K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   arbejde udover fleksjob (https://www.k10.dk/showthread.php?t=32328)

dadi1145 06-07-2015 17:52

arbejde udover fleksjob
 
jeg har et job som tolk udover mit alm fleksjob på 2 timer/ uge- efter den nye ordning. Da jeg ikke aner, hvor mange timer med oversættelser der vil være pr md, kan det ikke gøres som et andet fleksjob.
Mit spørgsmål er derfor- hvor finder jeg den lovhjemmel, der gør, at kommunen kan trække mig for de penge jeg får som tolk?
Jeg troede, at man som fleksjobber ikke bliver straffet for at arbejde og
at meningen en gang var, at man tjente npget der lingnede det man tjente før.
Men det er måske en skrøne:(
ptt. Jan

MistyMiss 06-07-2015 18:11

Du skal virkelig passe på. De kan finde på at sige: "du er visiteret til 2 timer, men vi kan se at du arbejder x antal timer ved siden af, så det antal timer lægger vi oveni de to timer".
Altså de kan vurdere at det du arbejder som tolk, er timer du i stedet for skulle arbejde i dit fleksjob.
Ved dog ikke om man som fleksjobber kan have to jobs, altså så dit tolke-job går under samme regler som dit fleksjob

Tilføjelse:
Fandt lige en bekendtgørelse, hvor der er nævnt "A-indkomst eller B-indkomst", så som jeg tolker det, bør det være muligt med to indtægter/jobs.
Håber dog at nogen med mere forstand på emnet lige vil træde til med deres ekspertviden :)

dadi1145 06-07-2015 18:44

Bonus info- er visiteret til 20 timer ugentligt, men har ikke kunne finde andet end det på 2 timer/uge ;)

MistyMiss 06-07-2015 18:48

Jeg ved ikke om det hjælper noget, men kan se her at en har haft (næsten) samme spørgsmål:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=16003

Hvordan det så skulle regnes ud mht det svingende timetal og den svingende løn, der må vi lige se om nogen melder sig på banen i denne tråd :)

mik16 06-07-2015 19:39

Citat:

Oprindeligt indsendt af dadi1145 (Send 328254)
jeg har et job som tolk udover mit alm fleksjob på 2 timer/ uge- efter den nye ordning. Da jeg ikke aner, hvor mange timer med oversættelser der vil være pr md, kan det ikke gøres som et andet fleksjob.
Mit spørgsmål er derfor- hvor finder jeg den lovhjemmel, der gør, at kommunen kan trække mig for de penge jeg får som tolk?
Jeg troede, at man som fleksjobber ikke bliver straffet for at arbejde og
at meningen en gang var, at man tjente npget der lingnede det man tjente før.
Men det er måske en skrøne:(
ptt. Jan

Den er her i citatet: Bemærk at din indtægt som tolk udover dit fleksjob kommer under stk 5. Og den indtægt modregnes som i stk 2. (evt også stk 3)

Beregning af og fradrag i fleksløntilskud
§ 3. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Stk. 3. Fleksløntilskuddet efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiveren, jf. § 1, nr. 1, kan tilsammen højest udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår inkl. tillæg m.v. i den pågældende stilling, jf. arbejdsgiverens oplysning herom. Hvis fleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end lønnen for fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.

Stk. 4. Lønindtægt, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, men udbetales efterfølgende, skal fordeles ligeligt månedsvis over den periode, som lønnen dækker. Beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 sker herefter for den pågældende periode. Der efterreguleres fremadrettet for forskellen mellem det beløb, der er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, som den fleksjobansatte på baggrund af en beregning af fleksløntilskuddet, er berettiget til. Efterreguleringen sker efter, at beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 i den pågældende måned er foretaget. Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Er dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.

Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel eller ferie eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

§ 3 HER: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164057

BEMÆRK

Man kan kun have eet fleksjob der sætter fuldtidslønnen.. Det er så det job ( hvis der er 2 eller flere ) som har den højeste fuldtidsløn.. Men om nummer 2 job ER et fleksjob, eller bare et ekstrajob, så modregnes indtægten for disse nøjagtig ens.. ( som ovenstående citat )

amaranth 07-07-2015 13:51

Jeg har stået i en lignende situation og fik at vide at
man godt kan have fleksjob med svingende timetal.
Så måske kan det alligevel lade sig gøre? :confused:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:52.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension