Udenrigsminister Lene Espersen har i sit svar på S 2339 fra den 9.6.2010 kritiseret den slesvig-holstenske regering for at forskelsbehandle det danske mindretal i Sydslesvig.
http://www.ft.dk/samling/20091/spoer...114/862553.pdf
Det danske mindretals skoler skal fremover kun modtage 85 % af tilskuddet pr. elev, mens de tyske skoler ikke skal spare, og stadig skal have 100 %.
I 2006 indgik den Dansk Skoleforening for Sydslesvig en overenskomst med den slesvig-holstenske regering om ligestilling af det danske mindretals skoler med de tyske offentlige skoler, hvilket betød lige store tilskud til både danske og tyske skoler.
Men pga. finanskrisen føler den slesvig-holstenske regering sig ikke længere bundet af denne aftale.
På facebook findes kampagnen "Vi er også 100 % værd" fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig, hvor alle kan støtte det danske mindretal ved en underskriftsindsamling.
EU-Parlamentarikeren Morten Messerschmidt, tidl. folketingsmedlem for DF, har nu klaget til EU-Kommissionen, hvor han også klandrer den slesvig-holstenske regering for diskrimination af det danske mindretal.
http://www.europarl.europa.eu/sides/...DA&language=DA
Jeg vil nu sige, at både Lene Espersen og Morten Messerschmidt forstår problematikken.
Men måske burde Danmark feje foran sin egen dør først, når det handler om diskrimination af sydslesvigere, der flytter til Danmark.
For jeg og mit barn som danske statsborgere siden vores fødsel er åbenbart heller ikke 100 % værd i de danske myndigheders øjne.
Jeg skal nemlig forsørge mig selv og mit barn af 67,5 % af en fuld pension, fordi vi en del af vores liv har tilhørt det danske mindretal i Sydslesvig, og jeg i offentlig dansk interesse har været beskæftiget ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig til fremme af dansk sprog, kultur og nationalitet.
Jeg har endda mistet retten til et garanteret eksistensminimum iht. § 75, stk. 2 i den danske grundlov, for jeg og mit barn lever i dag af et indkomstniveau, der ligger langt under niveauet for kontanthjælp for en enlig forsørger over 25 år.
Men mine talrige henvendelser til Folketingets Socialudvalg og Arbejdsmarkedsudvalget omkring behandlingen af mig og mit barn som sydslesvigere og vandrende arbejdstager efter EU-retten har ikke affødt nogen som helst reaktion.
Özlem Sara Cekic fra SF har svaret mig i en mail, at hun synes, det er en unfair behandling, jeg har fået.
EU-Parlamentarikeren Morten Messerschmidt svarede mig også i en mail, at han godt kan se mit problem.
Håber Ankestyrelsen nu kommer til samme resultat, hvis de endnu engang skulle antage en sag fra mig ang. denne problematik, som jeg vil få svar på her sidst på måneden.
Den 1.3.2010 afgjorde Ankestyrelsen, at jeg ikke har ret til fuld pension, men har mulighed for et supplememt til min brøkpension, da jeg ikke kan forsørge mig selv og mit barn af et rådighedsbeløb på højst 4.000,00 kr. i måneden.
Men denne afgørelse er Beskæftigelsesankenævnet og Herning Kommune bedøvende ligeglad med.
Mit budskab er dog ikke, at jeg som dansk statsborger og sydslesviger skal begunstiges på nogen måde, selvom jeg efter København-Bonn-Erklæringerne fra 1955, som gav det danske og tyske mindretal visse rettigheder på grundlag af art. 14 i Den Europæiske menneskerettighedskonvention og den danske og den tyske grundlov, har ret til ligebehandling - også hvad angår understøttelse og andre offentlige midler.
For starthjælp og brøkpension er en skamplet for en velfærdsstat som Danmark. Hvis det stod til mig, så skal ingen, hverken danske statsborgere, sydslesvigere, andre EU-borgere og udlændinge, leve på nedsatte ydelser.