K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Et godt link! (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=25)
-   -   Den sidste arbejdsreserve (https://www.k10.dk/showthread.php?t=6296)

zuza 24-10-2008 12:01

Den sidste arbejdsreserve
 
Jeg kan virkelig anbefale alle at læse denne flotte beskrivelse af, hvordan man afklarer borgeres arbejdsevne... særligt deprimerede.

Beskrivelsen rammer plet og viser netop, hvad alle her på siden oplever/har oplevet.

Her er en smagsprøve:

Citat:

Depression lister sig ind i sjælen som en stille gift og kan udvikle sig i en ganske alvorlig retning. En svær depression fører i 15-25 procent af tilfældene til selvmord, og på WHO’s statistik over graden af social belastning ved sygdomme ligger depression på sjettepladsen – lige over skizofreni og på linje med blindhed. Det er ikke, fordi jeg vil male fanden på væggen mere, end han allerede er, men for at understrege, hvor vigtigt det er, at man får den rette behandling i tide og :eek:

På afklaringskurset var jeg ved at blive overbebyrdet:eek:. Jeg kunne ikke rumme undervisningen: Stresshåndtering, Ernæring, Transaktionsanalyse, Identitet og Roller, Krop og Sind, Arbejdsmarkedværksted, Livsbuer, Kommunikation, Den Gode Arbejdsplads, Ego-Gram Profiler, Personlige Grænser m.m. Det var hårdt, fordi min hjerne allerede var lukket ned på grund af overbelastning. I hvert fald holdt jeg op med at bruge min sparsomme energi på at forsøge at følge med, og jeg begyndte at forlade lokalet, når jeg blev stresset. Dette blev dog yderst pinligt for mig – med det resultat, at min psykiske feber steg og mit selvværd faldt.
http://politiken.dk/debat/kroniker/article587542.ece

:kram:

buster 24-10-2008 14:50

:( ak ja, så sandt så sandt.

PS: kan jeg iøvrigt på en eller anden måde kopiere billedet af HR CHF ind på siden her eller?

Hm, overvejer også -hvis det kan lade sig gøre- at forstørre det op og placere diverse steder hvor jeg synes det kan give stof til eftertanke!

Vim 24-10-2008 15:29

Buster :kram::kram:- bare en tanke:
Kan du huske billedet på Grisehandlerens das i Matador?

oldgart 24-10-2008 16:10

ja undskyld, men så mener du vel ikke stof til eftertanke,men papir til eftertørring? - om ikke andet kommer det ene r***** da i godt selvskab :p

buster 24-10-2008 20:19

ti hi, nu skal den her tråd jo ikke stjæles, til det bare sjov men kan altså ikke lade være med at fortælle dig, vim:

VI FÅR PLADSMANGEL PÅ LO...BR.... FOR DER HÆNGER VORES TIDLIGERE BORGMESTER ALLEREDE ;):D

-og det er så sandt som det er sagt :)

Huldra 24-10-2008 23:31

jeg har forsøgt at kopiere billedet.
jeg fik stjålet det fra den side der. sat i et worddokument, men fik også gemt det som billede i min billedmappe på min pc..
så har jeg forsøgt at få det ind her i min profil, uden held. ligesom det billede jeg havde før, det kom heller aldrig helt ind på siderne med debatten.. pc nørd kan man ikke kalde mig. beklager...

zuza 30-10-2008 12:23

Nu har Hjorten skrevet et læserbrev til Politiken som svar på Malenes flotte indlæg.

Jeg kan anbefale at læse kommentarerne til Malenes kronik. Der er mange.;)

Men her er Hjortens svar:

Citat:

Claus Hjort Frederiksen: Den syge skal hjælpes i arbejde

Politiken, 30. oktober 2008, 2. sektion side 7 af Claus Hjort Frederiksen


I et læserbrev i Politiken svarer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på en kronik, hvor Malene Lotz, på baggrund af dårlige oplevelser med et aktiveringskursus, advarer mod, at man tvinger deprimerede i arbejde. "(...) ingen har planer om at tvinge depressive i arbejde", skriver Claus Hjort Frederiksen.

Han skriver, at han i en ny aftale med arbejdsmarkedets parter har sikret initiativer, der skal hjælpe den enkelte syge tilbage til en normal arbejdstilværelse. Her "dur tvang ikke", skriver Beskæftigelsesministeren. I samarbejde med kommunen skal man derfor på individuel basis finde frem til, hvad der er bedst for hver enkelt sygemeldt, skriver han :rolleyes: .

http://www.bm.dk/sw1504.asp

:kram:

zuza 06-12-2008 19:13

Løgn om danskeres sygefravær
 
Der er åbenbart "uregelmæssigheder" i danskernes sygefraværsstatistikker.

Danskerne er MINDST syge, når man sammenligner med mange andre lande, men på TRODS af dette, pisker Hjorten syge danskere ud i projekter, som IKKE dokumenter nogen nedsættelse af sygeperioderne.... TVÆRTIMOD!!!

Tage Søndergaard Kristensen kommer med sin mening... utilsløret og direkte.

Tak, til Tage Søndergaard for at tale vores sag.:cool:

Se en smagsprøve her, men lov mig at læse resten. Det er dejligt at læse.;)

Citat:

Beskæftigelsesministeren har i årevis haft et meget stærkt fokus på danskernes sygefravær. Der har været fremlagt talrige rapporter, analyser og planer, og allersenest er der indgået en trepartsaftale, der skal nedbringe sygefraværet med 20%. Aftalen skal nu drøftes med partierne i Folketinget. Forhåbentlig falder denne aftale til jorden. Den er nemlig baseret på usandheder og fejlfortolk*ninger.

Hovedproblemet er, at hele den voldsomme fokusering på sygefravær hviler på den fore*stilling, at fraværet er højt, og at det er stigende. Begge dele er forkert.:eek:

Lad os tage en ting ad gangen. Ministerens store interesse for fraværet hviler på den antagelse, at fraværet er ”for højt”. At der altså er noget at hente ved at bringe det ned. At det danske fravær skulle være ”højt” modsiges helt klart af ministeriets egen rapport om fravær fra april i år. Heraf fremgår det, at det danske fravær i 2004 i gennemsnit lå på cirka 10 dage per år. Til sammenligning var gennemsnittet 25 dage i Sverige, 22 i Norge og 15 i Holland og Finland. Også Frankrig, Belgien og Canada lå højere end Danmark:eek:.

I samme rapport fra ministeriet kan man se en oversigt over fravær af mindst en uges varighed. Her ligger Danmark og Tyskland helt i bund i hele perioden 1996-2006 med et niveau på 1-2%. Holland, Norge og Sverige ligger det meste af perioden på mindst det dobbelte! Så meget for det” høje danske sygefravær”. Vi ligger helt klart lavere end de lande, vi normalt bryder os om at blive sammenlignet med :eek: .
http://www.ft.dk/samling/20081/almde.../54/618749.HTM


Artiklerne, som Søndergaard henviser til, kan læses her:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article542948.ece

Og naturligvis indledningen i denne tråd.

:kram:

zuza 06-12-2008 19:19

SF ønsker, at Hjorten besvarer følgende:

Citat:

Spørgsmål 70

Ministeren bedes kommentere sociolog, dr. med. Tage Søndergaard Kristensens indlæg ”Stop hysteriet om fravær. En kritisk analyse af trepartsaftalen om sygefravær” af 27. oktober 2008, jf. AMU alm. del - bilag 54 særligt med henblik på følgende punkter:



- Sygefraværet i 2004 lå på cirka 10 dage pr. år, mens det i Sverige var 25

dage, Norge 22 dage og 15 dage i Holland og Finland. Også Frankrig, Belgien og Canada lå højere end Danmark.



- Fravær af mindst en uges varighed lå i Danmark og Tyskland i bund med 1-2% i perioden 1996-2006. Holland, Norge og Sverige lå det meste af perioden på mindst det dobbelte.



- Det danske sygefravær har været overraskende stabilt i de sidste 10-20 år. DA’s tal siger knap 10 fraværsdage i 1996 og det samme i 2006.



- Alt i alt er det derfor forkert, når ministeren påstår at sygefraværet er meget højt og stigende.;)



- Mange går ned med stress eller depression på grund af forhold på arbejdspladsen, som f. eks. kan skyldes konflikter i arbejdet. Dårlig ledelse, mobning, vold, chikane, ustandselige reformer og forandringer samt mistillid i form af stadig kontrol, evaluering, dokumentation osv. Det er at føje spot til skade, at den sygemeldte efter fire uger skal til samtale med netop den leder, der burde have forebygget konflikterne eller selv er årsag til, at personen er syg.

- Syge med hjertekarsygdomme eller kræft vil i heldigste fald have gennemgået en operation, men vil ofte være under genoptræning og efterbehandling samtidig med, at de både fysisk og psykisk er udmattede, når jobcentret inden otte ugers fravær kontakter dem. Er det passende at de skal kontaktes, hvordan vil de blive behandlet og vil kommunen også kun få 35% dagpengerefusion fra staten til denne gruppe, hvis de ikke er i delvist arbejde eller aktivering mindst ti timer om ugen?;)



- Arbejdsgiveren kan nægte at tage den syge tilbage i delvist arbejde og kan nægte at udarbejde en fastholdelsesplan. Hvorfor skal arbejdsgiveren ikke forpligtes mht. dette?



- Der er tale om et gigantisk forsøg med syge mennesker, som ingen aner om vil fungere eller ej.;)



- Handlingsplanen mod sygefravær rummer mange detailregler, tidsfrister, blanketter, refusionsregler, kontrolbestemmelser, evalueringer og dokumentationskrav, som øger bureaukratiet voldsomt og som fjerner motivation og arbejdsglæde, både hos de syge og de kommunale jobcenter-medarbejdere. Tage Søndergaard Kristensen finder det meget mystisk, at netop en liberal regering er fadder til planen.



- Handlingsplanen ser bort fra muligheden og perspektiverne i at forbedre arbejdsmiljøet og ser væk fra tillidsrepræsentanternes rolle, sikkerhedsudvalgene, samarbejdssystemet osv.



Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).

Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected]

og til [email protected]



På udvalgets vegne





Knud Kristensen

formand







http://www.ft.dk/samling/20081/almde.../70/618768.HTM


:kram:

Suncil 06-12-2008 19:33

Så må man sq håbe CHF svarer på spørgsmålet.:confused:

Bliver spændende at følge debatten:rolleyes:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:27.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension