[Tassi]

Det er nu 3 uger siden, vi startede med vores protestopstilling foran Silkeborg Jobcenter, og i dag nåede vi vores første delsejr:
Bormesteren har indrømmet at der nok er nogle, der er kommet i klemme, og derfor tilbydes alle sager fra 2010 og 2011 en revurdering - omkring 300. Der ansættes en borgerrådgiver straks efter påske. Og de vil fremme anvendelsen af bisiddere

Der er lang vej endnu, men det er vigtige indrømmelser, og der er håb om, at der nu vil ske en forandring

Vi har haft en rimelig pæn mediedækning, fagforeningerne er begyndt at blande sig, der er uro i byrådets egne rækker, vi har støtte fra socialrådgiverforeningens formand, og den almene borger er begyndt at vågne op

Vi har også haft dramatik, da borgmesteren (åbenbart i et sidste desperat forsøg forsøgte at lukke munden på os) politianmeldte en af os for 'blodige trusler' mod socialudvalgsformanden - noget politiet allerede har afvist skete. Men borgmesteren nåede at sprede budskabet i flere medier om denne 'syge' borger, som nu - omvendt - skal gøre op med sig selv om han vil føre en injuriesag mod borgmesteren
Man skal ikke forvente at stille sig op mod systemet ustraffet

Men, budskabet i alt dette er: Som sygemeldt har man ikke mange ressourcer at slås med systemet for, men i det øjeblik man kæmper med andre, bliver ens stemme stærkere. Hvis man bare holder ud, kan de til sidst ikke ignorere os

Vi sidder alle hver især med vores uoverskuelige problematikker med kommunen og dennes måde at sagsbehandle os på. Går man sammen med andre sygemeldte, vil man finde ud af, at vi har mange fællesnævnere
Som ene mand, kan man ikke ændre systemet, men sammen kan vi

Lignende protester finder nu også sted i Svendborg, Holstebro og Gilleleje. Og flere byer vil følge med

Jeg opfordrer alle til at gå ind i denne kamp med os, mod systemet. Vi har en chance for at ændre tingenes tilstand - blot vi står sammen
Der er strømninger i gang - og så er det valgår. Hvis der skal kæmpes for en forandring, er det nu

Kan man ikke fysisk deltage i noget aktivt, kan man altid skrive et læserbrev

Spørg dig selv, hvad du kan bidrage med, og så gør det
På et tidspunkt vil den fælles stemme være så høj, at de ikke længere kan ignorere os på Christiansborg