[LUM]

Vej86 dvs du mener ikke der først og fremmes skal være penge til mad tøj og tag over hovedet??

Vi prioritere forskelligt, måske er det fordi jeg har små børn, men jeg prioritere til en hver tid dem først, dvs mad tøj og et sted at være, der efter tilsvarende til vi voksende og så kommer alt det andet bag efter,en af de ting som kommer først i rækken der efter for vores vedkommende, er faktisk at jeg har det godt psykisk, fordi jeg ellers frygter at jeg gør skade på ungerne, og til hvis glæde??

Det er langt fra alle der som du, der har haft råd til at øsle sine penge væk på noget så unødigt som tasker og 7 tons sko, tøj i stakkevis osv, dem er jeg altså i blandt og havde jeg haft råd var det ski blevet solgt, her mens vi har haft svært ved at finde pengene til mad, der er bare ikke noget valg, mad kommer først slut færdig, også selv om at jeg ikke har råd til at købe en ny taske (jeg lever i øvrigt glimrende uden, der er en grund til at man kan få tøj med lommer i) Er der ikke penge nok, skal man nok sælge det man kan, som der så også kan komme penge ud af og nøjes med ingen ting, eller en ting, før man når der til ved man ikke hvad det vil sige at være fattig i dagens DK, tro mig på mit ord, jeg ved hvad det vil sige end ikke at have mad til at blive mæt, og havde jeg tasker jeg kunne sælge så havde jeg dælme gjort det, for man kan ikke spise tasker!

Tandlæge er en by i rusland for os, det vil koste os omtrændt det dobbelte af hvad vores hus er værd, at få lavet vores tænder, altså det har vi selv sagt ikke råd til, lige som der ikke er noget der hedder råd til at rejse udenlands for at få dem lavet, for vi har ski ikke en gang til selve rejsen.
Vi er så heldige at gemalen er født med astma (det siger de kloge godt nok ikke er muligt, men de kan de så diskutere med de læger der stoppede ham direkte i respirator pga manglende luft pga astma) og den gang splittede astma medicinen altså tænderne af, både inde fra og udefra hvilket vil sige at han altid har haft svage og dårlige tænder, det hjalp bestemt ikke at de stoppede en bøjle på knægten, for da de pillede den af igen tog den da lige emaljen på tænderne med.
Den gang som nu vælger man den billigste tandbevarende løsning = lap på lap på lap = enormt dyrt i længden især fordi man den gang som nu ved at det ikke holder, fordi hans tænder rådner både indefra og udefra, så det er kun midlertidigt. Hvilket betyder at der kun er en eneste løsning, ud med ****et og nyt ind, men hvem er det lige der skal betale?? det skal han selv (hvilket jo sådan set er meget rimeligt, fik han ikke medicinen var han død og manglende bøjle ville kun have udskudt de voldsomme problemer nogle år de ville være kommet alligevel) men for hvilke penge?? det er altså en omgang der kommer til at koste rigtig rigtig mange penge, flere penge end vi er låneværdige for, og flere penge end vi nogen side har været låneværdige for.
En rejse til billige tand-lavning, jamen søde venner vi har aldrig haft råd til ferie, hvordan pokker skal vi så få råd til en rejse der bliver dyre end rejsen alene i kraft af en tandlægeregning?? vi har jo ikke en gang til rejsen alene.

Jeg selv er tandlægeskræk, og har været det siden barnsben efter en skoletandpleje ikke tog mig alvorligt da ifb et hul de lavede, hvor det gjorde stjerne hamrende ondt (det er faktisk værre end at gå med en tandbyld kan jeg hilse og sige) det var pjat med mig og de valgte at kalde en ind til at holde mig fast så de kunne lave huldet mens jeg bare lå der og skreg af smerte, siden har jeg sjovt nok afskyet tandlæger, underlige mig.

Jeg misunder ikke dem som mener de kan prioritere mad lavere end andre ting, (dem som ikke behøver tænke på at mad er en nødvendighed) det er fint med mig (dejligt ikke alle skal leve i fattigdom) men at man kan prioritere mad lavere, vier bare lidt om, hvor lidt folk enlig har prøvet reelt fattigdom, det er ikke meget når man kan mene at tandlæge forsikringer og hvad har her vi er nr 1. på deres liste over hvad der bare SKAL være penge til, når man mener at man ikke skal sælge det man kan undvære fordi man ikke har råd til nyt, og her tænker jeg især på taskerne du nævner vej86, jeg lever altså fint uden tasker, jeg har en eneste jeg købte for 13 år siden til 20 kr, kunne jeg sælge den for 100 kr eller mere havde jeg gjort det for jeg har squitte råd til andet, se DET er fattigdom i DK, det andet er ikke, for tro ikke at os der er så fattige at vi må tænke mad først og fremmest ikke findes i lille DK, det gør vi, jeg er en af dem.

Så kan det godt være at jeg kan komme på sygehuset gratis, wiii hvor ER jeg dog vel nok begejstret, læs jeg er temmelig lige glad for det betyder ofte en udgift til piller, piller jeg ikke har råd til! i det mad kommer før piller, jeg skal jo ligesom leve for overhovedet at have behov for de piller, altså kommer mad igen igen først og så er det altså bare ærgerligt med de piller.

Logikken er temmelig enkelt, man skal have mad for at leve, først der efter kan man begynde at diskutere hvad der er vigtigst at bruge penge på, for uden mad er man død, og der ved er der intet at prioritere.

SUPER fedt ikke alle har prøvet at være så fattige, og ved den søde gud jeg ikke håber at nogen skal prøve det, men det irritere mig at folk tror at den form for fattigdom ikke findes i lille DK.