Årebetændelse/blodprop i foden??
 

Min mors fod hævede op her for et par dage siden, blev ild rød, varm og kunne slet ikke gå på foden for en skærende smerte. Jeg ringede så til lægevagten og han kom ud og konstaterede, at der var tale om årebetændelse og udskrev så 50 ibumitin, så jeg så hentede for hende i Torsdags.

Årebetændelse, er det ikke bare et andet ord for blodprop??

Foden bliver hele tiden værre og "proppen" eller betændelsen flytter sig hele tiden rundt på foden. Når hun tager pillerne kan hun nogenlunde humpe lidt rundt, men når pillen ikke virker, er smerterne ulidlige.

Jeg ringede igen til lægevagten i går aftes ( uden min mors viden), fordi jeg er stærkt bekymret, men ham jeg talte med var ikke til nogen hjælp.:eek:
- tænke en herinde måske har nogle erfaringer??

Skal man holde foden i ro? Eller skal man gå så meget som muligt selvom det gør ondt?

Er det ikke farligt hvis blodproppen løsriver sig og ryger op i hjertet eller lungerne?
Eller vil den automatisk sætte sig i benet inden?
Eller kan den opløse sig selv, helt ufarligt??
Og tager dette ikke laaaang tid?

Min mor er 87 år og ellers frisk, cykler ca 5 km dagligt når der ikke er sne. Hun cykler bedre end hun går - sjovt nok. Dagen før hun fok problemer med foden, havde hun gået meget (mere end hun plejer).

Håber nogen ved noget, nu da lægevagten ikke kunne/ville svare på noget af det. Og man er jo lidt hjælpeløs pga påske, helligdage mm og egen læge holder lukket.

Det skal lige nævnes, at min mor ikke er synderligt bekymret, men hun har før løjet for mig - sidst sagde hun at hun "bare" havde en udposning på tarmen, men i virkeligheden havde hun kræft og gennemgik en større operation hvor de fjernede ret meget af tarmen og var døden nær. Og nu siger hun det "bare" er årebetændelse, men da jeg slog det op, er det det samme som en blodprop.
Hun har en tendens til at underspille alt, og skabe en falsk tryghed for mig, hvilket gør det endnu værre når jeg finder sandheden.
Hun er selv læge, pensioneret, og trækker bare på skuldrene. Det var også mig selv der måtte tilkalde lægevagten i Torsdags for at kunne få et svar - hun fortalte nemlig hun var blevet stukket på foden af "et eller andet", hvilket jeg bare vidste var en lodret løgn.

Ved heller ikke om hun har sagt til lægevagten at de ikke skal udtale sig hvis jeg ringer. For han var rigtig flink indtil han fandt hendes person nummer på skærmen. Så blev han pludselig meget tavs.

Og jeg kan lige så godt opgive at spørge hende, for hun fortæller alligevel kun det hun selv finder på og som hun mener jeg kan magte - og jeg kan altså godt magte sandheden! Men løgnen har jeg det svært med.

Nå, jeg måtte luge have luft. Jeg skal købe ind for hende og har doneret min nystegte flæskesteg til hende, så hun kan få lidt mad de kommende dage.

:kram:

Jeg tænker at når hun selv er læge og ellers er åndsfrisk, så ved hun godt selv hvad det er og hvilken behandling der skal til..

Så det væsentlige her er at få fortalt hende at du går og er utryg, fordi du føler at hun ikke informerer dig grundigt nok..

Og selv om det selvfølgeligt er en privatsag om hun vil fortælle hvad hun fejler, så skal hun vide at det gør dig urolig og bekymret.. og at det er noget der fylder for dig også når I ikke er sammen..

Fortæl hvad det gør ved dig og hvordan det påvirker dig.. og at du vil få det meget bedre hvis du ved klar besked...
At uvisheden gør dig langt mere urolig end visheden.

Så hvis hun prøver at beskytte dig og ikke gøre dig urolig, så skal hun vide at hun på trods af hvor velmenende det er, fejler stort.. for du er meget urolig, fordi du gennem årene har oplevet at hun underdrev.

Fortæl at det bedste vil være en samtale hvor hun lægger kortene på bordet... af hensyn til dig.

Og at så skal du nok vise det hensyn hun har behov for.. også hvis det er ikke at tale yderligere om sygdommen eller hvad det nu er.

https://www.sundhed.dk/borger/sygdom...rebetaendelse/

Takker pip - jeg kommer lige der over fra, og hun ved udmærket godt hvordan jeg har det. Og i dag var hun på den der "jeg magter det ikke og det er ufarligt" måde.
Men jeg fandt da ud af, at det er fordi hun ikke gider at komme på hospitalet, hun gider ikke at sidde der oppe og få taget blodprøver osv.

På vej hjem tænkte jeg også, at hun må selv styre det. Jeg har det bare sådan, at hvis der sker noget, så har jeg det bedst med at have gjort alt hvad jeg kan, så jeg ikke skal dadle mig selv for ikke at have gjort noget.

Men godt jeg tog der over i Torsdags, for i telefonen sagde hun at hun bare haltede lidt fordi hun var blevet stukket af et dyr. Men da jeg kom der over, viste det sig jo, at hun SLET IKKE kunne gå, selvom hun stædigt forsøgte.
Hun blev også pænt negativ over at jeg havde fået fat i vagtlægen (som kom der hjem), men det vil jeg blæse på. Så kan hun jo bare sige sandheden. Og så fik hun jo også de piller som kunne tage smerterne, for dem havde hun nemlig ikke. Så noget godt kom der jo ud af det.:D

Og er det os andre der fejler noget, så er hun straks på pletten med diagnoser, anbefalinger til specialister, og liste med til lægen, og "sådan noget skal man aaaaldrig kimse af" - det er det der er så underligt. Når det er hende selv, så gider hun ikke gå til lægen, så orker hun ikke at blive indlagt, og alt er bare en storm i et glas vand.:mad:

Nå, men nu gider jeg heller ikke tænke mere på det:eek:

Arrrh det er belastende når det er sådan.. kender det fra min egen familie.

Og uanset hvad så føler man sig bare ansvarlig..

Jeps, specielt når man er hendes eneste barn😀.

Nu har jeg fået min voksne søn med ind over også, så er vi to til at holde øje med om det går så godt som hun påstår, eller om hun holder noget tilbage. Vi skal jo alligevel handle ind for hende og sørge for hun ikke mangler noget, nu når hun ikke kan gå selv.

Hun ringede også i går aftes stærkt oprevet ved tanken om, at hun kan ende på et plejehjem:D
Så måtte jeg sige, at hun ikke kommer på plejehjem sålænge jeg er her, og så var hun helt ude i døgnpleje og at hun fandeme ikke gad at blive syg og skulle passes af andre og være til besvær, så aftalen blev, at så måtte jeg hjælpe hende af dage hvis hun engang skulle blive SÅ syg at hun ikke kunne klare sig hjemme:D. Så slappede hun lidt af igen og afbrød samtalen fordi hun skulle se en film:)

Hun får sådan nogle sjove indfald engang i mellem. Det er heller ikke så længe siden hun holdt foredrag om hendes begravelse som ikke måtte koste noget - det skulle være det billigste af det billigste, og ikke noget med kirke, og så skulle hun brændes, men hun vidste ikke lige hvor urnen skulle sættes ned, så vi aftalte at så tager jeg urnen med hjem, for det var jo nok det aller billigste:D

Hun har en meget fed humor, gudskelov.

Jeg tænkte på rosen, med sådan et stort hævet ben. Det har min mor haft og det gør vanvittig ondt... Der skal penicilin til så vidt jeg husker...

Jeg kan godt forstå at hun bliver bekymret for at komme på plejehjem og det er super at du prøver at berolige hende. Men du kunne jo også stikke lidt til hende og sige at det kan jo være hun ender der, når hun ikke vil lade dig hjælpe hende...

Jeg synes under alle omstændigheder, at hun skal konsultere egen læge på tirsdag, hvad enten hun vil eller ej.

Rigtig god bedring til hende og lad os håbe det hurtigt bliver bedre.

Køb noget Hirudoid til at smøre din mors ben med, og så tag lige en snak med hende, om ikke hun "for en sikkerheds skyld" skulle til at tage en hjertemagnyl daglig.

God bedring med mor :kram:

Jeg tror egentlig ikke du behøver at bekymre dig. For godt nok har du ret i, at årebetændelse har med blodpropper at gøre, men der er noget med, at der er forskel på om betændelsen sidder i de overfladiske eller de dybe vener.
Husker jeg rigtigt, så er det, der sidder i de overfladiske vener som regel ikke alvorlig, men kræver blot ro i nogle uger. I det tilfælde behandles typisk med ibuprufen, som er betændelseshæmmende.

Mon ikke lægevagten har haft styr på om det var den ene eller anden slags og derfor gjort det helt rigtigt i forhold til din mor.

Rigtig god bedring med hende :-)

Tak tak, det går allerede bedre med hende, så helt fuld af løgn har hun ikke været denne gang:D

I dag har hun kunne gå normalt, hvilket jo er en mega fremgang fra i går, hvor hun slet ikke kunne gå - så det ser lovende ud!:)

:kram:

Mega ansvar, du får lagt på dine skuldre. Håber du kan bære det.