K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Hver dag sendes 4 unge på førtidspension.. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=11688)

Ninja 21-02-2010 02:50

Hver dag sendes 4 unge på førtidspension..
 
»Det er stærkt bekymrende, at man førtidspensionerer folk i teenageårene og i 20'erne. Der findes nye behandlingsformer for psykiske lidelser, der over nogle år kan afhjælpe problemerne for nogle af disse unge. Derfor bør man indføre en midlertidig førtidspension for disse unge, en slags rehabiliteringsydelse, der kun løber over tre-fem år, så man kan behandle de unge og forsøge at gøre dem i stand til at arbejde eller uddanne sig.«

Til dette kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig - hvor er det dog en skræmmende tendens!
Samtidig signalerer det jo også, at samfundet giver for let op, overfor psykisk syge:o

http://jp.dk/indland/article1986472.ece

Ragdoll 21-02-2010 09:48

Jeg er helt enig med dig Helene, det er frygteligt når ganske unge førtidspensioneres i så ung en alder, det værste er nok at når først de er på FP, ja så er det ude af øje, ude af sind, og kommunen overlader disse unge til sig selv, som så kan gå rundt uden udsigt til en egentlig behandling ud over den medicinske. Og det bliver de aldrig bedre af. For disse unge ville det være endnu vigtigere at have en daglig kontakt med dem gennem f.eks. pædagoger og psykologer, en slags fritidshjem for voksne, med forskellige aktiviteter og samvær, en tilknyttet psykiater eller psykolog der til enhver tid kunne tage en snak med de brugere der havde behov for det.
På et sådant center kunne man også "undervise" i sociale færdigheder i forbindelse med udflugter med mere.

Hvor vidt den enkelte så skulle være tilknyttet 2 eller 6 timer om dagen, 3 eller 5 dage om ugen, dette måtte bero på den enkeltes sygdom og på lægeligt skøn. Men jeg tror et sådant center/værksted ville være af uvurderlig værdi for de unge mennesker, og med et sådant center, kan man så hen ad vejen vurdere hvornår det enkelte unge menneske måske var nået dertil hvor han eller hun kunne klare et flexjob, eller måske senere et job på normale vilkår. Eller hvorvidt man nogen sinde kan få en mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke at det at sætte et bestemt antal år på en midlertidig pension er den rigtige løsning.

:kram:

Ragdoll

c.l.e.o. 21-02-2010 10:18

Ragdoll,det du beskriver som en god ide ,mener jeg at der var sådanne centre ,før i tiden ,men besparelser har lukket dem...Men grunden til at der er kommet flere unge med Psykiske lidelser er det ikk også forde der flyder så mange fest stoffer rundt i byen,så mange har brandt hjernen af,på en sådanne måde at det ikk kan oprattes igen,bare en tanke...men jeg forstår heller ikk at man har fjernet den midelertidige pension.Det er trist at se alt bare bliver forringet ,har også lige hørt at socialrådgiver bliver fyret på hospitalerne,det bliver da være og være...

popiae 21-02-2010 10:38

Når man bruger tallet om 4 unge med psykiask diagnose der sendes direkte på førtidspension, skal man lige huske at de tal også indeholder udviklingshæmmede, som man pr.atomatik hellere sender på førtidspension, end bruger penge på uddannelse som denne gruppe elleres har krav på, men de færreste forældre er klar over.

VH Popiae

hla72 21-02-2010 11:28

På en eller anden måde viser det billede jo bare hvor IKKE-rummeligt et samfund vi lever i og IKKE-rummeligt arbejdsmarked vi lever med.

Hvis der blev sat ind meget tidligere overfor de unge mennesker, nemlig da de var børn, og de fik den hjælp de havde brug for, så tror jeg mange af de unge meget hellere ville ud og prøve at uddanne sig fx. Men jeg tror personligt de er blevet skræmt fra vid og sans allerede fra barnsben af og føler sig stemplet som ubrugelige i det her samfund.

Regeringen snakker så meget om at vi skal forebygge, tjaaaa... hvad med at de begyndte at forebygge noget tidligere og se på folk som enkelte individer og ikke bare noget der skal proppes i en eller anden kasse uanset om de passer i den eller ej og ligefrem tage beslutningen for folk om at de ikke duer til noget?

Jeg har et HELT konkret eksempel, en ung mand der er sidst i 20'erne, født med rygmarvsbrok og som har siddet i kørestol siden han var teenager. Han blev tilbudt førtidspension da han blev 18 år, det eneste han fejler er, at han ikke kan gå og sidder i kørestol!
Den pension kunne de da stikke et vist sted hen hvor solen aldrig skinner, for han er en ung mand med store ambitioner. Så han er nu uddannet landmand, er ved at tage en overbygning og han er skide dygtig til sit arbejde. Han har kæmpet hårdt mod fordomme og for at få job, men alle tror han er "farlig" fordi han sidder i kørestol, at han er dum, ikke kan noget og nok også fejler noget i hovedet.

Når erhvervslivet ikke vil bruge sådan en ung mand der "kun" har en fysisk begrænsning og alligevel skal slås med fordomme om at han nok er dum, syg i hovedet osv., så kan jeg godt forstå at unge med psykisk sygdom føler sig fuldstændig udelukket fra livet og samfundet, at de ikke føler sig gode nok og stemplet.

Den unge mand jeg omtaler her har overskudet til at kæmpe for sin ret og sin sag, men det har man ikke som psykisk syg... og DET tror jeg personligt at mange kommuner benytter sig af til at få parkeret folk et sted hvor de gør mindst væsen af sig selv.... og så ser det jo så forbandet pænt ud i medierne, at det er en "midlertidig pension hvor de unge kan få behandling".

Der skal en hel og aldeles holdningsændring til i det her samfund, ingen skal overlades til sig selv, men have den hjælp og behandling der passer til hver især og ikke bare behandle folk som et uværdigt nummer i rækken.

Ninja 21-02-2010 11:30

Jeg kan som udgangspunkt kun gribe i egen barm, og sige, at jeg nok ville have haft det endnu værre i dag, hvis jeg havde fået førtidspension da jeg var helt ung.
Omvendt skulle der heller ikke have gået 22 år inden pensionen, men måske et sted midt i mellem. Og en fredning i en længee periode hvor der blev sat ind med bedre behandling, ville nok have gavnet på sigt......

Omvendt kan man så drage den konklusion, at alder IKKE har noget med sygdomme at gøre - vi høre ofte herinde folk sige, at sagsbehandleren fortæller at det er umuligt med pension pga deres unge alder (ret ofte 30+)....den er så hermed slåt kraftigt i jorden.

hla72 21-02-2010 11:34

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 92572)
Jeg kan som udgangspunkt kun gribe i egen barm, og sige, at jeg nok ville have haft det endnu værre i dag, hvis jeg havde fået førtidspension da jeg var helt ung.
Omvendt skulle der heller ikke have gået 22 år inden pensionen, men måske et sted midt i mellem. Og en fredning i en længee periode hvor der blev sat ind med bedre behandling, ville nok have gavnet på sigt......

Omvendt kan man så drage den konklusion, at alder IKKE har noget med sygdomme at gøre - vi høre ofte herinde folk sige, at sagsbehandleren fortæller at det er umuligt med pension pga deres unge alder (ret ofte 30+)....den er så hermed slåt kraftigt i jorden.

Det er jo også derfor det virker så grotesk, at læse den artikel fra JP, netop fordi mange oplever hvor svært det ER at få pension og at alderen er en hindring.

Men jeg ser det som to forskellige scenarier, de unge i artiklen som bliver opgivet på forhånd og "os andre" som har været ude og er kørt i sænk af en eller anden årsag og som systemet død pine mig for en hver pris vil beholde på den anden side af en pension. Og det er da TOTALT selvmodsigende og lige åndssvagt.

For mig at se handler det igen om, at systemet skal og vil bestemme for en hver pris og man ikke ser på det enkelte menneske.

Ninja 21-02-2010 11:58

Ja, og igen handler det om kassetænkning. At få udredt en ung med en psykiske lidelse er altså noget der koster kassen, og samtidig er der slet ingen garanti for at behandlingerne hjælper. Så i det lange løb er det billigere for kommunen at bare give dem førtidspensionen...

I mit eget tilfælde har det nok kostet alt i alt, små 500.000 kr at erkende, at der ikke er noget at stille op! Så kan man jo selv regne ud, hvad kommunerne spare om dagen ved at tilkende førtidspensionerne.......

superkok 21-02-2010 12:28

Citat:

Ja, og igen handler det om kassetænkning
ja desvære sådan har det altid været og vil helt sikkert også altid blive

buster 21-02-2010 13:00

hm, ja, og igen kan jeg jo ikke lade være med at bemærke mig udtalelsen om: en ordning med midlertidig pension!!

Kære kloge hoveder, jamen så BRUG den da, for den er jo allerede i lovgivningen: ftp med tidsbegrænsning -rettere sagt, man kan vælge at give en ftp for en årrække fx og så tage den op igen.

Hvad er problemet -kender de ikke lovgivningen eller hva?

Ja, blot mit lille input for jeg blir så sur når jeg hører diverse ledere udtale sig på andres vegne UDEN at kende noget til det de udtaler sig om ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:04.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension