Citat:
Oprindeligt indsendt af gh72
Og skal en højtuddannet, vellønnet fleksjobber straffes for, at pressen hiver dem frem som det dårlige eksempel??
Rent samfundsøkonomisk så ryger der vel en god slat penge tilbage til systemet i skat/topskat, i mange tilfælde vel endda med et beløb større end tilskuddet, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med en lavtlønnet.
Skal vi have et system, hvor en højtlønnet skal sælge sin arbejdskraft billigt?
|
Der er forskel på at sælge sin arbejdskraft og at få kompensation for ikke at kunne sælge sin arbejdskraft.
Når man er visiteret til et fleksjob, så skyldes det, at vurderingen er, at arbejdsevnen er reduceret pga. en funktionsnedsættelse.
Hvis man således er vurderet til at kunne yde en arbejdsevne svarende til det man må forventes svarer til fx 20 timer / uge, så har fleksjobberen altså ikke 37 timer / uge at sælge ud af - hverken til høj eller lav pris - men kun 20 og mangler således 17 timer / uge at faldbyde til arbejdsgiver.
Skal arbejdsgiver nu udbetale fuld hyre for sammenlagt 37 timer erlægger fælleskassen kompensation for de 17 timer (op til et vist beløb - en størrelse der kan diskuteres).
Om arbejdsgiver vil udbetale 17 timers lønkompensation ud over kompensationens størrelse bør være fælleskassen ligegyldig.
Fælleskassen bør blot sikre sig at pengene bliver anvendt, der hvor ydelsen gør bedst gavn efter en helhedsvurdering.
Har man som funktionsnedsat med forringet arbejdsevne en timeløn på fx 400 kr / time lønarbejde og reelt arbejder hvad der normalt svarer til fx 20 timer / uge, så har man en årlig brutto lønindtægt på: ca. 416000.
Er man enlig lavtlønnet "kassedame" uden funktionsnedsættelse med 3 børn og arbejder 37 timer / uge har man vel en årlig brutto lønindtægt på ca: 193000.
Hvorfor skal "kassedamen" på fuld tid, være med til (via fælleskassens forsikringssystem) at kompensere flekseren, der ved egen kraft kan kan oppebære et forsørgelsesgrundlag på over 400000 brutto ?
Fælleskassen bliver nød til benhårdt at overveje hvor behovet er størst og hvor midlerne gør mest gavne - det gælder ikke mindst, når fælleskassen vælger at minimere indtægtsgrundlaget ved fx at give "rødvins-lettelser" i tide og utide ...
Det aktuelle Finanslovsforslag taler sit klare sprog ... sundhedsvæsnet skal fx virkelig skære dybere end ind til benet ... så her må også prioriteres.
Jeg har hørt, at man nu inden for fx psykiatrien er kommet dertil, at man må se sig nødsaget til at afvise selv svært deprimerede ... og det gør området altså ikke fordi man har r*ven fuld af ressourcer, herunder synes det er sjovt ...