psykisk-syge-bør ikke parkeres på førtidspension
 

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/...n.html?forside
der kommer den ene påstand efter den anden

Men angst er ikke en kronisk lidelse, og derfor undrer det overlæge Lene Eplov fra Psykiatrisk Center i København, at så mange med psykiske lidelser får tilkendt førtidspension.

sjovt min angst type har jeg lige fået papir på er varig

men det lyder jo godt, har bare et spørgsmål, hvornår bliver jeg så rask?

godt man så har 8 andre ting, som jeg har kæmpet for og fået papir på igennem 10 år
og fået udelukket alle behandlingsmuligheder på

men de er vel heller ikke varig, når der kommer en ny førtidspensions ordning
eller bliver der slet og ret overhovedet nogen ordning

Mette Frederiksen var heldigvis forsigtig i sine udtalelser på nyhederne omkring ftp. Hun hentydede til at unge i starten af tyverne ikke burde "parkeres" på pension, men ikke en lyd over dem over tyve eller ham Nokia chefen vi så i indslaget.

Jeg tror at regeringen har hænderne fuld med sdp. loven, så lad os nu se hvad der sker omkring ftp. og hvornår det sker, for så er der godt nok meget der skal ændres mht. varige lidelser, behandlingsmuligheder osv.

Underligt at det kommer bag på dem at psykiske lidelser på ftp. er steget med 23 %, når man ser hvilket pres der har været på arbejdsmarkedet og i sdp. systemet hvor folk smides ud i et væk.

Gad vide om hun kan finde hoved og hale i det hende MF.?

Hmm, jeg så indslaget med Mette Frederiksen, og jeg synes det lød super godt, så måske hører vi det talte forskelligt...

Det der sprang MIG i ørerne var sætninger som ''vi skal fortsat tilbyde førtidspension til de sygeste'' og ''der er syge i Danmark som IKKE kan blive selvforsørgende og som ér meget psykisk syge og fysisk nedslidte, og hvor vi må drage omsorg for dem, og give dem et godt forsørgelses grundlag''.....

Jeg er også enig med hende i, at det er sørgeligt at unge mennesker får tilkendt en førtidspension i stedet for hjælp - jeg har jo selv stået i situationen og endte med at blive enormt bitter på systemet der tilbød mig førtidspension i stedet for hjælp.

Det endte så med førtidspensionen, men der havde jeg så også ventet på hjælpen i mere end 21 år - og den kom aldrig.

Kan godt mærke jeg er bitter endnu.

Det lyder jo fantastisk, at arbejdsmarkedet fremover skal være mere rummeligt og at folk med lidelser der pt ville medføre "parkering" på ftp nu skal have de hjælpemidler der skal til og der skal indrettes arbejdspladser der er så skånsomme, at de også kan fungere på arbejdsmarkedet.

Desværre synes jeg bare det ser ud til, at det er lysår fra ide til praksis! Som arbejdsmarkedet ser ud pt, hvor de fleksjobbere der allerede er, kun sjældent kan finde job selvom de er relativt velfungerende og har overkommelige skånebehov, hvordan pokker skal de så kunne lade sig gøre, med personer der i dag ville få en ftp?!

Kan kun være FULDSTÆNDIG ENIG, Håber!!

Også jeg undrer mig stadig, hvor hjælpen skal komme fra....og alle de dejlige skånejobs med hjælpemidler, rummelighed og accept af fysisk/psykisk ustabile mennesker.
For der skal jo også være plads til langtidssygemeldinger mm.

Tænker også, at HJÆLP er fantastisk, men hvis ''hjælpen'' går over i reel menneskejagt, så står jeg af. Og med mit kendskab til systemet og deres ''hjælp'' så ejer det hverken penge, ressourcer eller kompetencer til at tilbyde kvalificeret hjælp.

Og så bliver det en katastrofe for en masse syge mennesker i stedet!

;) Jeg er bare glad for at jeg har været handicappet hele mit liv :D
når der skal ser på ftp igen.Jeg synes det er helt fint at de ser på ftp en i mellem.

Vej86, jeg kan sagtens forstå at du som fysisk syg, synes det er fint man genoptager sagen efter x-antal år, men det er anderledes for psykisk syge, som måske har nogle perioder der er bedre end andre, og hvor måske en ftp vil give dem den ro der skal til for at de får bare lidt livskvalitet, men hvor de ville falde direkte tilbage i h......, hvis de igen skulle vurderes pga. forventningspresset og usikkerheden - og selve udsigten til at blive vurderet igen, vil i det hele taget kunne være til stor belastning for den psykisk syge, fordi det indirekte stresser os, med forværring eller i hvert fald ikke med forbedring, til følge.

Så det er ret komplekst for psykisk syge, i hvert fald os der har en tungere lidelse, men sikkert også for angstramte, ptsd'ere osv.

Det er derfor man skal passe så meget på. Det er i hvert fald sådan jeg selv har det, selvom jeg prøver at lade være med at lade mig gå på af det, men jeg er utroligt følsom overfor de mindste ting og det sætter sig simpelthen i mig som smerter, angst, psykoser osv. Det er ikke spor sjov, hverken for mig eller min familie. :(

Hm... Nu har vi lige diskuteret ureparerbare "sen-skader" ved psykisk sygdom i en anden tråd. Gad vide, om de også regner med, de går væk, når den psykiske sygdom er væk...?

Og nej, det rummelige arbejdsmarked og accepten findes ikke. Har selv fået at vide, "at sådan har alle det jo. Tag dig nu bare sammen"...:mad: Så kunne det tænkes, at så mange pludseligt får ftp pga psykiske problemer, fordi det i virkeligheden ikke er OS, der er noget galt med, men ARBEJDSMARKEDET, der er blevet så firkantet og krævende, at der ikke er plads til forskellighed og sårbarhed...? Hvordan mon politikerne og arbejdsmarkedes parter vil kringle dén...? Hvis de vil...?:mad:

Tror Risa, det er samfundet generelt der er problemet. Psykisk sygdom er nærmest eksploderet - det er stress og travlhed også! Der kræves mere af folk på en arbejdsplads i dag, der er mange om buddet, de kan vælge og vrage.
Og så er der altså en række mennesker mig selv inkl, der ikke kan klare travlhed, forandringer i hverdagen oa, som jeg bliver frygtelig syg af.
Og verden i dag går hurtig, der sker en masse, der er udvikling på alle fronter, en masse informationer at bearbejde, menneskemylder, kæmpe storcentre og en eller anden ligegyldig renden frem og tilbage, som jeg ikke fatter en meter af.....

Jeg kræver ro, stilhed, rutiner, regelmæssighed, få mennesker af gangen, mindre cirkler, fordybelse...

Jeg TROR (jeg ved det ikke!) at psykisk sygdom er et symptom på det samfund vi lever i, det går alt alt for stærkt derude......er man lidt følsom og modtagelig overfor de ydre påvirkninger, så bukker man under før eller siden.

Min søn på 19's aktivitetsniveau kan få mig til at tabe vejret, med studier, nattearbejde, træning, venner, fester, opdateringer på facebook så alle er med, tidligt op og næsten aldrig i seng.......pyha. Jeg bliver stresset bare ved at iagttage!!!!