K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Din historie (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=15)
-   -   Lænd (https://www.k10.dk/showthread.php?t=17838)

Beca 10-05-2011 11:19

Lænd
 
Hej alle
Jeg prøver ad denne vej for at se om der er nogle gode råd og mulige vejlednininger, for mig og mit problem. Jeg er 55½ år
Min job historie: Jeg har arbejdet som reparatør, gennem mange år, indtil krisen i 2009, der blev jeg degraderet til produktionsarbejder, hvilket ikke har gjort mit helbred bedre.
Min smerte historie: Jeg har gennem adskillige år haft lænde og ryg smerter,det bliver der så taget en MRI scanning af, det er i dec. 2006. På det efterfølgende besøg hos hospital lægen, får jeg at vide, at der er en discus prolabs, og der er 2-3 discus der er punkteret. Meldingen går så på at det kan der ikke rigtig gøres noget ved, og jeg sendes til fysioterapeut for at lave rygtræning. Det er så det jeg har gjort løbende idet omfang jeg har kunnet.
Så sker der det at jeg skal løfte et tung emne op fra næsten gulvhøjde og ind i maskinene, det giver et smæld i lænden, jeg sygemelder mig og der bliver skrevet en arbejdsskade erklæring, den bliver anderkendt af forsikringen, ikke vuderet nok til at opfylde min. 5%, det sker i 08/2010.
Jeg har løbende fatisk under hele forløbet været sygemeldt en hel del gange.
Men jeg bliver ved med at søge læge, så har endnu en gang her i april/2011 sendt mig til MRI scanning, og jeg har fået sendt udskriftet fra lægen på mail.
Der står .:
Ved L5/S1 er der diskrete signalforandringer svarende til øvre og nedre dækplade, som er forenelig med Modic 2 og lidt bredbased mediosalt discusprotusion og begyndede spondylartrose bilateralt, samt osteokondrose.
Ved L5/L4 er der discusprolabs, med venstresidig overvægt, og den overskrider hvirvelbagkanten med 4 mm har kontakt til venstre recssus. Samt der er en 5 mm sekvester kaudalt på højresidig af bagkanten på corpus vertebrae med kontakt til nerverod L5 og begyndede spondylatrose.
Ved L4/L3 er der bredbased mediorsalt diskusprotusion, når ind i neuroforamen bilaleteralt med kontakt til begge recessi og nerverødder i L3, og igen begyndede spondylartrose. Medulla spinanalis så vidt fremstillit uden signalforandringer.
Det gør så nu at jeg er blevet henvist til rygcenter Middelfart, og min egen siger at rygspecialisterne må vuderere det vidre forløb, men han mener nok ikke at jeg undgår operation.
Håber ikke indlægget er for langt, men er der andre der kender til nogenlunde samme lidelse, og hvad kan mine muligheder være, måske flexjob/førtidspension.

PiaL 10-05-2011 11:56

Flexjob/pension afgøres udfra arbejdsevne, og det vil sige, at du skal arbejdsprøves så din arbejdsevne kan fastlægges. Revalidering kan også komme på tale - men jeg vil være helt ærlig over for dig: med det, du har fået påvist ved scanningen og det smerteniveau, du beskriver, så må du måske indstille dig på, at du ikke kommer i almindelig beskæftigelse igen.

Vedr. modic, så er der fornylig oprettet et site som du finder her: https://patientnetvaerk.sundhed.dk/r...c/default.aspx. Her kan du læse om modic, stille spørgsmål til fagpersoner og deltage i forum (der er ikke så meget gang i det endnu, men mon ikke det kommer). Jeg har selv modic forandringer og er hypermobil, og jeg er på førtidspension pr. 1. april i år.

Hvordan ser din sygemeldingssituation ud? Er du fortsat i ansættelse eller er du ledig? Er du i kontakt med jobcenter allerede nu?

Skriv endelig igen og hold fast i den tråd, du har startet her. Så skal alle de gode mennesker herinde nok hjælpe dig alt det, de kan :-)

Vovse 10-05-2011 11:59

Citat:

Oprindeligt indsendt af Beca (Send 162338)
Hej alle
Jeg prøver ad denne vej for at se om der er nogle gode råd og mulige vejlednininger, for mig og mit problem. Jeg er 55½ år
Min job historie: Jeg har arbejdet som reparatør, gennem mange år, indtil krisen i 2009, der blev jeg degraderet til produktionsarbejder, hvilket ikke har gjort mit helbred bedre.

Min smerte historie: Jeg har gennem adskillige år haft lænde og ryg smerter,det bliver der så taget en MRI scanning af, det er i dec. 2006. På det efterfølgende besøg hos hospital lægen, får jeg at vide, at der er en discus prolabs, og der er 2-3 discus der er punkteret. Meldingen går så på at det kan der ikke rigtig gøres noget ved, og jeg sendes til fysioterapeut for at lave rygtræning. Det er så det jeg har gjort løbende idet omfang jeg har kunnet.

Så sker der det at jeg skal løfte et tung emne op fra næsten gulvhøjde og ind i maskinene, det giver et smæld i lænden, jeg sygemelder mig og der bliver skrevet en arbejdsskade erklæring, den bliver anderkendt af forsikringen, ikke vuderet nok til at opfylde min. 5%, det sker i 08/2010.
Jeg har løbende fatisk under hele forløbet været sygemeldt en hel del gange.
Men jeg bliver ved med at søge læge, så har endnu en gang her i april/2011 sendt mig til MRI scanning, og jeg har fået sendt udskriftet fra lægen på mail.
Der står .:

Ved L5/S1 er der diskrete signalforandringer svarende til øvre og nedre dækplade, som er forenelig med Modic 2 og lidt bredbased mediosalt discusprotusion og begyndede spondylartrose bilateralt, samt osteokondrose.

Ved L5/L4 er der discusprolabs, med venstresidig overvægt, og den overskrider hvirvelbagkanten med 4 mm har kontakt til venstre recssus. Samt der er en 5 mm sekvester kaudalt på højresidig af bagkanten på corpus vertebrae med kontakt til nerverod L5 og begyndede spondylatrose.

Ved L4/L3 er der bredbased mediorsalt diskusprotusion, når ind i neuroforamen bilaleteralt med kontakt til begge recessi og nerverødder i L3, og igen begyndede spondylartrose. Medulla spinanalis så vidt fremstillit uden signalforandringer.

Det gør så nu at jeg er blevet henvist til rygcenter Middelfart, og min egen siger at rygspecialisterne må vuderere det vidre forløb, men han mener nok ikke at jeg undgår operation.

Håber ikke indlægget er for langt, men er der andre der kender til nogenlunde samme lidelse, og hvad kan mine muligheder være, måske flexjob/førtidspension.

Jeg har delt dit indlæg lidt op, mange kan ikke koncentrere sig om indlæg der er skrevet tæt.

Der er ingen her der kan sige, om du er berettiget til fleks eller førtidspension, disse tilkendes ikke på baggrund af diagnoser, men på baggrund af din arbejdsevne.

D.v.s. at hvis du kan arbejde f.eks. 15-20 timer om ugen, så vil du sandsynligvis være berettiget til fleks, hvorimod, at hvis din arbejdsevne er nedsat til "det ubetydelige", så vil du sandsynligvis være berettiget til førtidspension.

Jeg formoder, at du er sygemeldt og på sygedagpenge og i så fald kan du sikkert have glæde af, at læse dette: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

I det hele taget er det vigtigt, at du sætter dig ind i sdp-reglerne (hvis du altså er inde i det system nu), men hvad dette angår er jeg ikke selv så "stiv" i reglerne, men det er der andre her på siden der er.

Beca 10-05-2011 12:11

Hej Pia og Vovse
Tak for tilbagemeldingen, og undskyld hvis jeg har skrevet for tæt i forhold til jer andre, jeg er ny i dette forum, men ret mig endelig hvis jer gør det forkert.

Tja sådan set som jeg lige læser det så er der kun en arbejdsprøvning der kan "vuderer" min til stand.

Men jeg hænger på, på arbejdsmarket endnu, men har dog flere gange haft stor lyst til at smide håndklædet i ringen.

Det er det jeg har i sinde at gøre nu , jeg har ondt når jeg lægger mig i sengen om aftenen, og når jeg vågner op om morgenen.

Men jeg ville se om der var andre der måske havde ligende symtomer, for i disse tider er det det jo et "fy" ord at snakke om førtidspension , flexjob , og sygemeldinger.

Vovse 10-05-2011 12:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Beca (Send 162348)
Men jeg hænger på, på arbejdsmarket endnu, men har dog flere gange haft stor lyst til at smide håndklædet i ringen.

Det er det jeg har i sinde at gøre nu , jeg har ondt når jeg lægger mig i sengen om aftenen, og når jeg vågner op om morgenen.

Men jeg ville se om der var andre der måske havde ligende symtomer, for i disse tider er det det jo et "fy" ord at snakke om førtidspension , flexjob , og sygemeldinger.

Hvis du ikke vil risikere, at få det meget værre, og måske endda miste din førlighed, så skal du passe rigtig godt på dig selv, jeg kender ikke lige de problemer, som du har i lænden, men jeg har selv nogle andre problemer i lænden, så jeg tror godt, at jeg kan forstå en del af dine problemer.

Husk, der er ingen der kommer og takker dig den dag du er totalt invalid.:eek:

Det er ikke sjovt, at skulle kæmpe med det sociale system vi har i Danmark, men som jeg ser det, så kommer du ikke udenom.

Skriv herinde om hvad der sker, de fleste af os har selv været møllen igennem og mange af os har gjort nogle fejltagelser, som vi så kan advare andre om.

Når du kommer i kontakt med kommunen skal du bl.a. huske at:

Hvad der bliver aftalt i en telefon kan ikke senere bevises, derfor, hvis du taler i telefon med en sagsbehandler (sb), så send efterfølgende en mail hvori du refererer til jeres samtale og slutter af med, at spørge om dette er korrekt forstået.

Hvis en sb siger noget der lyder mærkeligt, så er det sikkert mærkeligt, bed derfor om, at få det på skrift.

Når du afleverer noget på kommunen, så husk, at bed om en kvittering på, at de har modtaget det, ting forsvinder i det system.

Det er fuldt ud lovligt, at optager møder man selv deltager i, men hvis du spørger om lov har de på forunderlig vis lov, at nægte dig det, så hold mund og optag lige så tosset du vil, så kan du bagefter bedre huske hvad der blev aftalt. Det er helt normalt, at kroniske smertepatienter har problemer med hukommelse og koncentration.

Der kommer sikkert flere gode råd, jeg har sikkert glemt noget.;)

PiaL 10-05-2011 12:26

Det er fint at du kan holde fast i dit job! Husk bare at passe rigtigt godt på dig selv - det er ikke uden omkostninger at overskride sin grænse i det daglige. Du har nok det man kalder "kroniske smerter" og udover smertestillende midler, så handler det om at blive indenfor sine grænser, så man ikke provokerer smerterne yderligere - i længden vil det nemlig betyde at man kan holde til mindre og mindre.

Hvis du på et tidspunkt bliver sygemeldt, og du på forhånd kan se, at det kniber med at kunne klare dit job fremover, så vil jeg anbefale dig at kontakte jobcenteret ret hurtigt. Normalt vil du først blive indkaldt efter 8 ugers sygemelding, men hvis situationen er nogenlunde stabil, så er de 8 uger spildtid. Man kan ligeså godt få sat gang i sagsbehandlingen.

Du skal også være opmærksom på, at sygedagpenge kan løbe max. 52 uger indenfor 18 måneder, så hvis du har haft sygemeldingsperioder indenfor de sidste 18 måneder fra det tidspunkt, hvor du bliver sygemeldt, så er løbetiden afkortet. Og desværre så tager ting meget lang tid i systemet, så du kan komme i klemme med sygedagpenge. Under visse omstændigheder kan sygedagpengene bliver forlænget, men du risikerer at komme over på kontanthjælp. Dette siger jeg ikke for at skræmme dig, men for at du ved det på forhånd og kan tage dine forholdsregler.

Og hvad end et jobcenter ønsker at "gøre ved dig", så få altid lægens syn på sagen. Nogle gange vil de nogle ting, som er helt uforenelige med sygdommen, og så skal man altid sige "ok, jeg er naturligvis positiv overfor hvad I siger - jeg vender det lige med min læge". Sørg også altid at få tingene på skrift.

mams 11-05-2011 02:22

Hej Beca

Jeg er kroniske smertepatient. Har diskus på L4 + L5/S1 som trykker på nerverne i venstre side ned til benet. facetledsatrose, spondylose.

Jeg kom til skade okt. 08.

Er i dag visiteret til fleksjob via noget der hedder A-38, men har været igennem et abejdsprøvningsforløb på Reva.

Nu kan jeg ikke se hvor du kommer fra, men prøv om du kan få din læge til at henvise dig til en smerteklinik. Mange jobcentre ønsker at man kommer igennem sådan et forløb og det tager ca. 6 måneder. Mange smerteklinikker beder jobcenter om at man bliver fredet i den tid man går der.

Jeg har selv været igennem et sådan forløb og er rigtig glad for de ting jeg har fået med i bagagen derfra selv om, at der ikke findes noget medicin der kan tage mine smerter.

Jeg har lært at man SKAL passe på sig selv og lytte til sin krop. Jeg har tidligere overhørt min krops signaler og tænkt det kan ikke passe at den skal bestemme over mig og at jeg ikke kan gøre det og det. Det giver bagslag. Jeg fik det smækket lige i hovedet da min smertepsykolog skrev i en status til jobcenter at mine stærke smerter i dag måske ikke ville være så stærke hvis jeg havde lyttet til min krop og accepteret mine smerter og min krops behov for hvile.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke

Hilsen Annemette

Beca 12-05-2011 10:07

Igår blev jeg glad, for der var brev fra Rygcenter Middelfart, så sker der et eller andet. Mem men men, jeg blev noget lang i ansigtet, da jeg læste brevet,der stod i 3 linier at min henvisning var blevet returneret,med besked om at henvende mig ved egen læge, for at få at vide hvorfor, den er returneret. Nå men så der jo ikke andet at gøre end at få fat på lægen, men jeg kunne først klemmes ind i hans kalender fredag middag.

Vedrørende sygedagpenge så er jeg ved at prøver at finde ud dem.

Det med at få fat i jobcenteret synes jeg var en god ide, så det får jeg vendt med lægen fredag, hvis han mener det samme, ellers kan jeg vel selv kontakte dem.

Nærmere følger når lægen har forklaret mig hvorfor Middelfart har afvist.

Bent

Beca 18-05-2011 16:38

Min henvisning blev afvist på grund af manglende oplysninger, fra lægen om mig , undesøgelser og tidligere behandlinger.

Idag kom der så brev igen fra Middelfart, nu mangler de så resultat fra de tidligere undersøgelser, for at kunne visitere henvisningen korrekt. så jeg venter igen. :confused:

Min læge mente også at vi skulle afvente hvad de fandt ud af i Middelfart, før der blev taget kontakt til jobcenteret.

Bent

phhmw 18-05-2011 22:56

Bliv dygtigere på området....
 
Kære Beca.

Sæt dig ind i følgende.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813
når nu du har pådraget dig rygproblemer med en klar diagnose.

Hilsen Peter ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension