K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   §17 på det foreliggende - 2013 regler. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=26880)

Ninja 08-05-2013 22:51

Jeg ringede lige til hende, hun er 63 år, og ikke som jeg troede, midt i 50'erne. Men hun blev glad for min skæve vurdering:D

Hun går der op på Fredag, måske er det noget senior de har blandet ind i.....vi ved ikke om man kan være seniorkandidat når man er 63 og fylder 64 til September?

Webmaster 08-05-2013 23:43

Så er det seniorførtidspension....og så er det korrekt at de har 6 måneder...

Men jeg ser stadig frem til at de andre som hævder at tiderne er lavet om fra 3 til 6 måneder ved alm førtidspension linker til noget så vi ved selvsyn kan se det...

Ninja 09-05-2013 01:03

Jamen kan man også søge seniorførtidspension på det foreliggende grundlag?

Det er egentlig ikke fordi hun ønsker en førtidspension, det er udelukkende for at forlænge sygedagpengene - så hun og manden lige kan få tænkt sig om og evt finde en plan B og C..

Webmaster 09-05-2013 05:34

Her kommer det nye i pensionsloven som den kommer til at se ud...

Citat:

»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 17, stk. 2, 3. pkt.«

5. I § 21 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.«
Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144932

c.l.e.o. 09-05-2013 23:38

Er der ellers ikke noget med at hvis man i sådanne tilfælde som her får et afslag så skal man betale tilbage af det man ikke skulle have haft .
når man trækker tiden med at søge en pension ,for at undgå at der lukkes for sygedagpengene?

Ninja 10-05-2013 01:56

Ok nu er jeg forvirret:D

Er det så de 6 mdr der er korrekt - også selvom det ikke er seniorordningen der søges?

- er det sådan sidste del skal forståes??

Webmaster 10-05-2013 17:25

Nej det er kun 6 måneder hvis det er seniorpensionen der er tale om....

Men måske kommunerne af sig selv mener det skal være en seniorpension hvis en borger kommer i den rette alder og bare søger pension...

En alm førtidspensions ansøgning har de stadig kun 3 måneder til fra den er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension