K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Hvad skal der til, før man kan opnå førtidspension? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14423)

qwe 22-09-2010 08:40

Hvad skal der til, før man kan opnå førtidspension?
 
Hej.

(Jeg er ny herinde, så bær over med mig, hvis jeg gør noget forkert)

Kort intro:
Jeg er en 52 årig mand, er på bistandshjælp, og som må erkende at jeg nok aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Problem:
Jeg er syg med en kronisk sygdom kaldet Colitis, og jeg har været det siden år 2001.
Jeg tager medicin, men den kan ikke fjerne sygdommen, kun holde den nede i et acceptabelt niveau (dog ikke nok til at jeg kan arbejde).

Jeg har været sendt i arbejdsprøvning, men har hver dag måtte melde mig syg - netop fordi jeg er syg.

Min sagsbehandler siger, at min sygdom ikke berettiger til en førtidspension.
Kan det virkelig være sandt???

Enteneller 22-09-2010 08:57

Hej qwe,

Velkommen til. Man kan ikke få førtidpension udelukkende fordi man er syg. Man skal i afklaring og her skal ens arbejdsevne belyses i form af en arbejdsprøvning. Dernæst skal man afklares helbredsmæssigt, dvs. man skal have fundet ud af om alle behandlingsmuligheder er udtømte om og ens lidelse er varig.

Enhver har ret til at blive aflaret og derefter tages der stilling til om man er til det ordinære arbejdsmarkede eller kan visiteres til fleksjob med skåne hensyn eller bør indstilles til førtidpension.

Spørgsmålet er dog om din sagsbehandler er den der skal afklare dig, i vores kommune er det afklaringsteamet i jobcenter der tager sig af dette.

Håber at du blev lidt klogere. Umiddelbart er det jo for dig ikke andet for at komme igang med en afklaring, på kontant hjælp har du jo ikke noget at miste.

Held og lykke.

Kh. EE

phhmw 22-09-2010 09:00

Velkommen til.....
 
Kære Qwe.

Nej, det kan ikke passe hvad din sagsbehandler mener om en liste der skulle vise hvilke diagnoser/sygdomme der berettiger pension.

Bliv her på DIN tråd fremover, så bliver det lettere at råde dig.

Kender du denne forening: http://www.ccf.dk/ny/index.php

Når man søger pension i dag er det kun en ARBEJDSEVNE der bestemmer om man skal bevilges flexjob eller pension.

Se under "Nyttige link" her findes der god viden. Eksempelvis: http://www.handicap.dk/dokumenter/pu...pillereglerne/

Hilsen ;)

annagw 22-09-2010 09:17

Jeg tror, at det din sagsbehandler mener er, at det at du lider af en sygdom, ikke er nok til at du kan få førtidspension.

Min sag er for nyligt overgået til dem i kommunen der sidder med flexjob og førtidspension. I den forbindelse fik jeg at vide, at ingen af delene bliver aktuelle, før jeg har været i en tre-måneders arbejdsprøvning med minimum 50% fremmøde. Det behøver ikke være en arbejdsprøvning på fuld tid. Timetallet fastsættes ud fra den individuelles begrænsninger.

Wodpoulsen 22-09-2010 11:08

Tror desværre at Du SKAL igennem en arbejdsprøvning der bliver gennemført. Ellers er der ingen der kan vurdere dig.

Man tror desværre ikke på Borgerens ord længere.
:kram:

Vovse 22-09-2010 12:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af qwe (Send 125199)

Jeg har været sendt i arbejdsprøvning, men har hver dag måtte melde mig syg - netop fordi jeg er syg.

I en arb.prøvning er det vigtigt, at man møder op så vidt man overhovedet er i stand til det, også selvom det betyder, at man må gå hen til en værkstedsleder (eller hvad de nu kaldes) og fortælle, at man har det så skidt, at man ser sig nødsaget til at gå hjem igen.

Hvis man ringer og melder sig syg størstedelen af tiden har de ikke mulighed for, at vurdere hvad man kan og ikke kan.

De skal simpelthen se hvor skidt du har det.

Kun hvis din læge, eller en speciallæge, skriver, at arbejdsprøvning er kontraindiceret (altså vil forværre din lidelse) kan dun fritages form arb.prøvning.

popiae 22-09-2010 23:37

Kontraindiceret, bruges kun inden for psykiatrien; er jeg ret sikker på?

Ved fysisk sygdom, bruges andre ord.

VH Popiae

Florken 22-09-2010 23:47

Kontraindiceret bruges indenfor alle områder.

Også udenfor lægeverdenen.

Azoril 23-09-2010 01:16

i min kommune sagde de osse at min sygdom morbus crohn ikke automatisk giver ftp,
min sagsbehandler fortalte direkte at sygdomme som colitis og crohn har været diskuteret
og da det er meget individuelt hvordan folk med disse sygdomme har det så skal man
igennem en arbejdsprøvning for at teste din arbejdsevne.
så synes da du skal snakke med din/dine læger omkring dette da du som sagt ikke må få
en forværring ved at være i arbejdsprøvning.

jeg har netop været 1 dag i arbejdsprøvning hvorefter ******* brød løs, nu fraråder mine
læger enhver form for arbejdsprøvning/aktivering.

TimeGuest 23-09-2010 02:13

For at komme i nærheden af en førtidspension, skal


1) sygdommen være stationær

2) behandlingsmulighederne være udtømte

3) funktionsevnen være beskrevet

4) arbejdsevnen være reduceret til det ubetydelige eller næsten ubetydelige


Ad pkt. 1: Det væsentlige her er formodentlig, at der ikke er en statistisk chance af en vis størrelse for at sygdommen bedres.

Ad pkt 2: Her er tale om anerkendte og relevante behandlinger

Ad pkt 3: Det er lægen der skal beskrive funktionsevnen

Ad pkt 4: Det er her arbejdsprøvningen kommer ind i billedet - med mindre den fra lægelig side frarådes (er kontraindiceret).


Ser vi på punkt 2 - behandlingemulighederne - så er der nævnt medicin, der kan holde sygdommen i skak, men det bedste ville naturligvis være, at få det så meget bedre at en førtidspension kan undgås :-)


Har man mod på at tænke lidt ud over alm. standardbehandling, kommer jeg til at tænke på dette forsøg:

http://www.life.ku.dk/forskning/onli...taendelse.aspx

Resultaterne er for nogle patienter rigtig gode, herunder også på patienter med (andre) autoimmune sygdomme (man er fx igang med et forskningsprojekt i forholde til: sclerose).

Der findes fx også evidence, i 3 kliniske studeier med randomiserede dobbelt blind test, for at: Mutaflor[1] (et probiotica) kan anvendes ækvivalent med: Mesalazine[2]


[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Mutaflor
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Mesalazine


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:27.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension