Endelig fik jeg tid & lov til at være syg.
 

1/1-14
Blev jeg pensionist, Det bliver man ikke rask af, men man kan bruge en masse tid på at vende sig til det, og vende andre til det.

Hvad siger man til andre...?
Hvordan forklarer man at man kører på pensionistkort...?
Hvorfor er man ALTID hjemme...?
Hvorfor, hvordan mm, hele tiden har jeg følt at jeg skulle være i forsvar !!!

Nå, Men, tiden skal jo bruges til noget.
Nu er der lige pludselig mulighed for at man faktisk bruger en hel eller halv dag på at gå til lægen eller tage på hospitalet... det er helt legalt !
Der er ingen der siger man skal skynde sig med at holde sig rask.

Jeg har for nyligt været 4 måneder på hospitalet, der var tid til det, og jeg har kunnet sige ja til en meget mere dybtgående behandling, end den behandling jeg fik under 2 måneders indlæggelse under mit afklaringsforløb.

Under mit afklaringsforløb, skulle jeg konstant være til rådighed og nogenlunde til stede, hvilket resulterede i at min behandling på hospitalet aldrig kunne blive optimal.

Under den nylig overståede, 4 måneders indlæggelse, er det i midlertid lykkedes at komme tilfredsstillende langt ned i sygdommen, til også at behandle den.
Det er surt at sige at jeg ikke have så stor chance for vellykket behandling tidligere, blot fordi jobcenteret sad på nakken af mig, og dyppede mit ansigt ned i en spand mudder, hver gang jeg prøvede at stikke hovedet op, og prøve at fungere bare en smugle.

Det er skammeligt at politikere, eller måske nærmere kommunale embedsmænd, tror de får noget ud af, at kvæle folk.

Jeg var så stærk at jeg fik kæmpet mig ud af de kommunale regler, og lur mig om der ikke havde været en minimal arbejdsrest tilbage i mig, hvis man ikke bevidst havde forsøgt at drukne mig...?

Havde man behandlet mig ordentligt skulle jeg ikke gå og gemme mig fordi jeg er pensionist.
For så havde jeg måske i stedet kunnet påtage mig sporadisk arbejde, der tilfredsstiller mine evner, men nej, i processen fik man desværre gjort mig "evnesvag" oven i handlingslammet.

Venlig hilsen
"En handlingslammet"
Der kun fik chance for at få en dybdegående behandling, fordi han var kommet på pension.

Tror du er inde på noget eksistentielt og som også er en naturlov, nemlig tryk avler modtryk.
Når vi som mennesker oplever uretfærdigheder, nedværdigheder, forhåndelse og manglende empati for vores situation, så trykker vi igen.

Det er ihvertfald ikke motiverende for den social udsatte borger, det der foregår i stor udstrækning hos kommunerne.

Nå KL, altså kommunernes forening, rent privat fortagende forresten, ingen forståelse har for de problematikker som vi bl.a. bringer for dagens lys, det ser vi jo også nærmest dagligt i pressen, så er det da nærliggende, at deres ansatte, i vores tilfælde SB, mangler forståelse for vores situation.



Godt du fik tid til af få den rigtige pleje.

Jeg blev fp'er 4 år før dig, på dato.

Jeg har ofte gjort mig lignende tanker, og jeg synes det er utroligt hvis de seriøst tror på, at deres "drukne-metode" har nogen positiv effekt.

Én ting er helt sikkert, hvis jeg skulle risikere, at få det lidt bedre, så vil jeg holde kortene tæt til kroppen, for den kamp magter jeg bare ikke én gang til.

Og skulle jeg en dag blive i stand til, at undvære min smertestillende medicin, så vil jeg fortsat bestille dem hos lægen og hente dem på apoteket, for jeg tør slet ikke tænke på hvad der kan ske hvis kommunen begynder at rode i tingene og finder ud af det. :eek:

Lige netop, og meget uhyggeligt at det overhovedet er en tanke man kan få !

Lige præcis.

Men det er jo en direkte konsekvens af den måde, som det sociale system er bygget op på.

For mit eget vedkommende kæmpede jeg i ca. 15 år (de 13 på kh), hvis jeg var blevet tilkendt fp efter f.eks. 4 år, med en rimelig og fair sagsbehandling, så ville jeg nok også være mere tilbøjelig til, at spille med åbne kort, fordi jeg jo så vidste, at jeg ville få en rimelig og fair sagsbehandling hvis behovet skulle opstå igen.

Jeg kæmpede jo i princippet fra 2005, fik først et par fleksjob, inden kommunens sagsbehandling fra 2011-2013 fik mig definitivt ned med nakken.

Det skal bemærkes af hospitalets socialrådgiver, under den nyligt overståede indlæggelse, en af de første dage, roste mig for at jeg SELV havde kørt min pensionssag igennem, blot med hjælp til gennemlæsning af diverse, hos en jurist.
Hun var målløs over at jeg kunne tage denne kamp "helt selv", en kamp de som professionelle sjældent selv vandt.