Sagsbehandlere indoktrineret?
 

Jeg har efterhånden læst om mange lovovertrædelser fra sagsbehandlernes
side, så mener I at sagsbehandlerne ligefrem bliver indoktrineret ved
ansættelsen til at omgås loven, for at spare penge?

jeg ville absolut sige JA, for jeg mener at en sagsbehandlere burde det mest nødvendige, jeg tror da næppe heller at en Præst ville kunne biblen udenad, men det mest nødvendige ville han da kunne for at trøste.
Det nemmeste ville nok være at ingen af os kendte til loven og at alle sad pænt med hænderne i skødet og sagde du ved bedst, og ikke lave alt for meget ballade :p:o

Hmmm, jeg tror mere de er sat under sådan et pres, at de menneskeligt ikke kan følge med. Og når man er det, så tager man vel ned i smuthullerne og henter tid, også selvom det betyder at de sagsbehandler forkert eller på kant med loven....
Det hele kommer jo fra oven, og jeg tror sagsbehandlere lever mere med pisk end med gulerod, og derfor pisker os andre videre.....

Det eneste de skal koncentrere sig om er penge, penge, penge. Hver klient har et cprnr og en pris i nakken der følger dem rundt i systemet. Vi er ikke længere mennesker, men levende kassetænkning.

Er du syg - så tag straks til jobcentret! (Det er sgu da helt forkert skruet sammen!)

Sagsbehandlerne har daglig kontakt til derees arbejdsgiver; men ikke daglig kontakt med Den enkelte klient. Dertil kommer at der ikke er sanktionsmuligheder for hver gang kommunerne bryder loven eller taber en sag. Tilgengæld er der masser af sanktionsmuligheder over for borgeren.

Var sanktionerne ligeligt fordelt således at der var tilsværende sanktioner for såvel kommune som boger, så skulle sagsbehandlerne nok arte sig - for så ville den sagsbehandler der var bedst til at navigere korrekt på det sociale område opnå anerkendelse og respekt. Desværre er det ikke sådan - istedet belønnes dem der ikke er så fine i kanten.

Jeg forstår bare ikke hvordan de kan holde sig selv ud, sove om natten!

Tror mange som tager en uddannelse gør det, fordi de ønsker at hjælpe
andre, og så læser man om så mange ukorrekte behandlinger, og hvad
med alle dem, som er røget ud af sygedagpengesystemet, og ikke kan få
kontanthjælp, sagsbehandlerne ved jo der er en deadline i sygedagpenge-
systemet.

Jeg synes mange sager er helt grotesk, og faktisk er jeg dybt rystet over
alle de urimeligheder der er foregået!

Jeg er selv blevet fyldt med nogle løgne, og dem har jeg troet på og
desværre til tider videregivet til andre på K10, men man skal åbenbart
tjekke alt af.

Tror heller ikke de kan leve med det så længe af gangen. Der bliver sygemeldt sagsbehandlere på stribe, fordi de går ned med stress og udbrændthed, depression mm.
Flere overgår også til andre opgaver indenfor boligsikring, pension og handicap...fordi de ikke kan klare presset i jobcentrene.

der er sagsbehandleren, næste trin er den administrerende sagsbehandler,så kommer afsnitsleder, derefter kommer socialdirektøren
det vil sige at selv om sagsbehandler er ok sidder der adskillige ovenpå og trykker ned, overordnede er set lave meget grov kriminalitet -det smarte er jo så, at klager man, er det i første omgang den administrerende sb. og afsnitsleder og de kan meget hurtigt fjerne eventuelle beviser.

her er et par eksempler, det første, hvor beskæftigelsesankenævnet "ikke finder der er fjernet sagsakter" på trods af det kunne dokumenteres at bl.a. RP og lægepapirerer var groft obstrueret - den sag er på vej til datatilsynet og formentlig kriminalpolitiet

Et andet eksempel er en rigtig sød sb der bliver direkte modbydelig efter sagen er evalueret af den administrerende sb - den sag blev derefter ikke rørt i over et år og endte hos ombudsmanden

i begge disse eksempler er det klart at de administrerende sb'er har været synderne, de har selv besvaret klager og derefter ikke foretaget sig en disse -i den ene sag ligger der mere end 3 timers bånd med flere sb'er og den adminstrerende sb samt afsnitsleder der tydeligt beviser hvor det "halter"

en tanke
 

det er vigtigt at forstå hele billedet - dels er mangejobcentre befængt med sagsbehandlere som ikke er uddannet socialrådgivere - samt ledere ditto.

Dels er kunsten at revalidere/ afklare blevet fagligt udhulet totalt af vores regering.

At afklare er en langtidskrævende fagligt indviklet process hvor helhedsyn skal drive sagen.


Jeg tror også det er et problem at fagområdet har lav status og mange socialrådgivere flygter fordi hovedparten af jobbet er administration.

Dertil kommer er at tilbud til folk er " lade som om " tilbud - som er overfyldt og tit med dårligt uddannet personale og som er metaltrætte af dagligt at blive mødt med en meget lav succes rate.

I selve uddannelsen er fokus heller ikke nok på området hvor familiebehandling, psykologi m.m vejer tungere. Det ville nok være en god ide at rådgiveruddannelsen lev fulgt at et års specialist uddannelse - det ville også medføre en faglig stolthed samt øge faglighed og værdi af arbejdet med ressourceplanen som efter min mening ikke fungere idag idet mange rådgiver ikke bruger den helhedsorienteret og ret beset ikke forstår hvordan den skal laves.

Der var på et tidspunkt, at Socialrådgiverforeningen havde lavet en undersøgelse om, om socialrådgiverne blev presset til/bedt om at lave ulovligheder, og der var en stor procentdel, der svarede ja. Så jo, det er helt sikkert, at det forekommer.
Men ja, ligesom Helene tror jeg også, at det er derfor at mange bliver sygemeldt og skifter job konstant.

Da min sag blev afgjort, synes psykologen jeg skulle ringe rundt til dé sagsbehandlere der havde været inde over min sag - specielt dem der havde været modbydlige (der var to stks som vitterlig var grove!).
Og som sagt, så gjort....

Og der fik jeg to rigtige gode samtaler bla om pres ovenfra. De var jo begge to skide søde efter sagen blev afgjort og lykønskede mig hjerteligt, og sagde begge at de sådan havde håbet min sag gik gennem osv. Men som jeg forstod på dem, så havde de så mange sager - og bunken steg hele tiden, men de havde ikke hænder til at få bunkerne tillivs. Grunden var, at udredningsperioderne ikke kunne overholdes og iøvrigt heller ikke kunne fastsættes, så de samme mennesker simpelthen bare cyklede rundt i systemet, fordi der ikke var hænder i den anden ende til at tage imod når de feks havde været i arbejdsprøvning....

De gav mig også ret i at tonen ér barsk, kølig og beregnende, og at de er under så meget pres, at de simpelthen ikke kan sætte sig ned og få læst sagerne ordenligt igennem - og derfor heller ikke kan connecte ordenligt til klienterne og få tid til at 'føle med dem', så alt derfor kommer til at gå pr automatik og/eller som på samlebånd...

Og ikke nok med det, så blev de rykket rundt HELE TIDEN, måtte opgive sager, forlade sager uden mulighed for at informere klienterne, sætte sig ind i nye tiltag fra toppens side konstant, hitte rede i refusioner, priser og støtte og ombytninger, og som de ene sagsbehandler sagde, så følte hun sig mere som økonom end sagsbehandler - hvorfor hun så havde søgt stillingen hos Task force som hånd til at fjerne arbejdspuklen fra jobcentret....

Så der er helt klart tale om nogen mennesker, som simpelthen ikke kan udvikle sig i faget som de gerne vil, for det hele går op i tal, penge og beregninger og papirbunker. Regeringen har simpelthen et skema for ALT lige fra hjemmeplejen, hospitalet, lægen og jobcentrene, som skal udfyldes pr klient/patient. Og der går utrolig meget tid på at udfylde alle disse papirer, tid som går bort fra klienten, og som stresser sagsbehandleren.....og der er ingen der tilsyneladende ved, hvem der skal læse alle de papirer i den anden ende!! Eller om de nogensinde bliver læst...

Så det er jo helt klart et fejludspil fra regeringes side - det fungerer ikke i praksis, alle bliver tabere.
Og slet ikke nu, hvor vi er inde i en krise og folk bliver fyret på stibe!
Hele konceptet er opbygget på at få alle i arbejde...og nu er der ikke noget arbejde, men konceptet er stadig det samme.

Så nu er det seneste udspil, at ALLE fleksere skal tvangsaktiveres, så tallene ikke ser så grimme ud på bundlinjen. Så ser det ud som om, at der ér taget hånd om de syge og at de alle er ude i samfundet og er glade og velfungerende. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke...snarre tværtimod!!!