K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Angiv din nabo... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393)

phhmw 25-11-2019 08:55

Vordingborg kommune. Kommune fik anonymt tip: Hjertesyg måtte forklare fritidsaktivit
 
https://fagbladet3f.dk/artikel/hjert...VhF2_QFEG6RdsU

På baggrund af en anonym anmeldelse fra en borger og nogle billeder på Facebook blev et medlem af 3F Sydsjælland i august 2019 indkaldt til en samtale på det kommunale jobcenter.

- Der er åbenbart én, der har set sig sur på vores medlem, siger sagsbehandler Søren Kähler, Arbejdsskadegruppen 3F Sydsjælland, om den anonyme anmeldelse.

Under mødet på jobcentret blev den 53-årige 3F’er og familiefar, der kommer fra Bosnien og er tidligere krigsfange, spurgt om, hvordan det gik? Hvad han fik hverdagen til at gå med? Om han gik til foredrag, i biografen og om han så familie og venner?

https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...-er-noedvendig

phhmw
Den PRIVATE interesseorganisations ANSATTE har altid en mening i det offentlige rum. Altid agerer de Kloge-Åger.

Når man forvalter borgernes penge, er der også en forventning om, at man gør det med stor nidkærhed. At man ikke ødsler pengene væk, og at man ikke udbetaler penge til folk, der ikke har ret til dem.

Det er den korte begrundelse for, at alle kommuner fører meget stor kontrol med sociale ydelser - og derfor også reagerer på Facebook-opdateringer og efterser anonyme tips.

Det forklarer Pia Færch, kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi hos Kommunernes Landsforening


Hilsen Peter :evil:

phhmw 12-12-2019 10:35

Socialt bedrageri: Fem ud af seks anonyme tip fører til ingenting
 
https://www.a4nu.dk/artikel/socialt-...ewsletter&nb=1

2018 fik kommunerne over 3.000 anonyme henvendelser om socialt bedrageri, men kun i 16 procent af tilfældene var der noget at komme efter, viser opgørelse fra KL.

Af
Citathistorie fra Fagbladet 3F
En anonym borger skrev i september et brev til Thisted Kommune og var forarget over, at den 47-årige Torben Hedegaard tog fotos i sin fritid, samtidigt med at han var på sygedagpenge.

Og den slags anmeldelser er der mange af.

phhmw

Jo, danskerne har det godt med systemer, som DDR, Stalin og Nazi-tyskland gjorde brug af.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 15-12-2019 10:14

»stikkerlinje«: »Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en«
 
https://www.berlingske.dk/danmark/11...et-til-at-lobe

Der er i øjeblikket 11 sager med tilknytning til den tyrkiske angiverlinje, Berlingske flere gange har skrevet om, i det danske retsvæsen. Tidligere har det været fremme, at tre sager efterforskes.

Politiet, PET og anklagemyndigheden i Danmark behandler netop nu 11 sager med tilknytning til den såkaldte »stikkerlinje« i Tyrkiet, som Berlingske ad flere omgange har beskrevet og dokumenteret.

Linjen gør det blandt andet muligt at angive kritikere og modstandere af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Det fortalte justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd torsdag, hvor han var blevet bedt redegøre for situationen. Justitsministeren kom på det åbne samråd ikke nærmere ind på status i sagerne, eller hvad de 11 sager konkret drejer sig om, men han understregede, at regeringen tog sagerne alvorligt:

»Her er det rettens magt – ikke magtens ret – der bestemmer. Alle borgere i Danmark skal selvfølgelig kunne give deres holdninger offentligt til kende uden at være bange for at blive angivet til andre landes efterretningstjenester,« sagde justitsministeren og fortsatte:

»Alene navnet, »stikkerlinjen«, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på én«.


phhmw

Hvori ligger forskellen i angiveriet?

Danmark vs Tyrkiet?


Hilsen Peter :evil:

phhmw 03-01-2020 23:39

Vi lever i et stikkersamfund - og børn bliver ofre
 
https://ekstrabladet.dk/opinionen/pu...Zz097ykv57iIRA

Tvangsfjernelser optager mig meget som socialrådgiver for nogle af de mest udsatte mødre og børn i Danmark. Tvangsfjernelser har faktisk optaget mig, siden jeg for cirka syv år siden fik øjenene op for en sag, hvor stor set al sund fornuft var ophørt.

Jeg har før været en af dem, der sagde: 'Man tvangsfjerner altså ikke børn i Danmark, uden at der er en alvorlig grund til det'. Men der måtte jeg tro om. Man tvangsfjerner på formodninger, gisninger, mavefornemmelser, elendig forvaltningskultur, normer, økonomisk kassetænkning og stempling af bestemte grupper i samfundet, eksempelvis enlige mødre, forældre, der har siddet eller sidder i fængsel, forældre, der har røget hash eller har drukket alkohol, forældre på offentlig forsørgelse, forældre, der har en psykisk sygdom, forældre, der selv har været anbragt, unge mødre og fædre, forældre med handicappede børn, forældre til børn med skolevægring - og til børn, der generelt mistrives i deres dagstilbud.

Disse forældregrupper er generelt langt mere udsatte i forhold til at få fjernet deres børn.

Vi lever i et stikkersamfund, hvor alle kan anmelde alle – og en børnesag kan begynde hvor som helst og når som helst. Den kan indledes ved, at en voldsramt mor kommer på et krisecenter. Den kan starte ved, at en mor fortæller lidt for meget om sin fortid til en ung og uerfaren sundhedssygeplejerske. Den kan opstå ved, at du som forældre til et handicappet barn ansøger om hjælp i en kommunes børne- og familieafdeling.

Mange vil sige: Hold dig langt væk fra alle de offentlige instanser. Flere og flere med økonomiske midler vælger da også i større og større omfang private jordmødre, private sygeplejersker, private socialrådgivere som jeg selv, når de har brug for hjælp. Der er opstået en generel mistillid til det offentlige, hvor man som forældre er bange for at rette henvendelse, da man godt er klar over risikoen ved netop at 'åbne op' for en sag. Det kan reelt ende med, at ens barn eller børn bliver tvangsfjernet. Og ser man på statistikkerne, tegner der sig et klart billede – Danmark er tvangsfjernelsesivrig. Antallet af børn, der bliver tvangsfjernet, er steget voldsomt fra 80'erne, da jeg var barn, og til nu.

I 1980’erne var tvangsfjernelser nærmest et ukendt fænomen, som kun to pct. af alle anbragte børn oplevede. Men i første kvartal af 2018, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, var der 13.924 anbragte børn, og af dem var 2.646 tvangsfjernede. Det svarer til 19 pct. af alle anbragte børn. Dertil skal det siges, at fordi der står frivillig anbringelse, så betyder det ikke en frivillig anbringelse. Mange forældre oplever det mere som frivillig tvang – altså, hvis du ikke går med til en frivillig anbringelse, så bliver det bare til en tvang.

Det er ikke blot 14.000 børn, der er ramt af at være anbragt – der er til de 14.000 børn også forældre, bedsteforældre og søskende, onkler, mostre, kusiner og fætre. Det er mange hundrede tusind danske familier, der er ramt af disse anbringelser.

Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen har fremlagt de næste fire års anbringelsespolitik: Flere børn skal anbringes. De har endda sat tal på – hele 50.000 flere børn skal anbringes og flere skal tvangsbortadopteres. Chock, siger jeg bare – specielt når man ved, at der er fejl i over 90 procent af de børnesager, som Ankestyrelsen har eftergået i eksempelvis Københavns Kommune i 2018.

Anbringelsesområdet koster samfundet mere end et tocifret millardbeløb om året. Men hvad går de milliarder egentlig til? Går de til børnene, familierne og til at forebygge? Eller går de til at vedligeholde en industri, der kan sammenlignes med en hvilken som helst anden industri, der omsætter penge for en vare – her er varen blot børn, der bliver indsamlet af kommunen?

Staten og kommunerne skal holde nallerne væk fra vores ret til at være forældre. Stat og kommune skal afholde sig fra at begå overgreb mod hunredetusinder familier her i Danmark. Og at S på baggrund af en spinkel og ikke valid undersøgelse af 160 børn i foreningen TUBA, der hjælper børn af alkoholikere, lige pludselig skal bruge dem i et valgspin om, at flere børn skal tvangsfjernes, er usmageligt. At man stiller unge spørgsmålet, 'ville du hellere have været anbragt' til børn, der ikke har en anelse om, hvad det ville sige, og hvad det havde medført, hvis de var blevet anbragt, er lodret forkert.

Der er mange interesser på spil i det her game. Og det er desværre ofte de svageste familier og børn, der bliver ofre i det – de bliver misbrugt af dem, der vil lukrere på børn, der ryger ind i systemet.

Når jeg taler om de her børn, der bliver tvangsfjernet på et alt for løst og fejlagtigt grundlag, da vil jeg med det samme skynde mig at sige, at jeg på ingen vis er imod, at et barn kan blive anbragt udenfor hjemmet ved tvang, hvis barnet er udsat for massivt omsorgssvigt, overgreb, misbrug, vanrøgt mv – men det er slet ikke de sager, vi taler om.

Jeg gad egentlig godt vide, hvor mange børn S har tænkt sig at fjerne og fra hvem. For i Danmark er kulturen jo, at vi drikker alkohol. Hvad med alle de børn, der vokser op nord for København med rige forældre på kokain og alkohol og med filippinske barnepiger, der ikke taler sproget – skal de også tvangsfjernes – hvem er det, vi taler om, Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz.-Theil?

Jeg retter en kritik mod alle de partier, der her i valgkampen ikke retter et eneste blik på dette her område. Det koster samfundet. Det er en af de dyreste poster årligt, men som også rammer og skader mange familier. Det er så tabubelagt, at ingen tør tale om det. Men lad os tale om det – og kom nu med en politisk udmelding. Især savner jeg den fra venstrefløjspartierne, der jo skal danne regering med Socialdemokratiet efter valget, hvis det går som man spår. Så hvordan forholder Enhedslisten, Alternativet og SF sig til at danne regering med en statsminister, der vil være børnenes – når det omfatter, at hun vil fjerne flere børn?

Svar udbedes, tak – også på vegne af de flere hunderede tusinder berørte familier, der skal sætte deres kryds her den 5. juni 2019.


Tak til Puk

Hilsen Peter (y)

phhmw 23-04-2020 07:13

Tid til eftertanke?
 
""Intet går ubemærket hen

Hos politiet får man i øjeblikket henvendelser fra borgere, der vil gøre opmærksom på personer, de har bemærket i deres lokalsamfund. Blandt andet ringer borgere for at anmelde mennesker, de mener bryder den såkaldte forsamlingslov om ikke at samles mere end ti personer i det offentlige rum.""


https://www.berlingske.dk/kultur/dan...saadan-her-saa

Danskernes Facebook-politi udskammer naboen: »Hvis du gør sådan her, så kommer vi efter dig«

Hilsen Peter :evil::confused:

phhmw 09-05-2020 23:48

Tysk TV udråber Danmark til stikkerstat
 
https://www.berlingske.dk/internatio...jNWOxLvHmRPUZo

BERLIN: Danmark har udviklet sig til en stikkerstat, hvor borgerne opfordres til at angive hinanden anonymt for at afsløre socialt bedrageri.

Det er hovedtesen i et indslag i den tyske TV-kanal ZDFs udenrigspolitiske flagskib Auslandsjournal.

Programmet fortæller i sin seneste udsendelse om dansk politi, der med razziaer standser udenlandsk indregistrerede biler for at kontrollere, om den, der sidder bag rattet, måske bor i Danmark. Det lader sig gøre med et par klik på computeren, fortæller reporteren undrende. I Tyskland er CPR-numre ukendt, fordi der er stor modstand mod en samkøring af registre.

Dernæst redegøres der for kommuner, som på deres hjemmesider "opfordrer til stikkeri". Og "danskerne angiver", siges det. Kommunerne modtager "bjerge af anonyme anmeldelser".

Meldt for besøg af eksmand

ZDF har talt med Joy Maria Frederiksen, der præsenteres som en enlig mor til to, der modtager omfattende sociale ydelser. Hun føler sig forfulgt, efter anonyme har anmeldt hende til kommunen, fordi de mener at have set hendes eksmand på besøg. Det er rigtigt, hedder det - han har spist med, når han har hentet børnene, som man har fælles forældremyndighed over.

Frederiksen har nu fået en regning på omkring 100.000 kroner fra kommunen, og de sociale ydelser er indstillet. Det påhviler den anklagede at bevise sin uskyld, fortælles det endnu mere undrende.

Ole Seidling, en medarbejder fra "kontrolafdelingen i Høje-Taastrup Kommune", medgiver, at "det er helt klart, at vi befinder os i en gråzone", men at forholdsreglerne er nødvendige for at hindre svindel. ZDF understreger, at Danmark i snit bruger væsentlig mere til sociale ydelser for hver modtager end Tyskland.


phhmw

Intet er ændret.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 22-06-2020 08:44

Tysk TV udråber Danmark til stikkerstat
 
https://www.berlingske.dk/internatio...GhrgUTnc04Llcs

Danmark sammenlignes med diktaturstaten DDR i et indslag i tysk fjernsyn. - Det er næsten Stasi-lignende tilstande, siger dansk professor.

BERLIN: Danmark har udviklet sig til en stikkerstat, hvor borgerne opfordres til at angive hinanden anonymt for at afsløre socialt bedrageri.

Det er hovedtesen i et indslag i den tyske TV-kanal ZDFs udenrigspolitiske flagskib Auslandsjournal.

Programmet fortæller i sin seneste udsendelse om dansk politi, der med razziaer standser udenlandsk indregistrerede biler for at kontrollere, om den, der sidder bag rattet, måske bor i Danmark. Det lader sig gøre med et par klik på computeren, fortæller reporteren undrende. I Tyskland er CPR-numre ukendt, fordi der er stor modstand mod en samkøring af registre.

Dernæst redegøres der for kommuner, som på deres hjemmesider "opfordrer til stikkeri". Og "danskerne angiver", siges det. Kommunerne modtager "bjerge af anonyme anmeldelser".

Meldt for besøg af eksmand

ZDF har talt med Joy Maria Frederiksen, der præsenteres som en enlig mor til to, der modtager omfattende sociale ydelser. Hun føler sig forfulgt, efter anonyme har anmeldt hende til kommunen, fordi de mener at have set hendes eksmand på besøg. Det er rigtigt, hedder det - han har spist med, når han har hentet børnene, som man har fælles forældremyndighed over.

Frederiksen har nu fået en regning på omkring 100.000 kroner fra kommunen, og de sociale ydelser er indstillet. Det påhviler den anklagede at bevise sin uskyld, fortælles det endnu mere undrende.

Ole Seidling, en medarbejder fra "kontrolafdelingen i Høje-Taastrup Kommune", medgiver, at "det er helt klart, at vi befinder os i en gråzone", men at forholdsreglerne er nødvendige for at hindre svindel. ZDF understreger, at Danmark i snit bruger væsentlig mere til sociale ydelser for hver modtager end Tyskland.

»De andres liv«

Ikke desto mindre er reporteren - og studieværten Theo Koll - forbløffet. Koll præsenterer indslaget som "myndighedernes dybe indblik i de andres liv - for de fleste danskere hverdag".

"De andres liv" hentyder til en spillefilm af samme navn fra 2006 om DDRs hemmelige politi Stasi.

ZDF har også talt med sociologen, professor Lars Bo Kaspersen fra Handelshøjskolen i København. Han ser det "som udtryk for, at den danske stats fundament, der har eksisteret i 150 år, ikke forsvinder, men i det mindste smuldrer."

"Man kan undre sig over," siger han, "at befolkningen følger med uden modstand, når kommunerne opfordrer til stikkeri. Det er næsten Stasi-lignende tilstande," siger han.

Det knapt syv minutter lange indslag slutter med en oplysning om, at Høje Taastrup netop har fjernet formularen om angiveri fra sin hjemmeside, "officielt på grund af huller i sikkerheden".


Hilsen Peter :evil:

phhmw 06-11-2020 17:47

Så meget socialt snyd foregår der
 
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...QQ_eOWXEdu2FEc

Beskæftigelsesministeren har for nylig redegjort for, hvor meget socialt bedrageri, der bliver begået over for kommuner, Udbetaling Danmark og A-kasser samt hvad udfaldet er af de sager, der bliver politianmeldt.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Kommunal.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...d-foregaar-der

Beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard (S) kommer nu med en samlet opgørelse af, hvor stort et beløb en række myndigheder og instanser afslører socialt snyd for. Det skriver HK Kommunal.dk.

Det handler om Udbetaling Danmark, kommunerne og A-kasser.


Peter Hummelgaard redegørelse:

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...0287/index.htm

Opgørelse over, hvordan der i praksis straffes for socialt bedrageri
https://www.ft.dk/samling/20191/almd...0295/index.htm

phhmw

SPØRGSMÅL

Hvor mange borgere er stævnet og anklaget ved politi og domstole?

Hvor mange borgere bliver frikendt?

Hvor mange sager har kommunernes kontrolenheder selv fundet?

Hvor mange anmeldelser er fra anonyme medborgere?

Hvilke dokumentationer findes der for socialt bedrageri?

Hvor mange borgere er dømt ved de civiltretslige domstole for socialt bedrageri?

Hvem kan besvare disse spørgsmål?


Hilsen Peter :confused:

phhmw 13-01-2021 21:14

Boostet pga k10 er åbnet påny.
 
Hilsen Peter (y)

phhmw 18-05-2021 16:48

Thisted Kommune modtog et anonymt håndskrevet brev
 
Fik frataget sygedagpenge efter anonymt brev: Nu er der faldet dom i sag mod kommunen
Retten i Holstebro hjemviser https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune.


https://nordjyske.dk/nyheder/thisted...Gk4trbFJTKs6T0

Opdateret med kommentarer fra Thisted Kommune og fra Torben Hedegaards advokat

BEDSTED: Det var ikke i orden, at Thisted Kommune i oktober 2019 med kort varsel lukkede for Torben Hedegaards sygedagpenge på baggrund af et anonymt brev om, at han solgte fotos via Facebook.

Det har retten i Holstebro afgjort i en dom, som blev afsagt tirsdag. Retten hjemviser sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune. Kommunen skal betale sagens omkostninger.

Det er fagforeningen 3F, der på vegne af Torben Hedegaard har stævnet Thisted Kommune i en civil sag. På grund af sagens principielle karakter har der været hele tre dommere, som har haft otte uger til at nå frem til en afgørelse.

Den nu 48-årige Torben Hedegaard, der bor i Bedsted, var i efteråret 2019 i praktik hos Jem og Fix i Nykøbing med henblik på afklaring til et fleksjob. Han havde på det tidspunkt været sygemeldt og fået sygedagpenge i et par år, idet han har en anerkendt arbejdsskade med smerter i lænden og nakken, der betyder, at han ikke kan klare et fuldtidsjob.

Han var tæt på at kunne få den afklaring til et fleksjob, han håbede på, da Thisted Kommune modtog et håndskrevet brev, hvor en person blandt andet skrev, at de havde fået nok af at se, at Torben Hedegaard sælger billeder på Facebook, samtidig med at han er sygemeldt. ”Det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES!” står der blandt andet.

En sagsbehandler fra kommunen ringede til Torben Hedegaard og fortalte, at de kunne se, at han lagde masser af naturfotos ud på Facebook, så de tvivlede på, at hans funktionsevne var så dårlig, at han ikke ville kunne forsørge sig selv. Ud over at sygedagpengene stoppede, så skulle han også afbryde sit praktikforløb hos Jem og Fix. I stedet blev han henvist til at søge om kontanthjælp.

Meldt ud af systemet
Sagen fik altså store konsekvenser for Torben Hedegaard. Efter få måneder opgav han helt at være en del af systemet.

- Det gjorde mig mere og mere syg. Jeg kunne slet ikke håndtere at være i det kontanthjælpssystem, og jeg kunne ikke se nogen vej ud af det, siger han.

I stedet valgte han, efter at have snakket grundigt med 3F og en advokat, at starte sit eget lille firma, Thyfotografi, hvor han sælger plakater og naturfotos til at hænge på væggene.

- Jeg har klaret mig selv lige siden. Det er godt nok ikke en ret høj indtægt, jeg har, for jeg kan jo ikke holde til ret meget, siger han og tilføjer:

- Jeg vil stadig allerhelst have et fleksjob. Retssagen har jo været med henblik på at vende tilbage til et videre forløb eller afklaring til fleksjob med det samme, fordi jeg har jo været i en masse afprøvninger.

I øvrigt orker han næsten ikke at tale om sagen igen.

- Det er en forfærdelig sag. Det er bagateller, det hele handler om. Jeg går rigtig meget i naturen og så har jeg mit kamera med, det er en helt naturlig ting for mig. Det er jo en hobby, det er ikke en skid andet, siger han.

En principiel sag
Torben Hedegaards og 3F’s advokat Emil Kiørboe fra Advokaterne Ehmer Pramming er godt tilfreds med dommen, selv om den ikke fuldt ud gik Torben Hedegaards vej.

- Vi fik ikke medhold i vores hovedpåstand, nemlig at man skulle anerkende, at Torben på det tidspunkt opfyldte betingelserne for fleksjob. Det fik vi ikke med den begrundelse, at det havde retten ikke mulighed for at tage stilling til på det grundlag, der lå på det tidspunkt. Det er lidt ærgerligt, men ikke meget overraskende, siger advokaten.

Til gengæld er han glad for, at dommerne tog stilling til det principielle spørgsmål i sagen.

- 3F har ønsket at få taget stilling til, hvorvidt man bare kan omsætte ens fritidsliv til arbejdsevne. Et flertal på to af de tre dommere giver os medhold i, at der er forskel på funktionsevne og arbejdsevne, siger Emil Kiørboe og uddyber:

- Dommen viser grænserne mellem fritids- og arbejdsliv, og at man skal forholde sig til den sygemeldtes arbejdsevne. At man kan noget i sin fritid er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis kan omsætte det til arbejdsevne. Der har ikke tidligere været domspraksis, hvor man konkret forholder sig til det her, men det har vi fået nu. Så det er helt klart, at afgørelsen rækker videre end Torbens sag.

Mogens Kruse Andersen, direktør for teknik, erhverv og beskæftigelse i Thisted Kommune, udtaler:

- Vi skal have læst dommen grundigt igennem, før vi vurderer, om vi tager den til efterretning eller anker den. På nuværende tidspunkt hæfter vi os ved, at rettens vurdering lyder, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt, og at den derfor skal behandles på ny. Retten har altså ikke givet medhold i sagens påstande om, at borgeren opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge eller visitation til fleksjob.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 28-10-2021 09:02

Hundreder gribes i lufthavnen for fusk med sociale ydelser
 
https://www.berlingske.dk/samfund/hu...ociale-ydelser

Borgere på dagpenge og kontanthjælp afsløres i socialt bedrageri, når de tager på ferie uden at melde det til kommunen eller a-kassen. Mange tvinges til at betale ydelserne tilbage, og i Folketinget lyder der krav om at skærpe kontrollen yderligere.

På få måneder har en særlig kontrolindsats, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemfører i landets lufthavne, ført til adskillige hundrede sager, hvor borgere på offentlige ydelser mistænkes for at overtræde rådighedsreglerne, hvilket kan føre til store bøder i form af krav om tilbagebetaling af pengene.

Det oplyser STAR til Berlingske, og det resultat bliver hilst velkomment af fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

»Vi vil ikke acceptere socialt bedrageri. Vi skal bekæmpe snyd med offentlige ydelser – herunder når borgere rejser til udlandet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger han.

Blandt andet var STARs såkaldte lufthavnstilsyn i weekenden til stede i Københavns Lufthavn for at foretage kontrol af ankommende passagerer.

Det gav anledning til mistanke om overtrædelse af rådighedsreglerne i 49 sager.

Siden 1. juni 2021 har lufthavnstilsynet afholdt 23 kontroller, hvor 9.145 passagerer stikprøvevis er blevet kontrolleret.

Det har sammenlagt givet 585 sager, hvor der i størstedelen af sagerne vil ske – eller allerede er sket – indberetning til kommunerne og a-kasserne.

Foreløbigt er der kommet tilbagemeldinger på 159 sager fra kommunerne og a-kasserne, og på baggrund af de sager er der rejst tilbagebetalingskrav for 883.756 kroner

Ligeledes kommer der flere tilsyn i lufthavnene i de kommende uger. Aftalen er, at der i perioden 1. juni 2021 til 31. december 2021 skal udføres i alt 30 kontrolaktioner.


SPØRGSMÅL.

Hvor mange borgere er stævnet og dømt ved de civilretslige domstole, for socialt bedrageri?


Hilsen Peter :confused:

phhmw 16-03-2022 20:27

Anonym borger stak Torben
 
Anonym borger stak Torben:

Gid den her sag snart får en ende
Efter et anonymt tip tjekkede Thisted Kommune den sygemeldte Torben Hedegaards facebookprofil, hvor han lagde fotos op - og lukkede derefter for hans sygedagpenge.

Det var i strid med loven, sagde byretten i maj 2021. Men kommunen ankede, og nu skal sagen for Landsretten.


https://fagbladet3f.dk/artikel/gid-d...iLZXmxsrQ2V780

Et fem meter højt timeglas i bronze pryder pladsen foran Vestre Landsret i Viborg, hvor den 49-årige Torben Hedegaard torsdag møder ind klokken 9.

Og Torben Hedegaard har ikke ord for, hvor meget han glæder sig til, at tiden er rindet ud, og den langvarige sag om en anonym stikker og fratagelsen af hans sygedagpenge er endeligt slut.

- Jeg håber virkelig, at det er det sidste i min sag. Jeg har det sådan, at hvis det fortsætter, så tror jeg ikke, at jeg kan holde til det, siger den 49-årige 3F’er fra Thy.

Byretten sagde tilbage i maj 2021, at det var i strid med loven, da Thisted Kommune i 2019 tog sygedagpengene fra Torben Hedegaard, der har en anerkendt arbejdsskade i lænden og nakkesmerter som følge af tonstunge løft hver dag gennem 16 år på madrasfabrikken i Hurup.

Arbejdsevne ikke lig funktionsevne
Kommunen var på forkert kurs, fordi den ikke måtte medregne gåture, hvor Torben Hedegaard tager fotos i sin fritid, i sin vurdering af, om han var i stand til at arbejde. For arbejdsevne er én ting – funktionsevne i hverdagen noget helt andet, lød det i dommen. En dom, som Thisted Kommune dog valgte at anke til landsretten.

Det var tilbage i efteråret 2019, at Fagbladet 3F første gang beskrev, hvordan Thisted Kommune modtog et anonymt brev om, at Torben Hedegaard tog naturfotos i sin fritid. Fotos, som han ifølge den anonyme person tjente “fede penge” på via en facebookside.

Og dette skete altså samtidig med, at Torben Hedegaard var på sygedagpenge, lød den anonymes anklage.

Efter det anonyme tip gik Thisted Kommune minutiøst ind og så på Torben Hedegaards facebookopdateringer.

Herefter kontaktede kommunen Torben Hedegaard og oplyste ham om, at man på den baggrund havde besluttet at lukke for hans sygedagpenge.

Desuden skulle Torben Hedegaard med det samme aflevere sine nøgler og afslutte det praktiksted hos Jem og Fix, hvor han var i gang med en afklaring til et fleksjob.

Det er ikke sjovt at stå i
Nu skal landsretten så i grove træk tage stilling til, om det er okay at have en hobby med at gå ture i naturen og tage et par billeder, samtidig med at man er på sygedagpenge.

- Jeg glæder mig til, at den her sag får en ende, for det er ikke sjovt at stå i. Det er 3F, der holder mig oppe i forhold til, at det kan køre. Jeg gør det mest i håb om, at det kan hjælpe andre, hvis de kommer i en lignende situation. Og så håber jeg selvfølgelig, at vi vinder, siger Torben Hedegaard.

Direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune, Mogens Kruse Andersen, er ikke vendt tilbage på Fagbladet 3F’s henvendelser. Men tidligere har han udtalt, at kommunen mener, den har en god sag.

- Der var en af de tre dommere (i byretten, red.), der frikendte kommunen helt, og to, der bare hjemsendte sagen til fornyet behandling. Og dels anser 3F sagen som en principsag, og så har vi brug for en klar, juridisk afgørelse, har Mogens Kruse Andersen sagt til nordjyske.dk.

LÆS OGSÅ
Kommunen anker dom i Torben-sagen
Måtte ikke tage Torbens sygedagpenge
Redegørelse rejser nye spørgsmål
DF og Ø kræver redegørelse fra borgmesteren

Hilsen Peter :evil:

kroner 21-04-2022 14:40

Så kom der en afgørelse på det i dag, dejligt afgørelse
https://www.tv2nord.dk/tv-midtvest/k...et-var-forkert

phhmw 22-04-2022 06:14

Anonym anmeldelse er modbydelig.
 
Tak, kroner

phhmw

Kommunerne er som udgangspunkt borgernes juridiske modstandere, i enhver henseende, med modsat rettet interesser.

Kommunerne overvåger dig på Facebook og leder efter oplysninger imod dig.

Mange kommuner bruger falske FB-profiler for at komme ind i dit private rum.

Mange kommuner udfører alt for mange ulovlige afgørelser.

Mange kommuner handler ulovligt for at devaluerer din retssikkerhed

Ofte støttet af deres private interesseforening og konsulentfirma KL, Kommunernes Landsforening.

https://www.tv2nord.dk/tv-midtvest/k...et-var-forkert

Kommunen tog Torbens dagpenge: Landsretten fastslår, at det var forkert
Torben Hedegaard solgte naturfotografier, da han var på sygedagpenge. Et anonymt tip til Thisted Kommune betød, at han endte på kontanthjælp. Nu er der faldet dom i sagen.

Efter 2,5 år er der nu sat punktum i den sag, der har fyldt Torben Hedegaards liv med uvished.

- Jeg er bare fuldstændig lettet. Det har trykket helt vildt. Den belastning er frygtelig er gå med, siger naturfotografen, der i 2019 fik frakendt retten til sygedagpenge.

Torben Hedegaard tog og solgte naturfotografier i sin fritid, da han var på sygedagpenge. Et anonymt tip om dette til Thisted Kommune betød, at han blev frakendt retten til sygedagpenge og endte på kontanthjælp.

Sagen endte i byretten, der i maj 2021 fastslog, at kommunens manøvre var forkert. Torben Hedegaard troede, at sagen var slut, men kommunen ankede afgørelsen.

I dag har landsretten taget stilling til sagen, og konklusionen er den samme som byrettens.

- Jeg er en fri fugl. Jeg tror, vi skal ud at spise i aften, siger en lettet Torben Hedegaard.

- Vi er godt tilfredse. Landsretten har lagt vægt på, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. På baggrund af billederne kan man ikke tage dagpengene fra ham, siger Emil Kiørboe, der er advokat for Torben Hedegaard.

Denne gang var alle tre dommere enige i dommen.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at det også burde være den vej, det skulle gå. Det må være en kæberasler af rang til forvaltningen, der har sat alt det her i sving. Vi må have en snak på næste udvalgsmøde om, hvordan vi agerer i de her sager, siger Ib Poulsen (DF), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

I byretten var det ikke en enig afgørelse, og det var blandt andet afgørende for, at Thisted Kommune ankede dommen til landsretten.

- Det siger noget om, at sagen ikke er så simpel, lød den første kommentar i maj 2021 fra Mogens Kruse Andersen, der er for direktør for beskæftigelsesområdet i Thisted Kommune.

Sagen er hjemvist til fornyet behandling
TV MIDTVEST har i dag været i kontakt med Thisted Kommune.

Torben Hedegaard får nemlig ikke automatisk sygedagpenge igen, fordi han har fået medhold ved domstolene.

Retten vurderede nemlig kun, at kommunen i sin tid ikke havde tilstrækkeligt med information til at fratage Torben Hedegaard sine sygedagpenge.

Derfor betyder dagens domsafsigelse, at Thisted Kommunes afgørelse tilbage i 2019 er ugyldig. Derfor skal kommunen foretage en ny vurdering af Torben Hedegaards uarbejdsdygtighed.

- Vi skal sikre, at vi efterfølgende sikrer, at vi har et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at trække en ny, kvalificeret og rigtig vurdering i sagen, siger Trine Engholm Christensen, der er Erhverv- og Beskæftigelseschef i Thisted Kommune.

Den nye vurdering skal tage stilling til om Torben Hedegaard i 2019 var uarbejdsdygtig eller arbejdsdygtighed, da han blev frakendt retten til sygedagpenge.

Erhverv- og Beskæftigelseschefen fortæller derfor, at en ny behandling af Torben Hedegaards sag alligevel godt kan ende med, at han frakendes retten til sygedagpenge - på lovlig vis.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ib Poulsen (DF) håber dog, at sagen bliver lukket til gavn for Torben Hedegaard og hans familie.

- Jeg håber, at man får en helt anden kasket og indgangsvinkel på. Hvis ikke man kan finde ud af det, så er det sørgeligt, at systemet er så rigidt, at det vil have ret. Nu må man lægge sig fladt ned og sige, at man var forkert på den, siger han.

HJEMVIST regler skal du kende.
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Thisted kommunalbestyrelse vedtagne sagsbehandlingsfrister
https://www.thisted.dk/OmKommunen/Fa...ingstider.aspx

Eventuelt fleksjob kræver ny sagsbehandling
TV MIDTVEST har torsdag været i kontakt med Thisted Kommune.

Trine Engholm Christensen, der er erhverv- og beskæftigelseschef, fortæller, at kommunen skal kigge på Torben Hedegaards sag igen, hvis han ønsker at blive tilkendt retten til et fleksjob. Det får han ikke automatisk, fordi han har fået medhold ved domstolene.

Ifølge hende vurderede retten nemlig kun, at kommunen i sin tid ikke havde tilstrækkeligt med information til at fratage Torben Hedegaard sine sygedagpenge.

Erhverv- og Beskæftigelseschefen fremhæver derfor, at en eventuel ny behandling af Torben Hedegaards sag alligevel godt kan ende med, at han frakendes retten til sygedagpenge eller fleksjob - på lovlig vis.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ib Poulsen (DF) håber dog, at sagen, hvis den skal behandles igen, bliver lukket til gavn for Torben Hedegaard og hans familie.

- Jeg håber, at man får en helt anden kasket og indgangsvinkel på. Hvis ikke man kan finde ud af det, så er det sørgeligt, at systemet er så rigidt, at det vil have ret. Nu må man lægge sig fladt ned og sige, vi var forkert på den, siger han.

Sagens forløb har varet længe
Torben Hedegaard fra Bedsted kom på sygedagpenge i 2017, da han efter 16 år som ansat på en madrasfabrik i Hurup fik en skade i lænden og blev han sygemeldt.

Hans læge opfordrede ham til at gå lange ture. Torben Hedegaard lider nemlig også af en lungesygdom, hvilket den friske luft kunne hjælpe på.

Med sig på gåturene tog Torben Hedegaard sit kamera, hvor han efterfølgende delte og solgte naturbilleder gennem sin Facebookside.

Men det var en borger ikke tilfreds med. Vedkommende skrev derfor et anonymt tip til Thisted Kommune.

- Han kan tage på marked og udstille og sælge i en åben gruppe, som hedder 'Torben H foto'. Det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af sine sygedagpenge, stod der i tippet.

Thisted Kommune reagerede prompte og fratog Torben Hedegaard sine sygedagpenge. Kommunen vurderede, at hans arbejdsevne var til mere end det, når han kunne fotografere så meget.

3F, der er modpart til Thisted Kommune i sagen, fastslog dengang, at fritidsaktiviteter ikke bør få betydning i sager om sygemelding. Derfor stævnede de kommunen.

- Hvis det fik betydning, ville ingen under sygdom kunne have fritidsaktiviteter, og det strider mod handicapkonventionen. Det er en meget principiel sag for os, for vi mener, at fleksjobbere og sygdomsramte har ret til et fritidsliv, siger Karin Petersen, der er socialpolitisk konsulent for fagforbundet 3F.

Selvstændig på nedsat tid
I dag er Torben Hedegaard selvstændig fotograf på nedsat tid, hvor han sælger plakater og naturfotos. Det har han valgt for at undgå systemet.

- Jeg tjener ikke mange penge i dag, men jeg klarer mig lige. Det vil jeg hellere og så slippe for systemet.

Han har dog en drøm om at kunne komme i fleksjob, da det vil tegne en mere sikker fremtid rent økonomisk.

- Jeg ved jo ikke, hvor længe jeg kan holde til at være selvstændig, selvom det er på nedsat tid, siger han.

Efter dagens dom skal Thisted Kommune foretage en ny vurdering af, hvorvidt Torben Hedegaard var arbejdsdygtig eller ej tilbage i 2019.

- Lige nu tjener han sine egne penge svarende til kontanthjælp, og nu skal han beslutte, om han vil ind i systemet igen og have støtte. Så skal han afklares og igennem møllen igen, og det ved jeg ikke, om han har lyst til, siger Emil Kiørboe, der er advokat for Torben Hedegaard.


Hilsen Peter (y)

custer 27-04-2022 22:27

Salige prins Henrik sagde engang at adel forpligter !
Ja, man kan som det midste forlange at de som sidder på flæsket og vil have respekt mv, idet mindste opfører sig anstændig - Man kunne jo faktisk forestille sig at der er nogle af almuen som ser op til dem og kopier deres handlinger


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:50.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension