K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Henrik Day Poulsen+Manniche (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30427)

sortepigen 21-11-2018 16:04

nå da, det var dælme da sjovt ikk? (;)

måske , hvis jeg må ha lov at være lidt naiv, er det simpelthen et gammelt tilbud fra før det blev opdaget at det var ulovligt.................men hovedsagen er at det nu er fortid

:D sortepigen

sortepigen 21-11-2018 22:23

svar fra lægeservice.................

"Tak for din henvendelse.

Du har helt ret i, at det er en fejl fra vores side, at det meget
forældede tilbud ikke er fjernet fra hjemmesiden. Ydelsen er reelt ikke
i brug og har ikke været det i årevis. Den har så dog aldrig haft samme
formål eller sigte som undersøgelserne på jobcentret, som du henviser til.

Tak for din venlige opmærksomhed.

mvh
Anette

phhmw 13-07-2019 09:53

Overdrivelse og simulation (Aarhus) Undervisere: Vibeke Manniche (Læge, Ph.d.),
 
https://livakurser.dk/overdrivelse-o...RkExVoLLqyXL2g

Dette kursus er til dig, som ønsker redskaber til at vurdere mulig simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen, fx i kommuner eller forsikringsselskaber.

Mennesker kan i pressede situationer være tilbøjelige til at overdrive symptomer eller måske ligefrem opfinde symptomer for at få økonomisk kompensation, opnå særlige goder, hjælpemidler eller undgå straf. Simulering koster samfundet, kommunerne, forsikringsselskaber og andre reelt berettigede rigtig mange penge.

Andre menneskers tanker, følelser, smerter eller psykiske symptomer kan ikke umiddelbart måles. Dette skaber rum for mulig overdrivelse eller simulation. I det daglige arbejde er vi heldigvis vant til at kunne stole på andre, og sådan foretrækker vi almindeligvis også at møde medmennesket. Måske netop derfor er simulering, også kaldet ”malingering”, omgivet af stor tabuisering, trods det er et hyppigt forekommende, velkendt og velbeskrevet fænomen.

Der findes letgenkendelige tegn på simulering fx dramatisering af symptomerne. Imidlertid har mange som simulerer ofte forsøgt at sætte sig ind i symptomerne og forberedt sin historie. Reelt kender den som simulerer dog sjældent de rigtige symptomer til bunds og falder derfor hurtigt igennem, når undersøgeren er opmærksom og er sig sin spørgeteknik bevidst.

Ved at sørge for at sagen dokumenteres korrekt lægeligt og objektivt, kan du markant mindske risikoen for at træffe forkerte beslutninger på baggrund af simulering. -Men også mindske risikoen for uberettiget at mistænke nogen.

Kom til et spændende kursus med psykiater Lars Søndergård og læge Vibeke Manniche, og bliv klogere på emnet og få hjælp til at gennemskue, når du møder overdrivelse og simulation i dit arbejde. Begge kender til simulering teoretisk som praktisk fra hhv. retsvæsenet, nyeste forskning samt fx jobcentre og forsikringsbranchen.


Hilsen Peter :evil:

Vovse 14-07-2019 16:36

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 367700)
Kom til et spændende kursus med psykiater Lars Søndergård og læge Vibeke Manniche, og bliv klogere på emnet og få hjælp til at gennemskue, når du møder overdrivelse og simulation i dit arbejde. Begge kender til simulering teoretisk som praktisk fra hhv. retsvæsenet, nyeste forskning samt fx jobcentre og forsikringsbranchen.[/B]

Hilsen Peter :evil:

Føj, det er grimt.:o

I stedet for at bruge deres energi på at mistænkeliggøre syge mennesker, så skulle de hellere bruge den på, at finde ud af hvad det er der gør disse mennesker syge.:cool:

phhmw 15-07-2019 10:41

Åbent brev til Vibeke Maniche og Lars Søndergaard fra en socialrådgiver
 
http://isabelladk.simplesite.com/442...XPEwGfERkV3sSY

Åbent brev til Vibeke Maniche og Lars Søndergaard

Overdrivelse og simulation skriver I. Jeg tænker mere at det er overdrivelse og manipulation fra jeres side.

Der er sgu noget galt i Danmark, når man som læge og psykiater forsøger at malke kommuner for penge, så deres sagsbehandlere afrettes og hjernevaskes til at være mistroiske og skeptiske overfor borgerne. Endnu et forsøg på at underminere borgernes retssikkerhed. Ikke nok med det så opfordrer I sagsbehandlere til at lege “doktor”. Jeg griner indvendigt af latterligheden af dette tiltag.

Der er noget, der hedder sundhedssektor og offentlig sektor. To sektorer som arbejder uafhængigt af hinanden og hvor rollerne er skarpt adskilte. Du Vibeke og du Lars er en del af sundhedsektoren. Jeg og mine socialrådgiver fagfæller arbejder i den offentlige sektor. Det skriger til himlen, at I vil vejlede/vildlede sagsbehandlere til at udføre jeres arbejde. Det er i hvert fald sådan jeg tolker jeres “kursus”.

Hvad tænker lægeforeningen om dette? Er det meningen , at sagsbehandlere skal udføre lægefagligt arbejde og lære at “stille de rigtige spørgsmål? Hvad tænker jeres fagfæller om dette? Gør de ikke deres arbejde ordentligt siden I har behov for at undervise sagsbehandlere i diagnosticering eller i at vise skepsis overfor de lægeerklæringer der indhentes? Insinuerer I at de ikke er gode nok? Så er det nok nærmere et kursus I skal tilbyde jeres læge kolleger såvel som psykiatere.

Hvad tænker fagbevægelsen? Her tænker jeg på de fagforeninger som Dansk Socialrådgiverforening og HK? Er det rimeligt at deres medlemmer som arbejder med sagsbehandling, skal lege “doktor”? Så vidt jeg er orienteret er det ikke en del af beskrivelsen på myndighedsrollen i jobcentrene. Det er ikke vores opgave at vurdere og diagnosticere sygdom, vi indhenter lægelig dokumentation, for at få en lægefaglig vurdering af borgerens tilstand. Den må vi stole på og udvise tillid til at den læge eller speciallæge ved hvad han/hun taler om. Når vi har lægeerklæringen holder vi den op imod borgerens fortælling. Her viser det sig om borgeren “taler sandt”. Hokus Pokus er der ikke noget af. Det er helt konkret fakta.

Så hvis I passer “jeres” Vibeke Manniche og Lars Søndergaard ovre i sundhedssektoren og holder jer til sundhedslovgivningen, så passer vi “vores” ovre i den offentlige sektor og holder os til den sociale lovgivning såvel som forvaltningsloven. Vi har ikke brug for jer til at fortælle, hvordan vi skal sagsbehandle!

Med venlig hilsen

Isabella Rasmussen Socialrådgiver


phhmw

Stor tak til Isabella Rasmussen (y)

phhmw 15-07-2019 21:47

Vibeke Manniche advarer: Offentliggørelse af navne på folk der har chikaneret mig
 
http://vibekemanniche.dk/offentliggo...pqz4p8f7Bn_DDM

På et tidspunkt får man nok. Fie Laursens selvmordsforsøg har bragt fokus på hvad ´haters´ gør ved folks sind. For selvfølgelig påvirker det alle at modtage hadefulde mails, beskeder og reel chikane. Jeg har i mange år efterlyst et ´netpoliti´- men måske skal jeg selv starte mit helt eget netpoliti.

Jeg har gennem årene modtaget et hav af hadefulde beskeder – og nu har jeg fået nok. Det må få en ende. Al den chikane er helt utilstedelig grov mobning af os der blander os i den offentlige debat eller blot passer vores arbejde. Det er ikke i orden. En del af mine stalkers/haters/idioter er jeg sikker på sender tilsvarende hadefulde mails og beskeder til et hav af andre personer. Det skal have konsekvenser.

Om præcis 5 dage offentligører jeg listen med navne (mange af dem navne på folk der kun findes én af i landet med det navn).

Jeg formoder, at de fleste på listen udmærket ved, at de har sendt mig hadefulde mails og beskeder – så derfor vil jeg lade folk få mulighed for følgende:
1) Sende mig en oprigtig undskyldning på [email protected]

Hvis dette er sket indenfor 5 dage – undgår du at få dit navn offentliggjort. Alternativt må du jo bare stå på mål for din opførsel – til glæde for dig, din familie og arbejdsgiver. Så må du jo stå ved din chikane.


By Vibeke Manniche|juli 15th, 2019

Hilsen Peter :confused:

Reno 18-07-2019 17:56

Vibeke Manniche er politianmeldt
 
»Jeg har intet ulovligt gjort. Jeg har startet en debat. Det er mig, der er offeret. Jeg er ikke gerningsmanden,« siger Vibeke Manniche

Hvorfor er det altid de andres skyld:eek:

https://www.bt.dk/samfund/vibeke-man...for-afpresning

phhmw 14-08-2019 12:13

Skandale med lægekonsulent skaber undren
 
https://www.denoffentlige.dk/skandal...tSJBFoIlvacJ_4

Der er gentagne gange blevet rejst kritik af Vibeke Mannickes lægekonsulent- og kursusvirksomhed, men alligevel har hun fortsat sin ageren, skriver tre borgere, der i årevis har fulgt hende.

Der har nu i en årrække været en række kritiske sager med lægekonsulenten Vibeke Manniche. Hen over sommeren voksede sagerne til dét, man kan kalde en skandale, da hun truede med at offentliggøre navnene på de personer, der i tidens løb har kritiseret hende, eller som hun selv formulerede det: havde sendt hende hademails.

Vibeke Manniche er læge, men også kendt for at have været lægekonsulent i en række kommuner og for at have afholdt såkaldte LIVA-kurser, der skal lære kommunale medarbejdere at ”spotte potentielle sociale bedragere”. Derudover er hun blogger, debattør og såkaldt influencer.


Ulf Harbo er friskolelærer, kommunalbestyrelsesmedlem (EL) og formand for ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp, Ulla Curdt er fleksjobber, ansat i ForRetssikkerhed, og Lisbeth Riisager Henriksen er cand.mag. og forfatter.

Hilsen Peter :confused::evil:

phhmw 16-08-2019 15:37

Nick Allentoft Artiklen er opdateret med følgende reaktion fra Vibeke Manniche:
 
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075


Ulf Baldrian Kudsk Harbo
·
Nick Allentoft Artiklen er opdateret med følgende reaktion fra Vibeke Manniche:


Jeg opfatter debatindlægget som værende svært injurierende samt udtryk for nu en årelang personforfølgelse og grov chikane fra Ulf Harbo, Ulla Curdt og Lisbeth Riisager Henriksen´side.

Artiklen er spækket med udokumenterede påstande. Jeg har således ikke på noget tidspunkt været involveret i skandaler ej heller hverken forhalet sagerne, påført borgere skader eller lignende. Jeg har fulgt retningslinierne for lægekonsulentens vigtige arbejde nøje og har Ankestyrelsens ord for det samme i en principafgørelse. Lægekonsulentens virke, herunder mit, sikrer borgerens, ikke mindst alvorlige syge borgeres, retssikkerhed. Grov chikane som den de nævnte forfattere atter udøver, gør det meget svært for lægekonsulenter og sagsbehandlere at agere i og udgør i sidst ende en alvorlig trussel mod syge borgeres retssikkerhed. Lægekonsulentens virke, herunder mit, er en beskyttelse af syge borgere og deres retssikkerhed. Alt i alt finder jeg artiklen som åbenlys forsøg på fortsat defamering og chikane."

Det er meget interessant hvor svært Vibeke Manniche har det med selv at få kritik og beskylder for injurier og chikane sådan som hun selv er uden med riven som blogger og influenser.

Jeg stiler gerne op til en offentlig dialog med Vibeke Manniche som hermed beskylder mig for årelang chikane, personforfølgelse og svære injurier.


Hilsen Peter (y):evil:

phhmw 16-08-2019 16:25

Det vilde vesten var plaget af charlataner og kvaksalvere der spandt guld på at udnyt
 
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075

Vor tids Charlataner og kvaksalvere er Psykiatere som Piet Casier, Henrik Day Poulsen og Lars Søndergaard og lægekonsulenter som Vibeke Manniche, Ulla Hansen og Thomas Holemann, der tjener millioner på at lave lægeskøn og speciallægeerklæringer der fjerner de behandlende lægers vurderinger om at der ingen behandlingsmuligheder er og at tilstanden er stationær og ofte stryger om sig med diagnoser der laver fysiske sygdomme om til psykiske og gør at de ramte borgere aldrig bliver færdig udredt eller færdig behandlet..

Lægekonsulent Vibeke Manniche blev for 4 år siden rullet i tjære og dyppet i fjer og smidt på porten i Svendborg og Kerteminde, men fandt hurtig andre velvillige kommuner, som gerne vil benytte sig af hendes unikke evne til at gøre de syge raske med et pennestrøg.

Vibeke Manniches firma lægeservice.dk har bl.a.Henrik Day Poulsen og Lars Søndergaard ansat.

Lars Søndergaard mistede i 2013 sin ret til at virke selvstændigt som læge inden for det psykiatriske fagområde og til at beklæde en faglig overordnet stilling fordi han som klinikchef var stærkt medvirkende til massiv livsfarlig overmedicinering af psykiatriske patienter på trods af gentagne påbud og klager fra ansatte og tilsynsmyndigheder.

Sidste år forlod forlod Vibeke Manniche selv Randers kommune lige som hun var på vej til at blive smidt på porten af beboerlisten og velfærdslisten ved Bjarne Overmark og Kasper Fuhr.

Men Vibeke Manniche er ekspert i at finde nye græsgange.

Senest har Vibeke Manniche den 16 maj i år i samarbejde med Lars Søndergaard holdt et kursus for kommunale medarbejde i Norddjurs og Syddjurs kommunes ungeindsats om bl.a. angst, depression, ADHD, lægeskøn, speciallægeerklæringer, sanktioner, kontrol, Ikke-sygdomme og hvad der er alvorlige sygdomme og hvilke sygdomme der ikke er så alvorlige.
Vibeke Manniche afholder også kurser sammen med en kommunal kontrolmedarbejder i hvordan man opdager sociale bedragere.
Pris pr. deltager 3495,00 kr (ex. moms).

Jeg finder det ikke videre betryggende at bruge sådanne personager på nogen som helst måde til at hjælpe kommunerne med noget som helst, men Vibeke Manniche m.fl. har desværre kronede dage fordi kommunerne har erklæret krig mod vores syge og udsatte medborgere.


Ulf Baldrian Kudsk Harbo


Tak, Ulf.

Hilsen Peter (y):evil:

phhmw 30-08-2019 12:08

Kontroversiel psykiater må igen arbejde som psykiater – med forbehold
 
https://dagensmedicin.dk/kontroversi...m_source=apsis

Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet psykiater Lars Søndergårds virksomhedsindskrænkning og skærpede tilsyn. Ifølge lektor i sundhedsjura betyder det, at han atter må arbejde som psykiater i Danmark – dog i en stækket udgave.

Den danske psykiater Lars Søndergård, der i 2016 fik en virksomhedsindskrænkning, så han ikke indtil videre måtte arbejde som psykiater på dansk grund, har – med visse forbehold – atter lov til at arbejde som psykiater herhjemme.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 20-09-2019 10:38

Hærværk, skjulte optagelser og skoldhed kaffe er våben i en krig, der foregår lige nu
 
https://www.zetland.dk/historie/serj...c9mhdIYcJqHoHQ

Konsulenten var en psykiater ved navn Lars Søndergaard, og Lone Bak Dalsgaard frygtede, at han ville rulle alle tidligere diagnoser tilbage. Så da psykiateren sad henslængt og ikke spurgte ind til Tom Dalsgaards diagnoser, brød Lone Bak Dalsgaard ind. “Jeg ved, hvad du har gang i,” lod hun psykiateren vide, ligesom hun kaldte ham arrogant og krævede at få at vide, hvem han arbejdede for, og hvad cvr-nummeret var. Efter 50 minutter forlod ægteparret lokalet og sendte en klage og et referat af mødet til Ankestyrelsen og jobcentret, hvor Lone Bak Dalsgaard forudså, at mandens diagnoser ville blive fjernet. Hun fik ret.

https://dagensmedicin.dk/lars-sonder...som-psykiater/

Styrelse griber ind: Lars Søndergård færdig som psykiater

Styrelsen for Patientsikkerhed har atter grebet ind over for Glostrup-sagens hovedperson, Lars Søndergård, der indtil videre ikke må arbejde som psykiater.

14. marts 2016:
Lars Søndergård er blevet fyret

25. februar 2016:
Styrelse griber ind: Lars Søndergård færdig som psykiater

15. januar 2016:
Lars Søndergård kritiseres for diagnose til bisidder

6. november 2015:
Sagkyndige skal afgøre Lars Søndergårds fremtid

5. november 2015:
Svensk tilsyn retter alvorlig kritik mod Lars Søndergård

5. november 2015:
Advarsel om Søndergård-sag strandede i svensk socialstyrelse

23. oktober 2015:
Tilsyn indkalder Lars Søndergårds ledelse til et møde

23. oktober 2015:
Lars Søndergård mistænkes atter for at overmedicinere

23. oktober 2015:
»Det er monstrøse doser af medicin«

7. november 2014:
Psykiater Lars Søndergård er blevet overlæge i Slagelse

7. november 2014:
Sundhedsstyrelsen misforstod politianmeldelser i Sverige

9. april 2013:
Glostrup-læge kommer under skærpet tilsyn

1. februar 2013:
Hovedstaden fyrer tidligere klinikchef

1. februar 2013:
Sundhedsstyrelsen straffer tidligere psykiatrisk klinikchef

10. oktober 2012:
Sundhedsstyrelsen beder alle regioner redegøre for overmedicinering

8. oktober 2012:
Overmedicinering kendt i årevis

6. september 2012:
Kritisk overlæge vender tilbage til Psykiatrisk Center Glostrup

17. august 2012:
Jeg er ingen ond psykiater

17. august 2012:
Overlægerne blev sure, da jeg tog deres penge

17. august 2012:
Jeg vil hellere give medicin end spænde patienter fast

17. august 2012:
Dansk Psykiatrisk Selskab uenige med Lars Søndergaard

17. august 2012:
Psykiatriens enfant terrible

25. juni 2012:
Hovedstaden rydder op på Psykiatrisk Center Glostrup

22. juni 2012:
Farlig overmedicinering i Hovedstaden blev hemmeligholdt

22. juni 2012:
Hver anden psykiatriske patient bliver overmedicineret

18. juni 2012:
Overlæger flygter fra psykiatrisk afdeling

15. juni 2012:
Hovedstaden gransker medicinforbrug på alle psykiatriske afdelinger

14. juni 2012:
Glostrup stopper omstridt brug af beroligende medicin

13. juni 2012:
Embedslæger undersøger anklager om overmedicinering


phhmw

Hvis en familie rammes af fysisk eller psykisk sygdom, er familien i 2019 dårligt stillet.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 21-10-2019 11:10

Godt tilbud til kommunale kontrolmedarbejdere, socialt bedrageri
 
Et godt tilbud til kontrolmedarbejdere, fra Vibeke Manniche, så de får indblik i:

For kontrolenheden er arbejdet med borgere, på fx kontanthjælp og sygedagpenge, ofte udfordret af lægelige forhold. Kontrolenheden skal afklare, om de lægelige oplysninger stemmer overens eller, om der er diskrepans i sagerne. Måske er borgeren ligefrem uretmæssigt på fx sygedagpenge eller anden ydelse.

På kurset tager læge Vibeke Manniche fat på, hvordan du som kontrolmedarbejder med simple tiltag kan få belyst sagerne korrekt lægeligt. Derved får du også klokkeklar dokumentation for, om borgeren har oplyst korrekt eller, om der er diskrepans i sagerne.

Ved sager om socialt bedrageri er det ofte netop lægelige forhold som afslører, at tingene ikke stemmer overens. Borgerens retssikkerhed kommer samtidig i fokus, når kontrolenheden formår at indhente den korrekte og virkelighedstro lægelige dokumentation. Godt samarbejde med lægerne belyses også
.

https://livakurser.dk/lagelige-forho...o7FX6zGJyD6W4w

Undervisningen tager udgangspunkt i faktuelle forhold, cases og diskussion. Du er meget velkommen til at medbringe anonymiserede sager på dagen.

Undervisningen varetages af den erfarne lægekonsulent, Vibeke Manniche, som takket være mange års træning har et godt øje for, hvornår sagerne ikke hænger sammen og bør lede til nærmere udredning.


Hilsen Peter :evil:

Lathyrus 22-10-2019 00:31

Maniske Vibeke: Tilmeld 3 deltagere - men betal kun for 2 Kontakt os på 31 10 70 70 f
 
Maniske Vibeke:

Tilmeld 3 deltagere - men betal kun for 2 Kontakt os på 31 10 70 70 for nærmere information og tilmeldingf

FORLAGET LIVA V/ VIBEKE MANNICHE ophørt!

LIVA GROUP ApS, kører endnu

CVR.dk opslag:

https://datacvr.virk.dk/data/visning...ed&language=da

whois opslag, livakurser.dk:

https://www.dk-hostmaster.dk/find-domaenenavn

phhmw 13-11-2019 21:45

Vibeke Manniche
 
Mikael Hertig har delt et link med gruppen JOBCENTRETS OFRE.
.
LÆGEFORENINGEN VIL HELST IKKE RØRE VED NOGET VEDR LÆGER SOM SAGSBEHANDLER ELLER SOM LÆGE UNDER LÆGELØFTE/AUTORISATIONSLOV



Læs følgende mailveksling:


Kære medlemmer af folketinget, navnlig sundhedsudvalget.


Jeg rettede fornylig denne henvendelse til den almindelige danske lægeforenings etisk-juridiske udvalg.

Som partsrepræsentant for borgere i forbindelse med navnlig jobcentersager møder jeg ofte sagsbehandlere,
der har været på kursus hos Vibeke Manniche i at underkende lægeattester i sager om førtidspension eller fleksjob.

Juraen i sagerne kan være lidt speget, for det er ikke helbredsvurderingen, der alene afgør, om en person skal tildeles
fleksjob eller førtidspension --- eller om kommunen skal spare 100 tusind om året på mere eller mindre usagligt at
fastholde en kronisk syg borger på kontanthjælp.

Lægerne spiller en markant rolle. Og deres indsats bliver ofte misbrugt. Kommunerne hyrer lærer af en bestemt observans,
eller som i tilfældet Manniche kører kurser i, hvordan forvaltningen bedst muligt kan nedprioritere eller tilsidesætte indhentede
lægeerklæringer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har fornylig netop rejst en problemstilling, der handler om ulovlig underkendelse af
førtidspension, eller skal vi kalde det finansiel magtfordrejning i førtidspensions- og fleksjobssager?

Problemet, jeg søger at rejse er, om en læge samtidig kan arbejde for en ledelse, der efterspørger bestemte konklusioner af økonomiske årsager.
("arbejde i en poltisk ledet organisation") og samtidig overholde bestemmelserne i autorisationsloven - eller moralsk være i overensstemmelse
med lægeløftet.

Som det antydningsvis fremgår, er det efter lægeforeningens vurdering ikke noget lægemoralsk anliggende.


Hvad er det så?



Venlig hilsen


Mikael Hertig
Psrtsrepræsentant,
Sekretær for Jobcentrenes Ofre

Fregatten 4,1 tv
6400 Sønderborg

Tlf 2724 4700
-------- Videresendt meddelelse -------- Subject: Sv: Vedr. Vibeke Manniche. / til bestyrelsen (Id nr.: 2200553) Date: Wed, 13 Nov 2019 19:25:07 +0100 From: Clara Boelskifte <[email protected]> To: Aquut Mikael Hertig <[email protected]>

Kære Mikael
Tak for din henvendelse.
Lægeforeningen finder ikke anledning til at gå ind i den problemstilling vedr. en konkret læges kursusvirksomhed, som du beskriver i din henvendelse.
Har du kritik af lægen, bør du rette henvendelse til hende.
Med venlig hilsen
Clara Boelskifte
Konsulent
Jura & Etik
Tlf: +45 3544 8226 (Direkte)
E-mail: [email protected]

📷

Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf: +45 3544 8500
Web: www.laeger.dk
Til: Dadl officiel post ([email protected]) Fra: Aquut Mikael Hertig ([email protected]) Titel: Vedr. Vibeke Manniche. / til bestyrelsen Sendt: 20-10-2019 13:02
Til lægeforeningens bestyrelse


Cand. med. og læge Vibeke Manniche reklamerer for et kursus, læs teksten nedenfor.

Jeg har i et stykke tid gennem mit sociale arbejde beskæftiget mig med lægernes rolle som henholdsvis læge for borgeren i autorisationslovens forstand
og som sagsbehandler i forvaltningslovens forstand.

I nogle tilfælde er det et valg, om man vil være det ene eller det andet.

Efter min vurdering må der indenfor de faglige rammer altid være plads til saglige vurderinger om borgeres helbred. Medicinske oplysninger om
en konkret borgers helbred kan stride mod hinanden, udredninger behøver ikke være konsistente. Det må anerkendes.

Men når en læge underviser kommunale kontrolcentre i, hvordan man systematisk afdækker "diskrepanser" for at rejse mistanke mod borgere,
kommer forholdet til autorisationsloven ind i billedet. Formålet er mistænkeliggørelse og kriminalisering af borgere i deres
forhold til den kommunale forvaltning.


Venlig hilsen


Mikael Hertig
Fregatten 4, 1 tv
6400 Sønderborg


Tlf 27 24 47 00
Her kommer fra hendes hjemmeside, reklame for et kursus.

"
For kontrolenheden er arbejdet med borgere, på fx kontanthjælp og sygedagpenge, ofte udfordret af lægelige forhold. Kontrolenheden skal afklare, om de lægelige oplysninger stemmer overens eller, om der er diskrepans i sagerne. Måske er borgeren ligefrem uretmæssigt på fx sygedagpenge eller anden ydelse.
På kurset tager læge Vibeke Manniche fat på, hvordan du som kontrolmedarbejder med simple tiltag kan få belyst sagerne korrekt lægeligt. Derved får du også klokkeklar dokumentation for, om borgeren har oplyst korrekt eller, om der er diskrepans i sagerne.

Ved sager om socialt bedrageri er det ofte netop lægelige forhold som afslører, at tingene ikke stemmer overens. Borgerens retssikkerhed kommer samtidig i fokus, når kontrolenheden formår at indhente den korrekte og virkelighedstro lægelige dokumentation. Godt samarbejde med lægerne belyses også.

På dagen berører Vibeke Manniche også i store træk, hvad befolkningen generelt fejler og formår at arbejde og leve med dagligt, ligesom hun giver nogle simple redskaber til, hvordan kontrolmedarbejderen kan skelne mellem alvorlig og mindre alvorlig sygdom.
Undervisningen tager udgangspunkt i faktuelle forhold, cases og diskussion. Du er meget velkommen til at medbringe anonymiserede sager på dagen.
Undervisningen varetages af den erfarne lægekonsulent, Vibeke Manniche, som takket være mange års træning har et godt øje for, hvornår sagerne ikke hænger sammen og bør lede til nærmere udredning.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 13-01-2020 11:57

Fredericia Kommune opsiger samarbejde med udskældt læge
 
https://fredericiaavisen.dk/frederic...m3ZwZd442wEmy4

Fredericia Kommune har efter kort tids ansættelse at stoppe samarbejde med den udskældte læge og debattør, Vibeke Manniche. Det fortæller Koncernchef Yelda Bjørnholt til Fredericia AVISEN.

De seneste dage har telefonerne og computer været rødglødende af henvendelser fra borgere og læsere efter det blev bekræftet, at Vibeke Manniche var blevet ansat i Jobcentret i Fredericia. De følelser, som ansættelsen har vagt, får nu kommunen til at opsige samarbejde.

“Vi er virkelig kede af de følelser, som samarbejdet vækker hos borgerne. Det har på ingen måde været intentionen. Vi har tidligere brugt Vibeke Manniche til at underviser vores medarbejdere i, hvordan vi bruger lægeerklæringer, hvilket har fungeret godt,” siger Yelda Bjørnholt og slutter:

“Det samarbejde har fungeret godt, hvorfor vi valgte at opsige vores samarbejde med vores tidligere læge og ansætte Vibeke i stedet, da hun gerne ville påtage sig dette hverv. Jeg kendte helt ærligt ikke til historierne, der går tilbage til 2015, så jeg er virkelig blevet blæst bagover. Det har aldrig været intentionen at støde borgerne eller at genaktivere nogle gamle følelser. Derfor har vi opsagt samarbejdet. Det skal siges, at vi har ikke en finger at sætte på Vibeke Manniches arbejde i Fredericia Kommune.


phhmw

Lad protesterne flyde, ved den næste kommune begynder på noget, som de ikke forstår.

NOK er NOK


Hilsen Peter :evil:

phhmw 13-01-2020 14:39

Skandale med lægekonsulent skaber undren
 
https://www.denoffentlige.dk/skandal...mviJY.facebook

(Opdateret med svar fra Vibeke Manniche). Der er gentagne gange blevet rejst kritik af Vibeke Mannickes lægekonsulent- og kursusvirksomhed, men alligevel har hun fortsat sin ageren, skriver tre borgere, der i årevis har fulgt hende.

Der har nu i en årrække været en række kritiske sager med lægekonsulenten Vibeke Manniche. Hen over sommeren voksede sagerne til dét, man kan kalde en skandale, da hun truede med at offentliggøre navnene på de personer, der i tidens løb har kritiseret hende, eller som hun selv formulerede det: havde sendt hende hademails.

Vibeke Manniche er læge, men også kendt for at have været lægekonsulent i en række kommuner og for at have afholdt såkaldte LIVA-kurser, der skal lære kommunale medarbejdere at ”spotte potentielle sociale bedragere”. Derudover er hun blogger, debattør og såkaldt influencer.

Det samlede indtryk fra utallige sager er, at hun vender ryggen til lægefaglighed og med sine vurderinger skader syge mennesker og modarbejder læger, som har et førstehåndskendskab til deres patienter.


phhmw

NOK ER NOK borgerne vil ikke mere finde sig i den behandling, som Vibeke Manniche tilbyder i sine forretninger og forsøg på meningsdannelser.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 14-01-2020 11:28

Lægekonsulent Vibeke Manniche
 
Bør læses i sin helhed med dokumentationer

https://www.facebook.com/groups/1450...5192970092159/

Den vrede hun oplever fra folk har hun nok selv skabt ved at lyve om deres faktiske sygdoms tilstand, da hun sad som læge konsulent for div. kommuner for at spare penge. Husker ret godt den periode. Stakkels personer hun havde magt over 😳 hvor ækel og tavlige er hun ikke selv!?!?
Læge har fået nok: Sig undskyld eller bliv hængt ud

Børnelæge Vibeke Manniche kræver en undskyldning fra alle, der har skrevet hadefulde beskeder til hende - ellers ryger de på en liste
Efter Ekstra Bladet har talt med Vibeke Manniche, har hun fjernet punkt nummer to for at komme af listen. Her krævede hun - udover undskyldningen - 150 kroner fra de chikanerende personer.
- Jeg har nu fjernet det, fordi det bliver umuligt at styre for mig. Jeg har ikke sat det i verden for, at folk skal sende mig penge. Men jeg ville have, at der skulle være en økonomisk straf, fortæller hun.


Hilsen Peter (y)

phhmw 17-03-2020 09:37

Kritik af læge: Farlig anbefaling Hurra – intet tegn på faretruende corona-epidemi
 
Kendt dansk læge får kritik efter et blogindlæg, hvor hun nedtoner farligheden af COVID-19.

»Det er trist læsning,« siger Christian Wejse, der er ekspert i globale epidemier.

Lægen Vibeke Manniche har på sin blog skrevet et indlæg med overskriften 'Hurra – intet tegn på faretruende corona-epidemi'.

I indlægget jubler hun over de seneste tal, der viser et fald i antallet af personer, som er testet positive for COVID-19.

'Dagens tal fra SSI viser, at nu har vi 914 registreret med corona. I går var tallet 864. Siden man nu tester syge – er tallet altså steget meget lidt. Der er således INTET, der tyder på, at vi står overfor en faretruende coronaepidemi, der topper om 1-2 uger. NEJ er svaret. NEJ!,' skriver hun i indlægget, der kan læses her.

http://vibekemanniche.dk/hurra-intet...orona-epidemi/

Hurra – intet tegn på faretruende corona-epidemi

Indrømmet – har du fulgt med på min blog den sidste tid har du også forstået, at jeg IKKE er på det corona-hysteriske hold. Ikke mindst fordi jeg i 25 år har fulgt bl.a. influenza-udbrud, RS-udbrud osv ifht især dagpasningerne. Så jeg har det på rygraden.

Dagens tal fra SSI viser, at nu har vi 914 registreret med corona (blandt dem med indlæggelseskrævende symptomer). I går var tallet 864. Siden man nu tester syge – er tallet altså steget meget lidt. Der er således INTET der tyder på at vi står overfor en faretruende coronaepidemi der topper om 1-2 uger. NEJ er svaret. NEJ!


Hilsen Peter :confused:

phhmw 23-03-2020 08:33

Jeg stopper denne tråd om Vibeke Manniche ......
 
Fordi Vibeke Manniche i forbindelse med vores nuværende krise, har være ude i offentligheden med adskillige budskaber om Corona krisen.

Udtalelser, som efter min vurdering, viser et menneske, som er desperat for bare at have en anden mening.

Udtalelser, som selv lægekollegaer ryster på hovedet af.

Et menneske som er på en menneskelig deroute og trænger muligvis til hjælp.

Hvis Vibeke Manniche påny gør sig bemærket, som kommunal lægekonsulent og skader syge menneskers kommunale sager, efter vores mening, vil vi naturligvis genoptage vores advarsler imod denne kommunale lægekonsulent.

https://jv.dk/artikel/overlæge-i-hor...løst-2020-3-22

https://www.facebook.com/vibeke.mann...IIkrtxYyPFupKo


https://www.facebook.com/vibeke.mann...M3MTc4NzQ0MTY/

Med venlig hilsen :eek:

Reno 16-01-2021 10:25

Henrik Day Poulsen manipulere og har stærke vrangforstillinger
 
"De politiker der stemmer for en rigsretsag om barnebrude, har alle blod på deres hænder"

Står der at læse i en landsdækkende avis, JP, her i dag.

Når vi ved vedkommende arbejde som psykiater, er berømt for flere gange at være blevet nævnt i medierne, hvor hans arbejde er blevet kritiseret for at være sjusket med sine patienter, hvor også sundhedsmyndighederne er kommet med voldsom kritik at hans arbejde.
Så er hans vrangforstillinger om at politiker har blod på deres hænder meget bekymrende og viser et menneske der har ondt i sindet.

Se også her om HDP vrangforstillinger:
https://www.mmk.info/newsletter.php?id=81

phhmw 03-10-2021 15:27

Vibeke Manniches Sat under skærpet tilsyn
 
Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn

https://www.bt.dk/samfund/kendt-laeg...iMw8sOMM_CVKlY

Den kontroversielle læge og coronaskeptiker Vibeke Manniches faglige virke er så kritisabalt, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu har sat hende under skærpet tilsyn.

Det fremgår af styrelsens register https://autregweb.sst.dk/Authorization.aspx?id=00ML4 over tilsyn med sundhedspersoner.

Det fremgår ikke, hvad den konkrete baggrund for det skærpede tilsyn er, men Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at der er begrundet mistanke om, at Vibeke Manniche ‘vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed.'

B.T. har søndag formiddag været i kontakt med Vibeke Manniche.

Hun henviser til den forklaring, hun efter B.T.s henvendelse har lagt op på sin hjemmeside. https://vibekemanniche.dk/orientering/

Her skriver hun blandt andet:

»Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (COVID19-testning) uden formel B-autorisation (en læge med en B-autorisation er en læge med ret til selvstændig virke,
men som endnu ikke kan betegne sig speciallæge, red.). Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent. Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinier for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare.«

Hun skriver videre, at hun tager det skærpede tilsyn med sindsro, men til efterretning:

»Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn. Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre.«

Hun understreger dog samtidig, at hun finder sanktionen er ‘helt ude af proportioner og uretfærdig’.

»I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for COVID-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel. Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side, at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig,« skriver Vibeke Manniche.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver på sin hjemmeside, at formålet med at sætte læger og andre sundhedspersoner under skærpet tilsyn er at få vedkommende til at ændre den fagligt kritisable virksomhed.

»Det skærpede tilsyn varer sædvanligvis et år, men perioden kan blive forlænget. Under det skærpede tilsyn følger vi sundhedspersonens faglige virke, fx ved at indhente journaler eller udtalelser fra arbejdsgiveren,« skriver styrelsen.


Hilsen Peter (y)

phhmw 18-07-2022 16:08

"Det Store Bedrag" af Vibeke Manniche
 
Tidligere kommunal lægekonsulent Vibeke Manniche fortsætter livet med sine særegne evner.

https://livakurser.dk/kurser/det-sto..._mXf6xIae7zyKA

Premiere på satireshow med Vibeke Manniche

Mandag d. 25.8.22 kl 19-21


I det nye satireshow med Vibeke Manniche tager lægen fat på coronakrisens store bedrag. På humoristisk vis og med satiriske svirp tager Vibeke Manniche fat på de ubegrundede nedlukninger, mundbind, massakren på mink, pressens skeløjede censur, regeringens mange bedrag - og ikke mindst en magtfuldkommen statsministers bluf af befolkningen samt enestående evne til at få en hjernevasket befolkning til at gå i takt.

Satire og standup når det er bedst og allermest nødvendigt!

Vibeke Manniche, Læge, Ph.d., har under hele coronakrisen igen og igen fremlagt faktuelle data som talte imod regeringens mange tiltag. Indtil videre har Vibeke Manniche haft ret i alt. Nu er det tid til satire og frigørende latter.


Hilsen Peter :evil:

Vovse 26-07-2022 12:40

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 374256)
Tidligere kommunal lægekonsulent Vibeke Manniche fortsætter livet med sine særegne evner.

https://livakurser.dk/kurser/det-sto..._mXf6xIae7zyKA

Premiere på satireshow med Vibeke Manniche

Mandag d. 25.8.22 kl 19-21


I det nye satireshow med Vibeke Manniche tager lægen fat på coronakrisens store bedrag. På humoristisk vis og med satiriske svirp tager Vibeke Manniche fat på de ubegrundede nedlukninger, mundbind, massakren på mink, pressens skeløjede censur, regeringens mange bedrag - og ikke mindst en magtfuldkommen statsministers bluf af befolkningen samt enestående evne til at få en hjernevasket befolkning til at gå i takt.

Satire og standup når det er bedst og allermest nødvendigt!

Vibeke Manniche, Læge, Ph.d., har under hele coronakrisen igen og igen fremlagt faktuelle data som talte imod regeringens mange tiltag. Indtil videre har Vibeke Manniche haft ret i alt. Nu er det tid til satire og frigørende latter.


Hilsen Peter :evil:

Jeg har det "lidt stramt" med vibeke Manniche p.g.a. hendes bejlen til term-modellen, men i forhold til corona m.m. ser det ud til, at hun endelig har brugt sine evner til noget fornuftigt.(y)

phhmw 29-11-2022 12:06

Vibeke Manniche: "Jeg er den bedste læge i hele Danmark"
 
https://web.24syv.dk/audio_clips/298...JoRpPcbbPw-8uA

Vibeke Manniche: "Jeg er den bedste læge i hele Danmark"

Tsunami

Du kender hende som 15-11-1961-4428, eller som mor til hende fra Reddit. Hun er en stærk og selvstændig kvinde der sætter spørgsmålstegn ved ALT. Altså seriøst ALT! Hun er bestrider titler lige fra læge til forfatter, men du kender hende nok allerbedst fra Corona-pandemien..

Velkommen til Mai Manniches skaber, doktor Vibeke Manniche!

I dag skal vi finde ud af hvad fanden Vibeke egentlig laver, vi skal snakke om Simon Andersen journal, og så skal vi selvfølgelig have udskrevet noget beroligende.

Tsunami lærte:
- Panodiler er bedre end Treo
- Vibeke har overvejet at gå ind i politik
- Hun elsker baby-massage
- Simon Andersen skal have slankemedicin
- Chano og Peebles skal i gang med noget open water swim

________________________

Værter: Sebastian Peebles & Chano Jørgensen

Anton: Anton

Musik: Upright-Music


Hilsen Peter :evil:

phhmw 15-12-2023 17:04

Bare lyt til den tidligere lægekonsulent
 
https://www.facebook.com/watch?v=224623970586265

Triste hilsner :confused:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:10.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension