Wow, I er hurtige :0) Hvor er det skønt!
Susanne: tak for knuset, støtte hjælper rigtig meget
Trinetrunten: jeg har også tænkt at klage på alle mulige måder, men jeg tør simpelthen ikke før jeg er færdig med arbejdsprøvningen. Lige siden starten af mit sygdomsforløb er jeg blevet trampet på og nedgjort af næsten alle mine sagsbehandlere, og når jeg har prøvet at klage er der kommet et svar i stilen af "jeres kemi passede nok bare ikke sammen". Så nu venter jeg til forløbet er slut, for der findes ikke andre muligheder for arbejdsprøvning i området.
Tak for rådene
c.l.e.o. : hun er fra kommunens eget center for arbejdsprøvning, et sted hvor de også har førtidspensionister til at gå og lave småting, hun er bare alm. ansat, ikke leder el. en speciel konsulent - men åbenbart på linie med gud hvad angår klogskab.
Jeg har også tænkt mig at kontakte min sagsbehandler, men er lidt nervøs for om det kan skade min sag, men det må jeg bare leve med så.
Carmen: Hun er ikke andet end alm. ansat ved det projektcenter der arbejder med arbejdsprøvning. det kan da godt være hun har set mange syge i løbet af hendes karriere, men det gør hende vel ikke alvidende.
Jeg har skullet høre på meget L*** siden starten at min sygdom, første sagsbehandler ignorerede mig totalt, skar i min kontanthjælp uden varsel osv. efter jeg i ca. 5måneder havde prøvet at få kontakt med hende uden held, startede på hf, bare for at prøve at komme videre i livet. lige pludselig var min sag så afsluttet for sagsbehandleren havde jo fået mig i uddannelse(som hun selv skrev i journalen).
senere sagsbehandler har bedt mig om at søge pension for så slap hun for at snakke med mig(jeg brugte hvert eneste møde til at spørge ind til hvilken hjælp jeg kunne få, det irriterede hende), ved et af vores møder rejste jeg mig pænt op og gik, altså midt i mødet - hvor efter der blev skrevet i min journal at jeg blev agressiv ved modgang. osv osv osv..
Så bøvl og problemer har jeg vænnet mig til, men at hun direkte siger at hendes holdninger er mere korrekte end lægernes diagnoser og at lægernes diagnoser også bare er et udtryk for holdninger, så det hun tror er mere korrekt og det hun bedømmer udfra.
Og at hun går til personligt angreb allerede første gang jeg møder hende er virkelig væmmeligt, hvis det så bare var mig hun ramte, så fint - det kan jeg leve med, men hun skal sgu ikke angribe min mor.
Jørgine: Diktafonen skal købes imorgen, den skal have en fast plads i tasken :0)
Min sagsbehandler nævner ofte pension som en mulighed overfor de andre der er involveret i mit forløb(arbejdsprøvning, kursus osv) bare ikke overfor mig, tror ikke han vil give mig for høje forventninger
Udtalelserne fra lægekonsulenten er ret uheldige, da lægekonsulenten ikke fik tilsendt nogen af papirerne fra reumatologerne og egen læge og kun kunne vurdere det til noget psykisk, men de RIGTIGE læger(reumatologer, psykiater, egen læge) har aldrig nævnt det som en faktor.
Aktindsigt er klart noget jeg skal have bedt om, for ca. 1år siden fik jeg alle papirerne i sagen udleveret, men har ikke fået noget siden.
Mine egne tanker om fremtiden er ikke-eksisterende. lever fra dag til dag, for den ene dag kan jeg måske stå op midt formiddag og rydde lidt op og pusle rund, mens den næste dag bliver brugt i sengen fordi jeg intet kan.
Jeg vil så gerne arbejde og tjene mine egne penge, bliver så trist når jeg ser alle de tidligere skolekammerater som er i job eller har fået en fed uddannelse, mens jeg bare har siddet fast i det her smerte*******, uden anden hjælp end den fra min familie. Kommunen har totalt ignoreret mig og den eneste hjælp jeg har fået har været kniv og gaffel(og det tog lang tid at få det igennem, først ville de have givet et brugt sæt, men fik dem til sidst til at skaffe et nyt).
Tak for jeres hurtige svar, jeg aner ikke om jeg har besvaret jer rigtigt eller særligt godt, kan godt blive overivrig når jeg endelig får lov til at "snakke" om alt mit bøvl.
Jeg kan bruge alt det i har skrevet og i må meget gerne komme med mere :0)