K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne (https://www.k10.dk/showthread.php?t=1507)

mysmys 02-07-2007 22:38

Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
Hej
Jeg har arbejdet i gennemsnit 26,5 timer om ugen og har IKKE fået supleret min løn op. Har derfor haft nogle kontaktdatoer ved jobcenteret. Men er ikke i arbejdet mere men sygemeldt. Skal snart ud i arbejdsprøvning(eget ønske). Men problemet jeg er fuldtidsforsikret ved fagforeningen og de mener jo derfor når jeg er "fuldt" ledig nu men sygemeldt, at jeg skal have sygedagpenge for 37 timer. Men kommunen siger at når jeg har arbejdet i gennemsnit 26,5 timer om ugen skal jeg kun have sygedagpenge efter det...

ER DER NOGLE DER KENDER DE RIGTIGE REGLER ?????
;);)
Venlig hilsen Mysmys

zuza 02-07-2007 22:53

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
hej mysmys... og velkommen.

Jeg fandt noget om sygedagpenge her.

Hvis du vil vide mere, kan du klikke på linket nedenfor.
Du skal evt. videre over beskæftigelsesministeriet for at finde mere.

Citat:

§ 47. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og

3) at reglerne i stk. 1 og § 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

Beløb 1/1 2007


Ukendt arbejdstid, mand
153,83 kr.

Ukendt arbejdstid, kvinde
138,92 kr.

Bekendtgørelser

Sygedagpenge (Arbejdsdir. bek. nr. 665 af 20/6 2006, ændret ved bek. 264 af 21/3 2007).
http://www.socialjura.dk/index.php?i...99df06f1#34669

mysmys 02-07-2007 23:01

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
Hej igen
Tak for hurtigt svar. Men jeg ved ikke om du fik fat i at jeg altså ikke er i arbejdet mere. Da jeg blev sagt op(ingen sure miner over det).
Så jeg er altså sygemeldt og har ikke noget jeg skal vende tilbage til.

Stella 02-07-2007 23:22

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
hej med dig

jeg mener din fagforening har helt ret.

Du er ledig altså arbejdsløs og sygemeldt og fuldtidsforsikret ergo har du ret til sygedagpenge for 37 timer.
jeg kender en der har fået samme besked fra kommunen og fagforeningen kæmpede hans sag i flere måneder og vandt sagen og han fik udbetalt alle de penge kommunen havde nægtet at betale ...al den tid gik han på mindre end han var berettiget til.

men hvid du vil være sikker på det så spørg her ...
http://www.adir.dk/sw16868.asp

gh72 03-07-2007 05:32

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
Hejsa:)

Dine sygedagpenge må ikke være mindre, end hvad du ville have ret til dagpenge fra a-kassen! Det du skal gøre er, at bede din a-kasse lave en beregning på, hvad du ville have kunnet modtage i dagpenge, hvis du ikke var sygemeldt. Denne beregning skal du aflevere på kommunen, og dine sygedagpenge må så ikke være mindre end det!
Her er et uddrag fra lov om sygedagpenge:

§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.

Det der så er spørgsmålet, er, hvor meget du ville have modtaget i dagpenge fra a-kassen, når du kun arbejdede 26 timer og ikke fik suppleret op? Men få a-kassen til at alve en beregning, hvis den er højere end hvad du får nu, skal sygedagpengene sættes op.

mysmys 03-07-2007 09:14

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
Hej igen
Men når jeg ikke har gået ledig har min fagforening og kommunen haft en lille kamp om hvem der skal lave en beregning. Det er så endt med at kommunen er kommet til det og de siger at de har snakket med jeg tror hun sagde arbejdsdirektoratet og de siger også at jeg skal have for 26,5 timer pr uge. Så nu afventer jeg noget på skrift fra kommunen og så vil min fagforening lave en klage.
VH mysmys

gh72 03-07-2007 09:37

RE: Udbetaling af timer(sygedagpenge) hvem kender reglerne
 
Jeg forstår ikke din fagforening! Da jeg blev sygemeldt, arbejdede jeg kun 22,75 timer, havde heller ikke været ledig ej heller fået supplerende dagpenge. Kommunen beregner kun udfra din faste indtægt. Derfor bad jeg a-kassen lave en beregning, som de sendte til mig og derefter til kommunen. Det kan jeg ikke forstå din a-kasse ikke vil gøre.
Nu véd jeg ikke, hvor høj din løn var, men du kan ikke få fulde sygedagpenge, hvis du ikke er berettiget til fuld a-kasse, når du kun har arbejdet 26,5 timer. Selvom man er fuldtidsforsikret er det jo ikke ensbetydende med, man kan få fuld a-kasse hvis man ikke arbejder fuld tid.. Det er derfor, a-kassen skal lave en beregning til kommunen!

mysmys 06-08-2007 14:32

Afgørelse
 
Så kom afgørelsen endelig på min klage jeg havde som sagt lavet en klage at de skulle tage det op igen ang. udbetaling af timer og jeg vandt:p:p de skulle udbetale mig sygedagpenge for 37 timer pr uge.
VH mysmys

gh72 06-08-2007 14:41

Hvor dejligt:) Tillykke med det:)

cl8 12-09-2007 21:36

Det kan godt være jeg er fatsvag... men jeg har lige læst tråden og så slog det mig - gad vide om jeg får det jeg er berettiget til??

Jeg har læst sygedagpengeloven igennem, men er altså ikke så god til de paragraffer og min koncentration er heller ikke for god. Er der mon nogen der kan hjælpe...?

Jeg er sygemeldt fra et 30-timers job. Har været sygemeldt nu i 2½ år og er stadig på sygedagpenge - jeg får udbetalt sygedagpenge for 30 timer pr uge, hvilket vil sige jeg "kun" er delvis uarbejdsdygtig? Men jeg er fuldtidsforsikret i min a-kasse - hvis jeg altså ikke havde været sygemdeldt så længe.

Så vidt jeg kan læse mig til skulle jeg have ret til 37 timers sygedagpenge og kun de 30 timer så længe min tidligere arbejdsgiver skulle betale... Er det helt forkert??

Jeg håber der er en der kan svare mig....


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension