En hjerneskade......
 

en historie fra virkligheden, som os der ikke har kendskab til en hjerneskade, men blot lidt fysiske skader, har godt af at få indblik i.

Den forkølede hjerne.

http://cfh.ku.dk/dokumenter/elever/D...de_hjerne.pdf/

"Jeg startede på Center for Hjerneskade. Ikke fordi jeg passede til beskrivelsen, men ud fra devisen, ”I får ret, og jeg får ro!” Jeg kunne jo godt klare mig. Især hvis hæren af drillenisser lod være med at bytte om på vejskiltene, hvis de uduelige idioter i KRAK ville lave nogle ordentlige vejkort"

En virkelig historie af journalist Steen Nilsson, tidligere elev på Center for Hjerneskade

Hilsen Peter ;) der er blevet lidt klogere.

puha - det er hård rørende læsning....

Kære Peter

Hvor det godt du har sat dette link ind det er som at kikke ind i min verden at læse Steen Nilsson eller meget af den for der er jo ikke 2 hjerneskader der ens men jeg kan nikke genkende til det meste af historien......
Det er super godt at få så meget fokus på det område som muligt fordi rigtig mange af os med senhjerneskader bestemt ikke er nogle der sidder i en kørestol og savler og ingenting kan .............

Hilsen Hanne

Fantastisk artikel, der giver et lille indblik i livet som senhjerneskadet. For mig, der har arbejdet indenfor området i en del år, er det altid fantastisk at få et indblik i sagen fra den ramtes side.
Lige præcis Steen her har også været med i dokumentar udsendelser på TV. Dengang havde han et håndtegnet kort med sig, når han skulle hente sønnerne i institution. Ellers var det umuligt for ham at finde derhen.

God oplysende skriv - tak for den.
Kan genkende rigtig mange af hans kognitive vanskeligheder fra mig selv.

Kan genkende mange ting selv, især det med at der rykkes rundt på værelserne, for mig var det bare byer, gader og busruter....griner selv af det idag, men i starten var det bestemt ikke sjovt...men ja man kompencerer og skal lære det igen igen.....måtte anskaffe mig en smartphone med GPS og rejseplan for at finde frem, sjovt nok kunne jeg altid finde hjem...

Hvordan bliver i andre senhjerneskadet behandlet i kommunen?
 

Hej. Rigtig fin fortælling fra det virkelige liv. Men hvor mange af jer, slås med jobcenter og andet, som ikke tror på hjerneskaden?

Min søn er igennem vride maskinen lige nu, fordi jobcenter påstår der ikke findes papirer i hans sag omkring hans hjerneskader:mad:

Han blev slået ned som 18 årig, og fik en hjerneblødning med efterfølgende epilelepsi og skader på hjernen.

Bare sendt hjem, og klar dig selv. Hvilket bare ikke gik så godt. Det har givet mig et varigt traume, så jeg i dag tror jeg lider af post traumatisk stress syndrom. Alle de år med angst for at han fik kramper, køre igennem sne og regn og nætter fordi jeg ikke kunne få fat i ham pr telefon. Rædslen for hvad jeg ville finde når jeg kom frem. Øv når jeg skriver det, kan jeg mærke gråden og håbløsheden.

I dag har han et godt liv, fordi han langt om længe fik skiftet sin medicin mod kramper ud, de gav ham kramper??? og medicin forgiftning, han kunne ingenting mens han fik denne medicin.

I dag krampefri på snart 1 1/2 år, og alligevel lider jeg stadig af angst, hvis jeg ikke kan få fat i ham.

Hjerneskaderne gør, at han intet kan huske, jo måske noget, men meget lidt fra mdr tilbage, jeg fortæller ham om hans barndom, og ting som han har glemt.

Men lige nu mener kommunen altså at han er i stand til at varetage et fuldtidsjob, de er ikke rigtig kloge. han har været i arbejdprøvning 5 mdr. 2 perioder, første gik meget godt, anden ikke så godt da de pressede ham op i tid.

Anden aktør kom med deres udtalelse, uden at have talt med ham først, bare sendt til kommunen, som ikke ville sende kopi til mig ( har fuldmagt i kommunen vedr min søn), heri har de brugt meget skriftligt på at svine mig til.

Nogen gange tænker jeg, lad dog være, men nej jeg finder mig ikke i at de tromler ham ned og over, for det er ikke dem som skal være der og samle ham op igen.

Himmel og jord i bevægelse, jeg har klaget til borgmester og kommunalbestyrelsen over jobcenter, der mangler status over nye sygdomme, men de beder ikke om en, osv .:rolleyes:

Så lige nu, bare kontaktet hans læger og gjort dem opmærksomme på hvad der sker pt, og så vente på hvad der kommer ud af klagen. Hvilket jeg ikke tror bliver så meget, har før klaget og fået en sludder for en sladder.:confused:

Min søn har aldrig fået noget hjælp, eller blevet oplyst om hvad hans hjerneskader betyder for ham, kun mig som undersøger og finder ud af ting, og kommer til at fremstå som den monster mor, der blander sig i alt.

Men så længe ingen gider at tage vare på min søn, så længe er jeg monster mor. Kh Indiansummer

Du skal som du helt rigtigt gør, skide en høstblomst eller hvad det nu hedder på deres meninger om dig.
Prpblemet med en hjerneskade som ikke er medfødt at den ikke kan ses ligeså tydeligt som en mistet arm samt at der er ikke 2 skader som er ens, altså der er ikke en bås man kan sættes ind i. At man så med en hjerneskade kan risikere at skulle kæmpe med jobcentret gør absolut ikke ens situation bedre, især ikke hvis man får afasi med i købet. Skal dog lige sige at jeg ikke føler jeg ikke er blevet behandlet godt af systemet.

Forstår godt jeres frustration..findes der ikke en hjerneskaderådgivning i jeres kommune? Lægen kan henvise til denne..og hjerneskaderådgivningen kan så henvise til et Hjerneskadecenter..prøv at søge lidt på nettet, hvis du ikke allerede har været igennem dette?
Håber det bedste for din søn:kram:

Hjerneskade!
 

Hej

Har levet med min hjerneskade siden først i 80erne

Ja ikke to hjerneskader er ens, og dog

Trætheden er gennemgående hos alle dem jeg har mødt

Jo har svært ved at finde rundt på nye steder er tabt uden GPS i bilen

Har svært ved at handle ind, kan ikke se hvad der mangler hjemme på hylden, og kan ikke overskue hvad der skal i kurven når der ligger mere end 5 forskellige ting der

Har svært ved at overskue selv de mest enkle projekter og svært ved at få dem gjort færdige


Græder uhæmmet når jeg ser sørgelige ting i fjernsynet

Roder og glemmer ting alle mulige steder
Ja i det hele taget kan ikke huske fra næse til mund

Har svært ved at skrive, tager altid blanketter med hjem
Vil helst skrive på Pc der kan jeg rette og bruge den tid der skal til

Brugte de første fem år på at sidde ved køkkenbordet og have ondt af mig selv

Nu er det bare sådan det er

Hilsen
NPH