|
Jeg plejer gerne at sige at det kræver et jernhelbred, en psyke af 18/10 stål og et lastvognstog fuld af tålmodighed at være syg i Danmark.
Jeg tvivler på det vil hjælpe at opsøge ergoterapeuten igen - kommunen som helhed mener ikke at jeg kan være så syg som jeg "påstår" ( med lægeerklæringer til at bakke op om denne "påstand") når jeg ikke har været brudt sammen psykisk.
Altså er graden af fysisk sygdom lig med graden af psykisk nedbrud. !!
Der er ingen faste arbejdsgange her i huset, da alting står og falder med hvordan min krop ter sig. Sommetider kan jeg lave lidt fysisk om morgenen, sommetider tager det ½ - 1 hel time blot at få mig vendt, så jeg kan komme ud af sengen. Andre dage kan jeg næsten ikke gå pga. svigtende muskelkraft i benene og atter andre dage er smerterne totalt uudholdelige.
Nogle dage når temperaturen tillader det og jeg tager el-scooteren ned og handle, hævner det sig omgående når jeg kommer hjem igen, så er der dømt total hvile i mindst 2 timer inden jeg kan styre arme og ben tilfredsstillende. Den ekstra belastning det giver at skulle køre over stok og sten på el-scooteren kræver simpelthen for meget energi - og den mangler jeg så for at få resten af dagen til at hænge sammen.
Stort set alle symptomerne, svinger op og ned, ligesom vinden blæser til. Det eneste der er sikkert altid, er at smerterne er afhængig af temperaturen.
Jo koldere det er jo større smerter - det er dette der gør at jeg ikke kan komme uden for en dør hvis temperaturen går under 10-12 grader udenfor.
Skal ned og tale med en advokat i eftermiddag og så må jeg se hvad han siger. Kommunen har overtrådt næsten al gældende lovgivning undtagen færdselsloven, så der er nok at tage fat på.
Før var vi en familie med 2 personer med handicap, nu er hele familien blevet handicappet af kommunen.
Tvillingemor.
|