Se enkelt indlæg
Gammel 23-02-2011, 19:01   #1
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Trækkes kontanthjælp ved støtte til dyrlægeregning fra fond?

Jeg har i en anden tråd beskrevet, at jeg er kronisk syg, og har en pensionssag kørende hos Jobcenter, en sag der har været syltet i årevis.
Nu bliver sagen endelig behandlet, men jeg gik over til kontanthjælp for flere år siden, da jeg ikke fik min sygedagpengeperiode forlænget.

Sagen er den at min økonomi er ekstremt dårlig.
Jeg tog en hjemløs kat til mig for snart 6 år siden.
Siden blev jeg dog sygemeldt og kom over på kontanthjælp.

Katten lider desværre af dårlige tænder, hvilket jeg ikke vidste da jeg fik den.
Så den har fået trukket flere tænder ud for nogle år siden, hvilket blev næsten 3000 kr. Det tog hårdt på min dårlige økonomi, men selvfølgelig ville jeg have min kat rask.
Så igen her i efteråret viste det sig den var gal med tre tænder mere, som skulle opereres ud, det blev 2700 kr.
Jeg havde ikke pengene og overtrak derfor, for at kunne betale regningen.

Jeg havde hørt om støtte man kan søge hos fonde, hvis man er mindre bemidlet, herunder pensionist eller kontanthjælpsmodtager til hjælp til en dyrlægeregning man ikke selv kan betale.

Jeg var da så heldig at få 2500 kr. i støtte til regningen, dvs. næsten hele regningen betalt minus 200 kr.

I dag modtog jeg så et brev fra Ydelsesservice, at de har konstateret at jeg har en A-indkomst samtidig med jeg modtager kontanthjælp.
I brevet lyder det som om de tror fonden er min arbejdsgiver, således at de åbenbart tror jeg har arbejde samtidig med jeg modtager kontanthjælp.
Dette fordi jeg tilsyneladende højst sandsynligt bliver beskattet af fondsstøtten. Og gør jeg netop det, er støtten til min regning jo bare endnu mindre.

Jeg søgte om hjælp til dyrlægeregningen netop fordi jeg er på kontanthjælp, da jeg jo ellers ikke havde råd til at betale regningen.

Nu har jeg fået hjælp til at få lavet en skrivelse til Ydelsesservice, vedlagt dokumentation på at de penge jeg har modtaget fra fonden er til betaling af min dyrlægeregning. Dyrlægeregningen er stemplet med fondens navn samt beløbet jeg har modtaget osv.

Nu er jeg så alligevel bange for at Ydelsesservice, hvis de er tilstrækkeligt onde i sulet, kan finde på at trække støtten til dyrlægeregningen i min kontanthjælp.


Ved I om de kan/må det?

I så fald er det jo direkte ondt, da det tydeligt fremgår at det er til kattens regning, som jeg ikke selv kan betale.

I så fald er der jo slet ingen mulighed for at søge støtte hos en fond til en regning man ikke kan betale, hvis det modsvarende bliver trukket i kontanthjælpen.

Man må jo oven i købet have en formue på op til 10.000 kr. det har jeg jo netop ikke engang, for så ville jeg jo have brugt de penge på dyrlægeregningen.
Jeg har kun gæld og den er meget stor efterhånden.

Sidst redigeret af Lotte68; 23-02-2011 kl. 22:16.
Lotte68 er ikke logget ind   Besvar med citat