Spørgsmål om Borgmesterens rolle
 

Jeg har gang i en sag, som er lidt tricky, og jeg tænker på at skrive til Borgmesteren...

1. Er socialborgmesteren i Københavns kommune socialdemokraten Jesper Christensen?

2. Hvad kan en Borgmester egentlig gøre, tænker ikke kan han gå ind i enkeltsager, så hvad kan jeg forvente vil komme ud af henvendelsen?

:kram:

Borgmesteren er lederen af det politiske system og her kan klages over sagsbehandlingen men ikke afgørelser.

Måske du kan få goe råd hos Borgerrådgiveren i København

http://www.kk.dk/indhold/klag-til-borgerr%C3%A5dgiveren

1 Ja

Nu kommer det an på i hvilken sammenhæng du skal have fat i borgmesteren i...om det er borgmesteren fra socialudvalget eller måske det kunne være borgmesteren fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som er Anna Mee Allerslev...

Det kommer an på hvad henvendelsen drejer sig om...

2 Selvfølgelig kan en borgmester gå ind i enkeltsager....det er hans job at alt fungere under dennes område..

Om hvad du kan forvente...tja fisk...det er jo ikke til at vide når man ikke ved hvorfor du henvender dig til denne...

Handler det om fejl og mangler i sagsbehandlingen....ja så "bør" borgmesteren gå ind i sagen...

Desværre har vi set flere steder at det eneste som sker...ja det er at de holder hånden over deres medarbejdere...

Men det er set før at så snart en borgmester kommer ind i en sag....ja så sker der virkelig gode ting fremover...

Tror næppe at medarbejderne er glade for at få en besked/reprimande oppefra...

Men uden at man ved mere om hvad det drejer sig om...ja så kan man ikke spå om udfaldet....hvilket iøvrigt i forvejen er ret svært...da det forholder sig meget forskelligt fra kommune til kommune...

Et tip kunne være...når man henvender sig til borgmesteren i feks BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET at også skrive til resten af udvalget samtidig...du kan se udvalget her http://www.kk.dk/indhold/medlemmer-af-biu

Det samme med hvis man skriver til borgmesteren for socialudvalget Du kan finde dem her http://www.kk.dk/indhold/socialudvalgets-medlemmer

Hvad Web siger er korrekt....
 

Borgmesteren blev oprindelig frataget retten og pligten til at gå ind i enkeltsager for det sociale område,

Hvorfor har jeg ingen viden om.

Men retten og pligten til at gå ind i enkeltsager er ved lov genoptaget:

http://polweb.norddjurs.dk/open/%C3%...C3%86R0904.pdf

§ 17. Behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre.

Hilsen Peter (y)

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15873

Tak for svar!

Det drejer sig om min søn som ikke går i skole. Jeg har taget ham ud af folkeskolen, da han ikke kan tåle et stort skolemiljø. Min søns (og mit ønske) er en dagsbehandlingsskole med færre elever og flere lærere, der kan tilgodese hans behov for struktur, overskuelighed mm for at sænke hans stress-sårbarhed, hans angst og hans tilpasningsvanskeligheder.

Men tidligere skole siger han skal starte på en ny folkeskole med støtte (da han aldrig har prøvet at gå i skole med støtte), men det bliver så skole nummer 5!! De har informeret mig om, at PPR ikke kan lave en PPV hvis han ikke er i et skolemiljø, og det syntes jeg lød så underligt, at jeg kontaktede VISO, som fortalte mig, at det ikke var korrekt information!! PPR kan udmærket lave en PPV selvom min søn ikke går i skole, og kan foretage alle de kognitive tests. Dog kan de så ikke opleve ham i selve læringssituationen, men at de sagtens kan skrive, at han er for sårbar til at indgå i det skolemiljø han er blevet tilbudt.

- Problemet er, at han ikke kan komme i betragtning til en dagsbehandlingsskole med mindre der foreligger en PPV. Og det er den, tidligere skole bliver VED at spænde ben for, fordi de forsøger med alle midler at få ham ind i en ny folkeskole med støtte. Men det vil kræve at jeg skal følge min søn i skole i føregreb, pumpet op med beroligende, og det føler jeg jo vil være et overgreb!
Min søn bliver ikke kun psykisk, men også fysisk syg af mange mennesker, han tåler ikke uro, lyde mm, og kan ikke klare spisesituationerne, frikvarterene, hurtige omskift (fra fx dansk til matematik), og kan ikke modtage læring på niveau med de andre, og har behov for at skulle sidde alene med opgaverne. Og alt det gør, at hans følelse af at være anderledes eskalerer, samtidig med, at hans lave selvværd bliver endnu værre.

Psykiateren skriver i sin statuserklæring, som jeg fik i Fredags.

Ud fra beskrivelsen og undersøgelsen har XXX eksekutive vanskeligheder mht. overblik og planlægning (arbejdshukommelse, forarbejdningshastighed og detalje-helhedsanalyse) samt betydeligt nederlagspræg (lavt selvværd). Vanskelighederne har været tilstede gennem hele udviklingen men kan være forværret af. tiltagende dårlig trivsel. XXX har pga. sine vanskeligheder behov for støtte i skolen, hhv. hjælp til overblik/planlægning og konkret vejledning fagligt og socialt.

Konklusion: 13-årig dreng som gennem hele udviklingen har haft vanskeligheder med uro og impulsivitet samt søvnvanskeligheder. Har eksekutive vanskeligheder samt stress- sårbarhed med lavt selvværd og tilpasningsvanskeligheder. Har behov for støtte i skolen.

Diagnose: DF4322 Blandet angst-depressiv tilpasningsreaktion
DF839 Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder.

I fredags sendte jeg min søns sagsbehandler en kopi (hun forstår heller ikke helt det med en ny folkeskole).
Psykiateren synes også ''uden for protokol'' at dagbehandlingsskolen vil være perfekt til min søn, man han må ikke direkte pege på en skole.
Han sagde også at jeg har fuldstændig ret i mine betragtninger, og at jeg bare skal kæmpe med næb og klør.

Men det er hårdt, for når jeg er til netværksmøde på tidligere skole, sidder vi 5-6 mennesker - alle fra kommunens forskellige afdelinger, og de er alle sammen rørende enige. De kender ikke til denne status fra psykiateren da den er dugfrisk, men jeg er i tvivl om den overhovedet er nok til de ændre mening. Og netop derfor tænkte jeg, at Borgmesteren og evt kommunalbestyrelsen, kunne ryste lidt op i forsamlingen, og få dem væk fra ''folkeskolesporet'' og ind på dagbehandlingssporet.

Det er fint og flot min søn kan få støtte i skolen - problemet er bare, at han ikke kan komme hen på skolen! Det vil blive en kamp hver morgen. Også om eftermiddag når han kommer hjem og smadre hele hjemmet i afmagt, fordi han ikke kan klare presset, og fordi han ved han skal i skole igen næste dag.

Omvendt vil min søn rigtig gerne på en dagbehandlingsskole, og troede faktisk det ville ende med en sådan. Jeg henvendte mig på kommunen den dag jeg trak ham ud af skolen, og bad dem starte en §50 børnefaglig undersøgelse, så han evt kunne få hjælp via §52.
Undersøgelsen sluttede i August og kommunens vurdering var rigtig fin og korrekt, og konkluderede at jeg som mor er ressourcestærk og er i stand til at varetage min søns interesser og behov for hjælp og støtte på hjemmefronten, og at problemerne udelukkende er i forbindelse med skolen.
Det samme har psykiateren konkluderet.
Det var rart at få på skrift, da tidligere skole nærmest anså MIG som værende problemet til min søns dårlige trivsel.
Og under hans samtaler med ''undersøgeren'' fik han det indtryk, at hun også mente dagbehandlingsskole og/eller et lille skolemiljø ville være det bedste. Så han blev helt slået ud, da der så kom tilbud om en ny stor folkeskole med 500 elever og en ny klasse med 20 elever.
Og han reagerede i første omgang med at græde og græde, og bagefter gik det over i at han ville dø, og sad og knaldede hovedet ind i væggen så blodet styrtede ud af næsen. For mig er det jo et vink med en vognsstang om, at det er det forkerte tilbud. Og at der ALDRIG kan komme noget godt ud af at presse og tvinge ham derhen.

Det blev sgu da lidt langt - men hvad tænker i om det hele??

Føler virkelig med dig og din søn, og vil på ingen måde være endnu en "klogeåge"...

Er der nogen som helst mulighed for at din søn feks vil kunne overskue at være med i den almindelige skole med støtteperson i een enkelt time om dagen?
Jeg tænker at det måske vil kunne gøre noget godt i forhold til at han selv oplever noget succes, at der bliver taget hul på et samarbejde, at han får en hverdag ligesom andre med skolegang (bare kortere - meget kortere), at han måske får så meget tillid til støttepersonen at der evt kan lægges et frikvarter til tiden, og at der måske på sigt kan lægges lidt mere tid på - en enkelt dag om ugen måske? og at han på den måde arbejder med og får succes med bla at skifte fag - fra dag til dag er det jo formentlig forskellige fag?
Tænker at han har så hårdt brug for at opleve noget succes i forhold til skole, at det måske var/er en mulig middelvej?
Det vil så også være muligt for skolen at få lavet den ppv? hen ad vejen?
ååhh nu håber jeg ikke du misforstår mig eller bliver helt øv her, det er så ufatteligt følsomt og svært når det er vores børn det handler om, ønsker jer alt det bedste :)

Problemet er, at min søn har en mega nederlagsfølelse i forvejen mht skolen, så at tilbyde ham fx én time om dagen med støtte, vil igen sætte fokus på hans mangler og utilstrækkelighed. Og han bliver dybt frustreret af det.

Og selvom han går i 7'ende, jamen så er han fagligt på 2-3 klasses niveau - specielt på det matematiske område. Og han kan ikke rumme at sidde i klassen med sine ''børnestykker'' og modtage specialundervisning, når alle de andre kan det hele. Og jeg forstår ham godt, jeg havde det jo på samme måde, og blev først rigtig glad da jeg kom på specialskole og fik massere af succesoplevelser, og nye venner. Og på en eller anden måde fik skolen vendt skuden, så alle mine svagheder og vanskeligheder, pludselig blev til ressourcer, fordi de forstod opgaven og havde tiden. Vi var kun 10-12 i klassen og havde 3 faste lærere, så der kom aldrig nogen uoverskuelige overraskelser som læring på tværs af klassetrin, temauger, idrætsdage og strukturløse fag.

Fokeskolen er i øjeblikket én stor forvirring, reformen er ikke helt implementeret alle steder, og der stilles større og større krav til, at børnene er selvkørende. Mine to andre børn der også går på den tidligere skole, er jo super stærke fagligt og er meget konkurrence minded, og elsker udfordringer, og nyder hele det der cirkus om at blive så gode som muligt. Og laver jo lektier pr automatik, husker selv deres ting (selvom de er yngre!) og kan ikke engang vælge et ''hadefag'' fordi de bare elsker hele pakken.
Men den ældste er bare gjort af et andet stof, og hader alle fag, og alle lærere, og tåler ikke lektiebyrden, og glemmer konstant tiden, børgerne, opgaverne, og går konstant fra skolen, fordi han ikke kan tåle de mange mennesker osv.

Han har brug for meget kortere snor mellem lærer/ham/hjem.

Og de lærere jeg har talt med, siger også de meget nødigt vil have én som ham i klassen. Ikke fordi de ikke vil hjælpe, men fordi de ikke har tiden, og fordi de ofte ikke kan få pengene der skal følge med barnet. Ledelsen beslutter bare hen over hovedet på lærerne, som så skal løbe stærkere og arbejde meget med én, på bekostning af mange andre.
Så jeg tænker også udfra respekt for lærerne - de fortæller de har riiiigeligt, og kun lige hænger i med det yderste af neglene.

De lærere og de ledere fra specialskole og/eller dagbehandlingsskole, jeg har talt med, har også hvisket mig i øret, at den tidligere skole kassetænker, for det er dem der skal betale hvis min søn skal på behandlingsskole (evt delt op med kommunen), og at de derfor vil gøre ALT for at undgå den ekstra regning.

Jeg har fundet ud af, at det som ikke er meget anderledes end at have en pensionssag ved kommunen!! Der skal ''arbejdsprøves'' og ''arbejdsprøves'' uanset om klienten er ved at gå op i limningen over det, eller ej. Og at der først bevilges pension/dagbehandlingsskole, når personen nærmest skal skrabes op fra gulvet, og behandlings mulighederne er udtømte og arbejdsevnen nul.

De kunne gøre det med mig - men de kommer ikke til at løbe om hjørner med mit barn!

:kram::kram:

Løvemor :D - respekt herfra :)

Njaae, jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg er, udover at være TRÆT:D

Men af alle de børn jeg har, så er det sgu da et held, der kun er én der ligner mig:D;)

Jeg føler virkelig med både dig og din søn.:kram:

Ingen af mine børn har haft problemer der kommer i nærheden af det i kæmper med, men jeg/vi havde dog nogle kampe med skole/skolesystem de første år af min datters skolegang.
Jeg brugte meget, at dels selvfølgelig snakke meget med barnet om det hele, og dels være der, helt bogstaveligt, i situationer hvor min datter kunne få brug for sin "advokat".

Her er problemet, i forhold til mit forslag, at din søn er så stor som han er. Men måske kan du snakke med ham om det, og vurdere om noget af det alligevel kan bruges.

Hvis din søn havde gået i 1. eller 2. klasse, så havde det nok været nemmere (alder taget i betragtning).
I så fald ville jeg sørge for nogle helt klare, skrevne, aftaler med skolen om hvad de vil gøre, hvornår de vil gøre det, og hvad de gør i situation x, situation y, situation z o.s.v.
Snakke med knægten om disse løfter, og love ham, at være tilstede fysisk, enten lige ved siden af ham eller ude på gangen, og første gang deres løfter kikser, så ville jeg hanke op i knægten og gå hjem og kontakte dem der nu skal kontaktes og forklares, at skolen ikke lever op til sine gyldne løfter.

Nøjagtigt som når vi andre, i fp-sager, har måttet møde op i div. tiltag, blot for at vise, at det ikke fungerer.

Ja, jeg ved godt det ikke er bare lige ......., og mit forslag havde været noget nemmere hvis knægten havde været noget yngre.:kram:

Når du er i kontakt med skole, borgmester eller andre, så sig tydeligt, at du godt ved, at det her handler om økonomi, men at det kommer til, at handle meget mere om økonomi om 5 år, og længere frem, hvis de ikke reagerer NU.