Se enkelt indlæg
Gammel 21-04-2011, 22:06   #18
toppe
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2011
Indlæg: 11
Styrke: 14
toppe er ny på vejen
Hej
prøv at kigge på dette link der er nogle afgørelser som du måske kan bruge
http://www.svendborgsnetavis.der kommunen-taber-principel-sag-om-sygedagpenge/

RedaktionenHvad er meningen?Hvad sker der?.ForsidenI DYBDENKlummenAnmeldelserSpidsenTanker på en søndagI DYBDEN
Kommunen taber principiel sag om sygedagpenge
af Frede Jakobsen d. dec 29, 2010 4 kommentarerEn lang og sej kamp for at få ret

Michael Nord - vandt over kommunen.
Både det kommunale Jobcenter og Beskæftigelses-ankenævnet handlede forkert. Det siger Ankestyrelsen – den højeste myndighed i den slags sager – om en sag, hvor kommunen stoppede udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt svendborgensisk metalarbejder, Michael Nord. Afgørelsen i Ankestyrelsen gavner ikke blot Michael Nord. Det er nemlig en principiel afgørelse, som får betydning i andre lignende sager. Ankestyrelsen tager kun sager – der har været behandlet i Beskæftigelsesankenævnet – hvis de er principielle.
Michael Nord var desperat, da det kommunale Jobcenter for et år siden pr. brev meddelte ham, at der fem dage senere ville blive lukket for kassen – han ville ikke længere kunne få sygedagpenge fra den 20. december 2009. På det tidspunkt havde han været i Jobcentrets system i et par år. I efteråret 2009 kom han endelig i en arbejdsprøvning – men gik ned på det. Han sygemeldte sig fra det i midten af december. Arbejdsprøvningen skulle have varet til engang i januar. Og så kom brevet: Slut med sygedagpenge. Ingen mulighed for forlængelse. Som en sidste udvej søgte Michael Nord derfor førtidspension på – som det hedder – ”det foreliggende grundlag”. Og han blev af kommunen tilkendt førtidspension fra 1. maj i år. Men han ville ikke finde sig i, at kommunen havde stoppet sygedagpengene til ham i godt fire måneder. Han klagede til Beskæftigelsesankenævnet.

I en højst bemærkelsesværdig afgørelse 9. april i år gav Beskæftigelsesankenævnet kommunen ret, selv om ”kommunen ikke ses at have inddraget retssikkerhedslovens § 7 a i forbindelse med sin afgørelse om stop af sygedagpenge”. Det er den paragraf, der siger, at ”senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages”. Den paragraf – om borgerens retssikkerhed – havde kommunen altså ikke fulgt. Ifølge Beskæftigelsesankenævnet – som alligevel godkendte kommunen beslutning om at stoppe sygedagpengene til Michael Nord.

Så er der helt andre boller på suppen i den afgørelse, som Ankestyrelsen netop har truffet. Et enigt Beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen siger direkte, at Michael Nord fuldt ud opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengene efter den 20. december 2009. ”Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark”, skriver Ankestyrelsen. Kommunen skal nu efterbetale sygedagpengene til Michael Nord.

”Der har været en lang og svær vej. Og det blev helt besynderligt, da Beskæftigelsesankenævnet sagde, at det var ulovligt, hvad kommunen havde gjort, men at det alligevel var i orden. Det virker som et lotteri – hvor man skal være heldig, hvis retfærdigheden skal ske fyldest. Det har var ikke lykkedes for mig, hvis det ikke havde været for den hjælp, jeg har fået af min fagforening”, siger Michel Nord.

I fagforeningen, Dansk Metal Sydfyn, er formanden, Jørn Jensen, glad for Ankestyrelsens afgørelse. ”Der foregår nogle urimeligheder på Jobcentret, nej, desværre mange urimeligheder. Vi har så mange sager af den slags. Vi har bare ikke været så meget fremme med dem i pressen. Ikke af hensyn til kommunen, men af hensyn til medlemmerne”, siger Jørn Jensen.

Dansk Metal Sydfyn har ikke ansat en socialrådgiver. Fagforeningen bruger i disse sager en selvstændig socialrådgiver, Gitte Møller. ”Det her er en klokkeklar afgørelse. Vi har vundet sagen. Kommunen skal betale Michael sygedagpengene. Det var forkert at stoppe dem. Og det var forkert, at Beskæftigelsesankenævnet godkendte kommunens beslutning”, siger Gitte Møller.

Michael Nord selv er stærkt kritisk overfor klagesystemet. Hans sag nåede kun videre til Ankestyrelsen, fordi Ankestyrelsen vurderede den som principiel. Og da sagen så blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen, så fik han ret. ”Man kan ikke lade være med at tænke på alle de tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet giver kommunen ret i klagesager, som ikke vurderes som principielle. Man kunne godt forestille sig, at klageren i virkeligheden har ret – men borgeren har bare ikke flere muligheder for at få prøvet sin sag”, siger han.

Gitte Møller er heller ikke imponeret over Beskæftigelsesnævnets indsats. Hun påpeger, at det borgernes retssikkerhed ikke bliver tilgodeset, når landets forskellige Beskæftigelsesnævn afgør identiske sager forskelligt. ”Og så kan man i øvrigt med rette rejse spørgsmålet om, hvor uafhængige Beskæftigelsesankenævnene egentlig er i forhold til kommunerne. Nævnet holde jo jævnligt møder med Jobcenter-cheferne”, siger hun.

Læs også ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober.

Nøgleord:
AnkestyrelsenfagforeningJobcenterMetalSvendborgsyg edagpenge.Relaterede artikler



Ulovligt kommunalt stop for sygedagpenge
Borgers sygedagpenge afgjort ved afstemning
.Forrige nyhed
Mogens Blicher Bjerregård: Journalistikkens tilstand Næste nyhed
Jakob Elkjær: Journalistikkens tilstand
..test
.das
loginBliv medlem idag

Husk mig
.Artikler
581Facebook fans
447Kommentarer
1647.Mest debatterede de sidste 30 dage
De mange sager har berørt mig dybt26Kassen lukket for revalidering24Svendborg Kommune meldt til Sundhedsstyrelsen19Er det en måde at starte en dialog på?18Hun får ret og ret - men ingen afklaring16Moradi: Identitet vigtigere end sociale ydelser13Inger Støjberg: Godt gået Svendborg!13

.
...Debatten 4 Kommentarer
KommenterKirsten Gramm Mogensen
2010.12.29 01:59
NÅR MAGTHAVERNES FORSKELLIGHED SMIDER FOLK UD AF VELFÆRDSSAMFUNDET
- Artiklen her, bekræfter en mistanke jeg med god grund har haft i flere år: At det er en sandhed med modifikationer, at magthaverne tolker som forventeligt, men ender ud med afgørelser som er forskellige, i helt ens sager.
Selvfølgelig med samme lov som baggrund!
Her er det ikke Svendborg kommune jeg klandrer, men i den grad – de ankeinstanser en borger har, for at kunne påberåbe sig sin RET.
Det er skidt, meget skidt, at sådanne afgørelser kan gradbøjes (bliver gradbøjet). Det kan de reelt ikke. Det er det fatale! Forskelligheden i tolkningen af sagens præmisser må ALDRIG tolkes forskelligt, uanset det magthavende organs navn/tilhørsforhold.
Adrig!
Med baggrund i mit politiske virke og som bisidder for borgere i klemme, er det ikke første gang, jeg oplever afgørelser i sager, der er blevet misfortolket. Der er SÅ fatale menneskelige omkostninger på spil i sådanne sager, at det MÅ IKKE ske.
Her vil jeg ikke undlade at fremføre den tanke, at: – Hvis der fejlfortolkes i sager, hvor der er tale om fjernelse af børn – uden samtygge. Det, man i folkemunde kalder tvangsfjernelse. De ankeinstanser borgerne generelt har, har en meget stor grad af forpligtelse til at sikre, at deres “dom” ikke kan tolkes yderligere. Og, slet ikke i parallelsager.
Kirsten Gramm Mogensen
Skribent/Debattør.
Allan Krautwald
2010.12.29 02:33
Da rart at ankestyrelsen for en gangs skyld har sat tingene på plads.
Uhyrlighederne er jo blevet oprullet den ene gang efter den anden i artikler her på netavisen gennem de sidste par måneder.
Og det er jo også uhyrlig læsning, at beskæftigelsesnævnene ikke tilsyneladende er uafhængige af kommunerne. Hvor er borgernes retssikkerhed så henne?
Gitte Eisenreich
2010.12.29 11:39
.. ja, man glædes med modifikation – glæden på Michael Nord’s vegne er stor, her føles virkelig tilfredsheden over, at retfærdigheden sejrer ..
.. modifikationen – at ikke alle syge borgere skal opleve det, idet systemet er kompliceret og ikke lever op til sine forpligtelser om vejledning, som forvaltningsloven pålægger, ikke efterlever sygedagpengelovens påbud og bryder Menneskerettighederne ved at sende syge mennesker uforsørgede ud i fattigdom – DET ER SLET OG RET EN SKANDALE ..
.. og nej – jeg har ikke nogen, jeg ønsker at fedte for, så jeg pakker ikke mine ord ind- jeg har kun den ene dagsorden, at syge borgere og småbørnsfamilier IKKE må lades i stikken.
.. jeg gentager gerne, at de politikere, der tillader dette uden sværdslag er små mennesker, uværdige til deres opgaver og agerer som vekselerere – kom frisk -lad os nu få hjulpet de syge borgere !!
Gitte Eisenreich
2010.12.29 11:42
.. og nej – jeg ville stadig nødig være ansat i et system, hvor man får trukket tænderne ud og fratages sine arbejdsredskaber – det er jo sådan, de ansatte for det meste bliver brehandlet, når de ikke kan udføre deres oprindelige opgave, at hjælpe syge, og må gå hjem med dårlig samvittighed over de ting de er nødt til at undlade at gøre.
loginBliv medlemAvatars by Sterling Adventures
2010 - 2011 © Svendborgs NetAvis. All Rights Reserved.

Designed by Limited Edition DK Aps
toppe er ikke logget ind   Besvar med citat