K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Selvstændig/freelancearbejde under sygdom (https://www.k10.dk/showthread.php?t=15459)

amalie 26-11-2010 12:11

Selvstændig/freelancearbejde under sygdom
 
Hej alle

Jeg står i øjeblikket i den situation at jeg har været syg (er stadig under udredning) i over et år og ikke har nogen former for indtægt. Da jeg ikke har nogen diagnose har kommunen valgt at stoppe sygedagpengne efter 52 uger. Fagforeningen har ikke været til megen hjælp og jeg er blevet afvist af forsikringen pga. manglende diagnose.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp da jeg udover en ejerlejlighed har en opsparing som jeg lever af pt.

Jeg mener at jeg kan arbejde max 25 timer om ugen, men selv om mine kompetencer er efterspurgt, er det umuligt at finde et fast job på mine vilkår.

Jeg vil gerne arbejde det jeg kan og det bliver også nødvendigt for at betale regningerne fremover. Min eneste mulighed lige nu er at arbejde som selvstændig/freelancer og i den forbindelse vil jeg høre om der er nogen af jeg der har erfaringer med at arbejde som selvstændig eller freelancer under sygdom.

På forhånd tak


Bedste hilsner
Amalie

curls 26-11-2010 21:09

Citat:

Oprindeligt indsendt af amalie (Send 136409)
Hej alle

Jeg står i øjeblikket i den situation at jeg har været syg (er stadig under udredning) i over et år og ikke har nogen former for indtægt. Da jeg ikke har nogen diagnose har kommunen valgt at stoppe sygedagpengne efter 52 uger. Fagforeningen har ikke været til megen hjælp og jeg er blevet afvist af forsikringen pga. manglende diagnose.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp da jeg udover en ejerlejlighed har en opsparing som jeg lever af pt.

Jeg mener at jeg kan arbejde max 25 timer om ugen, men selv om mine kompetencer er efterspurgt, er det umuligt at finde et fast job på mine vilkår.

Jeg vil gerne arbejde det jeg kan og det bliver også nødvendigt for at betale regningerne fremover. Min eneste mulighed lige nu er at arbejde som selvstændig/freelancer og i den forbindelse vil jeg høre om der er nogen af jeg der har erfaringer med at arbejde som selvstændig eller freelancer under sygdom.

På forhånd tak


Bedste hilsner
Amalie

Hejsa

Har du klaget over stop af sygedagpenge. Man kan klage over afgørelsen inden 4 uger fra, at man har modtaget afgørelsen (forhåbentligt har du fået det på skrift?).

Jeg synes, det er forkert, at de stopper pga. manglende diagnose. Det er arbejdsevnen, de burde se på og evt. finde behandling, som kan hjælpe dig og din sygdom.

Du kan læse mere om sygedagpengestop i det link, der er på forsiden i venstre side: Sygedagpengestop. Du kan også evt. finde mere relateret til din situation under Nyttige links (ses i et af fanebladene øverst oppe her på K10.

Der kommer nok flere svar til dig fra andre herinde. ;)

Bliv gerne i samme tråd, så vi altid har din baggrundshistorie, så vi bedre kan svare dig.

Enteneller 26-11-2010 21:59

Hej Amalie,

Jeg vil sige som Curls, se hellere at få checket hvorfor dine sygedagpenge ikke kan forlænges, har du været i arbejdsprøvning ? Hvad sagde denne og hvad siger dine læge papirer, for noget har de vel indhentet under din sag ?

Endvidere ville jeg hvis jeg var også gå videre med forsikringsselskabet, det kan ikke være rigtigt at de hænger sig i det samme. Det er vigtigt for dig at bibeholde deres mulighed for udbetaling af Tab af Erhvervsevne forsikring, har du ikke fået udbetaling fra dem allerede i forbindelse med din sygemelding ?

Det kan ikke nytte at du bare skal gå for lud og koldt vand indtil du finder noget freelance, hvad så hvis det ikke holder? Kæmp din sag med kommunen i mellemtiden og tag også fat i forsikringen og ankenævnet herfor hvis det er det det hedder.

Held og lykke, spørg igen hvis du har brug for hjælp i al fald mht. klage over sdp. stop. Vi bør således lige få at vide om du er blevet arbejdsprøvet og afklaret helbredsmæssigt ??

EE

amalie 27-11-2010 11:40

Selvstændig/freelancearbejde under sygdom
 
Curls og Enteneller, Tak for svar

I har ret -men jeg havde kontakt til en dygtig socialrådgiver fra min fagforening. Hun så på min sag og vurderede at der ikke var noget at gøre, så jeg fik aldrig sendt en klage afsted inden for fristens udløb.

Jeg har banket på mange døre, men ingen kan hjælpe. Alle henviser til at jeg stadig ikke har en diagnose. På den baggrund mente kommunens lægekonsulent Jens Bang at jeg jo så måtte være rask nok til at påtage mig et fuldtidsjob! Min fagforening mener ikke de kan gøre mere og har frarådet at jeg raskmelder mig. Hvis jeg skal undgå at ryge på tvangsauktion om et års tid så er jeg nødt til at tjene penge på en eller anden måde...

Bedste hilsner
Amalie

curls 27-11-2010 12:49

Jeg sidder lige og tænker på, om du har overvejet revalidering?

Ked af, at du ikke prøvede at klage over afgørelsen på stop af sygedagpenge.

Man kan søge om at blive revalideret, f.eks. en eller anden uddannelse, som gør, at du kan klare et job nærmere fuldtid. Hvis det kunne lade sig gøre. Hvis der er en uddannelse, som minder meget om det fag, du har nu, var det måske en mulighed. Jeg fornemmer, det er et område, du kan og ville ønske at fortsætte med. Måske en voksenunderviser-uddannelse (eller voksenpædagogik) var en mulighed, hvor du kunne undervise voksne i det, du kan og dele dine kompetencer ud....

Man får nemlig mere på revalideringsydelse, især hvis man er over 25 år. Hvis det har interesse, kan du prøve at nævne det i jobcentret.

Ang. det at prøve og være selvstændig, har nogle kommuner et rådgivningscenter, hvor de kan hjælpe og rådgive om dette. Prøv og undersøg det, om de har det i din kommune på kommunens hjemmeside - eller google det på nettet. ;)

amalie 28-11-2010 16:30

Tak Curls, for de gode råd!

Revalidering er værd at overveje -udfordringen er at man ikke har ret til nogen som helst form for hjælp hvis man ikke har en diagnose, og lige nu er jeg usikker på om jeg nogensinde får en sådan. Set fra kommunens side er man tilsyneladende rask indtil man har fået sat et navn på sin sygdom...

Mht. rådgivningscentre for selvstændige så har jeg ikke hørt om dem, men det er værd at undersøge om jeg kan få noget rådgivning af den vej :)

Bedste hilsner
Amalie


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:32.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension