K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Ny bruger mangler hjælp til økonomisk overblik (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7216)

Chenowith 23-01-2009 14:51

Ny bruger mangler hjælp til økonomisk overblik
 
Hej

Jeg fik i sommers diagnosen bipolar affektiv lidelse, type 2 og har siden dengang været på kontanthjælp. Inden det var jeg på sygedagpenge med en formodet tilbagevendende depression. Desværre faldt min diagnose sammen med, at jeg ikke længere havde ret til sygedagpenge. Det har efterladt mig i en situation, hvor jeg ikke kan forsørge mig selv.

Efter mine faste udgifter er dækket har jeg mindre end 150 kr til resten af måneden, som skal dække alt (incl. mad og behandling)
Det kan naturligvis ikke lade sig gøre og nu er jeg nået enden for hvad jeg kan holde til. Jeg har tabt 25+ kilo siden i sommers, mine negle er bløde og mit hår er så småt begyndt at falde af. Jeg er med andre ord i et slemt vitamin og mineralunderskud, da jeg ikke får tilstrækkelig kost.

Kommunen har i dag ladet mig vide, at der ikke er mere at gøre. Jeg er ikke kvalificeret til nogen anden/yderligere form for støtte siger de. Den eneste anden økonomiske støtte jeg modtager, udover kontanthjælpen, er min boligsikring og så har jeg søgt om §34 støtte (særlig støtte/ydelse), men kan ikke modtage den, da jeg ikke kan flytte til noget billigere at bo i, som desværre er et krav for at modtage støtten.
Hverken kommunen eller banken vil låne mig til et nyt depositum og leje af varevogn, så jeg kan flytte. Derfor kan jeg ikke få mere støtte... Og alt det er på trods af, at jeg har mindre end 30.000 kr i gæld i banken og ingen gæld til kommunen.

Mit spørgsmål er derfor; hvad pokker gør jeg? Jeg kan ikke forsørge mig selv længere og eftersom både min behandling og en regelmæssig kost ikke har været mulig, er der ingen chance for at jeg kan varetage et job på nuværende tidspunkt. Finder der andre former for støtte eller skal jeg virkelig til at flytte hjem til min mor i en alder af 27 år? Det løser jo desuden ikke noget på sigt.

Jeg skriver og spørger jer herinde, da jeg fik anbefalet siden inde på bipolarforummet, håber I kan hjælpe.

Neurosmølf 23-01-2009 15:09

Hej Chenowith og Velkommen til K10

Gå til din læge, og sørg for at få behandlet din underernæring, da Du er efterladt i hjælpeløs tilstand af kommunen, så må han indlægge Dig og skrive et brev til kommunen om svigt fra deres side. Da Du er efterladt ubemidlet af kommunen ( du har formodentligt givet sagsbehandleren et budgetoverblik over din økonomi og mangel på midler, der er jo trangsbestemte ydelser de skal kunne give ? ) vil jeg mene Du evt. kan blive indlagt indtil Du ikke kan vurderes som underernæret. Tabe hår, negle der bliver bløde er jo tegn på underernæring, blødende gummer og løse tænder kommer snart efter og så er det en behandling for skørbug Du har brug for.
Gør det Du kan,gå til lægen. Lægen er forpligtet af lægeloven til at hjælpe Dig når du er så truet at svækkelse fysisk, husk det
Kontakt evt. SIND ( landsforening for psykisk syge ) og få hjælp evt. fra bisidder og få et møde med sagsbehandleren igen om en løsning på din situation.
Mislykkes det altsammen, må Du tage på ferie hos din mor, indtil din ernæringstilstand er blevet lidt bedre.
Klag så til borgmesteren over svigt i sagsbehandling.

mvh Nøvsen

Stella 23-01-2009 15:18

...skynd dig at gå ned til din læge og meld dig syg og forklar det hele din læge skal sende en lægeerklæring til kommunen så de kan forstå at du er syg du har altså ret til at søge pension selv...drøft med din læge hvilken hjælp du skal have og behandling skal du have under alle under alle omstændigheder bliv undersøgt af din læge .:kram::kram:

Ellers enig med nøvsen..

selvfølgelig er der mere at gøre tro ikke på kommunen og sørg for at blive undersøgt og hjulpet af din læge ...

Risa 24-01-2009 15:13

Chenowith, jeg hiver lige dit indlæg frem igen. Jeg har desværre ikke nogle forslag til dig andet end, at du skal skynde dig at anke kommunens afslag om hjælp til flytning eller udbetaling af §34. Du skal da have penge at leve for! Jeg synes det er frygteligt, at du er havnet i den situation - og at det kan ske i dagens Danmark SELV med den regering, vi har... Måske andre har flere ideer til, hvad du kan gøre?

Mange knus :kram:

Hejdien 24-01-2009 16:12

Chenowith lyder vildt at det kan ske i dagens Danmark og dog tvivler man ikke har selv en nevø som sidder i samme situation han er dog ikke helt underenæret endnu , da min bror og svigerinde sørger for at han får mad , dog spiser han det ikke altid (han er psykisk syg )

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at kommunen har givet dig afslag på en flytning , hvordan kan de det ? normalt er der mulighed for at flytte med hjælp af boligindskudslån og det kan man først give afslag på i det øjeblik der ligger et lejlighedstilbud ..

Som reglen får man det bevilliget hvis der er mulighed for at bedre ens økonomi , jeg har selv sådan et og fik afslag på det, da jeg Kun kunne spare 1000 om måneden , men der var ingen ankevejledning med , da jeg bad om det fik jeg lånet ...

Har de undersøgt alle muligheder for dig og har du det på skrift ?

det vil sige har de søgt om det som enkeltydelse § 81 der er også mulighed efter § 82 du skal søge alle ting enkeltvis og de skal så give afslag med begrundelse og ankevejledning ..

Hvis du feks ikke har penge til mad osv , og du kan dokumentere at du er fejlenæret pga dette så burde det tale meget i dit favør ..

Hvis jeg var dig så ville jeg sætte en dagsorden for hvad der nu skal ske , jeg kender ikke så meget til bipolar men læste lidt om det og syntes da bestemt at det er uansvarligt hvis kommunen bare mener at det er i orden at lade dig rende og passe dig selv , men ved godt at det kan være svært at takle kommune samtidig med at man prøver alt hvad remmer og tøj kan at holde fast i bare et minimum af eksistens ...

Men her er lige et par ting du kan gøre ...

1 søg aktindsigt og sikker dig at der ligger papir på din lidelse du kan finde en aktindsigts erklæring her http://www.k10.dk/media/aktindsigt.html

2 jeg formoder at der er lavet ressourceprofil på dig er den opdateret efter du er kommet på kontanthjælp ?

3 Skriv et brev til din sagsbehandler om at du gerne vil have bekræftiget at der er søgt i alle love og paragraffer efter hjælp til dig , sådan at du kan få mad på bordet og hjælp til en billigere leje og bed om at du får afslag på div hjælpe paragraffer MED ANKEVEJLEDNING

4 skriv et brev til din borgmester , kopier evt det du har skrevet her i tråden og skriv og spørg borgmesteren om han finder det som en ok behandling af borgene


5 du skriver at du kun har 150 kr når regningerne er betalt, jeg bliver nød til at høre dig om du har udgifter ud over de nødvendige , det vil sige ting på afbetaling osv .. banklån samt div ..

for har du det ja så kan kommunen forlange at du bare stopper med at betale for dem ...

Og som smølfen skriver .. kontakt SIND og se om ikke de kan hjælp dig http://www.sind.dk/

Og skriv igen her så må vi kigge på det, noget må der kunne gøres frem for alt skal du have gang i din sag ved kommunen evt ved at søge en § 17 hvis ikke de kan ruskes på andre måder

Kig lige her engang http://www.sind.dk/raadgivninger.6 der er anonym rådgivning i de forskellige kredes måske det var en god ide at ringe til dem ...

Chenowith 24-01-2009 20:14

Tak til alle for jeres svar.

Der er venlige sjæle, der har tilbudt mig deres hjælp (i mit nærmiljø), så nu lader jeg den sgu lige hvile i nogle dage, så jeg kan få en smule fred. Efter det vil jeg prøve nogle af de ting I har skrevet om herinde.

Der var en der spurgte om hvorvidt jeg havde lån osv. Jeg har et mindre lån, jeg betaler af på, men jeg vil ikke stoppe betalingen, da det bare ville få mit lille lån (med stor rente) til at blive en helt ny slags hovedpine. Det er simpelthen økonomisk selvmord at droppe det afdrag, men det har kommunen nu heller ikke været inde på.

Resten af mine ting er i orden og kører som det skal (ressourceprofil mm.)

Som sagt tager jeg lige en slapper i et par dage og så tager jeg mine sagsbehandlere og kontakpersoner fra en ende af... igen.

Tak for det.

Ninja 24-01-2009 20:41

Der er også visse former for lån, hvor de er flinke, og er villige til at holde inde med afdragene indtil du er kommet til hægterne igen - der er uden betyning for rentestigning. Jeg har flere lån som jeg har fået pause på i 6mdr - så genoptager jeg dem bare, når og hvis, min situation skulle blive bedre....

Det er bare et tip, og kan være med til at liiige give et pusterum.

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension