Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
den test skal man da tage med gram salt
|
Helt enig. Jeg tog også testen, og kunne svare ja til det meste, så troede jeg måtte have adhd
Det jeg senere har lært er, at et 'ja' på et spørgsmål ikke bare er et ja, og at man skal være yderst omhyggelig for ikke at ende med forkerte diagnoser. Lad mig give et eksempel på, hvor nemt det kan gå galt:
Kommunens lægekonsulent sendte mig til en såkaldt uvildig speciallæge til en kort konsultation på en time - altså ikke en udredning. Speciallægen kunne derfor kun notere det, han observerede, bla. evasive og skizoide personlighedstræk. Dette brugte lægekonsulent nu til at konkludere, at jeg har en personlighedsforstyrrelse (hvilket jeg bestemt ikke har).
Problemet opstår, når man svarer 'ja' til et spørgsmål, uden at finde årsagen bag 'ja'et'
Spørgsmål til evasiv personlighedsforstyrrelse: "Er du bange for at prøve nye ting?" Jeg svarede 'ja' til dette, fordi jeg som aspergers har overbliksvanskeligheder i det øjeblik, ting mister deres vante struktur. Jeg er ellers et meget nysgerrigt menneske, og elsker at prøve nye ting, men det er angstprovokerende for mig. Har man en evasiv personlighedsforstyrrelse, svarer man 'ja' til dette spørgsmål, fordi man lider af angst for det ukendte. Jeg har bestemt ikke angst for det ukendte - kun for tabet af strukturen
Spørgsmål til skizoid personlighedsforstyrrelse: "Foretrækker du at gøre ting alene?". Jeg svarede 'ja' fordi jeg som aspergers har svært ved at aflæse andres intentioner, og når andre 'styrer', betyder det samtidig tab af den struktur, der er meget vigtig for mig. Jeg vil faktisk mægtig gerne gøre ting med andre mennesker, men gør jeg det selv, styrer jeg selv strukturen, og slipper dermed for en stærk stressfaktor. Har man en skizoid personlighedsforstyrrelser, svarer man 'ja', fordi man har svært ved at knytte sig til andre mennesker - altså ikke det, der er mit problem.
Dette er blot to eksempler ud af mange (i mit tilfælde), hvor et 'ja' ikke bare er et 'ja'. Er speciallægen ikke opmærksom på at stille opklarende spørgsmål til svarene, finder man ikke ud af, hvad der er årsag til 'ja'et', og så er der god grobund for misfortolkning. Ord er jo meget begrænsede, og kan indeholde alle mulige tolkningsmuligheder. Derfor kan et spørgsmål opfattes på forskellige måder, og man kan kun svare på det ud fra sin egen viden og erfaring - uanset om dem, der har udformet spørgsmålen har tiltænkt dem en anden betydning.
Derfor er det også noget skidt, når man selv sidder med et spørgeskema. Man burde udfylde sådan et sammen med en speciallæge, som samtidig kan forklare, hvilken betydning, der ligger i spørgsmålene. 'Hjemmetests' og 10 minutters konsultationer holder bare ikke. Når det angår at finde frem til diagnoser, kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det kræver virkelig et omhyggeligt arbejde
I mit tilfælde krævede det endnu en udredning, for at rydde op i lægekonsulentens påstande, og én gang for alle slå fast, at jeg ikke har en personlighedsforstyrrelse. Så jeg, om nogen, kan tale med om, hvorfor det bare er så hulens vigtigt at få en ordentlig udredning