K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Paragraf 34 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33822)

Subo66 16-05-2016 13:57

Paragraf 34
 
Jeg er på ressourceforløbsydelse. Da jeg overgik fra sygedagpenge (fra et 30 t. lavtlønsjob) til ressourceforløbsydelse fik jeg afslag på paragraf 34, da jeg ikke havde en stor nok indtægtsnedgang (den var på 120 kr.).
Nu har Skat beregnet en ny forskudsopgørelse (og den er desværre rigtig) og mit månedlige fradrag er nu så lille, at jeg går 2500 kr. ned i udbetalt pr. mdr.
Jeg behøver vel ikke at fortælle, at de 2500 kr. = beløb til kost til to drenge (en teenager der er i voksealderen og en på 8) og jeg, dvs. at vi fremover skal leve af 0 kr.
Er det en 'social begivenhed', at Skat har beregnet en ny forskudsopgørelse og kan jeg søge om paragraf 34 på ny og hvad er sandsynligheden for at få det bevilligiet

stampe 16-05-2016 15:43

Har du tjekket, hvorfor dit fradrag er blevet meget mindre her cirka midt på året?

Du kan jo altid søge.

MistyMiss 16-05-2016 16:37

"§ 6. Den beregnede støtte efter § 5 kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter § 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens § 34 i overensstemmelse hermed. "

Altså der står jo nettoindtægt ift før ændringen (dvs at du overgik til ressourceforløbsydelse)

Men jeg tænker lidt: hvordan så det ud fra alm løn til sygedagpenge? Hvor stor er forskellen? For ændringen skete jo faktisk da du blev syg, og overgik til sygedagpenge. Så de burde regne §34 ud efter din løn, og ikke sygedagpengene.

Men din ressourceforløbsydelse + §34, må ikke overstige 90% af din tidligere indtægt.
Hvis vi nu bare lige regner i beløb før skat, og du får 14575 kr før skat i ressourceforløbsydelse. Så skal din tidligere indtægt have været 14575+10% mindst, før der kan være "plads" til §34.

Ved desværre ikke lige hvordan man regner "baglæns" :)

Subo66 16-05-2016 17:10

Jeg var på alm. arbejdsløshedsdagpenge op til sygemeldingen, så der skete ikke en indtægtsnedgang. Og som sagt faldt jeg kun 120 kr. fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, så der skete (næsten) heller ikke en indtægtsnedgang.

Problemet er, ligesom de fleste herinde, at alt er skåret ind til benet, så der er ikke flere økonomiske knapper at skrue på. Jeg KAN IKKE undvære 2500 kr. i mit budget.

Og så lukker jeg øjne og ører for det nye kontanthjælpsloft, for det kan jeg ikke overskue lige nu. Mit ressourceforløb slutter nemlig d. 31.12. ..... og hvad så ..... ?? !!!!

stampe 16-05-2016 17:23

Er dit mindre skattefradrag pga restskat?

Subo66 16-05-2016 17:28

Nej pga. mindre rentefradrag. Da jeg ikke længere ejer hus pga. en skilsmisse, så beregningen og den ændrede forskudsskat er desværre korrekt. Jeg havde bare håbet, at Skat først fandt ud af det til årsskiftet

MistyMiss 16-05-2016 18:06

Subo66:
Har du nogen udgifter til medicin og lignende?
For så kan det søges som enkeltydelse efter §82 aktivloven :)

Subo66 16-05-2016 18:30

Ja det har jeg og jeg står også foran en rodbehandling af en tand. Men jeg fik at vide i en Facebook-gruppe, at det var helt alm. praksis, at kommunen afslog enkeltydelse, hvis man havde ca. 4000 kr. til sig selv og to børn - vel og mærke efter en beregning med de poster kommunen mente var 'nødvendige'. Her er der ikke medregnet internet og børns fritidsaktiviteter. Det er det sidste jeg kan spare på, at min søn ikke må gå til fodbold. Ferie, biografture m.m. er for længst sløjfet.

Men når det nye skattekort træder i kraft pr. 1.6. så er jeg under det beløb og vil selvfølgelig søge.

MistyMiss 16-05-2016 18:34

Subo66:
https://www.tandlaegeforeningen.dk/P...tuderende.aspx
Den del med §82a gælder også dig, så længe du maks får de 14575 kr før skat, og ikke har formue.
Så SKAL de betale noget af det

Sienna 16-05-2016 18:54

Citat:

Oprindeligt indsendt af Subo66 (Send 342180)
Ja det har jeg og jeg står også foran en rodbehandling af en tand. Men jeg fik at vide i en Facebook-gruppe, at det var helt alm. praksis, at kommunen afslog enkeltydelse, hvis man havde ca. 4000 kr. til sig selv og to børn - vel og mærke efter en beregning med de poster kommunen mente var 'nødvendige'. Her er der ikke medregnet internet og børns fritidsaktiviteter. Det er det sidste jeg kan spare på, at min søn ikke må gå til fodbold. Ferie, biografture m.m. er for længst sløjfet.

Men når det nye skattekort træder i kraft pr. 1.6. så er jeg under det beløb og vil selvfølgelig søge.

Lige mht. din søns fritidsaktiviter, så er "Broen" etableret i mange byer - måske kan du søge støtte der.

http://broen-danmark.dk/om-broen/


Jeg ved godt, det ikke hjælper det store i det samlede regnskab, men måske din søn via hjælp derfra kan fortsætte sin fritidsaktivitet.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension