Hmm... Så var jeg jo til forsamtale på REVA igår... Skal prøve at gengive så godt jeg kan. Det tog 2 timer fra jeg kom til jeg gik - så der er temmelig meget at prøve at holde styr på.
Skal siges at jeg knap nok sov om natten, var drøn nervøs. Det samme da jeg gik derop. Styrt svedte da jeg kom derop - nerverne sad godt nok udenpå... Blev hentet i receptionen af en venlig dame. Vi henter vand på vejen ind i mødelokale og får snakket om vind og vejr. Så langt så godt. Så snart vi kom ind og dørene blev lukket kom tårene og de rystene hænder. Hun spurgte pænt til mig - og vi snakkede lidt om min angst. Hun sagde at jeg endelig måtte sige fra, hvis jeg ønskede pauser, havde brug for frisk luft - eller havde brug for lige at sidde i rummet alene osv. Får dog NOGENLUNDE styr på mig selv.
Hun starter ud med at fortælle om sig selv og fortæller hvad REVA er og hvad det kan bruges til af forskellige projekter. Vi snakker om mig, mine problemstillinger - ikke så meget om selve diagnoserne. Som hun sagde, havde hun jo læst alt det der i rp'en samt i status fra lægerne. Hun fortæller om økonomi både under forløb men også efterfølgende. Og fortæller mig at hun har set den mail jeg sendte til afd.leder og at hun da også mener jeg bør forlænges efter 27.1.4 - men at hun jo ikke har nogen beføjelse i den sag. Hun fortæller hvad der kræves både i forb. med fleks men også i forb. med fp. Vi snakker om problemformuleringen i min henvisning og den er forstået som JEG ønsker. Hurra!!
Vi får snakket om de forskellige værksteder, både i og uden for huset - og hvad jeg evt kunne se mig selv arbejde med, hvis det viser sig jeg har rest arb.evne. Er sikker på vi fik snakket om 1000 andre ting også, men jeg kan ikke huske det - og bare disse her ting tog jo også tid at snakke om. I princippet skal jeg beslutte med det samme hvilke værksteder jeg er interesseret i, men jeg DUER ikke til her-og-nu beslutninger, så istedet for udelukker jeg det jeg IKKE vil (kantine og metal).
Vi tager herefter en gennemgang rundt i huset og jeg siger at jeg gerne vil se ALLE værkstederne i huset - også dem jeg har fravalgt. Og så sker det underlige. Vi kommer ind i kantinen - det var lige 10-15 minutter før frokost tid - og der var virkelig run på derinde. Og DER knækker filmen for mig. Jeg TUDbrølede og kunne slet ikke styre mig. Hun får mig hurtigt ud derfra og vi får snakket lidt om hvad der skete... I dag fatter jeg STADIG ikke at jeg reagerede som jeg gjorde. Vi havde jo udelukket kantinen - jeg skulle bare lige lure. Men hele tempoet, lydene, lugtene - ja ALT var mere end jeg kunne klare...
Metal var jo om forventet heller ikke mig, men ingen reaktion på dette. IT lignede et åbent kontor landskab. Og er UDEN tvivl der jeg følte mig bedst tilpas. Problemet er, at der er lang ventetid for at komme derind, så hun ville gerne at jeg valgte noget mere. Så var der pakke/samle rummet (husker ikke hvad de kalder det). I øjeblikket var de igang med at pakke slik - og NEJ, der var ikke smagsprøver. Sidste stop var det kreative. Her lavede de alt fra keramik til glaspusteri, håndarbejde og sådan noget. Jobkonsulenten mente at dette var STEDET for mig, det nævnte hun allerede inde ved samtalen. Jeg PRØVEDE virkelig at se mig selv derinde - men jeg KAN ikke. Jeg har 10 tommelfingre og ingen interesse for området. Hun mente jeg KUN skulle se det som afklaring og så "glemme" hvad selve opgaverne handler om. Det kan man måske også for en kortere tid - måske et par uger. Men IKKE for 3 måneder - måske mere.
Tilbage i mødelokalet skulle jeg så vælge. Jeg følte mig ret presset til at vælge både keramik og pakke/samle udover IT. Vi fik snakket om mine begrænsninger/skånehensyn - men det viser sig, at det ikke er hende der tager sig af dem, men lederne på værkstederne. Der skal man til YDERLIGERE en forsamtale. Hun er dog tov holder og vil holde møder med mig samt lederne af værkstedet, og jeg kan selvfølgelig til hver en tid tage fat i hende.
Vi snakkede om evt sygdom/afbud - hvilket jo er ret vigtigt for mig at vide. Jeg skal ringe til lederen af værkstedet - og er de der ikke, er det hende jeg skal kontakte. Hun sagde at de spørger til hvorfor man ikke kommer. For at de kan følge med i om det er "alm. sygdom" eller er relateret til MIN sygdom og om det evt er noget der skal tages op. Vi snakker desuden om kontakt mellem dem og mig. Min sb'er har skrevet til hende, at jeg IKKE skal kontaktes pr tlf, men kun på mail eller pr brev. Jeg fik set alt hun havde fået af info på mig, så den del har jeg også styr på indtil videre.
På vejen hjem begyndte tankerne omkring det her med værkstederne. Jeg var nødt til at sove da jeg kom hjem - sov hele 3 timer, fuldstændig udmattet!! Jeg kom frem til at IT ER det rigtige. Jeg venter hellere nogle uger ekstra på afklaring og så kommer derind, frem for at komme et sted hen, hvor jeg på forhånd vil føle mig malplaceret. Sendte en mail til hende idag ang mine tanker. Håber der tages hensyn til dette. Det må da alt andet lige give et bedre resultat i et værksted, der har interesse frem for ét, der ligger milevidt fra ens interesser.
Hmm, TROR vist det var det. Men føj, er stadig dødtræt idag... (EE hvis jeg har glemt at beskrive noget, som du også har tænkt på i forbindelse med din egen afprøvning, må du endelig spørge. Det KAN jo være jeg bare har glemt det
)
Tak fordi I læste dette laaaaange indlæg