K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Tilbagebetale førtidspension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14876)

Odenseaneren 23-10-2010 12:14

Tilbagebetale førtidspension
 
Har fået brev om, at jeg skal tilbagebetale 21.000 i førtidspension:o

Årsag min mand har tjent for meget.

Hvor finder jeg pensionsberegneren - alle dem jeg klikker på virker ikke:mad:

Min mand har skiftende lønindtægter, og jeg HAR gjort opmærksom på dette. Jeg HAR bedt om en løsning så der ikke lige kommer sådan et girokort, men kommunen har ikke kunnet gøre det anderledes. Alligevel skriver de nu om oplysningspligt!!!

Kan I hjælpe med et link til en beregner der virker ??

Odenseaneren 23-10-2010 14:20

Så er der svaret retur til kommune. Indrømmet jeg er skidesur :(

Citat:

Anke af afgørelse om tilbagebetaling af førtidspension'


Hermed skal jeg anke afgørelse om tilbagebetaling af førtidspension, jf. skrivelse af 20. Oktober 2010.
  • Jeg har ikke fået udbetalt pension mod bedre vidende. Tværtimod har jeg løbende – siden tildeling af førtidspension i 2008 – gjort opmærksom på min mands varierende lønindkomst.
  • §42 er således ikke opfyldt, da jeg har overholdt min oplysningspligt.
  • Grundlaget for beregningen er ikke korrekt, idet min mands lønmodtagerudgifter – der er en forudsætning for hans indtjening – ikke er modregnet i hans indkomst.
Beregningsgrundlaget
Jeg mener, at min mands ligningsmæssige lønmodtagerudgifter skal fradrages i hans personlige indkomst. Der er tale om ligningsmæssigt fradrag i forbindelse med tjenestehund til brug for arbejdet. Tjenestehunden er netop en forudsætning for at arbejde som hundefører.


Oplysningspligten
I mail har jeg flere gange anmodet om, at beregningen af førtidspension opgøres på en mere hensigtsmæssig måde, således vi undgår alle de efterreguleringer. Jeg har således flere gange gjort opmærksom på, at min mand har varierende løn. Jeg er derfor uenig i, at Pensionsafsnittet ikke er gjort opmærksom på varierende løn. Se såvel mails som journalnotater omkring mine henvendelser pr. telefon.


I mail af 28.07.10 svarer Odense Kommune mig;

"Hovedreglen ifølge Pensionsloven for beregning af pension er, at senest afsluttede indkomstår anvendes, når dette er muligt. Det betyder, at din pension fra 1/1-2011 vil blive beregnet i forhold til indkomståret 2009 og så fremdeles. En fravigelse fra hovedreglen kan kun ske, hvis der sker en varig ændring i indkomstforholdene."


Min mands lønforhold er varigt varierende, så længe han er ansat under nuværende overenskomst, da det er lønvilkårene i hans arbejde.


Omkring beregningen for 2010 er jeg uenig i denne.
  • Jeg mener at ligningsmæssige fradrag – relateret til medarbejderomkostninger – skal medtages i grundlaget.
Jeg har hele tiden gjort opmærksom på, at min mand har varierende lønindtægter. Jeg har desuden taget initiativ til, at der opgøres grundlag på anden måde, så vi ikke ender ud i tilbagebetalingskrav. Endelig har jeg foreslået, at lønsedler indsendes måned for måned. Odense Kommune har ikke ønsket dette.


Jeg er uenig i, at jeg ikke har overholdt pensionslovens §41. Tværtimod har jeg hele tiden været meget ærlig omkring at fortælle, at min mands løn er varierende. Jeg har kommet med forskellige løsningsforslag til at beregne pensionen korrekt, og endelig har jeg på eget initiativ sendt opgørelse for 2009 samt anmodet om en regulering.


Da jeg således ikke har tilsidesat min oplysningspligt jf. §41, mener jeg ikke der kan rejses krav om tilbagebetaling jf. §42.


Sagsbehandlingen generelt
Jeg bliver ærlig talt skide sur, når I skriver at jeg har fået for meget i pension mod bedre vidende. Jeg læser det som en anklage om snyderi. Venligst kig tilbage i min journal – jeg har lige fra tildeling af førtidspension i 2008 gjort opmærksom på, at min mand har varierende løn. Jeg har desuden flere gange – både pr. telefon og mail – forespurgt til en løsning, så pensionen blev beregnet korrekt.


Det er muligt at Odense Kommune anser det som problematisk at skulle have min mands lønseddel måned for måned. MEN……….. Det er blevet tilbudt og afvist! Det er derfor ganske usmageligt at komme med antydninger om manglende indberetninger og snyd!


Sagen bedes venligst genvurderet, og videresendes til Det sociale Nævn, bilagt Odense Kommunes journalnotater af mine telefoniske henvendelser, samt kopi af mails samt de oplysninger, der har dannet grundlag for min pensionsberegning fra 2008 og indtil nu.

 
Med venlig hilsen


 
 

Ninja 23-10-2010 18:29

Puha, sikke en øretæve!

Men hvor godt du har dit/jeres på det tørre, håber virkelig dit brev vil blive taget til efterretning, så i kan få en anden ordning!!!

Men hvor er det frækt og usmageligt af dem at sætte jer i sådan en situation, når du gentagende gange har kontaktet dem med gode forslag.

:kram:

Road66 23-10-2010 18:42

Har netop været udsat for det sammen :mad:

Bare over 300.000, hvor de ikke har brugt den oplysning, de fik tilbage i 2005,
om at jeg modtager invalide pension fra mit pensionsselskab.

Er totalt nede og vende over det brev jeg har fået. Har selvfølgelig klaget.....men kan næsten ikke holde ventetiden ud.

buster 23-10-2010 19:07

øv, det er bare mere end surt at få sådan en "regning" -specielt når du selv indtil flere gange HAR gjort opmærksom på tingenes tilstand og endda tilbudt dem forskellige løsninger :mad:

Suk, ja, jeg håber da ikke at vi her i huset bliver bonnet på nogen måde for vi HAR været på kommunen og tale med begge vores sagsbehandlere og forklaret dem at vi for sørnsen da ikke har råd til at låne kommunen vores almisser!

Vi har måttet vente mere end et halvt år på beløb kr stort: 25.000! -og dét er godt nok rigtig mange penge for os

Undskyldningen var at de desværre IKKE kunne gå ind og rette i skatteopgørelsen fra Skattemyndighederne(det er jo selvangivelsen der danner grundlag) før til December!!!!!

FLOT, og så er det jeg tænker, på den pensionsmeddelse vi får, ja, da står der HØJT OG TYDELIGT at pensionisten har pligt til at henvende sig ved ændringer og bla bla bla ikk´
At pensionisten kun har krav på en "modregning" indenfor 5 mdrs forløb!!!!

Øhhh...så er det lige jeg spør: Kan de ikke regne mere eller hva er der galt!

(og JO vi HAR henvendt os til vores Regions skatteafd og bla bla bla)

I mellemtiden, ja, så kan kommunen jo heller ikke beregne evt varmetilskud mm KORREKT -vel!!

Det er muligt at kommunen ikke fatter en hujende papf.. -men JEG fatter NA DA :mad:

PS: Respekt, fordi du orker at tage kampen :kram:

superkok 23-10-2010 19:46

kender en i min komune manden er oppe med løn seddel hver eneste måned for at hans kone ikke ofr får meget udbetal der må sgu være en lettere måde at gøre det på hun er også fp han haft arbejde men som han sige jeg er sikke på hun ikke får for meget udbetalt for er sgu trælst at hun skulle få for meget uebetalt og skla til at betale/afgrage det beløb

kandelsdorff 23-10-2010 20:58

lige et lille sidespørgsmål

hvis man kun er samlevende, ikke har fælles økomomi, og ikke er gift- blir der så trukket i pensionen hvis samleveren tjener omkring ml 11.000 og 14.000 udbetalt om måneden??

Garfield 23-10-2010 21:19

kaneldorff ja selvom i kun er samlevende vil der blive modregnet hvis den anden tjener mere end 227000 om året mener jeg det er, men er ikke sikker på det beløb det kan du finde inde på borger.dk. for når man taler om ftp så bliver en evt samlever nemlig tillagt en forsørgerpligt overfor ftper som ellers kun sker hvis man er gift.

sushjer 1 23-10-2010 21:47

Nu står jeg som " ej forsørger" i det offentlige system, og jeg er aldrig blevet bonget på grund af Mogens, ikke en gang da jeg fik kontant hjælp.

Ninja 23-10-2010 22:03

De kan ikke modregne i kontanthjælp, men hvis man får FTP kan de godt, da FTP skal anses for værende en alm fast lønindtægt.....


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:56.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension