Se enkelt indlæg
Gammel 11-04-2011, 16:14   #1
CtrlAltDelete
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-04 2010
Indlæg: 32
Styrke: 15
CtrlAltDelete er ny på vejen
2/3 eller 1/2 i tilskud

Hej med jer

Jeg blev i sidste uge indstillet til flexjob hos kommunen og går nu og venter på en afgørelse. Har dog en rigtig god fornemmelse i maven

Der hvor jeg er i virksomhedspraktik (fik lov at min sagsbehandler til at blive der til der er en afgørelse) har de sagt, at der er stor sandsynlighed for at jeg kan blive der når jeg får godkendt flex.

Jeg har talt med fagforeningen for at høre hvordan jeg er stillet i forhold til løn osv. og det ser jo ganske fornuftigt ud. Ham i fagforeningen talte omkring det her med 2/3 og 1/2 tilskud og mente at jeg ville ryge ind under 2/3.

Jeg har kigget lidt på reglerne omkring det og kan ikke lige overskue dem. Men måske nogen af jer har styr på hvordan de skal tolkes?

Der skal regnes med at jeg arbejder 16 timer om ugen, fordelt på 4 dage. Jeg er 100% arbejdsdygtig på lige fod med mine kolleger i den tid jeg er der.

Jeg har naturligvis tænkt mig at kontakte jobkonsulenten på kommunen for at få klar besked, men vil gerne vente lidt med dette til jeg kommer lidt nærmere en afgørelse.

Er der i øvrigt nogle der ved hvor lang tid der ca. går fra man er blevet indstillet til flex til man bliver godkendt? Hvis nu man antager at alle papirer er i orden og jeg ikke pludselig skal ud til nye læger osv. Min sagsbehandler sagde maj (grundet påsken), men alligevel får jeg et forlænget praktikophold frem til juni.

På forhånd tak.
Mvh
Helle
CtrlAltDelete er ikke logget ind   Besvar med citat