https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=135326
Resumé
En svært handicappet kvinde, som var bevilget en kassebil som hjælpemiddelbil, kunne få dækket nødvendige benzinudgifter til fritidskørsel som merudgift. Merudgiften skulle beregnes som forskellen mellem benzinforbruget ved den bevilgede kassebil og benzinforbruget ved en personbil af normal størrelse.
Kvinden kunne endvidere få dækket sine udgifter til forsikring af kassebilen som merudgift. Merudgiften skulle beregnes som forskellen på forsikringsudgiften til kassebilen og forsikringsudgiften til en personbil af normal størrelse.
Kvindens benzin- og forsikringsudgifter kunne ikke dækkes fuldt ud som merudgift, da det måtte antages, at kvinden ville have haft en bil, selvom hun ikke havde været handicappet.
Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på kvindens alder, civilstatus og uddannelsesforhold.
En til.....
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=135325
Resumé
Statens laveste kørselstakst til transport i bil skulle anvendes ved beregningen af ansøgerens merudgifter til handicapbetinget kørsel til blandt andet behandling.
Ankestyrelsen fandt, at det ikke var tilstrækkeligt alene at kompensere ansøgeren i forhold til, hvor langt ansøgerens bil kørte på literen.
Der blev lagt vægt på, at statens laveste sats for godtgørelse for brug af egen bil er fastsat som de variable udgifter pr. kilometer samt et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab. Statens laveste sats kompenserer således alene for de variable udgifter forbundet med den enkelte kørsel og ikke for de udgifter, der er forbundet med det at have bil.
Der forelå ikke oplysninger, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om at bruge den laveste sats i statens regler for godtgørelse for brug af egen bil.
Hilsen Peter
