Se enkelt indlæg
Gammel 10-01-2011, 15:08   #24
Mulle83
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-01 2011
Lokation: Vejle
Alder: 40
Indlæg: 36
Styrke: 14
Mulle83 er ny på vejen
Har netop talt med min SB, som skal have min sag med på Teammøde på mandag. Jeg fik stillet de helt rigtige spørgsmål, tror jeg - plus jeg har ytret ønske om et personligt møde, hvilket bliver på fredag kl 12.

Det virker som om, hun gerne vil hjælpe mig. Hun fortalte, at lægekonsulenten som havde vurderet min sag, havde meldt tilbage, at jeg kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Dette baseres på en speciellægeerklæring fra Bente Schumacher (speciallæge i ortopædkirurgi). Dog har Bente Schumacher skrevet et utal af gange, at jeg har behov for varige skånehensyn.

Min SB kiggede lige hurtigt rapporten igennem - og hun kunne jo så se, at jeg har ret. Hun kiggede også lige hurtigt i min kompetenceafklaringsrapport fra Madsen & Madsen i Kolding, som skriver, jeg har enormt mange skånehensyn, men hvis de bliver varetaget, formodes det, jeg kan klare 15-16 timer ugentligt.

Nu har jeg lovet hende en skrivelse fra modpartens forsikring (ham som var skyld i min ulykke), som har vurderet at mit erhvervsevnetab er MINDST 50% - hvilket min erhvervsevnetabserstatning derfor foreløbigt er baseret på. Den er dog ikke "lukket og slukket".

Har lige sendt hende en mail, hvor jeg takker for vores samtale og skriver de facts, vi netop har talt om - inkl. møder osv.. Og samtidigt ytrer jeg ønske om (skriftligt), at jeg ønsker at søge om fleksjob.

Er rigtig rigtig spændt på, hvad resultatet bliver
Mulle83 er ikke logget ind   Besvar med citat