[LUM]

Jeg er selv ADHD´er, og jo der ER mere arbejde i det end for en ikke ADHD´er, men ADHD´en alene gør ikke en værgen dårlig eller god forælder, der er fordele og ulemper, og det meste kan man indrette sit liv efter, fx har jeg ofte behov for en time for mig selv, det at lukke døren på klem ind til puteren, så jeg har høre med ungerne, men samtidig slipper for dem, det gør meget (men nu er mine også så store at de sagtens kan "klare dem selv" en times tid)

Om du vidergiver ADHD´en... meget sandsynligt, det er trods alt 80% arvligt. Min store unge er sten sikkert, og der er det igen både en fordel og en ulempe at jeg selv er, altså jeg forstår meget bedre hvad der foregår i knolden på ham, og kan derfor bedre beskytte ham mod uretfærdighededer fra andre voksende, og har en anden form for kontakt med ham, netop fordi jeg forstår, og kender det fra mig selv. På den anden side, så har jeg vanskligheder i forhold til hvordan man opfører sig og får hverdagen til at fungere, altså jeg kan af gode grunde ikke lære ungen noget jeg ikke selv er i stand til at gøre.

Fx dur jeg absolut ikke til at tingene er skemalagte, med kl xx gør du det, kl xx det osv, og så er jeg altså hamrende ligeglad med at det er ADHD venligt, det fungere bare ikke for mig, hvilket jo er ret skidt, idet at jeg så heller ikke kan lære min unge at bruge det redskab, han kan jo se det ikke fungere for mig, at jeg bliver stresset af det, ud over den der med at jeg selv sagt ikke kan lære ham noget jeg ikke selv er i stand til.

Min hverdag fungere altså bare bedst når jeg netop ikke skal noget bestemt til en bestemt tid, eller inden et bestemt tidspunkt, fx aftensmaden... ikke 2 dage i ugen spiser vi på samme kl-slet, for det fungere ikke for mig bare at smide hvad jeg har for nu er kl fx 17 og der skal laves mad... nej det er: nå kl er 17-17.30 stykker, hvad skal vi så have at spise i dag?? hum nå det tager vi så, hov vi mangler sørme mælk hey unge hvad siger du til at smutte over efter mælk... og så kommer jeg bare ikke videre før jeg har fået (hentet) mælken, heller ikke selv om at jeg sagtens ville kunne gå i gang uden i teorien, men i prksis fungere det ikike for mig, for så stresser jeg over den manglende mælk.

Af samme grund skal jeg helst vide ting jeg skal i meget god tid, det skal være så jeg kan tage det når det passer for mit hoved (og ikke for alle andre, for så fungfere det ikke) så når vi skal i byn fx afsætter jeg altid mega meget tid til at blive klar, bad 1 time sætte hår 1 time tøj 1 time, ungerne 1 time og alt efter pogrammet for dagen, så skal jeg helst lige afsætte en time til alt mulig andet også, så stemmer det uden stress og jag, også selv om at alle 3 rolliunger ender med et raserrianfald og bliver totalt umulige, har jeg af en eller anden åsag bare ikke massere af tid, går det altså galt... så det har jeg naturigvis "bare" indrettet min hverdag efter, og det fungere fino, vi går ikke sultne i seng, og kommer ud af døren til tiden (faktisk får vi ros for at vi aldrig kommer for sent, på trods af at de fleste med småbørn altid kommer halsens i sidste øjeblik, det gør vi stort set aldrig) Dog efter jeg har fået børn, før hen kunne jeg nøjes med 1 time til ekstra tid, for hvert barn er der lige lagt en time på, men sådan er det så, og det er helt ok, for det bliver vel bedre når en gang de bliver støtrer (det ved jeg for jeg kan mærke det med de 2 store)

Jeg kan sagtens tåle at skulle noget til en bestemt tid, bare jeg har så jeg kan sætte massere af tid af til det, for uden massere af tid, stresser jeg, og som bekendt så er jeg som ADHD´er stresset selv uden noget at stresse over, og derfor er det bare super vihgtigt at jeg har så jeg kan, lukke ned en time her og 30 min der, hvis jeg får behov for det, viser det sig så at jeg lige den dag alligevel ikke havde det behov, jamne så skidt pyt, jeg kan med min kreative hjerne altid finde på noget at lave, så det stresser jeg ikke over (om end jeg ved mange stresser over at have FOR god tid)