Se enkelt indlæg
Gammel 13-11-2007, 20:23   #1
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Sygemeldte lider under kaos på jobcentre

Set i Nyhedsavisen, København: http://e.avisen.dk/kbh/index.php?ali...s=1393&p=30395

Sygemeldte lider under kaos på jobcentre

Arbejdsløse - Medarbejderne på landets jobcentre drukner i arbejde, og det går særligt ud over de sygemeldte arbejdsløse, mener Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Langsom sagsbehandling med uerfarne medarbejdere er virkeligheden for mange af landets arbejdsløse på sygedagpenge. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse...
Af Stinne Poulsen [email protected]


Langsom sagsbehandling med uerfarne medarbejdere er virkeligheden for mange af landets arbejdsløse på sygedagpenge. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) kritiserer nu sagsbehandlingen i landets jobcentre. Den er for langsommelig, og alt for mange af de sygemeldte bliver tabt.

»Vi oplever, at et stigende antal medlemmer henvender sig til os. Manglen på socialrådgivere og sammenhæng i sagsbehandlingen gør, at de syge ikke føler, at de bliver taget i hånden gennem systemet. De er i dyb krise. Hvis ikke de syge får den hjælp, de har brug for, trækker de sig ofte tilbage og giver op,« siger formand for DSA Grethe Christensen.

Mangler erfaring

Bettina Post, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, er også bekendt med problemet.

»Sygemeldte har et særligt behov for en hurtig sagsbehandling. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det for dem at vende tilbage til arbejdet,« siger Bettina Post.

Hun mener desuden, det er et problem, at mange af de sygemeldtes sager behandles af andre end socialrådgivere.

»Mange jobcentre ansætter ikke-uddannede, fordi de ellers ikke kan nå at følge op på sagerne om sygedagpenge. Opgaven bliver løst, men indholdsmæssigt bliver det noget juks, fordi de ikke har den faglige erfaring,« siger Bettina Post.

Hun oplyser, at omkring 750 stillinger i øjeblikket er besat af andre end socialrådgivere for eksempel ledige akademikere som revisorer og antropologer.

Grethe Christensen understreger, at kritikken fra DSA ikke går på de medarbejdere, der arbejder på centrene, men nærmere at systemet ikke er gearet til at opfylde de krav og betingelser, der bliver stillet til dem.

Mennesker bag

Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening Erik Nielsen (S) mener ikke, at problemet er så stort, som DSA gør det til. Han henviser til, at de fleste sager ekspederes efter de gældende regler. Alligevel mener han, det er fint, at der er fokus på, hvilket arbejdspres jobcentrene ligger under.

»Selvom vi følger op på langt de fleste sager, er der stadig en procentdel, hvor det halter, og vi skal huske, at der er mennesker bag procenterne,« siger han og fortsætter:

»Vi har et problem med rekruttering i jobcentrene, og de har flere sager med sygemeldte end tidligere, fordi beskæftigelsen stiger,« slutter Erik Nielsen.

-------------------------------------------------------------------------



Jeg synes at de medarbejdere, der ikke har forstand på loven, burde de sendes på kursus. Bedre viden indenfor omådet = Hurtighed og bedre kvalitet i sagsbehandlingen.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat