K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Tab af erhvervsevne forsikring (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3628)

Susanne 08-01-2008 17:55

Tab af erhvervsevne forsikring
 
Jeg er af kommunen tilkendt førtidspension pr 1/11 2007. Derudover har jeg en tab af erhvervsevneforsikring. Denne har i flere år været til halv udbetaling og jeg har søgt fuld udbetaling ved tilkendelsen af pension. Imidlertid har jeg i dag fået brev fra dem, hvor de fastholder udbetalingen af halv pension idet lægekonsulenten "kun" anser at min erhvervsevne i ethvert erhverv er nedsat til mellem halvdelen og 1/3!
Dette ved jeg godt skyldes forskellige kriterier men jeg finder det ikke helt fair. Nu vil jeg gerne om nogle af jer ved hvordan jeg kan forsøge at få forsikringsselskabet til at omstøde deres afgørelse til min fordel?
Hermed mener jeg evt. anke. Jeg gør mig ikke de store forhåbninger om at de vil omstøde deres afgørelse, men jeg vil heller ikke være passiv når jeg nu ikke synes det er helt fair! ;)

zuza 08-01-2008 19:17

Det er for stor en mundfuld for mig at skulle sætte mig ind i den lovgivning på det område der, men jeg har dog et par stikord, som jeg synes, du skal "google" nærmere på.

De to ord er: Arbejdsevne og erhvervsevne.

De to ord er juridisk MEGET forskellige.

Erhverv handler mig bekendt om, at man har mistet evnen til at arbejde inden for sit gamle fag. Jeg mener, at man fik forsikringspenge for tab af erhvervsevne... og pension.

Nu er loven ændret, så det er blevet meget sværere at få førtidspension, fordi man bruger ordet arbejdsevne.

Og for at få pension kan man slet ikke arbejde med noget som helst mere... altså heller ikke i et andet erhverv end det, man kom fra.

Prøv, om du kan finde noget på ankestyrelsen www.ast.dk eller evt. forsikringsoplysningen. Der må findes noget mere om det. Evt. på et af de link om pensioner, der ligger under nyttige links her på k10.

Uanset, hvad din lægekonsulent har skrevet, så kan du jo IKKE arbejde med noget som helst nogensinde, ellers havde du IKKE fået pension, og det må forsikringsselskabet forholde sig til. Ikke, hvad en lægekonsulent har skrevet.

Held og lykke... jeg håber, andre kender denne lovgivning.

:kram:

lena 09-01-2008 08:45

Den problemstilling undrer også mig. Jeg er selv ramt af den, dog med omvendt fortegn.

Jeg får fuld dækning af forsikring - men kan ikke få pension!

prøv at læse på http://www.ankeforsikring.dk/Typiske...e_syg_nok.aspx

Bomfru 29-01-2008 17:07

Jeg har været igennem sagen om erhvervsevnetabet, da jeg osse har tegnet den forsikring. Forsikrings selskabet var hverken til at hugge eller stikke i da deres lægekonsulent, sagde jeg bare kunne tage et hvilken som helst job som ikke er skulderbelastende .. jeg mente at jeg var berettiget til udbetaling da jeg kom på et flex job. Vi satte en advokat på sagen, som mente forsikringsselskabet havde ret, min fagforening mente heller ikke der var så meget at gøre. Vi var bestemt ikke tilfredse med de udmeldelser, for det første havde vi betalt til den forsikring, og for det andet lever jeg et smerteliv dag og nat. Vi kontaktede den advokat som har sin "reklame" eller hvad det nu hedder her inde på siden- og snip snap blev den sag afsluttet og jeg blev tilkendt halv udbetaling med tilbagevirkende kraft, jeg må nok sige de penge til advokaten var godt givet ud, bare følelsen af at få ret. Man kan kontakte ham og spørge om han tror der er noget at gøre, det koster ikke noget. Giv ikke op - held og lykke

Susanne 19-02-2008 18:37

Bomfru den drejning med at de fratager TAE når man er tilkendt fleksjob kender jeg. Mit forsikringsselskab forsøgte også men jeg fandt selv et hul i deres egen lov og fik tilkendt halv udbetaling uden sværdslag. Denne sidste hvor jeg har søgt fuld erstatning grundet tilkendelse af pension trækker imidlertid ud. De vil nu have flere udtalelser fra psyk. Så jeg afventer bare endnu.

Susanne 19-02-2008 18:40

Jeg har været gennem samme forløb som dig bomfru, hvor forsikringsselskabet frakendte mig TAE da jeg blev visiteret til fleks. Dengang fandt jeg selv et hul i loven som jeg henholdt mig til. Jeg fik halv udbetaling uden sværdslag. Pt er jeg stadig på halv udbetaling og nu vil forsikringsselskabet have yderligere oplysninger fra psyk. Så jeg må bare vente.

baldur 19-02-2008 20:07

hej bomfru
 
Citat:

Oprindeligt indsendt af Bomfru (Send 19973)
Jeg har været igennem sagen om erhvervsevnetabet, da jeg osse har tegnet den forsikring. Forsikrings selskabet var hverken til at hugge eller stikke i da deres lægekonsulent, sagde jeg bare kunne tage et hvilken som helst job som ikke er skulderbelastende .. jeg mente at jeg var berettiget til udbetaling da jeg kom på et flex job. Vi satte en advokat på sagen, som mente forsikringsselskabet havde ret, min fagforening mente heller ikke der var så meget at gøre. Vi var bestemt ikke tilfredse med de udmeldelser, for det første havde vi betalt til den forsikring, og for det andet lever jeg et smerteliv dag og nat. Vi kontaktede den advokat som har sin "reklame" eller hvad det nu hedder her inde på siden- og snip snap blev den sag afsluttet og jeg blev tilkendt halv udbetaling med tilbagevirkende kraft, jeg må nok sige de penge til advokaten var godt givet ud, bare følelsen af at få ret. Man kan kontakte ham og spørge om han tror der er noget at gøre, det koster ikke noget. Giv ikke op - held og lykke

Hvor mange timer arbejder du i dit flexjob ?da du er så heldig at få penge fra din tae forsikring.

Hvar det Advokaterne på stoertorv i Århus du brugte.? er lidt nysgerig da jeg sikkert får samme problemstilling på et tidspunkt.

venlig hilsen baldur

Susanne 10-05-2008 14:07

Sidste nyt
 
Nu kommer lige en update: I skal vide at jeg er rødglødende af raseri overfor forsikringsselskabet. De har 4 gange siden jeg blev tilkendt førtidspension november 2007 udbedt sig yderligere oplysninger fra psykiatrisk center og kommunen.
Nu tager jeg fløjlshandskerne af og har nu skrevet til dem endnu en gang. Denne gang har jeg gennemgået mine sagsakter og udbedt mig en forklaring på deres bedømmelseskriterie til grund for en afgørelse (som naturligvis stadig mangler!)
Jeg har skrevet:
I den speciallægeerklæring som praktiserende psykiater X har udstedt 28. februar 2007 fremgår det at Jeg vurderer, at funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet varigt er bortfaldet, samt at der ikke kan peges på anden eller yderligere behandling, der vil kunne afhjælpe dette. Jeg har været tilknyttet denne privatpraktiserende psykiater i ca. 3 år, men er nu under Psykiatrisk Center Nord.

I den generelle helbredserklæring udstede 16. maj 2007 af min læge, som har kendt mig gennem mange år står der Under belastning kan depressionen udvikle sig til kaotisk angst og insufficiensfølelse. Under roligt regime, skønner jeg at prognosen er stationær. Belastning kan give katastrofale følger. Patientens erhvervsevne er nu bortfaldet i ethvert erhverv. Efter mit bedste skøn kan førtidspension kun komme på tale.

I den ressourceprofil X kommune (sammenlagt med X) har udarbejdet 17.09.2007 fremgår det ifølge punkt 8 at arbejdsevnen anses for ophørt inden for alle erhverv.

Jeg tænker at det nu ville være godt at få udstedt en statusbedømmelse eller lignende fra min behandlende læge X på Psykiatrisk Center Nord.

Jeg trækker vejret dybt og tænker at de jo egentlig ikke har taget en endelig afgørelse, og det taler til min fordel. Det er faktisk også det mest optimistiske jeg kan komme frem til. Jeg vender tilbage når jeg engang får en afgørelse.

Knus og god kamp til jer alle

Den udstødte 11-05-2008 12:52

Hej Susanne!

Jeg ved ikke om du har en advokat til at hjælpe dig, men hvis ikke, kan du selv bede Arbejdsskadestyrelsen om en vejledene udtalelse om deres vurdering af din sag. Du skal da sende en kopi, af alle relevante papirer i din sag. Bed dem så om at vurdere både dit eventuelle mén og dit tab af erhversevne. Jeg tror, at det vil gavne din sag.

Mange venlige sommerhilsner

Den Udstødte

Susanne 11-05-2008 16:32

Advokat
 
Kære den udstødte.

Nej jeg har endnu ikke benyttet mig af en advokat. Men hvis jeg ikke får medhold nu er det mit næste skridt. Men tak for rådet


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:06.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension