Se enkelt indlæg
Gammel 06-03-2011, 00:00   #10
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
K10 som politisk magtfaktor

er for nuværende utopi, fordi:

1) den eksisterende arbejdsbyrde for webmaster nævnes atter og atter - han har ikke tid til at indlægge flere funktionaliteter på siden.

2) da flere år gamle indlæg og profiler aldrig slettes, er det på forsiden angivne medlemstal ikke udtryk for en lige-nu-og-her FAKTUEL aktiv medlemsskare.

3) debattørerne benytter k10 af vidt forskellige årsager - bla.a har et stigende antal brugere med psykiske diagnoser fundet herind, og får især et socialt behov dækket gennem debattens rummelighed, hvilket direkte kan aflæses af mange gentagne tråde/spørgsmål/indhold.

4) det er ikke muligt for andre end webmaster at lave tråde der blokeres for udefrakommende indlæg og kommentarer, og derfor løber diverse initiativer til en form for samling-af-tropperne eller opgradering af infostrøm i trådene meget ofte af sporet.

5) der er intet formelt medlemsskab/kontingent/politiske målsætninger (udover det fromme ønske at hjælpe sine medmennesker i samme rådne båd) og nogle kan debattere under flere navne - der er altså overhovedet ikke et reelt overblik over den helt faktuelle gruppe brugere.

Det er simpelthen ikke anvendeligt nok at kunne sige: " vi er ....øhhhhhh ENORMT mange førtidspensionister og bistandsklienter der mener at øhhhh...."

MEN - K10 kan som andre ofte frekventerede netsider dog være en politisk MENINGSPÅVIRKER, hvilket jeg tror vi efterhånden sniger os til at blive; der bliver helt sikkert læst over skulderen oftere og oftere...


En helt anden ting er:
UNDERGRUPPER, f.eks organiseret efter geografi eller diagnosefællesskab/fælles klagemål, kan derimod udgøre mindre og særdeles skarptskydende enheder, såfrem man formår at finde en tovholder og kører gruppen adskilt fra øvrig debat; f.eks. på en privat mailingliste (der stadig kan køre med anonyme mailadresser såfrem deltagerne ønsker dette).
Senere i processen kan man så evt. mødes fysisk.



PS: det står iøvrigt enhver debattør frit for i Profilen, at give lige præcis de 'efterlyste' informationer - kommune, kontor, SB-/lægenavn osv, og manglen på samme skal tolkes som et meget præcist udtryk for folks dårlige erfaringer og deraf afledte behov for anonymitet.

Sidst redigeret af L.S.; 06-03-2011 kl. 00:05.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat