K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Tabt arbejdsevne forsikring. Lovgivning. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29679)

ZikZak 26-03-2014 09:26

Tabt arbejdsevne forsikring. Lovgivning.
 
Hej.

Jeg har hørt om andre der har ventet længe på en afgørelse, og dermed udbetaling, af deres forsikring i mod tabt arbejdsevne.

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på §24 i Forsikringsaftaleloven.
hvor der står at forsikringsselskabet har en handlingstid på 14 dage efter det tidspunkt, hvor det har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan tage stilling til sit ansvar og erstatningens størrelse. Det er alene mangel på faktiske oplysninger, der kan udskyde selskabets betalingspligt, f.eks. hvis der er behov for supplerende oplysninger fra sikrede eller for sagkyndige udtalelser.
Som beskrevet i lovens stk 2 påløber der temmelig høje renter fra den dag hvor 14. dagsfristen udløber - dette kræver dog at man gør krav på udbetalingen efter §24.

Lovteksten:

§ 24. Forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at selskabet i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt overensstemmende med reglerne i 1ste punktum.

Stk. 2. Beløbet skal af selskabet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i 1. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.

Stk. 3. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at forfaldstiden skal være afhængig af nogen beslutning af selskabet eller deraf, at dette ved dom er tilpligtet at betale.


Hele loven findes her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=1934


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:27.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension