Jeg har besluttet mig for at lyve konsekvent, hvis man spoerger om min profession. Dette baade af hensyn til min paranoia, men osse det stasi-stikker samfund vi er blevet til.
Jantelovs misundelsen har vel altid eksisteret i Danmark, men aldrig har den vaeret vaerre end idag.
Man behover blot at se disse to links for at bliver overbevist om at det forholder sig paa den maade:
http://blog.politiken.dk/karina/2010...en-mirakelkur/
og
http://debat.sol.dk/show.fcgi?catego...osting=2116794
Faktisk er soldebatten fyldt med hadefulde personer, der kun er ude efter at svine folk til med de vaerst taenkelige gloser. Men de er symptomatiske for det egoistiske graadige konsum samfund vi er blevet til. En slags daarlig kopi af USA. Maaske foeler folk sig tilpas ved at sparke nedefter? Men jeg naegter altsaa at vaere afreagerings objekt over folks egne frustrationer.
Naa men jeg vil nu fortaelle om den episode, der goer at jeg konsekvent lyver om min profession, eller mangel paa samme.
Jeg sad paa cafe i udlandet (det er ligegyldigt hvilket land, men det er sydpaa varmt og dejligt klima, hvor mange danskere tager hen for at undgaae det kolde og graa klima hjemme)
Og efter noget smalltalk falder samtalen uvaegerligt paa hvad vi laver hver isaer.
Da turen kommer til mig faar jeg fremstammet at jeg lige har faaet foertidspension.
De kigger underligt paa mig: Dig? Men du fejler da ikke noget!
Hvor er det bare typisk dansk soedsuppe mentalitet, at du skal ligge og fede den, mens vi andre knokler for at overleve... Det skal lige siges til dem her paa k10 som ikke kender mig at jeg har faaet foertidspension paa grund af psykiske problemer, ikke fysisk lidelse. Der er altsaa tale om det man kalder usynligt handikap.
Naa men de fortsaetter med at brokke sig over systemet og mig som eksponent for alt hvad der er galt med Danmark og hvordan det er ovverrendt med muslimer og dovne socialister osv osv...
Saadan hagler beskyldningerne ned over mig, for tilsidst, inden jeg faar rejst mig og betalt regningen og komme vaek fra denne modbydelige hetz, er der en af dem der truer mig med at han vil melde mig for bedrageri naar han kommer tilbage til Danmark!!!
Jeg er i chock!!!
Jeg faar lyst til at give den gamle (ja han var vist selv folkepensionist?!)et par paa skrinet, men slaar koldt vand i blodet og skrider derfra, vel vidende at han kom med tomme trusler, da jeg ikke havde fortalt ham mit navn.
Fra nu af vil jeg undgaa danskere som pesten, naar jeg er i udlandet, og til alle andre nationaliteter, siger jeg blot at jeg ejer lidt land som giver dividender og at jeg skriver for at leve.
Til slut vil jeg sige at jeg er meget glad for at have faaet pensionen, den har givet mig en frihed jeg end ikke kunne have droemt om. Og jeg er altsaa allerede flyttet til udlandet, da den hadske atmosfere der hersker i gamle Danmark ikke er til at holde ud, og kun goer min paranoia vaerre. Men det er soergeligt hvad der er sket med vort land, som jeg husker en gang var det dejligste land i verden fuld af tolerance, kaerlighed, taalmodighed og glaede.
Nu er udlandet blevet mit land, selvom det er med en smule vemod, og det er meget argerligt at man ikke kan sige sandheden mere.
Det var bare det jeg ville sige.
Hej fra
Mugge i udlandet.