Afklaring - Antidepressiv medicin
 

Når Sagsbehandleren presser på for at en borger skal tage antidepressiv medicin (SSRI),
1. Tager han/hun så afsæt i den psykiatriske speciallæge rapport der er udfærdiget?
2. Er det på baggrund af noget egen læge/ egen psykiater har foreslået?
3. Er det noget de selv kommer frem med?

Og er der nogen der har erfaring med at egen læge ikke vil udskrive Antidepressiv medicin, selvom en psykiatrisk speciallæge rapport anbefaler det?

- Og hvis, hvad siger sagsbehandleren så?

Hej 5dia.

Jeg ved ikke om du så det program der blev sendt på DR1 d. 20. marts? Her var emnet syge borgere som blev tvunget til antidepressiv medicinering. Jeg ved ikke om det er det dit spørgsmål beror på, men måske det kunne hjælpe dig at se udsendelsen?

Venlig hilsen,
Adi_k.

Spis lykkepiller
 

Sagsbehandleren er klart den dummeste, hun har INGEN forstand på antidepressiver, og der er et fleratal af partier uden om regeringen der vil lovgive om, at det IKKE er lovligt for sagsbehandlere at presse borgeren til at spise antidepressiver.

Jeg ville lytte til psykiateren i din sag, men det undrer mig, fordi han kan også skrive recepter.

Sagsbehandlerne kan være så dumme, at de tror at fordi det kaldes lykkepiller bliver dem på pillerne lykkelige. Lykkelige mennesker kan arbejde og har det hammergodt og hun får ros af sin chef, der får ros af sin for at spare kommunens penge. Og sidst i fødekæden sidder en venstrepolitikker og synes hans politik er vellykket, som f.eks. Inger støjberg, der sagde at det er helt i orden at presse borgerne til at spise antidepressive piller. (Hørt i TV søndag aften).

1. Sagsbehandler tager afsæt i hvad læger/speciallæger anbefaler. Sagsbehandler kan IKKE stille en diagnose og kan IKKE skrive en recept og kan heller IKKE diktere en læge/speciallæge og tvinge til receptudskrivning af receptpligtig medicin. Det er en læges job og en læges ansvar.

2. Tvinges en borger til at spise medicin, så er det på baggrund af, at lægen/speciallægen, med rette eller urette, mener at medicin er en behandlingsmulighed. Kommunerne udskriver IKKE recepter.

3. Selv om en sagsbehandler mener medicin er rigtigt og nødvendigt, så er det stadigvæk lægen/speciallægen der skal udskrive en recept.

Og jeg har erfaring for, at selv om en psykiatiker anbefaler medicin (psykofarmaka) som en mulig behandlingsmulighed, så nedlagde min egen læge protest og nægtede at skrive en recept og en henvisning til psykiatrisk behandling. Ville kommunen så fortsætte med deres holdning om, at jeg på baggrund af en enkelt kommunebetalt dyr psykiatrisk speciallægeerklæring skulle tage psykofarmaca, så var det deres opgave og ansvar at betale for dèn behandling og fremtidige konsultationer for fornyelse af recepter, hos en psykiatiker. Egen læge nægtede at udskrive recept og en henvisning til behandling. Pludselig var der alligevel ingen behandlingsmulighed, nu kommunen ikke kunne tørre regningen af på sygesikringen men skulle betale selv.

Kommunen kan s.... i havet, der SKAL en læge indover, til receptudskrivning. Hvad henvisninger angår hvis egen læge nægter, så kan kommunen henvise, for egen regning.

Hvad kunne sagsbehandler sige og gøre?
Enten acceptere min egen læges mening, eller også må kommunens kasse selv betale.

Jeg fik min pension, uden mere vrøvl.

Det var lige sådan et eksempl jeg ledte efter. Jeg ved hvem der gør hvad med hensyn til recepter osv.

Jeg syntes bare det kan være godt hvis vi får lavet en tråd, med forskellige eksempler på de forskellige modeller man kan løbe i fra Sagsbehandlingssiden.

Lige netop her viser det jo, at hvis man er enig med sin læge, kan der stættes en stopper for praksis.

Hej Adi_k

Jo, jeg så den og det er det der sætter denne tråd igang.

En del der bliver diagnostiseret personlighedsforstyrret i speciallægeerklæringerne, får også at vide de skal gå i længere varende psykoterapi, rigtig mange af dem er ikke kandidater til psykiatrien, men må gå hos en psykolog. Det koster rigtig meget for den gruppe der er rundet de 38 år, da de ikke kan henvises gennem egen læge og derfor må betale det hele af egen lomme.

Det er også en af de ting man kan blive tvunget til, for at kunne fortsætte på sygedagpenge.
Man kan selvfølge lig sige at der ikke er andre bivirkninger end de økonomiske, men det er alligevel godt 900.- hver 3 uge.

overgår egen læges vurdering en speciallæges ??
 

Hej!

Hvis jeg har forstået det rigtigt så bliver der nævnt at hvis ens egen læge nægter at udskrive noget medicin som en speciallæge har anbefalet og kan udskrive, så bliver ens egen læges vurdering den endelige/ afgørende ?? Jeg er i tvivl om dette er rigtigt. Synes jeg har fået afvide at ens egen læges ord ikke er afgørende da man kan have et "personligt forhold" til denne og dermed påvirke egen læge - eller er dette kun at egen læge ikke kan vurdere Flexjob/førtidspension mm ??

Gør lige opmærksom på, at tråden er et år gammelt. Men derfor kan den jo stadig være relevant!!

Ens speciallæge er altid det stærkeste kort hvad angår medicinering med psykofarmaka.
Ens egen læge er faktisk kun til støtte og sygemeldinger. En almen praktiserende læge er ikke nogen særlig tunge på vægtskålen hvad angår specialer som psykiatri, da lægen ikke har de kompetencer.
Alt hvad ens egen læge udtaler som om i den forbindelse, kan kommunen fuldstændig overhøre, og i stedet vælge at få sat en læge med speciale til at udrede borgeren.

Enig. Og hvis du nægter at tage den medicin som speciallægen anbefaler som en behandlingsmulighed, kan kommunen nægte at udbetale fx sygedagpenge. På den måde bliver du som borger indirekte "tvunget" til at tage medicin.

Du skal have speciallægen til at skrive under på at medicin ikke vil have nogen gavnlig effekt på dig. Så kan du slippe :)