K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Overenskomstmæssig pension, har fleksjobbere krav på det? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=21031)

happymand 10-01-2012 18:02

Overenskomstmæssig pension, har fleksjobbere krav på det?
 
Jeg var så "heldig" at blive fleksjobber i en større virksomhed i 2002 og blev opsagt i slutningen af 2010. Det var som varmemester, og egentlig et ganske udmærket arbejde, når man nu ikke har helt på dupperne. Det har altid undret mig, at øvrige medarbejdere i virksomheden automatisk fik pension, men ved henvendelse til HR chefen, fik jeg dengang besked på, at det i mit tilfælde ikke var nedfældet i kontrakten.

Min opmærksomhed er siden blevet rettet mod en højesteretsdom fra 2010 om overenskomstmæssig pension som kan ses her:

http://www.aon.com/denmark/aktuelt/A...o2-2011-DK.pdf

Min tidligere arbejdsgiver har ikke betalt én krone til pension, og jeg kunne godt tænke mig at vide, nu hvor det er slået fast, at alle fleksjobbere skal have en pension på mindst 8%, om ikke også jeg har krav på en pension med tilbagevirkende kraft.

I øvrigt godt nytår til alle fleksjobbere:-)

Mvh. happymand

AAA 10-01-2012 18:48

Hej

Du har krav på pension som flexjobber, så du må til din fagforening .. det er jo ret mange penge du har mistet i pension
min fagforening siger at selvom en virksomhed ikke har tegnet overenskomst, så skal de betale til pension når de ansætter en flesjobber

jjsonn 10-01-2012 19:49

tror der er som alle andre job noget man kan forhandle sig til, nogle steder er der bare ikke pension.

Pophår 12-01-2012 01:22

Tror ikke der i dag findes overenskomster uden pension. Dem der skal forhandle sig til pension, er for det meste i ordinære job uden overenskomst.

Du har selvfølgelig krav på pension, i følge den overenskomst du dengang arbejdede under. Din fagforening (hvis du er medlem af en sådan) kan hjælpe dig med at indkræve beløbet. Kan du huske, hvilken overenskomst du arbejdede under?
Firmaet får også refusion af pension, hvis de indbetaler, så underligt de ikke har indbetalt.

Er du ikke medlem af en fagforening, kan du finde en advokat og lave et civilt søgsmål. Er din tidligere arbejdsgiver medlem af arbejdsgiverforeningen, kan du også få sagen bragt for arbejdsretten, ellers er det fogedretten i første omgang, for at få bekræftet kravet. Dernæst skifteretten for en konkursbegæring, hvis virksomheden ikke vil betale beløbet.

Hvis man vælger det sikre og kræver pensionindbetaling for 5 år tilbage, er det allerede ca. 150.000 kr +.

Multe 12-01-2012 01:50

Vil lige tilføje(hvis du ikke er i fagforening, eller de er "døde"), at det selvfølgelig også er en del af arbejdet for din jobkonsulent/SB'er... -nok ikke den samme som i 2002, hvor det burde være lavet i forbindelse med lønnen... -men kommunen har jo også sparet en masse, da de jo betaler den del der berører tilskuddet ;)


.

Pophår 12-01-2012 02:06

Kommunen kan ikke hjælpe i forbindelse med manglende betaling, enten det drejer sig om løn eller pensionsindbetalinger.

Hjalp en kammerat sidste år, hvor hans tilgodehavende løb op i ca 180.000 kr. Det var både lønefterslæb og manglende pensionsindbetaling. Kommunen kunne ikke hjælpe ham, så fik ham meldt i 3f, der havde overenskomsten på hans arbejdsområde. de krævede x antal procenter af beløbet for at køre sagen, da han kom "fra gaden".

Det blev til ca 20.000 kr til dem og resten til ham (brutto). En advokat ku ikke ha gjort det billigere.

Han er stadig ansat i firmaet, hvor han har været i 10 og der er nu styr på div.

Forstå det nu alle jer der er i fleksjob; Kommunen kan ikke være "barnepige" for jer, hvis i får problemer med løn mv. De kan hjælpe, hvis dine skånebehov og timetal ikke overholdes.

Det er fint nok at ha' en ansættelseskontrakt (og et lovkrav ved mere end 8 timers ansættelse), men uanset hvad der skrives, eller rettere mangler at blive skrevet i en sådan, kan man ikke stilles dårligere end det der står skrevet i overenskomsten.

Meld jer i en fagforening. Hvis i synes HK, 3F mv. er for dyre, Så findes der alternativer, de såkaldte "gule" fagforeninger. Der er frit valg for det og fradragsberettiget, så et dumt sted at spare, uanset om du for øjeblikket føler dig godt tilpas på jobbet.

Synes der er nok af beviser herinde på dårlige arbejdsgivere der vil snyde, har selv mødt sådan nogle. Det eneste de har respekt for er en fagforening der har styr på sagerne og ikke finder sig i et medlem bliver bedraget.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension