I fredags sidst på dagen, fik jeg telefonisk besked fra min SB, at jeg skulle tale Revalidering med et Jobcenter - altså starte 100% forfra med at opfinde den dybe tallerken, sammen med vildt fremmede, og efter diverse meldinger herinde og andre steder at dømme- STÆRKT u-interesserede offentligt ansatte.
(Er på ftp, men startede for 5 år siden med at få tilkendt en Reval. "på betingelse af, at jeg gik i Terapi!".
Uendeligt morsomt argument, da jeg i de foregående 5 år forgæves havde søgt samme kontor om netop økonomisk dækning af Terapi - og fået afslag på afslag.)
Da jeg efter tilkendelse af Reval. havde den frækhed at være rimelig selvtænkende og insistere på at være aktiv MEDspiller i planlægningen af min egen fremtid - herunder hvilke terapitilbud der var relevante for mig, under hensyntagen til min alder og fortid, gik tingene helt i hårknude, og jeg gik 100% kold.
Da man ikke kan sendes i almindeligt fængsel for at være 100% flad for livsenergi, fik jeg istedet ftp.
Hvis man tror at man SÅ får tilbudt den hjælp, man har tigget om i årevis, og som pludselig er stillet "som betingelse" for tilkendelse af en hjælp, der er langt mindre omfattende end end ftp - ja så kan man godt tro om igen.
8 måneders fortsat søgen og anken afslag gik der, før jeg endelig kom til psykolog, og der har jeg nu i over 2 år hentet den hjælp jeg havde brug for - samt ikke mindst fået tilbagevist, de psyk. diagnoser, jeg allerede i Reval.-ansøgningsforløbet blev påduttet.
Jeg er derfor nu klar til at komme videre med mit liv, og forhåbentlig tilbage på arbejdsmarkedet - i det mindste på deltid.
Jeg har søgt optagelse, været til diverse samtaler og prøver, og er kommet ind på en uddannelse, der dels ligger i forlængelse af mit hidtidige virke, og dels vil skære af uddannelsens længe, på baggrund af min erfaring m.m.
De kan fremvise 100% beskæftigelse for de der er uddannet hos dem, og det er meningen at jeg skal starte til Januar, for at udnytte det gode sted jeg terapeutisk er på nu, og før jeg forhåbentlig mister tiltroen til, at jeg også har både ret til og mulighed for, en hverdag med stimulerende indhold og noget at stå op til om morgenen.
Jeg har så i 3-4 uger forsøgt at få taget hul på processen, og finde en form for kommandovej - og det udmøntede sig så i meldingen fra min SB i fredags - flere uger er altså allerede spildte på den konto.
I weekenden søgte jeg på Nettet, og ringede i dag til kommunens Jobcenter - hovedtelefonnummer; der er nemlig ikke andre på nettet, selvom der listes forskellige kontorer på forskellige adresser. Der er heller ingen forklaring på, hvilke funktioner de forskellige kontorer varetager, eller hvad der afgør hvilket kontor man evt. "hører til."
Jeg fik en sød omstillingsdame i røret, der på baggrund af min alder henviste mig til det kontor jeg skulle på (og geografisk havde mindst lyst til at frekventere, men det er selvfølgelig et luksusproblem.
Hvis man i øvrigt kan se bort fra, de mange dårlige meldinger der forlyder, om netop dette kontors enorme mangle på empati, overblik og professionalisme.)
Omstillingsdamen berettede også, at jeg skulle dukke op personligt, medbringende billed/legitimation, og at jeg ikke kunne blive stillet igennem til kontoret, på trods af den på hjemmesiden annoncerede
telefontid: 8:30-16:00, men højest om morgenen ml. 9-10.
Hun oplyste dertil en minimumsbehandlingstid på Reval.-sager, på 3 måneder.
Jeg var ved at kaste mig på cyklen, men kom til at se i spejlet: bleg hud, fedtet hår og udvoksede rødder - klichéen på folk på overførsel - så jeg besindede mig, og gik i gang med at farve hår, og planlægge "talen" til opringningen i morgen kl.9 nul nul dut.
Hvor jeg formoder at få oplyst, hvilke relevante dokumenter jeg skal medbringe, til mit første møde.
Har fået at vide, at jeg først skal "visiteres ind i huset" ( ?!?), og DEREfter vil blive indkaldt til møde pr. brev.
Undrer mig over at skulle køre til Langbortistan, kun for at få taget en fotokopi af mit sygesikringsbevis, så vil gerne høre dem argumentere for denne tåbelighed og spild af begge parters tid - mit liv ligger til deres fulde skue ved indtastning af mit cpr.-nummer, og et ring til min SB ville kunne bekræfte alt.
Det er langt mere effektivt, end at have mig hængende på et kontor i mindst en halv time, men selvfølgelig tager jeg da derud om ikke andet.