Uretfærdig sagbehandling
 

Hej

Jeg startet min førtidspensionsansøgning i maj måned, har så været på arbejdsprøvning og været på erhversafklaring, som jeg BLEV tvunget til, og se om Udd. var en mulighed, begge ting droppet jeg ud/gik efter 1 uge godt og vel.

Nu fandt de så på jeg sku til psykolog, han ga dog os op, han mente jeg var doven og bare for ung til at kunne tage vare på mig selv

Dermed ska det siges jeg har haft en hjernehindebetændelse som gjor jeg blev halvsidelammet i januar 2007, som 17år.
Og i forevejen havde jeg muskelsvind som ikke gjor det bedre i min hverdag dengang.

Så jeg besluttet mig for at søge pension, men hvad er der kommet ud af det? Kommunen finder på at sende mig ud i alt muligt som jeg finder dybt irrelevant for de lytter ik til hvad jeg har at sige eller noget.

Jeg har været på kontanthjælp siden Maj måned 2008, så det er godt og vel 2½ år nu. Det er ved og blive frustrerende at man ikke kan gøre noget eller tage sig til noget med venner eller familien

Jeg bor alene, i egen lejlighed med daglig hjælp fra kommunen.
Men det er sådan set min hjælper som køre sagen sammen med min far, mor og muskelsvindsfonden.
da jeg personligt ikke kan ha overskud til både at skulle klare mig selv dagligt og tage den kamp med kommunen.
Og da træning er en stor priotet i min hverdag finder jeg det mere vigtigt at holde den ved lige. Men min muskelsvind er ved og blive aggresiv er jeg bange for.

I oktober 2010 fandt min sagsbehandler så ud af at jeg slet ik høre til i Jobcenter, efter 1år der, godt gået..
Så jeg kom over I Social&Integration (handicap området) Og de har nu overtaget sagen..Så må jeg se hvad der sker nu.

Håber at du snart kan få en god afslutning=ro på det hele.

Er det det du vil.
Der findes jo muligheder for uddannelse, hvor de rette hensyn bliver taget?

VH Popiae

Ang. Uddannelsen, der prøvet vi følgende løsning:
5timer hver dag på lavt niveau, men det gjorde at jeg blev udtrættet så meget at jeg kom hjem og sov fra kl 14 til næste dag, det gjor jeg i al den tid jeg var der.
Min hjælper mente dermed at det ikke var en mulighed, selvom jeg havde kæmpet i over et år med at komme ind på selve uddannelsen.
Så nogen vil måske kalde det nederlag, men derimod vil jeg sige, at jeg prøvet men det lykkedes bare ik og jeg fik en erfaring rigere med det.

Hej Victorius. Bare lige et spørgsmål. Hvor i landet befinder du dig? Min søn er også på jobcenter, selvom jeg har sagt jeg ikke forstår det, at han ikke er i handicap.... Men det findes åbenbart ikke mere i vores kommune? Det var han nemlig før, men pludselig hørte han til i jobcenter, og det er ikke fordi han har fået det bedre. Jeg håber det bedste for dig. Kh Indiansummer

Lige Pt. befinder jeg mig i Herning, som jeg findes utilfredsstillende dårlige til dette her.
Da de bare smider mig rundt som en klud, hvis du kan forestille dig følelsen..

"Jeg har ikke fejlet....Jeg har bare fundet 10 forskellige måder det ikke virke på"
:kram:

Hvor er det godt. Du lader din mor, far og hjælper køre sagen for dig :kram::kram: Kan ikke sige så mange ord. Det er bare ikke nemt at være ung med behov for hjælp :o som folk ikke kan så. Er selv ung med behov for hjælp.

Man har bare andre behov i en ung alder ang. hjælp fra andre, personligt mener jeg at jeg ikke har brug for hjælp på mange områder, men realiteten er at jeg har brug for det. Måske vil jeg bare ik erkende det? jeg ved det faktisk ik.

Jeg er lidt i vildrede med hvordan jeg ska håndtere alt det her, selvom det er nogle år siden nu, så står jeg alene med mange indebrændte følelser, som jeg ikke aner hvordan jeg ska få sagt til andre, da jeg har fået en vanskelighed med at formulere mig og snakke, ret besværligt som aleneboende;s

Så hvordan jeg ska få kommunen og de andre instanser til og forstå at de næsten blir nød til og give mig den pension pga. at mine muskelsvind som jeg sjovt nok har os, er begyndt og plage mig mere og mere, og der fik jeg en konklusion af en overlæge inde fra Århus Universitets Hospital at det ikke kan blive bedre med det. Men derimod KUN blive værre..

Så har i nogle forslag,måder at takle alle de indebrændte følelser jeg har?

Har du mulighed for at få noget psykologhjølp evt via sygehus.

De har ofte forskellige tilbud, da det selvsagt er velkendt at det kan give problemer med alvorlige kroniske sygdomme?

Du kan også vælge at skrive dig ud af det, evt her, eller via foreningen for muskelsvindfonden eller lign?

Det kommer helt an på, hvordan og hvad der vil hjælpe dig mest.

Men vigtigt at få hul på de føelser.

VH Popiae

er helt enig med popiae
har selv fysisk sygdom som det primære, og mente ikke jeg har nogen psykiske problemer
men har selv været til psykolog og det har været en stor hjælp
der var så meget mener end jeg tænkte over
har i hvertfald lært at det fysiske og det psykiske hænger sammen