Jeg kan godt forstå, hvad du mener, men nu er det jo sådan at et speciale ikke har megen plads til rådighed og jeg er derfor nødsaget til at vælge et fokus. Der ud over har jeg taget højde for, hvad der allerede er lavet af arbejde på området langvarig sagsbehandling/sygedagpenge/førtidspension, for der er ingen grund til gentagelser.
Hvis jeg skulle lave en videnskabelig funderet undersøgelse af alle de områder du inddrager ville der kræver meget mere end et enkelt speciale og flere års grundige studier eller flere forskere til at udføre arbejdet.
Nu er jeg jo først fremmest antropolog og derfor mere interesseret i praksis og sammenhænge, altså ikke et "hvorfor", men et "hvordan/på hvilken måde". Lad mig give et eksempel: hvis jeg skal undersøge en virussygdom ville jeg ikke undersøger selve vira, smittekilder, symptombillede eller behandlingsmuligheder, men jeg ville se på eksempelvis sammenhængen mellem sociale forhold og spredning eller på hvilke betydninger sygdommen ville få for patienten i form af eksempelvis stigmatisering og kulturelle forskelle herpå m.m. Jeg er ikke ude i en vurdering af om noget er korrekt eller forkert som sådan, men jeg kan med undersøgelsen påvise nogle sammenhænge og konsekvenser.
Jeg vil ikke remse dem op her, men der findes et hav af nyere undersøgelser, lavet af mange forskellige forskningsinstitutioner, som undersøger behandlingsgange, magtforhold, forhold knyttet til sygedagpenge og langtidssygemeldinger, problemer og udfordringer ved tildeling af pensioner osv osv. Alle sammen fine undersøgelser som kommer omkring en stor del af de ting du påpeger, og som påviser handlemuligheder. Eksempel vis har arbejdsskadestyrelsen lavet en fin lille undersøgelse af rundbordssamtaler mellem styrelsen, kommunen og borgeren, som belyser hvilke problemer, der knyttet sig til behandlingsgangen, samt hvordan disse evt. kan løses.
Jeg ved ikke, hvor meget disse undersøgelser har flyttet politisk og en af grundene til at det er svært at rykke ved noget som helst, er jo også at i sidste ende handler velfærdspolitik ikke så meget om den enkeltes velfærd som om samfundet som hele og prioriteringen af de økonomiske midler, der er til rådighed. Først må der gøres opmærksom på, at der er et reelt problem, som ikke blot handler om økonomi og politik, men om menneskers liv.
Det er meget muligt, at det virker indlysende, at langvarig ventetid har konsekvenser, men tit er det det mest indlysende, der bliver ignoreret, og så længe det ikke er dokumenteret, er det bare en påstand. Påstande flytter ingenting.
Jeg mener personligt, at det er muligt at lave en sober videnskabelig antropologisk undersøgelse af sociale betydninger af langvarig ventetid uden at det bliver til en omgang langtrukken subjektiv klagesang som ingen gider høre om. Og jeg er overbevist om, at der i analysen af data vil vise sig nogle mønstre som inddrager nogle af dine nævnte faktorer og dermed også vil pege hen imod ændringsmuligheder. Så bliver det op til politikerne at vurderer hvad der skal gøres, hvis de vil gøre noget.
Først og fremmest vil jeg dog forsøge at skabe debat i det offentlige rum og hvis jeg så skulle være så heldig at få tildelt et ph.d. stipendium, så bliver der mulighed for at inddrage flere aspekter af ventetid.
Tak for dit konstruktive indlæg og kom endelig med flere indspark
