Kære C.L.E.O
Allerførst skal du ha' et trøsteknus.
Det næste du skal gøre ar at smide den maske eller facade du stiller op over for omverdenen, for den er med til at forværre din situation, ingen har en reel mulighed for at hjælpe den du i virkeligheden er, når du gemmer dit triste jeg bag en facade.
Jeg vil foreslå at du kikker på dine fritidsinteresser og prøver ud fra dine fritidsinteresser at se om der er muligheder for jobtræning inden for disse interesser, er der det , skal du foreslå at du gerne vil det og holde fast i det.
Er der ikke noget i dine interesser der kan føre til jobtræning,
syntes jeg du skal undersøge om i har noget i KBH der hedder Job og Afklaring og så komme på det.
Grunden til jeg foreslår dette er at de mennesker der har en privat arbejdsplads eller for den sags skyld offentlig arbejdsplads er ikke uddannet til at se hvor syg den enkelte person er, ligesom de ikke har en veludviklet empati.
Lederne på værkstederne inden for Job og Afklaring har denne empati og ser hvor skidt du har det, og de er langt lettere at tale med end private og offentlige arbejdsgivere.
Når du føler dig oven på igen, syntes jeg du skal prøve at undersøge om der er ordblindekurser i dit område, VUC har ordblinde kurser.
Jeg har været svært ordblind, men er kommet ud på den anden side ved hjælp af Lillebrors kryds og tværs gennem mange år, der efter dansk kursus på vuc.
Og jeg kan love dig for at undervisningen på VUC er meget anderledes end i folkeskolen.
Jeg håber, du bare kan bruge lidt af ovenstående.
Mange knus.
Rita