K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyttigt at vide for Førtidspensionister (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=43)
-   -   FP når man lever adskilt (https://www.k10.dk/showthread.php?t=26945)

octagon 16-05-2013 12:04

FP når man lever adskilt
 
Hej,

Jeg har et spørgsmål omkring beregning af FP når man er gift men lever adskilt. Jeg modtager FP, og er blevet gift med en Russisk dame, som stadig er i Rusland (og vil forblive der en rum tid endnu). Hun har en søn på 11, og bor stadig hjemme hos sine forældre. Hun har ingen fast indkomst, kun sporadiske opgaver som tolk. Jeg har været inde på borger.dk, for at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser dette har for min FP. Jeg fandt nogle temmelig tvetydige informationer; da jeg prøvede beregneren, og indtastede disse oplysninger, viste den ingen ændringer i forhold til den normale FP - den blev stadig beregnet til ca. 17.000 brutto; når jeg ser på siderne med satser, ser jeg, at bruttopensionen går ned på ca. 14.000 - til gengæld skulle mit skattefradrag stige til ca. 70.000.

Jeg er ikke helt klar over, hvad jeg kan regne med. Er der nogen her, som har nogen anelse :confused:

På forhånd tak.

Venlig hilsen,

stampe 16-05-2013 12:50

Det er en samlet vurderingssag fra kommunens side. Kender til tilfælde hvor person giftede sig med person fra Asien og de ikke havde den store rejseaktivitet plus en masse andre faktorer, jeg ikke kender. Denne blev betragtet som enlig. Men har også hørt det modsatte.
Vær obs på, at - ref pensionstyrelsens web -

Kommunerne skal vejlede borgerne om reglerne og praksis for, om en person skal anses som enlig eller samlevende, og grænsen mellem enlig og samlevende er mere klar, end den nogle gange fremstilles i medierne.

Håber det vil kunne fungere.

Ninja 16-05-2013 14:39

Lige som Stampe har jeg også hørt om begge dele, så du må have fat i din kommune, for en sikkerheds skyld.

Dog ved jeg, at de har kunne beholde deres boligsikring, indtil deres partner blev registreret på adressen.

Indtil videre kan der jo ikke være tale om gensidig forsørgerpligt, når konen slet ikke er registreret i Danmark, og de ikke har noget på hende. Er ægteskabet så indgået i Rusland, så er det så godt som værdiløst i Danmark - indtil i er registreret som ægtefolk i dansk regi.
Så der er mange faktorer der spiller ind, som du ikke har nænt noget om i indlægget.

octagon 29-05-2013 19:42

Hej igen,

Tak til jer begge for jeres svar, og beklager at jeg ikke kunne respondere før nu. Vores ægteskab blev indgået på Cypern, og vi mødes ca. 2 gange om året i et par dage, typisk i Rusland. Normalt bor jeg i udlandet, men er lige for et par måneder i Danmark, i forbindelse med nogle justeringer i min medicinering, som først skal følges i en periode, før det kan findes forsvarligt for mig at tage afsted igen.

Med hensyn til økonomi, er der ingen gensidig forsørgelse, og vores økonomier er helt adskilt. Som tidligere nævnt lever hun p.t. hos sine forældre, og de forsørger hende stadigvæk et stort stykke ad vejen. Jeg foretager ingen betalinger til hende, og vice versa. Så vores økonomier er nok så adskilte som de næsten kan være.

Iøvrigt, siden mit spørgsmål sidst, har jeg modtaget en blanket fra Pensionsstyrelsen, hvor jeg skulle attestere, at vi lever helt adskilt, hvilket selvfølgelig ikke var noget problem. Jeg har nu sendt dette dokument tilbage til dem. Det efterlader jo et indtryk af, at det har en eller anden indflydelse på pensionen, hvordan vores samliv (eller mangel på samme, i dette tilfælde) er struktureret.

Venlig hilsen

Pip 30-05-2013 09:33

Tænker at du blot skal kunne bevise at I lever hver for sig, og ikke er sammen ret ofte.. f.eks ved at vise stempler i pas eller noget..

http://www.penst.dk/Regler-og-tal/Re...orsoerger.aspx

"En pensionist, der er gift eller har indgået et registreret partnerskab anses som enlig, hvis samlivet efter en konkret vurdering er ophævet, og pensionisten ikke samlever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det kan fx være tilfældet, hvis en gift pensionist med ophold får ophold i ældrebolig, herunder plejebolig, mv. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en pensionist med ophold i plejehjem fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg til enlige, da den anden ægtefælle efterfølgende fik ophold på samme plejehjem, da ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig. Se SM P-26-97."

http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-o...r/default.aspx


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:11.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension