|
Hm, den er jo lidt svær!
Jeg vil sige det sådan, at min vennekreds har ændret sig.
Jeg har mistet venner og bekendte - både fordi de i det lange løb ikke orkede at forholde sig til det ændrede mig, men bestemt også fordi jeg ikke orkede at holde kontakt. Man skal jo både give og tage i et venskab....og hvis man ikke orker gribe telefonen af og til, fordi de mest basale ting i hverdagen fylder alt for meget, så er det jo lidt svært...
Kontakten med god kollegaer forsvandt også stille og roligt. Jeg var jo ikke en del af arbejdsfællesskabet mere - jeg blev dog også efter min fyring inviteret med til sociale sammenkomster. Faktisk gjorde det mig trist at være med, for det mindede mig om alt det, jeg havde mistet.
Når jeg tænker på mine mistede kontakter, så har det et lang stykke hen ad vejen været mit eget valg. Jeg har været nødt til at prioritere kontakter fra pga. manglende overskud. Det er sket stille og roligt uden sværslag.
De senere år har jeg fået nye bekendtskaber. Det er mennesker som ikke har kendt det raske mig - det er faktisk nemmere. De er jo ikke vant til den fysisk aktive person, som jeg var før. Det er både lettere for mig og for dem.
Så for mit vedkommede må jeg sige, at jeg bestemt også har haft stor andel at jeg mistede venskaber.
|