegrave hele området.

Jeg glæder mig naturligvis over, at ministeren erkender problemet. Men problemet er ikke løst ved at nedsætte et udvalg. Hvordan vil ministeren for eksempel sikre, at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer, når regeringen samtidig har indført skattestop?
18. december 2007

og en til...

Fagbladet for NNFere 9/2007
Ankenævn: Det er en ommer

Lige knap under en tredjedel af alle sygedagpengesager bliver ændret, når lønmodtageren anker kommunens afgørelse. Men der er lige så mange fejl i sager, der ikke ankes.

Af Helle-Karin Helstrand

Lønkontoen er tom og de sygedagpenge, som lønmodtageren forventede ville komme, dukker aldrig op. Sådan ser det ud for adskillige mennesker, der på grund af sygdom lever af sygedagpenge fra kommunen. Andre er forberedte på, at dagpengene stopper.

Men fælles for mange af modtagerne af sygedagpenge er, at kommunerne ofte har taget en forkert beslutning.

Nogle har energi til at klage til det, der efter strukturreformen hedder Beskæftigelsesankenævnet – tidligere Det Sociale Ankenævn, der i 2006 omstødte knap en tredjedel af dagpengesagerne svarende til 29 procent eller 3.057 sager.

Men ikke alle har overskud til at klage og må klare sig på kontanthjælp eller leve af ægtefællens løn, indtil der kommer en endelig afgørelse om pension eller fleksjob, eller indtil lønmodtageren kan vende tilbage til sit job.
Hver femte sag er o.k.

Det tidligere Storstrøms Amt – nu en del af Region Sjælland – undersøgte i 2005 en række sager fra amtets kommuner. Sager, der ikke var anket til nævnet.

Undersøgelsen viste, at kun hver femte sag var helt i orden set med nævnets øjne. Således ville nævnet have omstødt næsten fire ud af ti sager, mens andre fire ud af ti ville være blevet godkendt, men med en bemærkning om, at dagpengene var blevet stoppet på et forkert tidspunkt, eller at lovgrundlaget var forkert.

Kontorchef i Beskæftigelsesankenævnet i Region Sjælland, Palle Jacobsen, har arbejdet med sociale sager siden 1975 og var med til at gennemføre undersøgelsen. Han har ikke noget præcist tal for, hvordan situationen ser ud i dag.

– Men jeg ved, at mange sager stadig bliver omstødt. Ofte skyldes det forvaltningsretlige fejl – altså at borgeren ikke er blevet partshørt, at sagen er dårligt oplyst, eller at der mangler en opdateret ressourceprofil, fortæller Palle Jacobsen.

I andre tilfælde har kommunens sagsbehandlere haft for travlt. Sagsbehandleren skriver, hvad hun forventer, der vil ske for borgeren – et såkaldt »agterbrev« – og anser dette for at være en afgørelse, uden at borgeren får mulighed for at komme med sine indsigelser eller forklaringer.

Resultaterne svarer nogenlunde til tidligere resultater i andre amter.

»I regeringen har vi sat os som mål, at sygefraværet skal mindskes med 20 procent frem til 2015. Vi nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, som skal kulegrave hele området. Arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger og kommunerne, bliver inddraget i arbejdet. Som led i trepartsaftalerne sætter vi også initiativer i gang for at følge bedre op over for kommunerne. Det er uacceptabelt for alle parter – ikke mindst borgerne – at kommunerne træffer så mange forkerte afgørelser.«

Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister (V)

»Der er igennem flere år kommet en række nye lovkrav til sagsbehandlingen i sygedagpengesager. Derfor hilser jeg det velkomment, at Beskæftigelsesministeriet har sat et omfattende regelforenklingsarbejde i gang. Det er der virkelig brug for. Derudover kan jeg ikke kommentere nærmere på undersøgelsen, da jeg på stående fod ikke ved, hvad det er for fejl der henvises til. Men i kommunerne bestræber vi os naturligvis på at løse opgaven bedst muligt for borgerne.«

Erik Nielsen, Borgmester (S) og formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Og mere her...

Fagbladet for NNFere 9/2007

Socialrådgiverforening: Sociale sager et politisk problem

TEMA. Kravene til borgere på dagpenge skærpes hele tiden. Det skaber lang sagsbehandlingstid, frustration og utryghed. Derudover mangler der kvalificeret arbejdskraft.

Af Helle-Karin Helstrand

– Der er stensikkert rigtig mange problemer med opfølgningen i sygedagpengesager, og det er selvfølgelig meget belastende for både den syge og den syges familie, når en sag trækker ud eller bliver behandlet forkert, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Hun mener, at der i høj grad er tale om et politisk problem.

– Kravene til sygedagpengemodtagere bliver hele tiden skærpet ud fra en politisk holdning om, at mange forsøger at snyde sig til sygedagpenge, en pension eller et fleksjob. Eksempelvis skal en person, der søger fleksjob, ikke bare i arbejdsprøvning på den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har arbejdet. Han eller hun skal også prøves hos en fremmed arbejdsgiver, for alle muligheder skal være afprøvet, inden der tildeles et fleksjob. Det er voldsomt belastende og trækker sagen ud for den syge, siger Bettina Post.

De skærpede lovkrav giver sagsbehandlerne en frustrerende dobbeltrolle over for borgerne.

– På den ene side skal den sygemeldte gerne opnå en vis tillid til sin sagsbehandler, på den anden side skal sagsbehandleren følge lovens krav – også når det kan føles urimeligt, siger Bettina Post.
Sagsbehandlerne flygter

Dagpengesager kunne tidligere behandles som rent administrative sager, men på grund af de stadig stigende lovkrav er det i dag nødvendigt med en mere kvalificeret sagsbehandling. Men der er ikke kvalificerede medarbejdere nok.

– Mange af de sagsbehandlere, der i dag sidder på jobcentrene og behandler sagerne, er ikke uddannede socialrådgivere, men tidligere sygeplejersker, lærere og pædagoger. De kan derfor ikke altid give borgeren en kvalificeret behandling, siger Bettina Post.

Foreningen har netop regnet ud, at der mangler 1.500 socialrådgivere på landsplan.

– Samtidig søger mange sagsbehandlere væk fra de jobcentre, som ikke fungerer. Nogle mangler en faglig leder eller en faglig konsulent, som den enkelte sagsbehandler kan sparre med, andre steder har den enkelte simpelthen for mange sager, siger Bettina Post.

Foreningen mener, at den enkelte sagsbehandler kun skal have mellem 35 og 50 aktive sager ad gangen – afhængig af sagernes tyngde.

Men faktum er, at nogle sidder med over 100.

Sygedagpenge:

Sygedagpengene udgør højst 3.415 kr. pr. uge og højst 92,30 kr. pr. time.

Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

* det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, eller der er påbegyndt en sag om førtidspension
* det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne
* den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som kan gøre den sikrede arbejdsdygtig inden for kortere tid
* der er rejst sag om ret til erstatning efter en arbejdsskade
* særlige omstændigheder i øvrigt taler for det.

Førtidspension:

Før januar 2003 vurderede kommunerne, hvilken arbejdsevne folk havde mistet. Nu ser man på, hvilke ressourcer de stadig har. Derfor er arbejdsprøvning vigtig for at afklare folks arbejdsevne.

Førtidspension for enlige svarer til højeste dagpengesats. For gifte eller samlevende svarer satsen til 85 procent af højeste dagpengesats.

Pension bliver reguleret efter ægtefællens eller samleverens indkomst.
Fleksjob:

Tildeles efter en arbejdsprøvning. Borgeren får en løn svarende til den overenskomstmæssige løn på området, selv om vedkommende arbejder på nedsat tid.

Arbejdsgiveren modtager kompensation – svarende til 50 til 100 procent af lønnen.

23-12-2007, 12:37	#1
Stella Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 14-10 2005 Indlæg: 3.069 Styrke: 28	Kyniske afslag fra kommunen Gå ind på NNF og læs flere artikler om det samme emne ...Syge danskere er uden retsikkerhed ...Måske er nogen ved at vågne op og se at den er helt gal ...klik på linket og læs alle de forskellige ting NNF har gang i ... http://www.nnf.dk/default.asp?mId=32...6327&iId=66303 Fagbladet for NNFere 9/2007 Kyniske afslag fra kommunen TEMA. Til trods for at Vibeke Fonvig Pedersen er invalideret af smerter og stort set ikke kan bruge sine arme, har hun fået afslag på pension. Af Lise Blom Midt i oktober dumper et brev ind ad brevsprækken hos 49-årige Vibeke Fonvig Pedersen. Brevet kommer fra Fredericia Kommune og indeholder et afslag på hendes ansøgning om førtidspension. Begrundelsen er, at Vibeke har ressourcer, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Afslaget kommer som et chok for Vibeke. Nogle måneder tidligere var hun nemlig blevet indstillet til førtidspension af en sagsbehandler fra Fredericia Kommune, fordi hendes arbejdsevne er ubetydelig. Dengang blev hun lettet: Der var lys for enden af tunnelen. Ganske vist kan en førtidspension ikke fjerne hendes smerter, men udsigten til at få en indkomst igen hjælper og vil betyde, at hun og hendes mand kan blive boende på den ejendom, hvor de har boet i 25 år. Uden begrundelse Kommunens afslag nævner ikke, hvilke ressourcer Vibeke har, som kan sikre hende et job. Det fremgår heller ikke af den 19 sider lange ressourceprofil, som kommunens sagsbehandlere har udarbejdet. Tværtimod er hendes fysiske lidelser dokumenteret af seks forskellige læger og specialister. Udsagn som »totalt nedslidt« og »arbejdsevnen er ophævet« beskriver Vibekes situation. – I vores samfund er det tilladt at slide folk op og så skrotte dem. Jeg får hele tiden at vide, at der ikke er dokumentation for mine smerter, selv om alle læger inklusive kommunens egen lægekonsulent har skrevet, at lidelserne er veldokumenterede. På et møde fik jeg endda at vide, at mine lidelser ikke er værre end en brækket arm, siger Vibeke med harme i stemmen. Et liv med smerter Vibeke har, siden hun var barn, haft problemer med sine skuldre, der ofte gik af led. 26 års ufaglært og ensidigt gentaget arbejde har siden sat sine spor på den lille spinkle kvinde. Trods operationer er begge skuldre nu ødelagte. Den ene arm er følelsesløs, og den anden kan hun kun bevæge umiddelbart foran kroppen. Derudover er hun plaget af slidgigt i hele ryggen og har konstante muskelspændinger. Alligevel har hun kæmpet i årevis for at beholde sit job. De sidste ti år inden sygemeldingen i 2003 fra Tholstrup Mejeri brugte hun mindst 120.000 kroner på fysioterapi og kiropraktor. Vibeke var tidligere en glad og positiv person. I dag ved hun, at hun virker sur og aggressiv på grund af afmagt. – Det føles, som om jeg vader i kviksand. En ting er, at jeg ikke kan noget derhjemme og er helt afhængig af andres hjælp. Men det værste er mistænkeliggørelsen og den kolde og kyniske behandling, jeg er udsat for i kommunen, siger Vibeke. Selvmordstruet Halvandet år efter sygemeldingen stoppede kommunen hendes sygedagpenge. Men da NNF ankede sagen, fik hun efter syv måneder uden indkomst sine sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. – Hvis det ikke havde været for fagforeningen, havde jeg ikke siddet her i dag. Så havde jeg kastet mig ud fra Lillebæltsbroen, konstaterer Vibeke, mens tårerne løber ned ad kinderne. I marts 2006 stopper kommunen igen udbetalingerne. Denne gang er begrundelsen, at hun ikke mødte op til undervisning i forbindelse med en revalidering. Men Vibeke var blevet indkaldt til hospitalet og fik planlagt en omfattende operation, fordi lægerne havde opdaget, at hendes tilstand var værre end først antaget. Men denne gang hjælper en anke ikke. Vibeke understreger, at hun hele tiden har medvirket til kommunens forslag. Da kommunen bevilgede en revalidering, fandt hun med NNF og en jobkonsulent frem til uddannelsen som laborant, som hun muligvis ville kunne holde til fysisk. – Jeg var forberedt på, at revalideringen nok ikke ville falde heldigt ud. Men jeg var nødt til at prøve at gennemføre og bakke op om kommunens udspil, ellers ville de have stoppet min hjælp langt tidligere. Men helt ærligt, hvem kan bruge en enarmet laborant, spørger hun. Denne artikels forfatter har haft aktindsigt i sagen. Red. Leder Fagbladet for NNFere 9/2007 Leder: Syge danskere uden retssikkerhed Når lægerne fortæller os, at vi er for syge eller nedslidte til at passe vores arbejde, regner vi med, at kommunen yder den hjælp, loven giver os ret til. Af forbundsformand, Ole Wehlast Vi forventer ikke, at vi skal ud i en opslidende og ulige kamp mod kommunen for at få sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse eller støtte. Men det er, præcis hvad godt hver tredje dansker på sygedagpenge oplever. Præcis dét slås over 3.000 mennesker med hvert år. Vi taler om syge mennesker, der i forvejen har været igennem et hårdt forløb og utallige minutiøse lægeudredninger. Syge mennesker, der udsættes for kommunale sagsbehandlere, som fejer lægernes ekspertise af bordet med et pennestrøg. Kommunerne fejler grelt, når de behandler sociale sager. Det kan du læse meget mere om i det store tema fra side 10 i dette fagblad. 29 procent – og dermed knap hver tredje syge, som ankede kommunens afslag på sygedagpenge – fik medhold i Det Sociale Ankenævn, nu Beskæftigelsesankenævnet, i 2006. NNFs medlemmer oplever kommunernes lemfældige behandling på egen krop. I arbejder hårdt, har ofte opslidende arbejde og tilfører samfundet stor værdi. Derfor er det ganske enkelt ikke acceptabelt, at I straffes med mistænkeliggørelse og manglende retssikkerhed, når I bliver syge. Heldigvis sender mange af jer jeres fejlbehandlede sager ind til os i forbundet. Og heldigvis vinder vi 77 procent af alle jeres sager. Uheldigvis er det ofte kun de stærkeste, der orker at tage kampen op mod systemet. Men det nytter altså! Så brug os – det er dét, I har os til! Vi har netop henvendt os til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen med en skarp kritik af den manglende retssikkerhed i kommunerne. Ministeren har erkendt problemet, kalder det uacceptabelt og nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kulegrave hele området. Jeg glæder mig naturligvis over, at ministeren erkender problemet. Men problemet er ikke løst ved at nedsætte et udvalg. Hvordan vil ministeren for eksempel sikre, at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer, når regeringen samtidig har indført skattestop? 18. december 2007 og en til... Fagbladet for NNFere 9/2007 Ankenævn: Det er en ommer Lige knap under en tredjedel af alle sygedagpengesager bliver ændret, når lønmodtageren anker kommunens afgørelse. Men der er lige så mange fejl i sager, der ikke ankes. Af Helle-Karin Helstrand Lønkontoen er tom og de sygedagpenge, som lønmodtageren forventede ville komme, dukker aldrig op. Sådan ser det ud for adskillige mennesker, der på grund af sygdom lever af sygedagpenge fra kommunen. Andre er forberedte på, at dagpengene stopper. Men fælles for mange af modtagerne af sygedagpenge er, at kommunerne ofte har taget en forkert beslutning. Nogle har energi til at klage til det, der efter strukturreformen hedder Beskæftigelsesankenævnet – tidligere Det Sociale Ankenævn, der i 2006 omstødte knap en tredjedel af dagpengesagerne svarende til 29 procent eller 3.057 sager. Men ikke alle har overskud til at klage og må klare sig på kontanthjælp eller leve af ægtefællens løn, indtil der kommer en endelig afgørelse om pension eller fleksjob, eller indtil lønmodtageren kan vende tilbage til sit job. Hver femte sag er o.k. Det tidligere Storstrøms Amt – nu en del af Region Sjælland – undersøgte i 2005 en række sager fra amtets kommuner. Sager, der ikke var anket til nævnet. Undersøgelsen viste, at kun hver femte sag var helt i orden set med nævnets øjne. Således ville nævnet have omstødt næsten fire ud af ti sager, mens andre fire ud af ti ville være blevet godkendt, men med en bemærkning om, at dagpengene var blevet stoppet på et forkert tidspunkt, eller at lovgrundlaget var forkert. Kontorchef i Beskæftigelsesankenævnet i Region Sjælland, Palle Jacobsen, har arbejdet med sociale sager siden 1975 og var med til at gennemføre undersøgelsen. Han har ikke noget præcist tal for, hvordan situationen ser ud i dag. – Men jeg ved, at mange sager stadig bliver omstødt. Ofte skyldes det forvaltningsretlige fejl – altså at borgeren ikke er blevet partshørt, at sagen er dårligt oplyst, eller at der mangler en opdateret ressourceprofil, fortæller Palle Jacobsen. I andre tilfælde har kommunens sagsbehandlere haft for travlt. Sagsbehandleren skriver, hvad hun forventer, der vil ske for borgeren – et såkaldt »agterbrev« – og anser dette for at være en afgørelse, uden at borgeren får mulighed for at komme med sine indsigelser eller forklaringer. Resultaterne svarer nogenlunde til tidligere resultater i andre amter. »I regeringen har vi sat os som mål, at sygefraværet skal mindskes med 20 procent frem til 2015. Vi nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, som skal kulegrave hele området. Arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger og kommunerne, bliver inddraget i arbejdet. Som led i trepartsaftalerne sætter vi også initiativer i gang for at følge bedre op over for kommunerne. Det er uacceptabelt for alle parter – ikke mindst borgerne – at kommunerne træffer så mange forkerte afgørelser.« Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister (V) »Der er igennem flere år kommet en række nye lovkrav til sagsbehandlingen i sygedagpengesager. Derfor hilser jeg det velkomment, at Beskæftigelsesministeriet har sat et omfattende regelforenklingsarbejde i gang. Det er der virkelig brug for. Derudover kan jeg ikke kommentere nærmere på undersøgelsen, da jeg på stående fod ikke ved, hvad det er for fejl der henvises til. Men i kommunerne bestræber vi os naturligvis på at løse opgaven bedst muligt for borgerne.« Erik Nielsen, Borgmester (S) og formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Og mere her... Fagbladet for NNFere 9/2007 Socialrådgiverforening: Sociale sager et politisk problem TEMA. Kravene til borgere på dagpenge skærpes hele tiden. Det skaber lang sagsbehandlingstid, frustration og utryghed. Derudover mangler der kvalificeret arbejdskraft. Af Helle-Karin Helstrand – Der er stensikkert rigtig mange problemer med opfølgningen i sygedagpengesager, og det er selvfølgelig meget belastende for både den syge og den syges familie, når en sag trækker ud eller bliver behandlet forkert, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post. Hun mener, at der i høj grad er tale om et politisk problem. – Kravene til sygedagpengemodtagere bliver hele tiden skærpet ud fra en politisk holdning om, at mange forsøger at snyde sig til sygedagpenge, en pension eller et fleksjob. Eksempelvis skal en person, der søger fleksjob, ikke bare i arbejdsprøvning på den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har arbejdet. Han eller hun skal også prøves hos en fremmed arbejdsgiver, for alle muligheder skal være afprøvet, inden der tildeles et fleksjob. Det er voldsomt belastende og trækker sagen ud for den syge, siger Bettina Post. De skærpede lovkrav giver sagsbehandlerne en frustrerende dobbeltrolle over for borgerne. – På den ene side skal den sygemeldte gerne opnå en vis tillid til sin sagsbehandler, på den anden side skal sagsbehandleren følge lovens krav – også når det kan føles urimeligt, siger Bettina Post. Sagsbehandlerne flygter Dagpengesager kunne tidligere behandles som rent administrative sager, men på grund af de stadig stigende lovkrav er det i dag nødvendigt med en mere kvalificeret sagsbehandling. Men der er ikke kvalificerede medarbejdere nok. – Mange af de sagsbehandlere, der i dag sidder på jobcentrene og behandler sagerne, er ikke uddannede socialrådgivere, men tidligere sygeplejersker, lærere og pædagoger. De kan derfor ikke altid give borgeren en kvalificeret behandling, siger Bettina Post. Foreningen har netop regnet ud, at der mangler 1.500 socialrådgivere på landsplan. – Samtidig søger mange sagsbehandlere væk fra de jobcentre, som ikke fungerer. Nogle mangler en faglig leder eller en faglig konsulent, som den enkelte sagsbehandler kan sparre med, andre steder har den enkelte simpelthen for mange sager, siger Bettina Post. Foreningen mener, at den enkelte sagsbehandler kun skal have mellem 35 og 50 aktive sager ad gangen – afhængig af sagernes tyngde. Men faktum er, at nogle sidder med over 100. Sygedagpenge: Sygedagpengene udgør højst 3.415 kr. pr. uge og højst 92,30 kr. pr. time. Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre * det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, eller der er påbegyndt en sag om førtidspension * det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne * den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som kan gøre den sikrede arbejdsdygtig inden for kortere tid * der er rejst sag om ret til erstatning efter en arbejdsskade * særlige omstændigheder i øvrigt taler for det. Førtidspension: Før januar 2003 vurderede kommunerne, hvilken arbejdsevne folk havde mistet. Nu ser man på, hvilke ressourcer de stadig har. Derfor er arbejdsprøvning vigtig for at afklare folks arbejdsevne. Førtidspension for enlige svarer til højeste dagpengesats. For gifte eller samlevende svarer satsen til 85 procent af højeste dagpengesats. Pension bliver reguleret efter ægtefællens eller samleverens indkomst. Fleksjob: Tildeles efter en arbejdsprøvning. Borgeren får en løn svarende til den overenskomstmæssige løn på området, selv om vedkommende arbejder på nedsat tid. Arbejdsgiveren modtager kompensation – svarende til 50 til 100 procent af lønnen. Sidst redigeret af Stella; 23-12-2007 kl. 12:40.