|
Kommuner skal ikke bestemme, hvem der må få seniorpension
I Troels Lund Poulsen kalder det "oplagt" at give opgaven, tilkendelse af seniorpension, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- De har den erfaring, der skal til. De tilkender erstatninger for erhvervsevnetab og er en dygtig myndighed, siger han. "Dygtig" Igen og igen, forholder disse politiker sig ikke til virkligheden, AE er notorisk kendt for at trække sager i langdrag, kommer med vildfarelser i deres afgørelser og når så borgerne klager til Ankestyrelsen, over AE kendelse, så læs på denne side hvad der så sker i mange borgers sager. Lad os se i 2025, hvor mange der så har fået tilkendt seniorpension, mit bud er sammenlagt max 2000. Vil dette idioti ingen ende få:mad: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ko...-seniorpension |
Principafgørelser er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter
Men, hvad skal borgeren, familien til handicappede børn, gøre, hvis kommunerne ikke følger Ankestyrelsens Principafgørelser?
https://www.hjernesagen.dk/aktuelt/p...xwgWFbWqEEg2Bs Vigtig præcisering fra Ankestyrelsen Ny principafgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kompenseres for deres nedsatte evne til at varetage fx praktiske opgaver i hjemmet. Kommunerne må ikke bare henvise til, at der er en rask ægtefælle, der kan løse alle de praktiske opgaver i hjemmet eller til deres kvalitetsstandarder for området. Det betyder, at kommunen fx ved en ansøgning om hjemmehjælp skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis han/hun ikke havde funktionsnedsættelse. Konkret individuel vurdering Ankestyrelsen slår fast, at enhver person i et hjem (husstand) skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. Hvis den ikke-raske ægtefælle ikke kan løse sin andel, så skal personen kompenseres for sin andel af de konkrete praktiske opgaver fx rengøring. Kommunerne skal lave en konkret individuel vurdering af alle relevante oplysninger, herunder lave en helhedsvurdering af borgerens og husstandens samlede forhold. Det er dog stadig sådan, at hvis en kommune kan sandsynliggøre, at en rask ægtefælle (og/eller andre husstandsmedlemmer), med overvejende sandsynlighed kan varetage opgaver i husstandens udover deres rimelige andel, uden at dette påvirker deres mulighed for at opretholde deres livssituation, så er husstanden ikke berettiget til praktisk hjælp. Principafgørelsen vækker glæde Hjernesagens landsformand Lise Beha Erichsen udtaler: ”Jeg er rigtig glad for Ankestyrelsens præcisering af reglerne på området med denne principafgørelse, da den ligger op af den fortolkning af lovgivningen, som Hjernesagen hele tiden har ment, var den rigtige, og som vi nu har fået bekræftet.” Erfaringer fra rådgivningen Hjernesagen oplever desværre alt for ofte, at kommunerne har afvist ansøgninger om hjemmehjælp med en henvisning til, at der var en rask ægtefælle eller bare en ægtefælle. Vi har desværre hørt om situationer, hvor ægtefællen har haft sygdom eller funktionsnedsættelse, som gjorde at også de havde behov for kompensation i forhold til de praktiske opgaver og alligevel har kommunerne afvist at hjælpe dem. Principafgørelse 3-19 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=206674 Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 om kompensationsprincippet - fælles husstand/bolig - samlede situation - praktisk hjælp - borgerstyret personlig assistance - håndsrækninger DUKH Hvilke krav kan der stilles til en ægtefælle og andre husstandsmedlemmer ved ydelser efter serviceloven m.v.? https://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/...rviceloven-m-v Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt madservice https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...amt-madservice DUKH Klagemuligheder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sociale-omrade Ankestyrelsens Tilsyn. https://ast.dk/tilsynet. Som alle kan og skal klge til, hvis ulovligheder opdages. Ombudsmanden klage https://www.ombudsmanden.dk Hilsen Peter :evil: Bilag. Ankestyrelsen har ikke ret i alle tilfælde. Stol på din egen dømmekraft. http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Domme og retspraksis. https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 |
Henvendelse til Ankestyrelsen, men de ønsker ikke at kommentere sagen endnu
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...-i-landsretten
”Ankestyrelsen er også til for borgernes skyld og for at sikre en retfærdig behandling i klagesager. Ankestyrelsen bør derfor ikke begrænse borgernes retssikkerhed, som det var tilfældet i Mettes sag. Det er yderst frustrerende,” siger Diana Hougaard. Da Mette klagede over, at Køge Kommune havde stoppet hendes sygedagpengene, tabte hun sagen i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen sendte efterfølgende hendes sag ud som principafgørelse til landets kommuner i december 2015. Ankestyrelsen vejledte kommunerne i denne praksis, på trods af at en Højesteretsdom to måneder forinden i oktober 2015 havde slået fast, at kommunerne ikke må stoppe udbetalinger af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Hilsen Peter :evil: |
Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen også se ud.
https://www.facebook.com/groups/1490...7643834176137/
Anya Junge har delt et link. Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen se ud. Afgørelse Du har klaget over Favrskov Kommunes afgørelse om ressourceforløb. Kommunen afgjorde sagen den 4. marts 2019. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du har ikke ret til ressourceforløb. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb. Kommunen skal påbegynde en sag om førtidspension. Det betyder også, at vi hjemviser sagen med henblik på, at kommunen påbegynder en sag om førtidspension. Kommunen skal derefter træffe afgørelse om din ret til førtidspension. Sagen skal regnes for påbegyndt den 4. marts 2019. Kommunen kontakter dig. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen 22. juli 2019 2 Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af målgruppen for ressourceforløb. Vi vurderer også, at betingelserne for at påbegynde en sag om førtidspension er opfyldt. Det er dokumenteret ved de lægelige oplysninger og lægefaglige vurderinger samt ved deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud, at din arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevant jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Vi vurderer derfor, at der ikke er udviklingsperspektiv for din arbejdsevne. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af diskusprolapser, kronisk non-malign kompleks smertetilstand, herunder smertetilstand fra nakke-skulderåget, samt tennis- og golfalbue. Du har også kronisk hovedpine og lider af følger efter operation for karpaltunnelsyndrom på begge håndled. Vi lægger også vægt på statusattest fra Allévia Tværfagligt Smertecenter af 15. februar 2018. Du har deltaget i forløb siden april 2017. Du er afsluttet fra medicinsk modul uden forslag til medicinsk behandling. Det vurderes, at du lider af en varig, kronisk smertetilstand, og at din funktionsevne er væsentligt nedsat. Der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder. Vi lægger videre vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 20. december 2018. Du har daglig hovedpine og daglige smerter i bevægeapparatet. Du oplever udtalt trætbarhed, koncentrationsbesvær og dårlig nattesøvn på grund af smerter. Du har været henvist til behandling forskellige relevante steder, uden at det har haft den store effekt på smerterne, herunder Arbejdsmedicinsk Klinik i 2017 og forløb på Mølholm Smerteklinik. Du er set hos neurolog i 2017, som har forsøgt at behandle din hovedpine med akupunktur uden effekt. Det vurderes i lægeattesten, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Din tilstand er stationær. Du har varige, 3 omfattende skånebehov, herunder at du skal undgå fysisk arbejde og har behov for hyppige pauser. Du har god støtte i din kæreste. Vi lægger tillige vægt på, at du har haft længerevarende og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i fysisk, ufaglært arbejde fra 1993 til 2017. Du har gennemført grundforløbet i IT-supporter uddannelsen i 2011. Vi lægger derudover vægt på, at du har deltaget i flere beskæftigelsesrettede tilbud, som ikke har bragt dig i arbejde igen. Du har haft 6 samtaler med erhvervspsykolog i 2017 med henblik på at kunne sortere i dine tanker i forhold til, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan gøre noget ved. Det fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del, at du har profiteret af samtalerne og fået nogle redskaber. Du har også deltaget i virksomhedspraktik som sorteringsmedhjælper ved Aarhus Klunserne fra den 20. april til den 31. august 2018. Det fremgår af afsluttende beskrivelse af praktikken, at dine arbejdsopgaver primært er sortering og vurdering af elektronisk udstyr. Du fastsætter selv arbejdstempo og strukturerer arbejdet. Dit fremmøde er begrænset og ustabilt, da smerterne ofte medfører dårlig nattesøvn og deraf uoplagthed, øgede smerter og svimmelhed. Du møder 2 timer 2 dage om ugen. For at kunne dokumentere din arbejdsevne, er der behov for, at du møder mere stabilt, hvorfor din arbejdstid sættes op til 2 timer 5 dage om ugen. Det er vanskeligt for dig at opnå 2 timers arbejde, idet du ofte går hjem efter 20 minutter til 1 time og 20 minutter. Restitution mellem arbejdsdagene samt kortere eller længere pauser i arbejdet har ikke positiv effekt på smerterne eller dit fremmøde. Det fremgår også af praktikbeskrivelsen, at arbejdsgiver oplyser, at du virker motiveret for arbejdsområdet, men at smerterne begrænser dig. Du kan næsten intet lave, selvom alle dine skånehensyn er opfyldt. Du kan ikke opretholde et arbejdstempo, som giver anledning til en egentlig effektivitet. Du ser ikke dig selv på arbejdsmarkedet, og føler et unødvendigt pres ved at være i virksomhedspraktik. Det vurderes, at du har indarbejdet en struktur i hverdagen, hvor du kan overkomme dine smerter, og hvor virksomhedspraktik er en hindring, som medfører øgede smerter i kroppen og hovedet og udtrætter dig. Det er ikke muligt at vurdere din effektivitet på baggrund af praktikken. Der sker ikke en egentlig udvikling af dine personlige eller faglige kompetencer eller i arbejdstiden. 4 Senest deltager du i forløb ”Mere trivsel og balance” 3 timer 2 gange om ugen fra september til november 2018, hvor formålet blandt andet er at skabe bedre trivsel hos dig og arbejde med din motivation for at bedre dit funktionsniveau trods kroniske smerter. Du er meget fraværende på grund af sygdom. Du oplever ikke, at du har fået noget ud af forløbet, idet øvelserne har forværret dine smerter. Vi lægger desuden vægt på funktionsbeskrivelse i hjemmet af september 2018. Din kæreste står for de fleste praktiske opgaver i hjemmet. Du kan lave lidt mad og tørre bordet af. Det vurderes, at du har et væsentligt nedsat og begrænset aktivitetsniveau, og at der er overensstemmelse mellem de udfordringer og begrænsninger, du giver udtryk for og det observerede. Du er god til at aktivitetsregulere og mestrer overordnet dine udfordringer på bedst mulige måde. Det er vanskeligt at pege på trænende eller behandlingsmæssige tiltag, som kan udvikle dit funktionsniveau. Der er ikke noget der indikerer, at du har ressourcer i hjemmet, som vil kunne frigives til arbejdsmarkedet, og hjælpemidler vil kun kunne give dig mere livskvalitet i hverdagen. Vi er opmærksomme på rehabiliteringsteamets indstilling af 19. februar 2019, hvor teamet indstiller til treårigt ressourceforløb. Teamet anbefaler, at der iværksættes en længerevarende beskæftigelsesrettet indsats, eventuelt i kommunalt beskæftigelsesprojekt ”Uanset” inden iværksættelse af virksomhedspraktik. Der skal arbejdes med udvikling af arbejdsevnen efter principperne om gradueret optrapning i forhold til arbejdstid og opgavekompleksitet, og hvor der er fokus på behov for hjælpemidler. Teamet anbefaler også psykologisk støtte under udviklingsforløbet. Derudover skal du følge behandlingsplanen og henvises til sundhedskursus via sundhedsafdelingen med henblik på sundhedsvejledning, diætistvejledning og motion. Det skal undersøges, om mentorstøtte er relevant. Vi er ikke enige i rehabiliteringsteamets og kommunens vurdering af, at der er udviklingsmuligheder for din arbejdsevne ved de indsatser, som rehabiliteringsteamet og kommunen peger på. Vi vurderer i den forbindelse, at hverken rehabiliteringsteamet eller kommunen har peget på indsatser, der viser et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne, idet det ikke kan antages, at et nyt beskæftigelsesrettet forløb, psykologisk støtte og en ny virksomhedspraktik vil vise et andet 5 resultat, end de allerede gennemførte forløb. Vi bemærker dertil, at det ud fra sagens oplysninger ikke kan antages, at deltagelse i sundhedskursus med henblik på sundhedsvejledning, diætistvejledning og motion vil kunne bedre dit funktionsniveau væsentligt. Vi lægger vægt på, at der ikke kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Vi henviser til, at din deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud var præget af fravær grundet smerter, og de lægelige oplysninger og vurderinger i sagen peger på, at din helbredstilstand og funktionsevne er meget begrænset og uden mulighed for bedring. På denne baggrund vurderer vi, at du har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse, og at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle din arbejdsevne. Om reglerne Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats. Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesindsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 58-18. Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 6 Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a. ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i relevant jobafklarings- eller ressourceforløb, er udtømt. Bemærkninger til klagen Det fremgår af klagen, at du er uenig i kommunens afgørelse og ønsker førtidspension. Det fremgår også af klagen, at du har deltaget i virksomhedspraktik og funktionsbeskrivelse i hjemmet, som begge viste et meget lavt funktionsniveau, og at det er vanskeligt at pege på job og brancher, hvor du vil kunne være helt eller delvist selvforsørgende. Du har efter bevilling af ressourceforløb fået det helbredsmæssigt værre. Det fremgår videre af klagen, at dine skånehensyn var tilgodeset i den afsluttede praktik, hvorfor det ikke giver mening at iværksætte anden praktik. Du har været tilknyttet psykolog under hele forløbet, hvilket ikke fremgår af afgørelsen. Det fremgår endvidere af klagen, at du er utilfreds med rehabiliteringsteamets indstilling og behandlingen af din sag på mødet, og at du føler dig mistænkeliggjort. Du er også utilfreds med kommunens sagsbehandling, herunder øgning af arbejdstid i praktikforløbet og sagsbehandlers håndtering af sagen. Vi bemærker, at en klage, der ikke vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl, ikke kan behandles af Ankestyrelsen. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har behandlet din sag på, skal du rette henvendelse til kommunen eller borgmesteren – i kommuner med magistratstyre til rådmanden. Vi bemærker også, at Ankestyrelsen ikke kan behandle en klage vedrørende rehabiliteringsteamets indstilling. Dette er begrundet i, at forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet er en del af kommunens sagsbehandling. Der kan alene klages over kommunens afgørelse, som træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Ankestyrelsen har taget stilling hertil i principafgørelsen 26-14. Det fremgår tillige af klagen, at du undrer dig over rehabiliteringsteamets anbefaling om, at du skal deltage i 7 sundhedskursus. Du oplever ikke problem med overvægt. Du har forsøgt træningsforløb via jobcenter, som dog forværrede din hovedpine, hvorfor du var nødsaget til at stoppe. Du er uforstående over for forslag om diætist, da du spiser sundt. Søvnvejledning er formålsløst, da din dårlige nattesøvn er en udløber af smerterne. Det fremgår derudover, at kommunen har truffet afgørelse om en indsats, som ikke fremgår af rehabiliteringsteamets indstilling. Kommunen vil også træffe afgørelse om psykologsamtaler, og har afvist at indhente udtalelse fra din nuværende psykolog. Endelig henvises der til Ankestyrelsens principafgørelse 37-19. Vi bemærker, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb og hjemviser sagen med henblik på, at kommunen påbegynder en sag om førtidspension. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen ud fra: Oplysninger, vi har fået fra kommunen. Kommunens afgørelse af 25. marts 2019. Klagen af 4. og 22. marts 2019 til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunens genvurdering af 12. april 2019. Uddybende klagebemærkninger af 28. maj og 12. juli 2019. Regler Her er de regler, vi har afgjort din sag efter. Love og bekendtgørelser Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016. § 68a, stk. 1-7 og 9, om ressourceforløb. 8 Lov om social pension (pensionsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017. § 16, stk. 1 og 3, om betingelserne for at tilkende førtidspension. § 18, om påbegyndelse af pensionssag. § 20, om betingelserne for at tilkende førtidspension. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, nr. 553 af 29. maj 2018. § 1, om ressourceforløb. § 2, om førtidspension. § 3, om ikrafttræden. Praksis Ankestyrelsen har offentliggjort en eller flere principafgørelser, der har betydning for din sag. Du kan finde vores principafgørelser på styrelsens hjemmeside: www.ast.dk. Ankestyrelsens principafgørelse 58-18, om ressourceforløb – førtidspension – arbejdsevne – dokumentationskrav – udviklingsperspektiv. Ankestyrelsens principafgørelse 26-14, om rehabiliteringsteamets indstilling – klage. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk. Kopi er sendt til: Favrskov kommune, Skovvej 20 , 8382 Hinnerup Vi har registreret afgørelsen som en ændring. Læs mere om registreringen på ast.dk/koderegistrering Hilsen Peter (y) |
Fagforbund: Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
https://www.nb-nyt.dk/2019/10/10/476...NTo3SPSfkixmyc
Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Det skriver Fagbladet 3F. I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal. Medhold i Ankestyrelsen får ikke konsekvenser Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. FAKTA: Ankestyrelsens tørresnor 2. kvartal https://www.nb-nyt.dk/2019/09/11/467...nor-2-kvartal/ Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte
Hjerneskadeforeningen: Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte
https://www.altinget.dk/social/artik...ok-for-udsatte DEBAT: Borgere kan anke kommunale afgørelser – som fjernelse af ledsagerhjælp – til Ankestyrelsen. Men med de lange svartider forsvinder borgernes retssikkerhed, skriver direktøren for Hjerneskadeforeningen. et retssamfund som det danske er vi vant til, at der er et ordentligt og redeligt retssystem. Et system, hvor vi kan få prøvet sager, og hvor dem, der ikke overholder loven, kan blive sanktioneret. Det er helt naturligt i et retssamfund. Når det drejer sig om det kommunale og sociale system, findes denne retssikkerhed ikke. Som borger kan man anke en kommunal afgørelse til Ankestyrelsen, og i rigtig mange sager på handicapområdet beder Ankestyrelsen kommunerne om at omgøre deres beslutninger. Udfordringen er her, at der er vildt lange sagsbehandlingstider, der er ikke opsættende virkning, og kommunerne kan køre sagerne frem og tilbage til Ankestyrelsen i årevis. Og Ankestyrelsen kan ikke sanktionere en kommune, der konsekvent ikke overholder lovgivningen. Hilsen Peter :evil: |
myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskad
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368805&postcount=195
Med to domme fra Østre Landsret indenfor kort tid – og på baggrund af professor Ehlers skarpe kritik af Ankestyrelsen i Soldaterlegatets rapport fra sidste måned, er vi nu endnu mere bestyrkede i det vi hele tiden har sagt; nemlig, at myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskadesager – hverken hos AES eller i Ankestyrelsen. Hilsen Peter :evil: |
Elendig sagsbehandling i AES (arbejdsmarkeds erhvervsstyrelse) og i Ankestyrelsen
Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.
Og videre: Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk Flere og flere sager ender hos domstolene, det er bekymrende og vender den sociale slagside nedad, det er kun dem med en god pengepung eller god fagforening, der ender med at få deres ret. https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek |
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
Hvad skulle Ankestyrelsen gøre?
Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsmuligheder (dagbøder) men er ALDRIG brugt i sociale sager. Derfor vil bevidste ulovligheder naturligvis fortsætte, både i kommunerne og i Ankestyrelsens indstilling til borgernes retssikkerhed. https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...NtoQD86fUuuJeU Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Af Citathistorie fra Fagbladet 3F Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Hilsen Peter :evil: |
Bag om Statsrevisorernes kritik: Ankestyrelsens sager ligger stille i over ni uger
https://www.berlingske.dk/samfund/ba...G71hUDeW-GOmho
En klagesag i Ankestyrelsen ligger i gennemsnit stille dobbelt så længe, som det rent faktisk tager at behandle sagen. Berlingske er dykket ned i Rigsrevisionens granskning af Ankestyrelsens haltende sagsbehandling. Efter 16 år med en forgæves målsætning om at færdigbehandle klagesager på beskæftigelses- og socialområdet på under 13 uger har Statsrevisorerne nu leveret en sønderlemmende kritik af Ankestyrelsen og det overordnede departement, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som Berlingske skriver onsdag, påtaler Statsrevisorerne, at det siden 2002 ikke har været muligt at bringe sagsbehandlingstid ned i nærheden af målsætningen. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og medfører øgede udgifter for samfundet, konstaterer Statsrevisorerne. Det gør de på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der over 58 sider afdækker en sagsbehandling, der bliver forringet af flere ugers spildtid, store interne forskelle på effektiviteten i Ankestyrelsens kontorer og en tiltagende sagsophobning. Dødvande i ni uger Før sagsbehandlingen overhovedet går i gang, ligger hver sag i gennemsnit stille i over ni uger, mens den venter på, at det relevante fagkontor går i gang med sagen. Det er lige omkring dobbelt så lang tid, som det rent faktisk tager at behandle sagen, når først arbejdet går i gang. Rigsrevisionen vurderer, at det er en »lang og uproduktiv ventetid, der er uden værdi for borgeren«, men anerkender samtidig, at Ankestyrelsen ikke helt vil kunne fjerne ventetiden, fordi administrationen skal klargøre sagerne, før sagsbehandlerne kan gå i gang med arbejdet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ventetiden er udtryk for, at der er sket en sagsophobning hos Ankestyrelsen »som følge af manglende balance mellem antallet af indkomne sager og det antal sager, som Ankestyrelsen med den aktuelle produktivitet har mulighed for at behandle«. Tilfældig fordeling og store interne forskelle Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at der er stor forskel på sagsbehandlingstiden alt efter, hvor i Ankestyrelsen en klagesag lander. På arbejdsskadeområdet bliver sagerne tilfældigt fordelt mellem fagkontorerne, og Rigsrevisionen har evalueret de forskellige kontorer, målt på lønomkostninger per sag. For det mest produktive kontor ligger omkostningerne på 1.630 kroner per sag, mens de ligger på 2.099 kroner per sag for det mindst produktive kontor. Det vidner ifølge Rigsrevisionen om, at de mindre produktive kontorer kunne have afgjort flere sager med det samme ressourceforbrug, uden at det ville have haft betydning for kvaliteten. Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
https://fagbladet3f.dk/artikel/ankes...UrmY6NBcy6FHNU
Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal. Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter at medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen. Ingen samtale i et år I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året. Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen. “Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfejl ikke har haft betydning for sagens endelige resultat,” som Ankestyrelsen skriver. Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland. Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...m5npkxPw4xVMH4
Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Det skriver Fagbladet 3F. Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året. Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universietet, forklarer, at hvis en kommune tilsidesætter en garantiforskrift, er kommunens afgørelse som udgangspunkt ugyldig. Og kun hvis det er godtgjort, at fejlene har været uden betydning for afgørelsen, medfører det ikke ugyldighed, forklarer han. - En række sager handler om at standse en borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil sige meget indgribende afgørelser. Det er meget vigtigt, at der er dyb respekt for de regler, der skal sikre, at der træffes den rigtige afgørelse. Garantiforskrifterne er derfor afgørende for borgerens retssikkerhed, siger John Klausen. - I nogle sager har Ankestyrelsen i deres afgørelse ikke taget udtrykkeligt stilling til, om fejlene kunne have haft betydning. Det er en nedprioritering af borgernes retssikkerhed, siger professoren. phhmw Kommunen træder straks i karrakter, hvis de skal sanktionerer borgerne, bare få sekunders overskridelse etc falder hammeren, som et slag i sjælen. Men vores samfund kræver intet ved, bevidste eller ubevidste ulovligheder, fra myndighedermes side af. Et dysfunktionelt socialt system, som kræves ændret. NU Hilsen Peter :evil: |
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion
https://www.altinget.dk/social/artik...L_oyvoimn2L8ok
DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd. Af Julie Fabian og Esben Kullberg Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd. Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse. Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne". Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse. Retssikkerheden eller økonomien? Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse. En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området. Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling. Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling. Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’. Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp. Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret. Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget. Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel. Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal. Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler. Der er behov for at gentænke retssikkerheden På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem. Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner. Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer. Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger. Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler. Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde. phhmw Findes der stadig tvang i den sociale sagsbehandling, trods Folketinget har nedlagt forbud ved lov? Hvorfor er Ankestyrelsen ikke enig med Folketinget? Læs fra indlæg # 186 og fremefter: https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836&page=19 Hilsen Peter :confused::confused::confused::evil::evil::evil: |
Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén
""Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”"
https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...om-varigt-men/ Ankestyrelsens afgørelse Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.” Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst. Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.” Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.” Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden. Afgørelsen Byretten frifandt Ankestyrelsen. Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.” Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden. På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom. Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret Kommentar Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.” Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen. Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden. DOMME Byretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf Landsretten https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012. I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a. Hilsen Peter (y) |
Fagforbund: Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...hO1tNHoIhNFGu0
Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Det skriver Fagbladet 3F. I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal. Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året. Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. ”Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfej ikke har haft betydning for sagens endelige resultat”, som Ankestyrelsen skriver. Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland. - Dér, hvor det bliver grelt for mig, er, at de her sagsbehandlingsfejl er gratis for kommunerne. Vores medlemmer skal til gengæld følge reglerne til punkt og prikke, for ellers kan det få fatale konsekvenser – de kan miste deres ydelser, siger Bente Wallin Rasmusson. Hos fagforbundet FOA har socialpolitisk konsulent, Nanna Mørch, samme opfattelse: - Jeg sidder med problemstillingen rigtigt ofte. Borgerne har rigtigt mange tidsfrister og regler, de skal overholde. Og det har store konsekvenser, hvis de ikke gør det. Når myndighederne så ikke overholder deres, har det ingen konsekvenser, siger Nanna Mørch. De fejl, kommunerne begår, handler som sagt om garantiforskrifter. Det er regler, der skal sikre, at borgerne bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Et eksempel på en garantiforskrift er kravet om partshøring: Hvis for eksempel kommunen skriver, at “nu vil vi stoppe dine sygedagpenge af den og den grund” – og så skal borgeren have mulighed for at fortælle sin version af sagen og dermed blive inddraget og hørt. En garantiforskrift kan også være, at en afgørelse er begrundet, så borgeren rent faktisk ved, hvad det er, de eventuelt skal klage over – som i ovennævnte tilfælde fra Næstved Kommune. John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universietet, forklarer, at hvis en kommune tilsidesætter en garantiforskrift, er kommunens afgørelse som udgangspunkt ugyldig. Og kun hvis det er godtgjort, at fejlene har været uden betydning for afgørelsen, medfører det ikke ugyldighed, forklarer han. - En række sager handler om at standse en borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil sige meget indgribende afgørelser. Det er meget vigtigt, at der er dyb respekt for de regler, der skal sikre, at der træffes den rigtige afgørelse. Garantiforskrifterne er derfor afgørende for borgerens retssikkerhed, siger John Klausen. - I nogle sager har Ankestyrelsen i deres afgørelse ikke taget udtrykkeligt stilling til, om fejlene kunne have haft betydning. Det er en nedprioritering af borgernes retssikkerhed, siger professoren. 3F foreslår, at en afgørelse af en borgers sag altid skal ophæves og hjemvises til ny behandling hos kommunen, såfremt Ankestyrelsen konstaterer, at en garantiforskrift ikke er overholdt. - Det er en billig lovændring. For hvis kommunerne bare overholde den lovgivning, der allerede gælder i dag, så koster det dem ingenting at indføre denne regel, siger Tina Christensen, der er socialpolitisk ansvarlig for hele fagforbundet 3F. Fagbladet 3F har forelagt Ankestyrelsen kritikken. Ankestyrelsen er vendt tilbage med et skriftligt svar, hvori Ankestyrelsen forklarer sin fremgangsmetode: - Er en [...] garantiforskrift overtrådt, kan Ankestyrelsen i visse tilfælde ”reparere” kommunens sagsbehandlingsfejl ved at foretage den sagsbehandling, som kommunen ikke har gjort. Det er for eksempel tilfældet, hvor Ankestyrelsen skriver den korrekte begrundelse eller partshører borgeren, skriver Ankestyrelsen og fortsætter: - I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen – efter at have foretaget den sagsbehandling, som kommunen ikke har gjort - når frem til samme resultat som kommunen, udtaler Ankestyrelsen, at fejlen i den konkrete sag ikke har haft betydning for det endelige resultat, men udtaler samtidig kritik af sagsbehandlingen. Hvis Ankestyrelsen reparerer sagsbehandlingsfejlen og herefter når til et andet resultat end kommunen, ændrer Ankestyrelsen afgørelsen, fordi fejlen har haft væsentlig betydning for sagens resultat, skriver Ankestyrelsen blandt andet. Hilsen Peter :evil: |
Autismeforening: Vores retssikkerhed er ikke-eksisterende
https://www.altinget.dk/social/artik...-T-v7B-peFVTyA
DEBAT: Der findes ingen retssikkerhed for familier, hvor børn eller voksne har en autismediagnose, hvilket Ankestyrelsens afgørelser blot bekræfter. Gør derfor finanslovsforhandlingerne til en anledning til at ændre forholdene, skriver Heidi Thamestrup. Af Heidi Thamestrup Landsformand, Landsforeningen Autisme Magnus hulker højt og vrider sig på gulvet, han vil ikke i skole. Magnus er ni år, autist og top stresset, han har han lige lært et nyt ord: “skolevægring”. Magnus ved godt, at det ord betyder, at der er noget galt med ham. Han bliver simpelthen så stresset og får angst af at gå i skole. Inger skal støttes i alle sociale og praktiske ting i hverdagen, derfor bor hun på et bosted. Personalet på bostedet har ingen tæt relation til Inger, for Inger siger altid: “nej” og når Inger siger “nej” skal personalet respektere det. Ingers “nej” er et “nej”. CITAT Jeg har set ét finanslovsforslag, der berører handicap. I det forslag fylder handicapområdet så lidt, at der er fare for, at ingen bemærker det. Heidi Thamestrup Landsformand, Landsforeningen Autisme Men nejét handler om, at Ingers ordforråd er begrænset, Inger vil gerne deltage i vandreture, og hun vil gerne spise med, når der er madklub, men hun har brug for nøjagtige beskrivelser, før hun tør sige “ja”. Hvis personalet havde viden om autisme, havde de forstået, at et "nej" kan være noget helt andet end et "nej" til fællesskab, og derfor er Inger ensom. Samfundet er problemet Der er alt for meget gang i Christoffer i 4. klasse. Skolen siger, at Christoffer kravler på væggene og på de andre børn. De andre børns forældre siger, at Christoffer ødelægger ting, skriger deres børn ind i hovedet og slår. ‘ Lærerne forsøger at tæmme Christoffer med handleplaner med tyngde tæpper og med lakrids. Når Christoffer er i en ramme, hvor det er okay at bevæge sig, klarer Christoffer sig godt, hvis Christoffer er i en ramme, hvor man skal sidde stille, så går det virkeligt dårligt, og derfor går det tit dårligt, og Christoffer får skæld ud. Magnus, Inger og Christoffer er mennesker, der ønsker at udvikle sig, der ønsker at deltage, men som ikke passer ind i det tilbud de har fået. Det er ikke Magnus, Inger og Christoffer, der er forkerte, det er vores samfund, der ikke forstår at møde dem, selvom de hungrer efter at få lov til at være en del af fællesskabet. I Landsforeningen Autisme får vi dagligt henvendelser fra forældre, der har fået afslag på ansøgninger om helt basale ting, som deres barn eller voksne barn har brug for. Helt basale ting kan være et specialiseret bosted, hvor personalet er nysgerrige på Ingers behov, eller et skoletilbud der forstår at tilpasse skoledagen til Magnus og Christoffer uden at de får angst og stress som Magnus eller bliver kaldt ødelæggende og skrigende som Christoffer. Mennesker med en diagnose i autismespektret er jo netop ikke gennemsnitsmennesker, der passer ind i standard løsninger, og det er derfor, at de har fået en diagnose. Kommuner løfter ikke socialt ansvar Lov om social service slår fast, at familier med autistiske børn skal kompenseres, så de kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Når pårørende søger kurser til at forstå deres barns handicap, et passende skoletilbud eller et specialiseret botilbud, så kæmper de ofte i årevis med kommunen. I mellemtiden skal de selv udfylde rollen som pædagog, sagsbehandler, tovholder og jurist. Nogle af dem har overskud til at klage, og nogen af dem har råd til at købe privat socialrådgivning eller juridisk bistand, der kan skrive i det samme sprog som kommunens jurister og dermed udfordre afslaget. Da Karens mor fik afslag på talepædagogisk støtte til Karen, begyndte hun at læse jura. I dag er Karen otte år og situationen er en helt anden, end dengang Karens mor søgte SU for at gå på jurastudiet. Nu er det Karens skoletilbud, der ikke forstår at kommunikere med Karen, men forskellen fra tidligere er, at Karens mor er beredt til tænderne. Det er godt for Karen. Men er det sådan et samfund, vi vil have? Et samfund, hvor kommunerne bruger juridiske spidsfindigheder for at undgå at tage deres sociale ansvar og kompensere familierne? Ikke-eksisterende retssikkerhed Retssikkerheden for familier, hvor børn eller voksne har en autismediagnose er ikke eksisterende. Hvis du betvivler, at jeg har ret, så spørg Ankestyrelsen. For af den lille gruppe af familier, der kan mobilisere overskud til at klage over et afslag med alt hvad det kræver af kampe med det kommunale system , der får mere end 50 procent medhold i at deres kommune laver fejl. Og mere end halvdelen af sagerne om børnehandicap bliver omgjort i Ankestyrelsen. På samrådet 14. august sagde Astrid Krag, at problemet med kompensation til mennesker med handicap skyldes manglen på penge. Finanslovsforhandlingerne foregår lige nu, og regeringen og støttepartierne har mulighed for at sætte de penge af, der mangler, så familier berørt af autisme kan få retssikkerheden tilbage. FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet Næste artikel FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet Et ydmygt ønske Jeg har set ét finanslovsforslag, der berører handicap. I det forslag fylder handicapområdet så lidt, at der er fare for, at ingen bemærker det. Jeg syntes, ærligt talt, at det er et ydmygt ønske, at også handicappede får retssikkerhed, når alle andre har det. På min finanslov-ønskeseddel står der Magnus, Inger, Christoffer og Karen. Der står også, at statens specialister, VISO, skal have mulighed for at gå ind i mange flere sager uanset om kommunen vil det eller ej. Og de skal følge op på om deres anbefalinger omsættes til praksis. Jeg tror, at kommunerne vil profitere af gammeldags "bolsjepædagogik". Når en kommune leverer god sagsbehandling, lovlige afgørelser og har lave omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen, så mener jeg , at de skal have en belønning. Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen dømt til at anderkende igen, igen og igen....
Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at det samlede erhvervsevnetab på 85% og ikke kun 50% skyldtes arbejdsulykke indtruffet i 2003.
https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...ruffet-i-2003/ Sagens problemstilling Skadelidte, A, kom i 2003 ud for en arbejdsulykke, der medførte en nakke, ryg- og skulderskade, der blev afgjort med et varigt mén på 18 %. Efter flere afgørelser blev erhvervsevnetabet i 2008 fastsat til 50 %, hvor A var kommet i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. A begærede i september 2012 sagen genoptaget, hvilket Arbejdsskadestyrelsen godtog med forhøjelse af erhvervsevnetabet til 65 %. Det var A ikke tilfreds med, så han klagede til Ankestyrelsen med krav om, at hans erhvervsevnetab udgjorde 85 %. A klagede samtidig over afslag på genoptagelse af varigt mén. Ankestyrelsen afslog genoptagelse af det varige mén, da der ifølge dem ikke var bevis for en helbredsmæssig forværring, der havde årsag i arbejdsskaden. Samtidig blev erhvervsevnetabet nedsat til 50 % primært med den begrundelse, at der netop ikke var nogen forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde den yderligere nedsatte erhvervsevne. Denne yderligere nedsættelse måtte derimod med overvejende sandsynlighed skyldes en række konkurrerende lidelser (diabetes, overvægt, skuldergener og forværrede rygsmerter, der skyldtes degenerativ lidelse i ryggen og ikke arbejdsulykken). Retssagen har angået krav om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken og med virkning fra september 2012 er nedsat med 85 %. Bevisregel Det følger af dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), at ”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod” Det var således Ankestyrelsens bevisbyrde, at de af dem påberåbte konkurrerende lidelser med overvejende sandsynlighed, var årsag til den yderligere nedsatte erhvervsevne. Retssagen Umiddelbart efter retssagen var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ”reparationsafgørelse”, hvori de nåede frem til samme resultat nu blot med en langt mere udførlig begrundelse. Retslægerådet besvarede til brug for retssagen en række spørgsmål. Da Ankestyrelsen ikke ville oplyse, om de var enige i, at det samlede erhvervsevnetab uanset årsag udgjorde 85 %, indhentede vi en vejledende udtalelse herom efter erstatningsansvarsloven § 10. Vurderingen var 85 %. Under hovedforhandlingen afgav A partsforklaring mens Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en supplerende vidneforklaring. Der var enighed om, at A’s erhvervsevne ikke havde været nedsat forud for ulykken i 2003. København Byrets dom af 3. november 2020 For hver enkelt af de lidelser, som Ankestyrelsen havde angivet som begrundelse for manglende årsagssammenhæng til den yderligere nedsatte erhvervsevne, var der stillet spørgsmål til Retslægerådet om. Deres svar blev helt afgørende, idet byretten fandt, at svarene ikke understøttede, at disse kunne være årsag til nedsat erhvervsevne, og dermed havde Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed løftet deres bevisbyrde. Byretten fandt endvidere, at udtalelsen fra AES, sammenholdt med de øvrige oplysninger, at A havde ført bevis for, at det samlede erhvervsevnetab var 85 %, og at det bestod, da A anmodede om genoptagelse i september 2012. Dermed fik A fuldt medhold. Elmers kommentarer Den arbejdsskadede havde en række sygdomstilstande, der ikke skyldtes arbejdsulykken. Ankestyrelsens lægekonsulent havde til brug for den genoptagne sag og ”reparationsafgørelsen” afgivet en lang og grundig udtalelse om betydningen af de konkurrerende lidelser, som han uddybede mundtligt under retssagen. Retslægerådets besvarelse var på flere punkter tvetydig, men det afgørende blev, at bevisreglen i arbejdsskadesikringsloven fører til, at det er Ankestyrelsens bevisbyrde, at et påvist erhvervsevnetab skyldes andre forhold. Tvivl herom kommer således Ankestyrelsen til skade. Det er fortsat uafklaret om dommen bliver anket til landsretten. Bliver den ikke det, kan A se frem til en yderligere erstatning på ca. 2 mio. kr. før skat. A var under sagen repræsenteret af advokat Karsten Høj. DOMMEN THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden den 2. september 2003 udgør 85 % med virkning fra den 16. september 2012. Ankestyrelsen skal inden 14 dage til statskassen betale sagsomkostninger med 176.800 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Bilag Vejledning https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...dom-031120.pdf Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Frister for at anke og kære Fristen for at anke er 4 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet inden 4 uger. Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger. Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære Du kan anke dommen på minretssag.dk https://www.minretssag.dk/frontpage ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen der. Hvis du vil kære omkostningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen der. Hvis du ønsker at søge tilladelse til anke eller kære hos Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere din ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk. https://www.minretssag.dk/frontpage Du kan få mere vejledning om, hvordan du søger tilladelse hos Procesbevillingsnævnet på domstol.dk. http://domstol.dk Du kan få mere vejledning blandt andet om retsafgift på domstol.dk. http://domstol.dk Hilsen Peter (y):confused: |
Ankestyrelsen er på papiret uvildig og retfærdig i sine afgørelser
Men denne tråd viser desværre, at borgerne, især syge og handicappede, sidder tilbage med en følelse af manglende retssikkerhed.
Minister giver klar melding om brug af rådighedstimer Astrid Krag giver indirekte en irettesættelse af Ankestyrelsen ”Det er ganske enkelt ikke rimeligt – hverken over for borgeren eller over for hjælperne i ordningen – hvis timer, hvor der skal udføres aktiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådighedstimer.” https://muskelsvindfonden.dk/politik...mPQvYJPD-aL5fo Så klar og ligefrem er Social- og indenrigsminister Astrid Krags kommentar til Muskelsvindfondens artikel, der beskriver, hvordan kommuner med Ankestyrelsens opbakning misbruger rådighedstimer til at ødelægge en god, fleksibel og helhedsorienteret BPA-ordning. Ministerens kommentar kommer i et svar til Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der har spurgt om ministerens holdning til artiklen på Muskelsvindfondens hjemmeside. Klar holdning fra ministeren ”Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov”, skriver Astrid Krag blandt andet i sit svar. Inden hun kommer med en usædvanlig klar løftet pegepinger. ”Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager, holder sig ovenstående for øje,” tilføjer ministeren. Virkeligheden er, at myndighederne hidtil ikke har holdt sig det for øje. Muskelsvindfonden kan se to veje til at sikre, at kommuner og Ankestyrelsen retter ind efter de klare politiske signaler. Den ene mulighed er, at ministeren i en vejledning eller bekendtgørelse helt præcist formulerer, at kommunerne ikke kan udmåle rådighedstimer i timer, hvor hjælperne rent faktisk arbejder. Ministeren kan præcisere, at der skal være minimum tre timers pause, hvor hjælperen ikke er aktiv, før man kan tale om et spredt hjælpebehov, hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgerne. ”En anden mulighed er, at politikerne kan slå fast, at kommunerne skal følge overenskomsten på området – også når det handler om rådighedstimer. Overenskomsten siger nemlig, at hjælpere, der bliver tilkaldt i løbet af en rådighedsvagt i hver time, de bliver tilkaldt, skal have 150 procent løn inklusiv tillæg. Det bliver så dyrt, at det hurtigt vil få kommunerne til at stoppe misbruget,” siger Thomas Krog. phhmw Mon Astrid Krag kan stå imod Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Tilsynet og Verdens dygtigste embedsmænd? Næppe. Folketinget har tidligere forsøgt, gennem at vedtage lov der kræver at love skal overholdes. Den lader vi lige stå til eftertanke og til eftertiden. https://www.ft.dk/samling/20121/vedt.../V28/index.htm V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis. Hilsen Peter :evil: 68.211 |
JØSSES. Partshøring Nu ændrer Ankestyrelsen praksis.
Dom i Landsretten slår fast:
Borgeren skal altid høres i egen sag 12 måneder uden sygedagpenge var 12 for meget, har Landsretten sagt i en dom angående den arbejdsskadede Else Warming, hvor Ankestyrelsen "glemte" at drage hende ind i egen sag. Nu ændrer Ankestyrelsen praksis.:mad: phhmw Partshøring er lovbunden og selv en picoline i advokatkontorer kender til begrebet. PARTSHØRING:mad: https://fagbladet3f.dk/artikel/borge...fKugOnx7ndp8C4 Vestre Landsret har netop afgjort, at 3F’eren Else Warming har ret til 12 måneders sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, som hun blev snydt for tilbage i 2018 og 2019, fordi hun ikke blev partshørt. Når en kommune for eksempel skriver til en borger, at “nu vil vi stoppe sygedagpengene af dén og dén grund”, skal borgeren have mulighed for at fortælle sin version af sagen, inddrages og høres. Og dét hedder partshøring. Nu har en Landsretsdom så slået fast, at en offentlig myndighed – i dette tilfælde Ankestyrelsen – ikke bare kan træffe en afgørelse i en borgers sag, uden at der er sket sådan en partshøring. Det koster. Og Ankestyrelsen vil derfor fremover ændre praksis, har styrelsen nu meldt ud. Både fagforeningerne FOA og 3F har igennem flere år kritiseret, at de offentlige myndigheder i deres øjne har set gennem fingre med manglende partshøringer og andre sagsbehandlingsfejl. Skade i armen Den nu 64-årige Else Warming sags begynder helt tilbage i maj 2013, hvor hun med egne ord “falder ind ad døren” til Fredericia Sygehus, hvor hun arbejder for ISS, og kommer til skade med sin venstre arm. Hun går kun sygemeldt nogle få dage, for lægerne forklejner umiddelbart skaden. Men Else Warming, der er uddannet serviceassistent og har 25 års arbejde med rengøring bag sig, bliver ved med at tabe ting og kan ikke holde på noget med venstre hånd. Så det ender alligevel med to operationer i hånden. - Jeg er hurtigt tilbage i job, men jeg kan jo ikke det samme med armen som før. Så ender jeg med at overbelaste højre arm også, for jeg har jo altid været en lille arbejdshest, fortæller Else Warming. Skaden og overbelastningen ender med en sygemelding i december 2017, og i februar 2018 bliver hun desuden sagt op fra sit arbejde. Stop for sygedagpenge I juni 2018 beslutter Fredericia Kommune at stoppe Else Warmings sygedagpenge. Nu mener kommunen, at hun kan arbejde, hvilket kommunen beskriver i en partshøring. Else Warming er uenig, og på hendes vegne sender 3F et modsvar til partshøringen. - For jeg var jo stadig syg. Jeg kunne ikke tage tøj på, jeg kunne hverken cykle eller køre bil, og jeg kunne ikke dreje min krop, fortæller Else Warming. - Og det tærer altså på psyken og ens kræfter, når man rent faktisk gerne vil arbejde. “Jeg kunne bare tage mig sammen”, sagde de til mig i kommunen, og så begynder du at tænke på, om du egentlig duer til noget, siger hun. Kommunen holder dog fast i, at hun ikke skal have sygedagpenge, og 3F klager, blandt andet med henvisning til, at Else Warming også stadig er ved at blive udredt for sin skade i venstre arm og overbelastningen i højre. Her hopper kæden af Sagen ryger videre til Ankestyrelsen, og nu bliver det teknisk: 20. december 2018 ændrer Ankestyrelsen Fredericia Kommunes afgørelse. Else Warming er fortsat ude af stand til at arbejde, konkluderer Ankestyrelsen. Men hun er bare ikke berettiget til sygedagpenge, lyder den overraskende konklusion også. Årsagen er, at “hun ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen”. Det er så hér, kæden hopper af for Ankestyrelsen. For når Ankestyrelsen går ind og træffer en ny afgørelse og vurderer, at der ikke er forlængelsesmuligheder, bør Ankestyrelsen også indhente nye oplysninger og partshøre Else Warming. Og det har Ankestyrelsen ikke gjort. På baggrund af dét er Ankestyrelsens afgørelse ugyldig, konkluderer Landsretsdommen. Og det gør i sidste ende også, at fratagelsen af Else Warmings sygedagpenge er ugyldig. Glæder sig over dom Den politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen, glæder sig over, at der nu er kommet en dom, som siger, at parthøringen er en vigtig del af borgernes retssikkerhed. - En partshøring er med til at sikre, at borgeren får mulighed for at kommentere på de oplysninger, der er i sagen, og som ligger til grund for en kommende afgørelse. Samtidigt sikrer partshøringen, at myndighederne får alle relevante oplysninger i en sag, før de træffer en afgørelse, siger Tina Christensen. Dommen får da også betydning for sager fremover, lyder det allerede nu fra Ankestyrelsen. - Vi vil fremover partshøre, når vi træffer en afgørelse på et andet retligt grundlag, end det kommunen har truffet afgørelse efter, skriver Ankestyrelsen i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F. Og dommen har også fået den konsekvens, at Ankestyrelsen vil gå tilbage i tiden: - Vi går nu i gang med at gennemgå sager, hvor landsrettens dom kan have haft betydning, for at vurdere om de skal genoptages, skriver Ankestyrelsen til Fagbladet 3F. Læs her hele Ankestyrelsens svar til Fagbladet 3F. Fortalte bare sandheden Da sygedagpengene i 2018 blev taget væk fra Else Warming, overgik hun til den lavere jobafklaringsydelse, og så var der ikke længere meget at rutte med, da hendes mand er folkepensionist. Men det mest opslidende var at føle sig trådt på gennem flere år, siger hun i dag. Derfor var der heller ingen tvivl i hendes sind om at køre sagen helt til domstolene. - At sidde i Landsretten og tale om sin sag var faktisk en god oplevelse. Jeg fortalte jo bare sandheden. Hvis min sag kan hjælpe med til, at andre kan få ret – at andre tør stå frem og tale deres sag i stedet for at tage det, som kommunerne siger, for gode vare – så er jeg glad, siger Else Warming. I dag er Else Warming overgået til seniorførtidspension, men armene driller stadig. Det bliver til adskillige smertestillende piller hver dag, men hun har også lært sig teknikker og øvelser, der holder smerterne lidt i ave. - Jeg vinterbader alle de morgener, jeg kan. Så får jeg endorfiner rundt i kroppen, og de dage kan jeg springe et sæt piller over, siger Else Warming. Hilsen Peter (y):evil: |
Ankestyrelsen skal holde sig fra vores overenskomster
https://www.foa.dk/global/news/nyt-f...NCWxp1rkmkIZbU
Onsdag den 21.04.2021 FOAs formand: Ankestyrelsen skal holde sig fra vores overenskomster Det er uholdbart og på tværs af den danske aftalemodel, når Ankestyrelsen direkte fortolker og underkender FOAs overenskomster i deres vejledninger til kommunerne. Så klart er budskabet i et brev, som FOAs forbundsformand Mona Striib har sendt til social- og ældreminister Astrid Krag. ”Jeg skriver til dig, for at bede dig, og ministeriet, gribe ind overfor Ankestyrelsens ageren på området for Borgerstyret Personlig Assistance, BPA.” Sådan lyder indledningen i et brev, som Mona Striib, der er FOAs forbundsformand, mandag sendte afsted til social- og ældreminister Astrid Krag. Brevet blev afsendt som kulminationen på længere tids kamp mellem FOA og Ankestyrelsen om BPA-området. Ifølge Mona Striib går Ankestyrelsen ind i en direkte fortolkning af FOAs overenskomster i deres afgørelser på området, og i nogle tilfælde vejleder de kommuner til, at overenskomsterne ikke skal følges. ”Det haster med en løsning af problemet, og derfor håber jeg, at social- og ældreministeren griber hurtigt ind. Når en statslig styrelse på den måde går på tværs af vores overenskomster, så er det et uholdbart brud med den danske aftalemodel,” siger Mona Striib. Det er på ingen måde rimeligt Ankestyrelsen vejleder blandt andet kommuner i, at overenskomstbestemmelser om honorering af rådighedstimer og overarbejdsbetaling ikke skal følges på BPA-området, fortæller Mona Striib. ”Det er altså basale aftaler om medarbejdernes ret til løn for udført arbejde, som Ankestyrelsen vejleder kommunerne i at se bort fra, og det er på ingen måde rimeligt. Vi har flere gange forsøgt at få en dialog med Ankestyrelsen om problemet, men de er ikke til at få i tale,” siger Mona Striib. I brevet beder FOAs forbundsformand derfor ministeren om at indskærpe tre konkrete ting overfor Ankestyrelsen: Styrelsen bør prioritere en åben og konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter, herunder besvare spørgsmål fra fagforbund, på lige fod med deres vejledning af kommuner. Styrelsen bør besvare, og i rimelig omfang imødekomme henvendelser fra arbejdsmarkedets parter herunder med ønske om drøftelser af principielle problemstillinger i Ankestyrelsens ageren. Styrelsen skal afholde sig fra at vejlede kommuner om fortolkning af overenskomstbestemmelser. Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen er korrupt, en påstand
Fra Facebook
“Ankestyrelsen, som er eneste ankemulighed i sager om tvangsfjernelse af børn, er korrupt. Sådan lyder det fra to advokater i dagens udgave af Reporterne. Vi beder Ankestyrelsen om at forholde sig til kritikken. Ankestyrelsen er korrupt og ikke til for borgerne, men for kommunerne. Sådan lyder det fra advokaterne Jeanette Gjørret og Hanne Ziebe.” Tak til 24syv “Reporterne” og Stage Advokatfirma for at tage fat på og gøre opmærksom på et emne, som mange har forsøgt at råbe op om længe! I dette podcast afsnit bliver det dog sagt klart og tydeligt, hvad problemet er! Vi har af flere gange forsøgt at gøre ministre, ministerier og Ombudsmanden opmærksom på det selvsamme - da vi netop også har undret os over Ankestyrelsen og den måde deres afgørelser eller negligeren af sager kan give Kommuner en blåstempling og tilladelse til at begå lovbrud… Og at Kommunerne så kan bruge Ankestyrelsens manglende lyst, tid eller vilje til at kigge på en sag - som et argument for at de har handlet korrekt, selvom det beviseligt, er et lovbrud? Hvis ingen vil handle over for det - hvem vil så? Hvilken retssikkerhed har man så som forældre og borger generelt? En leder ved Ankestyrelsen forklarede mig endvidere, at de hos Ankestyrelsen vægter udtalelser fra systemet - altså Kommunerne højere end fra forældrene? Det siger jo også alt! Og hvis forældrene så henvender sig til Ombudsmanden som næste instans - og han så igen bare henviser til enten Ankestyrelsen eller Kommunerne - ja, så går det jo bare i ring og ring og ring… 26.36: Ankestyrelsen er korrupt og ikke til for borgerne, men for kommunerne. Sådan lyder det fra advokaterne Jeanette Gjørret og Hanne Ziebe. Hilsen Peter :evil: Bilag Hvem er Ankestyrelsen? https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830 Af Mikael Hertig, hvid kommentator, cand, scient, pol. En "Styrelse" er en administrativ instans under et ministerium - hvad er Ankestyrelsen? |
Kritik af Ankestyrelsen: - De stiller urimeligt stramme krav
https://fagbladet3f.dk/artikel/de-st...u88radAJhEQuMo
Ankestyrelsen er helt ude af trit med de politiske signaler, når de stiller så høje krav om dokumentation i sager om førtidspension. Sådan lyder kritik fra advokat i lyset af nylig byretsdom, hvor Ankestyrelsen tabte. Er der virkelig behov for at sende en 50-årig mand ud i sit andet ressourceforløb, når der allerede findes dokumentation for, at han kun kan arbejde i 10-15 minutter? Ja, ifølge Ankestyrelsen. I hvert fald i retssagen om Juan Galiano. Her var Juan rundt i det kommunale system i over 20 år, før han blev tilkendt en førtidspension. Ankestyrelsen havde i stedet anbefalet ressourceforløb nummer to. Ankestyrelsen er det statslige organ, hvor man som borger kan klage over sin sag inden for social- og beskæftigelsesområdet. Men Ankestyrelsen lægger også en linje for, hvordan kommunerne skal fortolke lovgivningen. Og den linje, Ankestyrelsen lægger, er for stram, når det gælder sager, hvor kommuner skal dokumentere om og hvor meget, en borger kan arbejde. Sådan lyder kritikken nu fra Emil Kiørboe, der er advokat hos Ehmer Pramming Advokater. Emil Kiørboe førte sagen for 3F om Juan Galiano mod Ankestyrelsen. - Ankestyrelsen stiller fortsat urimeligt stramme krav til dokumentationen, når det gælder sager om ret til førtidspension. Og det er faktisk slet ikke den linje, Folketinget vil have, siger Emil Kiørboe. Massiv kritik blev imødegået i 2018 I 2018 skete der nemlig en præcisering i førtidspensions- og fleksjobreformen. Her understregede Folketinget, at en borger kun skal sendes ud i et såkaldt ressourceforløb, hvis der kan peges på konkrete indsatser, hvor der er en “realistisk forventning” om, at borgeren kan udvikle arbejdsevnen og komme tilbage i et job og forsørge sig selv. På det tidspunkt modtog kommunerne og Ankestyrelsen massiv kritik. Det skete, fordi jobcentrene sendte borgerne i langvarige og udsigtsløse ressourceforløb. Måske oven i købet flere lige efter hinanden. Men er der ingen realistisk udsigt til, at borgeren kan udvikle sine muligheder for at arbejde, så vedkommende kan forsørge sig selv, for eksempel i et fleksjob, skal borgeren have førtidspension. Det blev præciseret i 2018. Svært at se en ny praksis Men i en sag som Juan Galianos signalerer Ankestyrelsen det modsatte. Nemlig, at der efter næsten 19 år med nyttesløse forsøg på kommunal afklaring og udvikling skal endnu mere dokumentation til, før man kan tilkende ham førtidspension, vurderer advokaten hos Ehmer Pramming. - Og så er det i praksis svært at se, at Ankestyrelsen reelt har ændret dokumentationskravet efter Folketingets præcisering, lyder Emil Kiørboes kritik. Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt. Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen. Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen. Bør genoverveje sin praksis - Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe. Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt: - Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe. Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken. https://fagbladet3f.dk/artikel/efter...oertidspension 9. juni 2022 - 4:00 Helene Olesen Juraen har talt: Efter 22 år i systemet har Juan fået førtidspension Ankestyrelsen led nederlag, da byretten i Næstved i sidste uge afgjorde, at den 50-årige Juan Galiano er berettiget til førtidspension efter 22 år i det offentlige system. Ankestyrelsen stod ellers fast på, at ressourceforløb nummer to var løsningen. Hilsen Peter :evil: Bilag https://www.sundhed.dk/borger/patien...sourceforloeb/ ""Ressourceforløb er først og fremmest beregnet til borgere under 40 år. Borgere over 40 år kan normalt få tilbudt et Ressourceforløb""???????:evil: |
Anna Munch 24syv
https://www.facebook.com/groups/2198...user/644086189
Skal Ankestyrelsen lukke og slukke til fordel for en Forvaltningsdomstol? Ja, mener overraskende mange af de socialordførere på borgen, jeg har talt med den sidste uge. Forslaget kommer fra Alternativet i kølvandet på vores ekstensive afdækning af manglende retssikkerhed i børnesager. Måske er der endda er overraskende flertal udenom regeringen? Vi har inviteret politikerne i ‘studiet’ på Folkemødet lige om lidt til en garanteret vild debat - lyt med kl. 08:05! Hilsen Peter (y) Det ulmer derude:evil: |
Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen
Handicaporganisationer: Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen
Det er svært at have tillid til en klagemyndighed, der bruger to og et halvt år på at behandle en sag for så blot at ignorere en alvorlig og veldokumenteret klage, skriver Mogens Wiederholt, Jeppe Kerckhoffs og Thomas Krog phhmw Hvilket er blevet normalt de sidste år https://www.altinget.dk/social/artik...b1Dk2njrV_VVkk Mogens Wiederholt, Jeppe Kerckhoffs og Thomas Krog Hhv. direktør i CP Danmark, faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund og politisk chef i Muskelsvindfonden Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Året er 2018, og vi, tre handicaporganisationer, retter henvendelse til tre kommuner, som toppede på listen over fejl i sager om hjælperordningen (BPA-ordning). Det sker efter en grundig gennemgang af deres egne beskrivelser af den service, de leverer til borgere med handicap. I disse beskrivelser, også kaldet kvalitetsstandarder, finder vi, på en række områder, at ordlyden efter vores opfattelse er direkte i strid med den gældende lovgivning. En enkelt kommune er meget lydhør og retter straks ind, mens de to andre kommuner afviser, at der er problemer med deres kvalitetsstandarder. Man kunne tro, at den lange ventetid var blevet brugt til at undersøge sagerne grundigt, men nej. Tilsynet har slet ikke undersøgt sagerne. Mogens Wiederholt, Jeppe Kerckhoffs og Thomas Krog, hhv. direktør i CP Danmark, faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund og politisk chef i Muskelsvindfonden Vi vælger derfor at klage over de to kommuner til tilsynet ved Ankestyrelsen, fordi tilsynets opgave er at kontrollere, at kommunerne overholder lovgivningen. 28 måneders ventetid Nu er der så endelig kommet svar fra tilsynet. 28 måneder, eller knap to og et halvt år, senere. Jovist, tilsynet beklager den lange sagsbehandlingstid og har punktligt sendt den ene beklagende meddelelse om udsættelse efter den anden. En ting er en urimelig lang ventetid, hvor kommunerne uanfægtet kan fortsætte med deres ulovlige praksis. En anden er selve indholdet og konklusionen, da den endelig kom. Man kunne tro, at den lange ventetid var blevet brugt til at undersøge sagerne grundigt, men nej. Tilsynet har slet ikke undersøgt sagerne. Tilsynet drager sin konklusion udelukkende på baggrund af kommunernes kommentarer til vores klage. Således skriver tilsynet i det ene svar: "På baggrund af Brønderslev Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse tilsynssag. Vi gør derfor ikke mere i sagen." Det virker useriøst, at tilsynet ikke foretager sig yderligere for at afdække, hvorvidt kommunerne eller klagerne har ret på de områder, hvor der er uenighed. Det er nærmest grotesk, at tilsynet, som argument for ikke at gøre mere, blot videregiver den kommunale argumentation. Alvorlige klagesager Vi anfægter på ingen måde, at tilsynet indhenter kommunernes kommentarer, tværtimod. Men det er problematisk og krænkende, at de tilsyneladende ikke tager vores henvendelse mere seriøst. Det er alvorlige sager, vi har klaget over. Nogle sager handler om mennesker, der bliver efterladt uden deres hjælpere, når de er indlagt på hospitalet. Og andre sager om mennesker, der kun får lov til at være væk fra deres hjem med deres hjælp i én uge om året. Det er med andre ord sager, hvor kommunen efter vores opfattelse ulovligt forhindrer mennesker med handicap i at leve et selvstændigt liv på linje med andre uden et fysisk handicap. Med tilsynets svar er vi efterladt i en situation af afmagt. Ankestyrelsens tilsyn er den klagemyndighed, der skal sikre borgernes retssikkerhed. Men i stedet sidder vi tilbage med en krænket retsfølelse og en oplevelse af, at tilsynet ikke tager os alvorligt. Hvor går vi hen, hvis klagemyndigheden ikke virker? Den useriøse håndtering af vores klage tjener kun til at øger mistilliden mellem borgerne og myndigheden. Det handler om alvorlige kommunale fejl og forsømmelser, der efter vores opfattelse er ulovlige og har alvorlige konsekvenser for de borger det angå , og derfor selvsagt ikke tåle "smøl". Hvordan kan vi have tillid til en klagemyndighed, der bruger to og et halvt år på ingenting for så efterfølgende at trække på skuldrene over en alvorlig og veldokumenteret klage? Hvor skal vi gå hen, hvis ikke den pågældende klagemyndighed tager vores henvendelse alvorligt? Er det rimeligt at vi som borgere blive efterladt i uvished om vores retsstilling i årevis, men kommunerne uanfægtet fejlinformerer? Hilsen Peter:mad: |
En stævning ændrede Ankestyrelsens syn på Martins helbred
https://fagbladet3f.dk/node/58716?fb...bW7aTj1MIL-4rE
I foråret 2022 bliver den 49-årige Martin Jørgensen, der har været udsat for en bilulykke, pludselig erklæret rask af Nordfyns Kommune og bagefter af Ankestyrelsen. Men efter at 3F og Martin Jørgensen har stævnet Ankestyrelsen, har piben fået en anden lyd. En kovending fra Ankestyrelsen i en sygedagpengesag får nu 3F til at rette en skarp kritik af, om styrelsen overhovedet har kigget reelt på borgerens sag. Sagen handler om den 49-årige Martin Jørgensen, der i februar 2022 blev erklæret rask af Nordfyns Kommunes jobcenter. Kommunen stoppede hans sygedagpenge, selvom han ikke var i stand til at arbejde endnu efter en bilulykke i august 2020. Sammen med den lokale 3F-afdeling, 3F Fredericia, klagede Martin Jørgensen over raskmeldingen. Klagen nåede også omkring Ankestyrelsen, der blåstemplede kommunens afgørelse. Men nu har Ankestyrelsen skiftet mening. Det sker, efter Ehmer Pramming Advokater på vegne af 3F og Martin Jørgensen har stævnet Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har nu truffet en ny afgørelse: - Det betyder, at vi ophæver vores tidligere afgørelse […]. Resultatet er: Du var berettiget til sygedagpenge efter den 7. februar 2022, skriver Ankestyrelsen nu. Ikke godt for borgerens retssikkerhed I 3F er den socialpolitisk ansvarlige, Lene Krabbe Dahl, forarget over, at der skulle en stævning – altså de første skridt mod en retssag – til for at få Ankestyrelsen til at ændre holdning. - Der er absolut intet nyt sket i Martin Jørgensens sag, siden Ankestyrelsen sidst så på sagen. Så den afgørelse, Ankestyrelsen har truffet nu, kunne også være truffet i foråret, siger Lene Krabbe Dahl og fortsætter: - Det kunne desværre tyde på, at Ankestyrelsen først behandler en borgers klage seriøst og forholder sig reelt til oplysningerne, når de får en stævning. Og det er jo ikke okay, og det er bestemt ikke godt for borgernes retssikkerhed, siger Lene Krabbe Dahl. Ved bilulykken fik Martin Jørgensen blandt andet et brud på rygsøjlen. Han kan gå to til tre kilometer ad gangen, så har ryggen brug for hvile. Selv små fysiske belastninger gør ondt. Og flere gange i løbet af natten vågner han op med smerter. Hele forløbet siden februar, hvor sygedagpengene stoppede, kalder han for “virkelig irriterende”: - Jeg kan godt forstå, at folk bukker under, når de er i det her system. Jeg har været udstationeret som soldat og føler mig som et stærkt menneske, der er vant til lidt af hvert. Men sådan en sag her har omkostninger, også for min familie, for min lunte har været kort, siger han. Det var en fejl Ankestyrelsen erkender over for Fagbladet 3F, at Martin Jørgensens sag “ved en fejl” blev afgjort forkert i første omgang. - Det blev vi opmærksomme på, da vi modtog en stævning i sagen. Vi ændrede derfor afgørelsen, skriver styrelsen i en mail til Fagbladet 3F. Ankestyrelsen skriver desuden, at styrelsens vurdering af oplysningerne i en sag som udgangspunkt bør være ens, uanset om Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen for første gang eller ser på sagen igen efter en indsigelse eller efter at have modtaget en stævning. - Der er dog eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen har ændret afgørelsen, efter der er gjort indsigelse, eller efter at have modtaget en stævning, fordi man – efter at have set på sagen igen – vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt, skriver styrelsen. Ankestyrelsen henviser til, at sygedagpengesager ofte indeholder meget komplekse problemstillinger. I foråret 2022 havde kommunen lagt en fin plan for, hvordan Martin Jørgensen skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han skulle starte i en bekendts firma, stille og roligt via et kort praktikforløb og et AMU-kursus. Og så var firmaet ellers interesseret i at ansætte Martin lidt senere med de skånehensyn, han havde behov for. Men dén plan blev skrottet, da kommunen erklærede ham rask og stoppede sygedagpengene. I den lokale 3F-afdeling påpeger faglig sekretær Henriette Kolle Jørgensen, at man nu står med en mand, “der har mistet næsten et år”. - Martin kunne været nået meget længere allerede nu, hvis han havde fået den rette hjælp i tide – i stedet overlod man ham til sig selv, siger Henriette Kolle Jørgensen. Forhåbentlig glider det bedre nu Selvom Martin Jørgensen er irriteret over hele forløbet, er han tilfreds med, at Ankestyrelsen nu har ændret sin afgørelse. - Og det kommer på det helt rigtigt tidspunkt her op til jul, siger Martin Jørgensen, der nu kan se frem til at få udbetalt sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra 1. februar. Desuden skal kommunen se på hans sag med nye øjne. Martin Jørgensen har bedt Henriette Kolle Jørgensen fra 3F være med som bisidder til næste møde med kommunen. - Så håber jeg, det glider lidt bedre dén her gang, i stedet for at jeg skal igennem et langt forløb igen, siger han. Ankestyrelsen afgør cirka 4.000 sager om året på sygedagpengeområdet. Styrelsen skriver til Fagbladet 3F, at man hele tiden arbejder med at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. - Der foretages også en kvalitetssikring af sager, hvor Ankestyrelsen modtager en stævning, da klager ikke skal igennem en retssag, hvis vi allerede efter at have modtaget stævningen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt og bør ændres, skriver styrelsen. https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...ig-martin-rask Havde aftalt forløb: Kommunen erklærede pludselig Martin rask Den plan, der var lagt for, hvordan den 49-årige Martin Jørgensen lige så stille kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en bilulykke, er revet over. I stedet er han blevet raskmeldt af kommunen En fredag i august 2020 kører Martin Jørgensen ind i et træ. En bilulykke, han ikke kan huske meget af. Først efter en operation tirsdag kommer hukommelsen lidt tilbage. Han har fået en rift på hovedpulsåren, blødninger i hovedet og ikke mindst brud på rygsøjlen. - Det var faktisk meget heldigt, at jeg overlevede. Knap halvandet år senere ligger der en fin plan for, hvordan den 49-årige tidligere stilladsarbejder skal vende tilbage til arbejdsmarkedet. Martin Jørgensen skal starte i en bekendts firma, stille og roligt via et kort praktikforløb og et AMU-kursus. Og så er firmaet ellers interesseret i at ansætte Martin lidt senere med de skånehensyn, han har behov for. Først deltid – målet er fuldtid. LÆS OGSÅ: Jeg var ved at give op Men to måneder efter, at Nordfyns Kommunes jobcenter har lagt den fine plan, skifter kommunen mening. Jobcentret erklærer nu, at Martin Jørgensen pludselig er blevet rask, og hverken praktikken eller AMU-kurset kan blive til noget. Kommunen stopper til gengæld sygedagpengene 1. februar 2022 og foreslår, at Martin Jørgensen tager noget kontorarbejde, bliver pædagogmedhjælper for større børn eller får sig et butiksarbejde. Jeg vil knække halsen på det Martin Jørgensen bliver chokeret, da han får den nye besked. - Det var slet ikke det, vi havde talt om. Og skulle jeg pludselig sidde på kontor eller stå i butik? Jeg har 20 år som stilladsarbejder bag mig – og absolut ingen erfaring i det andet, siger Martin Jørgensen, der også har arbejdet på en boreplatform samt været udsendt af militæret. Og selvom det snart er to år siden, bilulykken skete, er han langt fra i fysisk topform. Tværtimod. Der er knæsmerter og sovende fødder, der ikke vil gå væk. Han kan gå to til tre kilometer ad gangen, så har ryggen brug for hvile. Selv små fysiske belastninger gør ondt. Han kan bære sin datter i nogle få minutter – så siger ryggen stop. Og flere gange i løbet af natten vågner han op med smerter. - Jeg vil ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, sådan som jobcentret vil have, at jeg skal gøre. Det vil jeg knække halsen på, siger Martin Jørgensen. Vi lykkes ikke altid Direktør for Social og Arbejdsmarked i Nordfyns Kommune, Mogens Bak Jørgensen, ønsker ikke at kommentere på enkeltdelene i Martin Jørgensens forløb. Heller ikke hvorfor den stille og rolige plan retur til arbejdsmarkedet er blevet skrottet. - Mange sygeforløb er lange, og meget forsøges undervejs, og ikke alt lykkes. Jeg må jo også indrømme, at nogle gange er der misforståelser og skuffelser. Vi prøver at skabe så tydelige forventninger som mulig, men vi lykkes desværre ikke altid, siger han. - Generelt oplever jeg dog, at vi har meget få klager – og faktisk mange roser – selv på dette vanskelige område, hvor vi jo har med borgere at gøre, som er i dyb krise, siger Mogens Bak Hansen. I forhold til om det er realistisk at sende en stilladsarbejder og tidligere militærmand ud i kontor- og butiksarbejde, svarer Mogens Bak Hansen, at det er et genkendeligt billede, at en borger som Martin Jørgensen, der har arbejdet lang tid i samme branche, ikke oplever, at et branche-skifte er muligt. - Det er meget forståeligt, men vores opgave er jo så at hjælpe og støtte borgeren i, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Mogens Bak Hansen. En hammer i hovedet Økonomisk er Martin Jørgensen faldet ned i et hul. Han kan hverken få sygedagpenge eller dagpenge. Kontanthjælp er heller ikke en mulighed, fordi hans hustru arbejder. - Mit liv står stille. Tidligere har jeg dyrket eliteidræt – og så er det altså en hammer i hovedet, at man lige pludselig ikke kan gøre noget, siger Martin Jørgensen, der nu lever af en privat forsikring. Sammen med sin lokale 3F afdeling, 3F Fredericia, har han klaget over, at kommunen meldte ham rask. Klagen har også været omkring Ankestyrelsen, der imidlertid har blåstemplet kommunens afgørelse. De møder en mur 3F oplever flere og flere sager a la Martin Jørgensens. Sager, hvor kommunerne stopper sygedagpengene med henvisning til §7 i sygedagpengeloven. Det er den paragraf, der siger noget om, hvornår en borger er arbejdsdygtig eller ej. Det er et stort problem, siger Tina Christensen, der er socialt politisk ansvarlig i 3F. LÆS OGSÅ: Birgitte endte i ingenmandsland - Vi oplever, at vores medlemmer jo oftest bare gerne vil ud på arbejdsmarkedet igen, men har brug for en håndsrækning på grund af deres helbred. I Martins tilfælde via et praktikforløb og en langsom tilbagevenden. I stedet møder de så en mur af modstand hos kommunen, siger Tina Christensen. Tilbage i det nordfynske føler Martin Jørgensen sig overladt meget til sig selv: - Jeg føler ikke, at der er nogen hjælp at hente nogen steder fra, heller ikke i forhold til mit helbred. Hvor er jeg henne i det her forløb? Også sagen i forhold til bilulykken trækker ud. Jeg hører ikke fra nogen, med mindre jeg selv tager kontakt, siger Martin Jørgensen. Hilsen Peter :mad: |
Bortfald af ret til sygedagpenge
http://www.socialjura.dk/content-sto...ngelov/#c35682
Kapitel 7 – Bortfald af ret til sygedagpenge § 21. Retten til sygedagpenge bortfalder, 1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller 3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen. Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge. Vejledninger mv. Visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringst. vejl. nr. 10239 af 27/12 2019). Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 21, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009). Principmeddelelser Domme Højestretsdom af 22/10 2019: Om en ansats erstatningsansvar over for arbejdsgiveren. Lovændringer 1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19 Hilsen Peter :evil: |
Lyt til vanviddet
Helle Kirkegaard Bachmann og Helle Kirkegaard Bachmann oplyser fakta
https://web.24syv.dk/audio_clips/293...87R-nfMI1rKDtc https://www.facebook.com/photo/fbid=...06625326298216 Lyt til vanviddet �� Fuldstændig grotesk forklaring fra professor, hvorfor kommuner og Ankestyrelsen, BEVIDST, har kostet borgerne rundt i evigheder ���� Marie var Torsten Gejls eksempel, under vores samråd med Indenrigsministeren. ��§ 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. (Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.) Ergo, har det her foregået i årtier og under forskellige regeringer. Staten underfinancierer budgetterne. Kommunerne omfordeler, sparer, straffer og holder mund. Ankestyrelsen svigter sit ansvar. Ministrene svigter deres ansvar. ��§ 54. Indenrigsministeren kan pålægge Ankestyrelsen at tage en sag op til behandling efter §§ 50-50 d. Borgerne bliver sorteper. �� Hvilke andre muligheder er der, end en #ForvaltningsdomstolNu? Det er en skandale der har stået på alt alt for længe! �� ���� DEL FOR DÆLEN!! ���� https://web.24syv.dk/audio_clips/293745 Hilsen Peter :mad::mad::evil::evil: Bilag phhmw Peter Hansen OBS!!! Ankestyrelsen har fra 2013 stoppet med at gøre brug af deres sanktioneret, dagbøder etc, så i dag findes der ingen KONSEKVENSER ved bevidste ulovligheder. Med venlig hilsen���������� |
FOA måtte stævne Ankestyrelsen, før Marit fik sine penge: ”Det skriger til himlen”
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...8e6CfZzMp5jqJU
Efter flere års kamp og en stævning af Ankestyrelsen fra FOA har dagplejer Marit Børve-Jørgensen endelig fået medhold i, at hun har ret til sygedagpenge på grund af sin fibromyalgi, migræne og gigt. En kamp, som FOA kalder et problem for retssikkerheden, og som har kostet mere end økonomiske kvaler for familien. ”Jeg er en anden person i dag, end jeg var, da alt det her startede. Det har ændret mig. Og jeg har fuldstændig mistet al tiltro til systemet.” Ordene falder med en rolig, men alvorlig stemme i køkken-alrummet hos 48-årige Marit Børve-Jørgensen og hendes mand Klaus Hansen i hjemmet lidt udenfor Nykøbing Sjælland. De seneste 2,5 år har parret kæmpet for at få omgjort en fejlagtig afgørelse om Marits sygedagpenge, som forsvandt fra den ene dag til den anden, mens hun var sygemeldt fra sit arbejde som dagplejer på grund af sin fibromyalgi, gigt og migræne. Efter flere års tovtrækkeri mellem Odsherred Kommune, FOA og Ankestyrelsen har Marit endelig fået de penge, hun var berettiget. Men forløbet har ikke været konsekvensfrit. Enden på arbejdslivet I 10 år dannede parrets røde træhus rammen om en dagpleje, som Marit drev 48 timer om ugen. Selvom hun var plaget af søvnløshed på grund af smerter i hele kroppen fra fibromyalgien, bed hun det i sig og gjorde alt, hvad hun kunne for at give børnene en tryg hverdag. Men med op til 14 dages migræne oveni hver måned, hvor Marit skulle have Klaus’ hjælp til dagplejebørnene, måtte hun se virkeligheden i øjnene. ”Jeg ringede og sygemeldte mig og sagde, at jeg ikke ved, hvornår og om jeg kommer tilbage.” ”Det var godt nok hårdt lige pludselig at erkende, at det er slut nu. At det her var enden på mit arbejdsliv,” siger Marit. Fem uger efter blev hun fyret. ’Du ser ikke syg ud’ Straks startede jobcentermøllen og en behandling, som Marit beskriver som både grim, uværdighed og etisk og moralsk forkert. Hun gik til adskillige afklaringsmøder, til forskellige erhvervspsykologer, mødte et hav af sagsbehandlere, der blev skiftet ud igen og igen. Samtidig fik hun behandling på smertecenteret, hvor lægen ikke kunne forstå, hvordan hun havde holdt ud at arbejde så længe med sine smerter. Men Marits diagnoser gav sagsbehandlerne ikke meget for. ’Du ser jo ikke syg ud,’ fik hun at vide på kommunen. ”Skal jeg møde op i nattøj uden mascara eller hvad? Jeg har jo lægeerklæring på min sygdom, men den ville de ikke se,” siger Marit. Livet gik i stå Den 10. februar 2021 var Marit til endnu et møde med en sagsbehandler på kommunen, som lod hende vide, at fordi hun stadig var uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom, kunne sygedagpengene forlænges i op til 67 uger. Men 13 dage senere, den 23. februar, fik Marit et brev i sin e-Boks. ”De stoppede mine sygedagpenge, skrev de. Jeg havde ingenting hørt i mellemtiden. Ingenting. Det kom simpelthen som et chok. Jeg tudbrølede og følte, at mit liv gik i stå,” siger Marit, som ellers stod til at skulle i en afklaringspraktik i en børnehave. På grund af familiens økonomiske situation var hun ikke berettiget kontanthjælp, og familien på fire måtte derfor leve på Klaus’ indkomst og på forskudsarv fra Marits mor. Klaus fortæller: ”Det var nedbrydende og uværdigt ikke selv at kunne skabe sit eget økonomiske fundament. Og som far og mand kunne jeg ikke passe på min familie. Det fik mig til at bryde fuldstændig sammen. Jeg fik en depression, var sygemeldt i otte måneder og måtte droppe mit job. Det har haft konsekvenser hele vejen rundt. Ikke bare for mig, men også for vores børn.” En retssag Med hjælp fra FOAs afdeling i Holbæk ankede Marit afgørelsen. Uden held. Ankestyrelsen gav kommunen medhold i, at Marit ikke havde ret til sygedagpenge. ”Men det kunne jeg simpelthen ikke acceptere. Så jeg tog sagen i egen hånd,” siger Marit. Marit kontaktede flere advokater og derefter igen FOAs lokalafdeling i Holbæk, som sendte sagen til vurdering ved socialjurist og socialpolitisk konsulent Anette Hindsberg i FOAs forbundshus. Herfra tog det fart. Anette Hindsberg vurderede, at Ankestyrelsens afgørelse ikke var korrekt og anmodede derfor om genoptagelse. Det afslog styrelsen. Men sagen var så principiel, at der var grundlag for en stævning, mente Anette Hindsberg, så hun tog kontakt videre til FOAs advokat, Anders Bang Mønster Hansen. Sirligt begrundet i et 23 sider langt dokument stævnede han Ankestyrelsen. FOA ville hive Ankestyrelsen i retten med påstand om, at styrelsens afgørelse i Marits sag var ugyldig, fordi vurderingen var sket i strid med loven og på et mangelfuldt grundlag uden de fornødne lægefaglige oplysninger. Et uventet opkald Og så skete der noget uventet. 10 dage før fristen udløb, ringede Marits telefon med Anders Bang Mønster Hansen i røret. Ankestyrelsen havde genoptaget sagen og givet Marit medhold med tilbagevirkende kraft. Hendes sygedagpenge havde hun haft ret til hele tiden, og hun stod til at skulle have cirka 300.000 kroner tilbage før skat. ”Jeg troede ikke mine egne ører, da han ringede. Verden stod lige stille et øjeblik. Jeg blev rigtig, rigtig glad og takkede ham en million gange,” siger Marit. Alligevel er der noget, der nager familien. ”Når der kommer en advokat ind over og stævner Ankestyrelsen, så erkender de blankt. Men man kan ikke lade være at tænke, at det har været bevidst, og at de har tænkt, at de kunne slippe for at betale. Det skriger til himlen,” siger Klaus, og Marit stemmer i. De er begge enige i, at der må sidde andre derude, som er blevet fejlagtigt behandlet, men som ikke har stædigheden og muligheden for at kæmpe imod. Blandt andet derfor har Marit og Klaus fået lovning på et møde med chefen for jobcenteret i Odsherred Kommune. ”Jeg vil gerne kigge ham i øjnene. Så skal han se, at der sidder to forholdsvis normale mennesker, og hvad det gør ved os at have været igennem sådan et forløb,” siger Marit. FOA: Et problem for retssikkerheden Maria Klingsholm, forbundssekretær i FOA, kalder Marits sag for problematisk for retssikkerheden. ”Ankestyrelsen er jo den ypperste instans, som sikrer retssikkerheden for borgerne ved at tjekke, om de afgørelser, kommunerne træffer, er rigtige. Det er både skørt og enormt bekymrende, at vi skal ud i en stævning,” siger hun. ”Det virkelig skræmmende er jo, at det ikke er alle, der har en fagforening i ryggen. Hvad med deres retssikkerhed? Derfor er en sag som denne virkelig, virkelig bekymrende og problematisk,” siger Maria Klingsholm. Glad for fleksjob I dag har Marit Børve-Jørgensen og Klaus Hansen fået ro på i det røde træhus. Så meget ro på, som man nu kan, når man stadig slikker sine sår ovenpå flere års turbulens. Klaus er kommet tilbage fra sin sygemelding og har fået nyt job i en svømmehal. Marit er blevet tilkendt fleksjob. Fem timer om ugen, 2,5 time ad gangen bruger hun på et vandrehjem og kursuscenter, hvor hun vander blomster og reder senge. ”Jeg er meget, meget glad for at være der og vil rigtig gerne afsted. Men det er meget hårdt. Både fysisk og mentalt. For mig føles de timer som en hel arbejdsdag,” siger Marit. Måske vil hun om nogle år søge om førtidspension, men det ved hun ikke endnu. Hun og Klaus er stadig ved at få en hverdag på plads med en ny virkelighed, som de skal navigere i ovenpå sagen. ”Selvom jeg har været sygemeldt, har jeg jo ikke haft ro på, fordi sagen altid har rumsteret. Og selvom det hele endte retfærdigt, er jeg stadig meget syg, og jeg bliver jo ikke rask. Men nu skal vi videre og nyde vores liv med vores børn og venner,” siger Marit. Ankestyrelsen: Ændrer, når det er nødvendigt Leder for Jobrehabiliteringssporet i Odsherred Kommune, Christoffer Møller Jensen, ønsker ikke at kommentere på enkeltsager, men skriver via mail, at Odsherred Kommune generelt bestræber sig på, at ’give alle borgere en meningsfuld og værdig sagsbehandling’. Ankestyrelsen kommenterer heller ikke på enkeltsager, men via mail skriver presseenheden: ”Ankestyrelsens vurdering af oplysningerne i sagen bør som udgangspunkt være ens, uanset om Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen for første gang, ser på sagen igen efter en indsigelse, eller efter at have modtaget en stævning. Der er dog eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen har ændret afgørelsen, efter der er gjort indsigelse, eller efter at have modtaget en stævning, fordi man – efter at have set på sagen igen – vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt.” ”Både i sager med nye oplysninger og sager med samme faktuelle grundlag som ved Ankestyrelsens første behandling af klagen, er det afgørende for Ankestyrelsen at træffe den rigtige afgørelse, også selvom det betyder, at vi nogle gange må ændre vores egen tidligere vurdering af sagen,” skriver styrelsen via mail. Tidslinje August 2020: Marit Børve-Jørgensen sygemelder sig fra sit job som dagplejer. September 2020: Marit opsiges fra sit job med fratrædelse 31. marts 2021. Februar 2021: Odsherred Kommune stopper Marits sygedagpenge fra april. Maj 2021: Ankestyrelsen giver kommunen medhold i fratagelsen af Marits sygedagpenge, efter FOA har klaget. Juni 2021: FOA anmoder om genoptagelse af Marits sag, men får afslag. August 2022: Marit får tilkendt fleksjob. November 2022: FOA stævner Ankestyrelsen, som giver Marit medhold i, at hun havde ret til sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Januar 2023: Marit begynder i fleksjob. Hilsen Peter :evil: |
Sanktionering af ledige sejler
I dag har flere kommuner ikke bare en overdreven stram, men også fejlbehæftet praksis for sanktionering af de mest udsatte. Konsekvensen er, at en del uretmæssigt mister deres ydelse
Ankestyrelsen har for nylig offentliggjort en undersøgelse af kommunernes sanktionspraksis, og i intet mindre end 85 procent af sagerne ville Ankestyrelsen ændre kommunens afgørelse, hvis den blev behandlet som en klagesag. 85%:mad: Der er bare for meget der sejler i de kommunale farvande, hvis bare Ankestyrelsen var og er deres opgave voksen - Ankestyrelsen er den myndighed der skal holde kommunerne i ørerne - så kunne Ankestyrelsen med sanktioner overfor kommunerne hurtig bringe kommunerne på ret kurs |
Ankestyrelsens beslutning om tvangsfjernelse er sat ud af kraft.
Tvangsfjernelser.
https://jv.dk/esbjerg/retten-har-tal...jSkxHEYZdCc4U8 Retten har talt - hold fingrene fra Smilla: Nu kan 17-årig pige på flugt endelig komme hjem til sin mor Retten i Esbjerg er skredet ind i sagen om den tvangsfjernede, 17-årige Smilla Lindholdt, der gik under jorden for tre uger siden. Ankestyrelsens beslutning om tvangsfjernelse er sat ud af kraft. Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen stævnet igen..... Humanrise
Humanrise oplyser:
https://www.facebook.com/photo?fbid=...86921710565762 ""KASPER ER DIAGNOSTISERET MED SKITZOFRENI - KOMMUNEN STOPPEDE UDBETALINGEN AF SYGEDAGPENGE I dag har jeg brugt tid sammen med Kasper. Han er diagnostiseret med skitzofreni og modtog indtil januar i år sygedagpenge. Et forsørgelsesgrundlag som Mariagerfjord Kommune bragte til ophør ved bl.a. at påberåbe sig frikommuneforsøget. Et forsøg, hvor kommunen har mere “frie tøjler” i sagsprocesser. På sagen forelå et ikke aktuelt notat fra psykiatrien - og det var groft sagt det. Hverken praktiserende læge, uddannelsesinstitutionen eller den aktuelle behandlingsafdeling i psykiatrien blev anmodet om nye væsentlige oplysninger forud for stop af sygedagpenge. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og var dermed enig med Mariagerfjord Kommune i deres afgørelse om ophør af sygedagpengene og visitering til et ressourceforløb. Også selvom det var sygdomsforværrende og med øget risiko for selvmord. Vi går langt for at forhandle sager i regi HumanRise. Jeg har dog også måtte erkende, at forhandling i det administrative system ikke altid er tilstrækkeligt - Det er Kaspers sag et trist eksempel på. Derfor er jeg blevet tilknyttet TVC Advokatfirma, hvorfra jeg kan sikre sygdomsramte en såkaldt ultimativ prøvelse ved domstolene. Åbenbart nødvendigt anno 2023. Jeg har nu stævnet Ankestyrelsen i Kaspers sag. Vi har brug for domstolens vurdering af om en kommune kan underbelyse en sag og træffe bebyrdende afgørelser ved at påberåbe sig frikommuneforsøget. I så fald må det overvejes, hvor “frie tøjler” kommunerne skal have, når det gælder sygdomsramtes retssikkerhed i bebyrdende afgørelsessager. Sagen her kan meget vel få principiel betydning. Kasper er flyttet til Randers og i dag var vi til et møde med jobcentret. Den nye kommune finder i modsætning til den tidligere grundlag for at sikre det fulde dokumentationsgrundlag. Kasper kan nu koncentrere sig om sin livsnødvendige behandling i psykiatrien med fokus på at undgå forværring og psykoser. Imens afventer vi en afgørelse om et mere permanent forsørgelsesgrundlag. Der må være grænser for hvad svært syge skal kunne tåle i mødet med systemet! - Louise Schelde Frederiksen" TAK til Humanrrise. Min besvarelse til orientering: TAK HumanRise Til orientering: i "går" kunne patienter med personlighedsforstyrrelser skitzofreni IKKE tilkendes førtidspension, med revision efter 2 - 3 - 5 år. Man erkendte diagnosen, som alvorlig og som "Forudsigelig" og dermed forbud imod førtidspension, med revision. Der findes ikke midlertidig førtidspension. Men,............ Ankestyrelsen sidder i dag sammen med den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening i Ankestyrelsens "Dialogforum" for dialog FØR nye Principafgørelser udsendes, som den øverste myndighed. LÆS denne tråd og få indtryk af, hvad der foregår med nogle af vores hårdt ramte borgere, med psykiske diagnoser: https://www.k10.dk/showpost.php?p=375099&postcount=15 Lad retfærdigheden og fornuften sejre. Med venlig hilsen:evil: Bilag Humanrise https://humanrise.dk Bekendtgørelse af lov om frikommuner "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/831 |
Ankestyrelsen vs Trustpilot 1,4
https://dk.trustpilot.com/submitted/...9-941d7eb421f3
https://dk.trustpilot.com/review/ast...C52EPCB-_wsFc0 Ankestyrelsen Tilføj foto Din anmeldelse venter på at blive offentliggjort.Vis mere Peter Hansen 20 anmeldelser DK Bedømt til 1 ud af 5 stjerner LæsTillid til Ankestyrelsen mangler totalt… Ankestyrelsen har ikke brugt deres sanktioneret, dagbøder etc siden 2013 Ankestyrelsen sidder i dag sammen med den 100% private interesseforening KL Kommunernes Landsforening når nye Principafgørelser skal drøftes Ankestyrelsen er indklaget for Ombudsmanden pga deres adfærd Dato for oplevelse: 17. november 2023 Hilsen Peter :mad: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:19. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension