K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Tvangsadoption? Sådan foregår det (https://www.k10.dk/showthread.php?t=37930)

phhmw 07-01-2020 09:14

Tvangsadoption? Sådan foregår det
 
Med baggrund i Mette Frederiksens Nytårstale 2019 - 20 hvor hun informerede om kravet om 50000 flere tvangsfjernelser.

Det har skabt en heftig debat, for og imod.

Lad denne tråd samle op på fakta om tvangsfjernelser.


https://www.dr.dk/nyheder/politik/tv...AnOlXevGr1FnOE

Statsministeren har varslet, at flere udsatte børn skal bortadopteres. Forstå hele systemet med dette overblik.

Flere udsatte børn skal bortadopteres og have en frisk start på livet.
Uden kontakt til deres biologiske forældre.

Sådan lød det i går fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun holdt sin første nytårstale som statsminister.

Samtidig skal børn fjernes tidligere fra deres forældre, når det er til barnets bedste. Og vilkårene for anbragte børn skal være bedre, mener hun.
I runde tal er 1 ud af 100 børn i Danmark anbragt uden for hjemmet. I 2018 var der tale om 13.823 børn og unge mellem 0 og 22.

Men der er forskel på anbringelser - og tvangsadoption er en helt anden sag. Men hvad er egentlig forskellen, og hvordan går det til, når børn bliver fjernet fra deres forældre?

Det får du en forklaring på her. Vi har bedt Sisi Ploug Pedersen, der er socialrådgiver og formand for faggruppen børn, unge og familier i Dansk Socialrådgiverforening, forklare, hvad der sker.

Helt fra kommunen får mistanke om, at et barn mistrives, til barnet er fjernet fra hjemmet.

Når der ligger en underretning på bordet, kan kommunens socialrådgivere gå i gang med det, der hedder en paragraf 50-undersøgelse - også kaldet en børnefaglig undersøgelse. Den bliver lavet, hvis man vurderer, at underretningen er alvorlig nok.

- I undersøgelsen beskriver vi, hvilke udfordringer og problemer der er i familien. Der har man samtaler med forældrene og barnet, men vi indhenter også udtalelser fra andre, eksempelvis skole, daginstitution eller læge, siger Sisi Ploug Pedersen.

Ud fra det laver socialrådgiveren en analyse af, hvordan man fra kommunens side bedst kan støtte op om barnet og dets forældre - og hvilke tiltag, man vurderer, der skal gribes ind med.

Lovgivningen siger, at socialrådgiverne har fire måneder til at lave vurderingen. I akutte sager laves den hurtigere, men på grund af arbejdspres sker det ifølge Sisi Ploug Pedersen, at der går længere tid end de fire måneder.

Og det er altså her, man i nogle tilfælde vurderer, at det er bedst, hvis barnet eller den unge anbringes væk fra hjemmet.

Den endelige beslutning, om hvad man anbefaler, træffes i et såkaldt visitationsudvalg med deltagelse af eksempelvis afdelingsledere fra kommunen og ledere fra de instanser, der skal udføre beslutningen - eksempelvis anbringelsesstederne.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 07-01-2020 09:17

Borgerrådgiverens beretning Københavns Kommune 2017
 
phhmw Bør læses med omhu.

https://www.kk.dk/sites/default/file...NTEFvWjDF-NVv4

De seneste 2-3 år har Borgerrådgiveren således flere gange haft anledning til at udtrykke alvorlig bekymring i forhold til kommunens sagsbehandling i sociale børnesager.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Socialforvaltningen med henblik på for- valtningens eventuelle bemærkninger til rapportens faktiske oplysninger.

Borgerrådgiveren maj 2017

Johan Busse Borgerrådgiver


Hilsen Peter :confused:

phhmw 07-01-2020 09:49

Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for anbragte børn 2016
 
phhmw Bør læses med omhu.

Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for anbragte børn afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger


http://www.rigsrevisionen.dk/media/2...yCTHx8YhwFlnk8

BERETNING OM INDSATSEN OVER FOR ANBRAGTE BØRN

Ca. 1 % af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution. Social- og Indenrigsministeriet har ansvaret for rammerne for kommu- nernes indsats i forhold til anbringelse af børn, mens kommunerne yder den konkre- te indsats. I 2014 anvendte kommunerne ca. 9,3 mia. kr. på ca. 11.000 anbragte børn. Heraf finansierede staten ca. 600 mio. kr.

Folketinget gennemførte Anbringelsesreformen i 2006 for at forbedre indsatsen over for anbragte børn, idet der havde været en række eksempler på kommuner, der reagerede for sent eller utilstrækkeligt over for udsatte børn. Reformen havde til for- mål at sikre, at anbragte børn fik samme muligheder som andre børn for at få en ud- dannelse, et arbejde og et familieliv. Reformen skulle styrke kommunernes sagsbe- handling og effekten af indsatsen ved bl.a. at stille krav om, at barnet skal inddra- ges, at indsatsen skal tilpasses det enkelte barn, og at der skal følges mere systema- tisk op på indsatsen. Folketinget har siden gennemført yderligere 3 reformer og ved- taget en række justeringer af loven, bl.a. med henblik på at styrke kommunernes sagsbehandling.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social- og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den tilsigtede effekt.

Statsrevisorerne finder, at Social- og Indenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunerne indfrier Anbringelsesreformens formål.
Statsrevisorerne kritiserer, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringel- sessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børne- faglige undersøgelser.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:

 At Social- og Indenrigsministeriet kun har stillet få redskaber til rådighed for kom- muner og sociale tilbud, der kan hjælpe med at måle og dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte børn. Dermed er der risiko for, at kvantitet og øko- nomi -- og ikke kvalitet og effekt -- bliver bestemmende for, hvordan kommuner- ne anbringer udsatte børn.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 07-01-2020 09:53

Mit opslag på Facebook med mange reaktioner
 
TVANGSFJERNELSE af børn vs BYGGEREGLEMENTET.

Til alle der følger med i Mette Frederiksens nye tiltag, med flere tvangsfjernelser, af udsatte børn.

Hvis du bygger et lille kolonihavehus, kræver samfundet ved lov, at:

Der er tilknyttet

AUT.-EL-installatør

AUT.-Kloakmester.

Ellers udsteder kommunen, hverken byggetilladelse eller ibrugtagningsattest.

Det kræver samfundet ved lov gennem Folketinget, at dette prægtige byggeri på 42 m2 skal have tilknyttet autoriserede håndværkere.

Autoriserede, med personligt ansvar for loven.

Her findes ingen mulighed for at flygte fra det personlige ansvar. Hvilket vi alle skal være glade for.

Det samme når du sidder i flyet på vej til Spanien, hvor en autoriseret flymekaniker har erklæret dit fly flyvedygtig. Det skal du være glad for.

Men samfundet kræver INTET af de professionelle kommunale ansatte, som sidder med tunge børnesager, tvangsfjernelser.

Her har vi gennem tiderne set ansvaret som et vådt stykke sæbe uden ejermand.

Lad os aldrig glemme:

Slagelsepigerne

Bornholm-sagen

Vejle-sagen

Rebild-sagen

Esbjerg-sagen:

Ny Brønderslev-sag:

Brønderslev-sagen

Sønderborg-sagen

Tinglev-sagen:

Videbæk-sagen

Tønder-sagen

Mern-sagen

Odense-sagen

Den kommunale kassetænkning skal stoppes, før Mette Frederiksens nye krav, igangsættes.

Lad os kræve, at i tunge børnesager, tvangsfjernelser skal der findes AUTORISEREDE socialrådgivere, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Det våde stykke sæbe skal i fremtiden, ikke have lov til at fortsætte, uden ejermand.

ANSVAR skal placeres.

Ingen socialrådgiver skal fremover kunne presses til bevidste ulovligheder. Af ledelser som har det kommunale budget som 1ste prioritet.

Det handler om barnets tarv


https://www.k10.dk/showthread.php?p=356162 som bør læses før du udtaler dig.

Hilsen Peter (y)

phhmw 07-01-2020 09:57

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet
 
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Denne tråd er en af de alvorlige, som jeg har oprettet i forsøget på, at få skjulte trusler om fjernelse af børn, frem i åbenhed.

Trusler om fjernelse af børn, nogle gange som slet skjulte trusler, rettet imod især kvinder, som har en social sag kørende. Bemærkninger til kvinden om, at hvis ikke man kan komme op i timer, under en arbejdsprøvning eller andre situationer.

Hvor ofte sker det?

Findes der dokumentation for disse trusler, som oftes fremkommer verbalt, under samtaler i en arbejdsmæssig relateret samtale.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 07-01-2020 10:13

Tvangsanbragte børn i 2018 antal, i din kommune
 
https://www.dr.dk/nyheder/politik/hv...WT3-VcBkRXgqhA

Hver gang Lyngby tvangsfjerner ét barn - bliver 97 børn taget fra mor og far på Lolland

Stor lokal forskel på antallet af tvangsfjernelser, viser tal fra Danmark Statistik. Borgmestre i hårdt ramte kommuner efterlyser hjælp.

Se Danmarkskortet og din egen kommune


Hilsen Peter :confused:

phhmw 07-01-2020 15:56

Er regeringen blevet faktaresistent? Emil Falster
 
phhmw. Bør læses med omhu.

https://www.facebook.com/emil.falste...20034891759048

Bragt i Politiken d. 7/1 2020

Er regeringen blevet faktaresistent?

METTE FREDERIKSENS nytårstale var klar. Flere børn skal tvangsfjernes, og det skal ske tidligere.

Reaktionerne var mange. Holder man sig til eksperterne på området, var der ikke videre begejstring.

Kirsten Ketcher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, udtalte f.eks. følgende til Berlingske: »Det er overhovedet ikke forsvarligt at fjerne flere børn, når der er så mange fejl i den nuværende sagsbehandling. I stedet bør man kritisere kommunernes manglende evne til at behandle disse sager forsvarligt«. Anne-Dorthe Hestbæk, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, fulgte mere eller mindre trop, da hun udtalte til Politiken: »Med den viden, jeg har om anbringelser af børn, mener jeg ikke, at der er nogen forskningsmæssig evidens for at sige, at vi skal anbringe flere, og at der altså er en masse børn, der skulle have været anbragt som børn, som ikke er blevet det«.

Det er ikke første gang, Socialdemokratiet har bekendtgjort, at de vil anbringe flere børn tidligere. Det gjorde man også i oktober i en artikel i Kristeligt Dagblad. Også dengang fik det politiske projekt en lunken modtagelse. Docent og forsker i anbringelsesområdet Frank Ebsen sagde f.eks. følgende: »Dilemmaet ved for tidlige anbringelser er, at vi risikerer at overdrive fokusset på forældrenes fremtoning og ophav i stedet for børnenes ve og vel. Selvfølgelig vil der være vurderinger fra jordemødre og sundhedsplejersker, sagsbehandlerne kan bruge, men det kan være svært at se indikationerne på mistrivslen hos børnene.

Jeg mener, at ministerens øgede fokus på meget tidlige anbringelser må nuanceres, for jeg er usikker på, om de virker. Når vi træffer den mest indgribende beslutning i andres liv, er vi forpligtet til at vide, om det rent faktisk virker«.

EFTER NYTÅRSTALEN har socialminister Astrid Krag bl.a. henvist til, at vi fra forskningen ved, at de 1.000 første dage i et barns liv er afgørende for dets liv og fremtid. Det er korrekt. Problemet er blot, at det er misvisende at anvende den forskning til at understøtte et politisk projekt om flere og tidligere anbringelser.

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng.

Som ovenstående også tydeliggør, finder flere forskere ikke, at der er et entydigt forskningsmæssigt belæg for gavnligheden af flere og tidligere anbringelse.

Anbringelser er en af de mest vidtgående foranstaltninger, man kan forestille sig. Derfor var det på sin plads, at Politiken spurgte Astrid Krag, hvorfra hun har fået ideen om flere anbringelser, når nu den ikke er funderet i fagkundskaben. Hendes svar rystede mig. Det lød: »Når man møder et voksent menneske, som siger: ' Hvorfor blev jeg ikke bortadopteret eller anbragt?', så gør det dybt indtryk på en.

Dem har jeg mødt flere af«. Indenrigs-og socialministeren har altså rejst land og rige rundt og fundet den skinbarlige sandhed. Hun har mødt flere, der gerne ville have været anbragt tidligere, så derfor skal vi i Danmark generelt set anbringe flere nu.

Det er fagligt uholdbart at basere sin politik, der i dette tilfælde indeholder en antalmæssig udvidelse af en af de mest indgribende foranstaltninger i et retssystem, på en gruppe mennesker, man bare lige har mødt og snakket med. Besvares, deres udsagn kan være rigtige, og ingen kan tage deres oplevelser og følelser fra dem. Men kan vi basere en ny politisk kurs på anbringelsesområdet på det? Nej, det kan vi ikke.

SOCIALDEMOKRATIET får det til at fremstå som nemt at identificere udsatte. Og hun indikerer, at vi generelt set bare har været for sløve til at anbringe børn. Socialdemokraternes intentioner er gode, men de er blottet for viden om, hvor komplekse anbringelsessager kan være.

Desuden eksisterer der er en gruppe af mennesker, der uretmæssigt risikerer at blive kategoriseret som udsatte. Børn med handikap, herunder særligt gruppen med kognitive/psykiske handikap som f.eks. adhd og autisme, vil i mange tilfælde opfylde de kriterier, der indikerer udsathed. Det betyder ikke, at de rent faktisk er udsatte, men at deres funktionsnedsættelse har bestemte effekter, der kan opfattes som tegn på udsathed. Det samme kan være tilfældet for forældre med handikap, f.eks. autisme.

Mennesker med handikap, børn som voksne, har ret til et familieliv på lige fod med mennesker uden et handikap. Men socialdemokraternes gode intentioner risikerer at skabe normalisering, ensretning og stigmatisering af de mennesker, der ikke opfylder de stadig mere snævre kriterier for, hvordan vi skal være mennesker, børn, forældre og familie.

Derfor står Mette Frederiksen og hendes partikammerater heller ikke på alle børns side. Socialdemokraterne står primært på deres egen side og forsøger at presse os andre til at ligne dem. Netop det er i sandhed det mest socialdemokratiske ved deres nye projekt.


phhmw

Tak, til Emil Falster, som giver børn, med eller uden handicaps, en stemme, der lyder professionel og i dyb stemmeleje. Med fakta og spørgsmål, der er vanskelige at besvare, af mennesker, politikere, med en indstilling til problemstillingen, som ikke korresponderer med Emil`s faktuelle emner.

TAK


Hilsen Peter (y)

phhmw 07-01-2020 20:16

3.871 børn blev anbragt i 2018, de fleste var drenge. Og andre fakta om udsatte børn
 
https://www.information.dk/indland/2...utm_content=tp

Misbrug og vold fylder ikke mest i begrundelserne for at anbringe børn uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik. Her er, hvad du skal vide om anbringelser, tvangsfjernelser og bortadoption af udsatte børn

2020 blev skudt i gang med, at statsminister Mette Frederiksen (S) satte udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale og rettede sit fokus mod »børn, der har oplevet misbrug, vold og svigt«.

Mette Frederiksen talte om de flere tusinde børn, der ikke kan bo hjemme hos deres forældre, fordi forældrene ikke kan passe ordentligt på dem. Efter talen er debatten sat i gang om anbringelser uden for hjemmet, tvangsfjernelser og bortadoptioner.

Her er et overblik over, hvad der typisk sker, når børn bliver fjernet fra hjemmet.

Det er oftere drenge end piger, sagerne handler om. Drenge udgør typisk mellem 52 og 54 procent af alle anbringelser.

I 2018 blev der iværksat anbringelser af i alt 3.871 børn og unge – og heraf var 2.051 altså drenge. Det er et fald i forhold til de seneste år, hvor der er blevet iværksat anbringelser for 4.100-4.300 børn og unge om året.

Myndighederne kan sagtens have anført to eller flere udslagsgivende årsager til at iværksætte en anbringelse af et barn. I 2018 blev der angivet 7.354 begrundelser i afgørelserne om de 3.871 børn, der blev anbragt uden for hjemmet.

Hvorfor bliver børn anbragt uden for hjemmet?
Som regel er det »bekymrende« eller »udadreagerende« adfærd fra barnets side, der bliver brugt som begrundelse for at iværksætte en anbringelse. Det viser en gennemgang af tallene for årsager til anbringelser uden for hjemmet i 2018.

En meget stor del af sagerne handler om »utilstrækkelig omsorg« eller »bekymrende adfærd hos forældrene«.

I lidt over syv procent af sagerne begrundes afgørelserne med misbrugsproblemer hos forældrene og i cirka 4,5 procent af sagerne er det de anbragte børn og unge selv, der har misbrugsproblemer.

Hvor mange sager begrundes med vold og overgreb?
Overgreb mod børn og unge – både seksuelle og voldelige – blev brugt som begrundelse i lidt over seks procent af de sager, der endte med en anbringelse uden for hjemmet i 2018.

I alt blev overgreb mod børnene brugt som den udslagsgivende årsag til anbringelsen i 237 af sagerne i 2018. Til sammenligning blev »højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne« brugt som begrundelse i flere sager, nemlig 370 af sagerne.

I hvilke typer sager fylder pigerne mest?
Det er lige præcis i sagerne om seksuelle eller voldelige overgreb mod børn, at pigerne fylder mest. I 2018 handlede næsten to tredjedele af disse sager om piger. Ellers fylder pigerne mest i sager om sundhedsforhold hos barnet, anden form for omsorgssvigt og de sager, hvor der er »uoplyst« begrundelse for anbringelserne.

Antallet af sager, der begrundes med, at barnet eller den unge selv er kriminel, udgør lidt over fem procent. Her er det næsten 85 procent af de anbragte børn og unge, der er drenge.

Hvor mange sager drejer det sig om?
I de seneste år er antallet af sager faldet, hvor børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet.

Antallet af børn og unge, der var anbragt uden for hjemmet, faldt fra 14.978 i 2011 til 13.823 i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker børn og unge i alderen fra nul til 22 år. Unge på 18 år eller derover anbringes i efterværn. I 2018 blev 517 børn i alderen nul til fem år og 582 børn i alderen seks til 11 år anbragt uden for hjemmet. Tilsvarende blev 1.745 børn og unge mellem 12 og 17 år og 1.026 unge over 18 år anbragt uden for hjemmet.

Hvad er en tvangsfjernelse?

Hvad sker der, når forældrene klager?

Hvor mange bliver tvangsbortadopteret?

Det er et godt spørgsmål. I forbindelse med en lovændring i 2014 fik Folketinget et resume af sager om adoption uden samtykke – altså sager, hvor børn bortadopteres uden de biologiske forældres samtykke.

Resumeet viste, at i perioden fra 2009 til november 2012 havde Ankestyrelsen behandlet 18 sager om 16 børn. Statsforvaltningen gennemførte i denne periode i alt 10 sager om adoption uden samtykke. Efter lovændringen har Ankestyrelsen og Familieretshuset ifølge et svar til Folketinget fra den 1. november 2019 truffet afgørelse om adoption uden samtykke vedrørende 35 børn i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 1. oktober 2019.

I sit svar til Folketinget skrev social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), at der var blevet udstedt adoptionsbevilling til 18 af disse børn, og at 14 sager verserede ved domstolene. Derudover var to sager afgjort ved domstolene og afventede udstedelse af adoptionsbevilling.

Hvor mange udsatte børn er der i alt?


Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at forældre i perioden fra 2016 til 2018 fik medhold i over halvdelen af klager over tvangsfjernelser. Det er ikke korrekt. Ifølge Ankestyrelsen fik forældre i denne periode medhold i over halvdelen af klagerne over akutte tvangsfjernelser efter servicelovens §75. Men i forhold til de ”normale”, altså ikke-akutte tvangsfjernelser, dvs. anbringelse efter servicelovens §58, så bliver 98 procent stadfæstet i Ankestyrelsen.

phhmw

Tak, til Information for fakta.

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-01-2020 11:12

Det dybeste indgreb i menneskers liv udenfor strafferetten
 
Læs også de vedhæftede ling, sidst i artiklen.

https://www.hertig.it/da/2020/01/05/...BJel7v6JeZx4eU

Der er brug for at kunne anbringe børn andre steder end hos deres forældre. Det er en simpel nødvendighed. De mest oplagte eksempler kender vi fra kirkens dåbsbelæring. Hvis forældrene falder væk, må andre tage sig af dem. Men her handler det om de tilfælde, hvor myndighederne for at sikre barnets tarv fjerner børnene.

Gennem de seneste ti år er andelen og antallet af tvangsfjernelser vokset markant (Socialministeriet), mens det samlede antal af anbringelser er svagt faldende.


Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv udenfor strafferetsplejen. I nogle lande er det et domstolsanliggende. I Danmark har vi indrettet os med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men retssikkerheden er ikke i orden:

Både rapporter fra Rigsrevisioneni Justitiaii , Ankestyrelseniii og Socialministeriet selviv belyser og antyder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt. Der er tvangsfjernelser, der er foretaget på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag.

Myndigheden har magten, forældrene er afhængige af de afgørelser, den træffer.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 08-01-2020 22:22

Socialpolitisk Redegørelse giver ny viden om anbragte børn og unge
 
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2...aZCCamvsTDHM3c

Socialpolitisk Redegørelse er offentliggjort og sætter særligt fokus på udsatte børn og unge. Redegørelsen giver ny viden om bl.a. plejefamilier, anbragte børns skolegang og unge hjemløse.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag Socialpolitisk Redegørelse 2019, som giver et overblik over indsatser på socialområdet. Redegørelsen viser bl.a, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende hele vejen gennem grundskolen. Det gælder også, når der ses bort fra de anbragte unge, der modtager specialundervisning. Ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger anbragte børn i de almene grundskoleklasser omkring to karakterpoint under gennemsnittet for øvrige elever. Der ses også en tydelig sammenhæng mellem alder ved første anbringelse og elevens resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse. Sent anbragte klarere sig dårligere i skolen end tidligt anbragte.

Redegørelsen viser desuden, at unge, som har været anbragt, fylder meget i hjemløsestatistikken, hvor hele 34 procent af de hjemløse unge har været anbragt.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

Redegørelsen sætter en tyk streg under, at vi skal hjælpe tidligere og altid være på børnenes side. Regeringen vil anbringe flere børn tidligere og styrke kvaliteten af anbringelserne. Vi ser alt for mange børn, som får en skæv start på tilværelsen, og det sætter tydelige spor resten af livet. Anbragte børn klarer sig dårligere i skolen, og tidligere anbragte er overrepræsenterede i hjemløsestatistikken. Det skal vi rette op på, så flere får en tryg og stabil opvækst.

- Astrid Krag


Socialpolitisk Redegørelse 2019
https://sim.dk/media/37764/socialpol...relse_2019.pdf

Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.
Også for de børn, der har fået en svær start på livet, fordi deres forældre ikke formår at tage sig ordentligt af dem. De fortjener en tryg barndom og en fremtid med muligheder som alle andre børn.

I Danmark er vi i kraft af vores stærke fællesskab og fælles velfærdsinstitutioner nået langt, når det kommer til, at barndommen ikke bliver en dom over barnet. Men ikke langt nok. Vi kan stadig alt for ofte forudse et barns livsbane blot ved at se på foræl- drene. Det er måske den største uretfærdighed, der findes.

Socialpolitisk Redegørelse sætter i år særligt fokus på anbragte børn og unge. Den giver blandt andet nye svar på, hvordan anbragte børn klarer sig i skolen, og hvordan det går dem i den første tid som voksne.

Svarene er ikke opløftende. Børn og unge, der anbringes i en sen alder, klarer sig for ofte dårligt i skolen. Og anbragte børn har mere fravær end deres klassekammerater ved af- slutningen af skolen. Når vi ser på de unge hjemløse, er hver tredje tidligere anbragt.

Hvis et udsat barn ikke skal ende som en udsat voksen, skal vi som samfund sætte langt tidligere og mere konsekvent ind.



Hilsen Peter :confused:

phhmw 09-01-2020 14:23

Hvert fjerde anbragte barn har forsøgt selvmord
 
phhmw

Mette Frederiksen, træd varsomt, med dine politisk udmeldte 50.000 flere tvangsfjernelser af børn.

Hjælpen til familierne er faktuelt dokumenterbart under al kritik. Bring orden i det før du begynder med dit politiske projekt.

https://www.altinget.dk/artikel/hver...T19glqh2KS5eE4

SELVSKADE: 28 procent af de anbragte børn og unge har på et tidspunkt forsøgt at tage deres eget liv, viser nye tal. Systemet er ikke godt nok, siger ekspert.

Anbragte børn og unge er stærkt overrepræsenterede, når det kommer til selvmordsforsøg.

28 procent af de 18-årige, der er eller har været anbragt, fortæller således, at de på et tidspunkt har forsøgt at begå selvmord.

Dermed er det fem til seks gange mere sandsynligt, at anbragte børn og unge forsøger selvmord end andre børn og unge.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra SFI, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) har refereret over for Folketingets socialudvalg.


https://www.altinget.dk/misc/1734425.pdf

Spørgsmål nr 261:
”Ministeren bedes – eventuelt med indhentning af oplysninger fra andre ministerier – redegøre for, om der er foretaget undersøgelser over og/eller findes statistik på, hvor mange anbragte børn og unge i Danmark, der, f.eks. inden for de seneste 5 år, hen- holdsvis har overvejet at begå selvmord, har forsøgt at begå selvmord og har begået selvmord?”


Hilsen Peter :evil::confused:

phhmw 09-01-2020 15:16

Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge
 
https://politiken.dk/indland/art7593...m-børn-og-unge

Forskere ser med bekymring på, at antallet af underretninger om børn og unge er steget voldsomt de seneste år.

Kommunerne har aldrig ført skullet forholde sig til så mange underretninger om børn og unge, som de gør i dag. Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er således steget med 21 procent på fire år.

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitisk Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.

En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller en borger om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

I 2018 blev kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge svarende til 348 underretninger om dagen. Det er rekordmange.

Til sammenligning kom der i 2015 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år.


Frank Ebsen er docent på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i underretninger. Han vurderer, at stigningen stadig skyldes Barnets Reform fra 2011 og den såkaldte overgrebspakke fra 2013.

»Det er selvfølgelig positivt, hvis stigningen i underretninger virkelig rammer de børn, som har brug for hjælp. Modsat kan man frygte, at vi lige nu oplever underretninger af børn, som slet ikke burde være inde i systemet«, siger han til Kristeligt Dagblad.

Flere grove sager trak overskrifter

Tiltagene med Barnets Reform og overgrebspakken kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.

De fastslår, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere blev underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.

Lene Mosegaard Søbjerg er forskningschef ved University College Syddanmark og ved at færdiggøre et projekt, hvor hun sammen med et hold gennemgår 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.

Hun mener, at det stigende antal underretninger er et problem, fordi det kan være svært for behandlerne at nå at behandle dem inden for det døgn, der foreskrives.

»Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent«, siger hun til avisen.

I sin nytårstale fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde for at få tvangsanbragt flere børn så tidligt som muligt.

Anbringelserne sker ofte på baggrund af underretninger, der spiller en afgørende rolle for de sociale myndigheder.


Hilsen Peter :confused:

phhmw

Det var godt nok mange anmeldelser, som måske skyldes samfundets ændring og syn på anmeldelser, her anonym anmeldelse af andre borgere:

Angiv din nabo

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Trusler om fjernelser af dine børn.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Overvågning af borgerne.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695

phhmw 09-01-2020 20:01

Kommende samråd i Folketinget
 
https://www.facebook.com/15464332522...type=3&theater

Statsministeren vil ikke komme i samråd
Vedr. sin nytårstale - men henviser til ressortministeren.


phhmw

Statsministeren udmelder, at politisk ønsker regeringen at 50.000 flere tvangsfjernelser, bortadopteringer, men ønsker ikke en debat, samråd.

Mette Frederiksen og hendes spindoktorer og rådgivere er på vej ind i en fælde.


Triste hilsner Peter :confused:

phhmw 09-01-2020 21:59

Hvad mener socialrådgiverne, som ikke vil være autoriserede
 
https://piopio.dk/socialraadgiverne-...-sagsbehandler

Socialrådgiverne: Hver anbringelsessag skal have en fast sagsbehandler
Dansk Socialrådgiverforening spiller ind med et sæt anbefalinger til S-regeringens kommende udspil om udsatte børn og unge

Dansk Socialrådgiverforening glæder sig over S-regeringens fokus på børn og unge. Socialrådgiverne har store forventninger til et udspil vedrørende udsatte børn og unge, som S-regeringen efter planen fremlægger på mandag – i kølvandet på regeringens seminar i weekenden.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, spiller i den forbindelse fem anbefalinger på banen. Socialrådgiverne anbefaler således, at S-udspillet prioriterer, at hver anbringelsessag får en fast myndighedsperson, så børn og forældre ikke skal forholde sig til for eksempel fem socialrådgivere og tre pædagoger i et sagsforløb.

En anden anbefaling lyder på godt arbejdsmiljø. Sådan at den nødvendige ro sikres i sagsbehandlingen af de udsatte børn og unge. Socialrådgiverne anbefaler også, at der sikres kvalitet i sagsbehandlingen og indsatsen, at der er fokus på tidlig og forebyggende indsats, og at S-udspillet prioriterer kontinuitet og ro i anbringelserne.


phhmw

Husk, at Dansk Socialrådgiverforening ikke ønsker socialrådgiverne autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen.

De ønsker, ikke samme konsekvenser, som autoriserede sundhedspersoner, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter etc.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 10-01-2020 20:39

Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser
 
https://socialministeriet.dk/media/1...rsoegelser.pdf

Disse retningslinjer kan benyttes til de forældrekompetenceunder- søgelser, der anvendes i sager om særlig støtte til børn, unge og deres familier.

Undersøgelserne kendes under mange navne, herunder fx forældreevneundersøgelser eller forældreomsorgsundersøgelser, men i disse retningslinjer anvendes betegnelsen forældrekompetenceundersø- gelser.

Begrebet forældrekompetenceundersøgelse findes ikke som selvstændigt begreb i serviceloven. Socialministeriet regulerer ikke i lovgivningen, hvornår og hvordan denne type undersøgelser skal gennemføres. Disse retningslinjer er derfor ikke bindende, og kommunerne er ikke forpligtet til at følge dem. Retningslinjerne kan i stedet medvirke til at inspirere og ensarte kommunernes praksis på området.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 11-01-2020 09:53

Bitten Vivi Jensen en frontkæmper og whistleblower af format
 
https://www.dr.dk/nyheder/politik/bo...ldning-tilbage

Efter statsministerens nytårstale har undskyldningen mistet sin værdi for Bitten Vivi Jensen.

For Bitten Vivi Jensen, der er tidligere ergoterapeut, har Mette Frederiksens undskyldning mistet sin værdi, fordi det kom frem i nytårstalen, at den socialdemokratiske regering ønsker, at flere udsatte børn skal fjernes fra deres familier, også selvom det er ved tvang. Og det gjorde Bitten Vivi Jensen vred og ked af det:

- Jeg blev stiktosset. Hun aner ikke, hvad hun taler om. På hvilken baggrund eller grundlag vil hun gøre det?

Fordi de statslige tilsyn på børnehjemmene - heriblandt børnehjemmet Godhavn - ikke fungerede, oplevede mange af børnehjemsbørnene dengang grove overgreb såsom tæsk og seksuelt misbrug, mens de var i det offentliges varetægt.

Bitten Vivi Jensen var ikke på Godhavn, men i stedet på et andet børnehjem i 1950'erne. Derfor var hun også med på Marienborg, da statsministeren gav den længe ventede officielle undskyldning.

Savner evidens for flere anbringelser
Det er ikke, fordi hun er helt i mod at anbringe børn. Det kan sagtens være den sidste udvej, mener hun. Men hun synes, at beslutninger om at anbringe børn og splitte familier ad i dag sker på et alt for lemfældigt grundlag. Og derfor er hun imod statsministerens mål om at anbringe flere.

Derudover savner hun belæg fra de socialdemokratiske politikere for, at flere anbringelser og bortadoptioner er en god idé:

- Hvad baserer I jeres ønsker om tvangsanbringelser på? Er der evidens, eller er det bare noget mavefornemmelse? For det synes jeg ikke, vi kan bruge til så meget. Vi må have evidens for de beslutninger, vi tager.

Den i hendes øjne manglende evidens kan have en ubehagelig konsekvens, mener hun.

- Vi risikerer, at så skal Astrid Krag og Mette Frederiksens efterfølgere give en ny undskyldning for det lort, de to har lavet.


phhmw

Jeg er enig i Bitten Vivi Jensens betragtninger.

Mette Frederiksen og CO er på vej ind i en fælde, med uoverskuelige konsekvenser. Både for Mette Frederiksen og CO og desværre også for mange børn og familier.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 13-01-2020 08:05

Mette Frederiksen & Folketing, forstå det så..........
 
Kommunernes og Folketingets forsøg på indflydelse, går over de forbandende KASSETÆNKNIGER hvor økonomi har indflydelse på børn, syge og handicappedes liv. Forså det så, for Pokker. Det dur ikke.

BONUSORDNINGER til sagsbehandlere, læger og andre må ikke være med ind i vurderingen om børn skal - skal-ikke fjernes eller modtage hjælp

https://www.dr.dk/nyheder/politik/bo...e-anbringelser

Det kan være dyrt at fjerne børn fra hjemmet. Ifølge Børns Vilkår får det kommuner til at fjerne børn sent.

Flere udsatte børn vil blive fjernet tidligere, hvis regeringens udspil om at mindske kommunernes regninger for at fjerne børn bliver til virkelighed.

Det vurderer både Børns Vilkår og Socialpædagogerne.
Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl slet ikke i tvivl om, at netop økonomiske overvejelser i kommunerne fører til, at børn fjernes for sent fra hjemmet.


En tom pengekasse

Benny Andersen er formand for Socialpædagogerne og repræsenterer landets 39.000 socialpædagoger.
Han er heller ikke i tvivl om, at penge er en stor faktor, når kommunerne behandler sager om eventuel anbringelse af børn.
- Vi hører fra alt for mange steder, at børnene ikke får det rette faglige tilbud tidligt nok, og alt for ofte skyldes det en tom pengekasse, siger han.
Han oplyser, at landsforbundet dagligt får meldinger om for sene eller forkerte anbringelser.


Hilsen Peter :evil:

jjsonn 13-01-2020 13:13

Når man tænker på,hvor stor del af de børn der er anbragte, bliver på sociale ydelser hele detes liv, er der jo noget der går galt, der burde først væte hjølp at hente i hjemmert.

Men de forælder der har anbragte børn og får flere, hvor ,an godt ved de vil være pleje børn hele detes liv vil jeg håbe at loven om at adoptere dem væk, bliver brugt, så de børn får en real chance for et bedre liv.
Vi gar selv været plejefamilie og tit er de børn mehet splityede mellen forælder, kommunen og deres plejefamilie.

Min bror datter har altid været andbragt, hendes mor habde 2 andbragt i forvejen, hun er nu næsten voksen utrolig splittet og vil sikkert aldrog kunne klater sog selv, fordi hun ikke gar passet sin skole, det hjem hu boefeop tob meget hensy til hendes splittekser mellen forælder og tideliger p,plejeforældre, havde hun nu været bortadopteret, hagde hun hFt en chance for et bedre liv.

phhmw 13-01-2020 16:23

Regeringen fremlægger plan for flere tvangsfjernelser - her er, hvad vi ved
 
https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-...HfR02nnNOhoV7Q

Nej til samvær

Anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.
I dag har børnene ret til samvær, og så længe det ikke vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling, kan barnet ikke reelt frasige sig det.

Billigere tvangsfjernelser

Regeringen vil gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene. Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.
Regeringen foreslår konkret, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i sager, der koster over 2.050.000 kroner. Koster en sag 1.630.000-2.049.999 kroner, skal 50 procent refunderes, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner. Det skriver Politiken.
Udspillet indeholder desuden et forslag om at fjerne søskendeloftet, der i dag betyder, at der i en sag skal være mindst fire anbragte søskende, før en kommune kan samle sagerne til en samlet refusionssag.

Anbragte børn skal have bedre uddannelse

Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn får deres afgangseksamen i 9. klasse.
Desuden søsætter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en tværministeriel arbejdsgruppe, der efter planen skal give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.

Vil bryde stigmatisering

Regeringen vil bryde med den måde, anbragte børn bliver mødt af systemet - blandt andet ved at sikre, at omtalen af anbragte børn bliver mere positiv. Et konkret eksempel er, at de vil omdøbe aflastningsfamilier til venskabsfamilier.


Hilsen Peter :confused::evil::evil:

phhmw 14-01-2020 10:29

Justitia: Regeringens børneudspil giver ikke mening, før dårlig sagsbehandling bliver
 
Justitia: Regeringens børneudspil giver ikke mening, før dårlig sagsbehandling bliver fikset

https://www.berlingske.dk/danmark/ju...cTJUsWLet3HQ_k

Socialminister Astrid Krag (S) har fulgt op på statsministerens nytårstale med »Barnets Lov«. Den er muligvis fornuftig, mener Justitia, men intet i den giver mening, før sagsbehandlingen i kommunerne bliver fikset og forældres og børns retssikkerhed bliver taget alvorligt.

Mit svar til artiklen:

Statsautoriserede socialrådgivere i tunge børnesager, tak.

I går, i dag og i morgen har der ikke og vil der ikke være, een eneste professionel omkring en tvangsfjernelse af et barn, § 50 børnefaglig undersøgelse etc. Med personligt ansvar over for lovgivningen

Vi så det i:
Lad os aldrig glemme:
Slagelsepigerne
Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen
Mern-sagen
Odense-sagen

Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført.

Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde.

Efterfølgende så vi den private rådgivningsforening KL Kommunernes Landsforening rådgivning til sine 98 medlemmer, når misbrugte, svigtede børn, nu som voksne anlagde sag imod de berørte kommuner, for at få oprejsning.

Her var ansatte klar i mælet i sin rådgivning til kommuner der groft svigtede, de udsatte børn. Samme private forening Kommunernes Landsforening, som nu skal være med i Høringsrunden til Mette Frederiksens nye politiske projekt .

CITAT” Kommunerne Landsforening`s rådgivning til de stakkels kommuner:

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«
” CITAT slut


https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-...les-til-ansvar

https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

Derfor må kravet være, at i tunge børnesager SKAL der være mindst een med en autorisation, med personligt ansvar over for Folketingets love.

Det burde være socialrådgiveren, med Dansk Socialrådgiverforening ønsker ikke sine medlemmer autoriseret, som sundhedspersoner, AUT.-ELInstallatør og andre autoriserede faggrupper, hvor samfundet kræver en autorisation, med personligt ansvar.

Man ønsker ikke konsekvensen, som autoriserede sundhedspersoner.

I tunge børnesager, tvangsfjernelser, § 50 børnefaglige undersøgelser kræver samfundet intet, af de professionelle, som omgiver de udsatte børn.

INTET kræver samfundet

Derfor vil ansvaret for de udsatte børn, fortsætte med at være, som et vådt stykke sæbe, uden ejermand.

Der findes ingen konsekvens, hvis socialrådgiveren bliver presset til ulovligheder. Hvem er det der presser socialrådgiverne? S.U.

Naturligvis er de de budgetansvarlige, som har interesse i overholdelse af kommunens budget

Med venlig hilsen
Autoriseret flymekaniker


Hilsen Peter :evil:

phhmw 15-01-2020 12:05

En socialpædagog........
 
https://www.facebook.com/mimeini/pos...19675053561114

""Fra det øjeblik du kommer i kontakt med dette system så er du fanget i den logik at hvad end du siger, tror, tænker og vil så opfattes dette som værende i modstrid med barnets reelle behøve, fordi den model man har antaget siger at det forholder sig sådan.

Det hjælper her ikke at der er mange øjne på sagen hvis alle øjne og alle retslige instanser anvender samme logik.

Jeg lyver ikke når jeg siger at en hver forældre som indgår i en udredning i dette system vil kunne ende op med en vurdering af, at de er uegnede til at tage sig af deres egne børn.
""

Hilsen Peter, som erfaringsmæssig er enig i det nævnte postulat. :evil:

phhmw 15-01-2020 12:09

Altinget.dk Børn
 
https://www.altinget.dk/boern

Bare rolig: vi er ikke ved at skifte branche. Men vi glæder os til at præsentere dig for vores nyeste nichemedie, Altinget Børn! Her vil vi med konstruktiv og kritisk journalistik klæde dig på til at følge og forstå alle de politiske slagsmål på børneområdet.

Hilsen Peter (y)

jjsonn 15-01-2020 14:39

Tror at nogen af de største problemer ligger i at selv om plejefamilie starter med en godt grundlag for at samarbejde med den biologiske familie, så kommer følelse tit i klemme og så er de pludselige ikke uvildige iat vudere om barnet tager skade ved samvær, og da det kun er dem der ses barnet, i hverdahen vil det også blive deres mening der vejer højest.
Derved kommer de biologiske forælder i klemme og det samme gør deres børn, der vil lytte til deres plejefamilie, da det jo er deres faste støtte.

phhmw 15-01-2020 22:29

‘Befolkningspolitik’ som i 30’erne,
 
https://www.raeson.dk/2020/anne-sofi...5WM5nQ_sU8kzdg

Når regeringen fremlægger sine konkrete tiltag for tvangsfjernelse, vil vi se, hvor meget eller lidt respekt det nye socialdemokrati har for retsstaten – og hvor bange vi skal være på hinandens vegne for den vilkårlige magtudøvelse, vi normalt slet ikke forbinder med det gode samfund.

DER ER TO MÅDER, staten kan slå et menneske ihjel på: Den kan henrette det, eller den kan tage dets børn fra det. For de fleste forældre kommer det ud på et. Det sidste er muligvis nok det værste. Ikke desto mindre var tvangsfjernelser det helt centrale element i statsminister Mette Frederiksens nytårstale. Og så er det et stabilt element i mange dysfunktionelle og autokratiske regimer. Nogle eksempler:

Spaniens general Franco tog sine politiske fjenders børn og proppede dem i genopdragelseslejre, hvor de gik i takt i uniform og sang: ”Jeg er en glad falangist”. Da der ikke var flere børn af fanger, og alle fjender var slået ihjel eller fordrevet ud af Spanien, opstod der en praksis, hvor officielle myndigheder, kirken og fødeklinikker landet over samarbejdede om at stjæle nyfødte børn fra forældre, der blev set som upassende. Måske fordi de var fattige eller venstreorienterede, eller måske fordi den nybagte mor var enlig eller løsagtig.

Metoden var enkel og ens over hele landet: Umiddelbart efter fødslen blev barnet fjernet fra moderen og flyttet til et andet lokale. Herefter meddelte man moderen, at barnet desværre ikke havde overlevet fødslen. Derpå solgte man det til en barnløs, men pæn familie for mange penge, og til denne familie forfalskede myndighederne en fødselsattest, som om barnet var deres eget biologiske.

Det præcise antal er uvist, men gennem hele diktaturet og et godt stykke ind i demokratiet i Spanien er det muligt, at titusinder af børn blev stjålet på den måde. I børnenes egen og i samfundets interesse forstås.


Af Anne Sofie Allarp

https://da.wikipedia.org/wiki/Anne_Sofie_Allarp

Hilsen Peter :evil:

Bilag.

Børn er altid brugt i egne interesser

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

phhmw 16-01-2020 22:36

Misbrugte børn, tvangsfjernelser x mange gange
 
Misbrugte børn og deres muligheder, skabt af de voksne dygtige uvidende om virkeligheden

Kommunernes Landsforening en privat rådgivnings og interesseorganisation

Anno 2014 Syv opmærksomhedspunkter for en styrket sagsbehandling på det udsatte børne- og ungeområdet

Efter mange møder bestående af 20 kommunale direktører har KL forsøgt at udforme 7 fornuftige opmærksomhedspunkter, udsatte børn

Du behøver ikke læse det igennem, scan det hurtigt igennem og dan dig en mening.


https://www.kl.dk/nyhed/2014/novembe...g-ungeomraade/

“"På baggrund af den megen kritik af sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde nedsatte KL en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale direktører og fagchefer. Arbejdet i aktionsgruppen er mundet ud i syv opmærksomhedspunkter med tilhørende konkrete anbefalinger.””

Jeg gentager 20 kommunale direktører har udformet disse 7 ligegyldige opmærksomhedspunkter, for at beskytte udsatte børn

Men virkeligheden viser noget andet, når udsatte, groft svigtede børn, nu som voksne anlægger stævning imod den kommune, som groft svigtede dem som børn

Her er Kommunernes Landsforening ganske klar i mælet i deres rådgivning til kommunen:

2016 https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

Slagelse sagen.

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.

Siden da er KL gået mere aktivt ind i sagen og har nu søgt om biintervention – altså at være tredjepart i sagen”".

Se det er den anden side af virkeligheden, når groft svigtede børn ønsker oprejsning, som voksne.


Mon de 20 kommunale direktører kender til virkeligheden?

Hilsen Peter :evil:

phhmw 17-01-2020 18:57

Tønderpigen med åbenhjertigt brev til statsministeren
 
Pigen fra den grufulde Tøndersag giver ikke statsministeren opbakning til 'barnets lov', som hun mener rammer ved siden af

Brev fra Tønderpigen til statministeren
Zandra Berthelsen har bedt Ekstra Bladet om at offentliggøre dette skriv, hun har lavet til Mette Frederiksen - i håbet om, at statsministeren læser med.

Kære Statsminister

Hvis du ser det her, så vil jeg fortælle, at en tvangsfjernelse ikke hjælper noget som helst, hvis ikke du arbejder med årsagen.

Så er det blot symptombehandling. Lidt ligesom rodløse børn og unge, der får piller i lange baner i psykiatrien, fordi de har ondt i sjælen og egentlig bare har brug for at blive mødt som de mennesker, de er - og ikke at blive 'sygeliggjort'.

Bare det at vokse op i 'system-Danmark' har været en traumatisk ting for mig. For Gud, hvor har jeg set mange ting.

Jeg troede, jeg ville få det godt, når jeg blev fjernet hjemmefra. Jeg tog så grueligt fejl.

Jeg fik det først bedre , da jeg blev mødt i øjenhøjde - uden at ser blev kigget på mine eks-diagnoser og min medicin. Da jeg blev set som menneske og ikke som en trist skæbne.

For det er jeg ikke. Jeg er en af dem, som bryder med det hele, og det kan jeg takke en masse privatpersoner for - ikke det faktum at jeg blev tvangsfjernet .

Efter jeg er blevet ældre, har jeg selv opsøgt min familie. Det er svært, fordi ingen af os har fået hjælp til kommunikation.

I siger, at min sag var en tragedie i Tønder. Nej, det var mere en tragedie i vores familie.

Jeg ønsker, du må få mulighed for at se alle lag i de her ting og bliver oplyst - hvis du vil - før du træffer en beslutning om en lov.

Derudover skal du lade være med at fjerne børn fra forældre bare fordi de ikke har penge. For det er ikke penge, der er vigtige for en god barndom. Det er støtte, nærvær og ubetinget kærlighed - og forældre med psykiske ressourcer. De ressourcer havde mine forældre ikke.

Jeg ønsker det bedste for dig og for os alle.

Bedste hilsener

Zandra Berthelsen

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...W688oWbAqt6GIs

Hun ved om nogen, hvad det vil sige ikke at blive fjernet fra sin dysfunktionelle familie i tide. Hun kender konsekvenserne, når naboer,sagsbehandlere og lærere ikke reagerer på bekymringer.

Zandra Berthelsen er pigen fra Tøndersagen, der i 2005 rystede hele landet. Hun tager nu bladet fra munden, fordi hun mener, at vores statsminister er galt på den, når hun taler om 'tidligere og flere tvangsadoptioner' og om brugen af 'tvangsfjernelser som forebyggelse'.

- Kort sagt så tror jeg ikke, at den lov vil betyde noget - eller ville have haft betydning dengang - som helst for familier som min. Det er de forkerte børn - og familier - der bliver ramt af det her, siger Zandra Berthelsen til Ekstra Bladet.

- Og så er det meget vigtigt at få sagt, at tvangsfjernelser ikke kun er godt. Jeg fik det kun værre af at være anbragt så mange steder, fortæller den i dag 25-årige kvinde.

Efter et anonymt tip fra en borger blev Zandras forældre anholdt og modtog senere domme, mens Zandra og hendes lillesøster blev tvangsfjernet og sat i familiepleje, hvorefter et årelangt forløb, hvor Zandra gentagne gange måtte skifte plejefamilier og opholdssteder ud, begyndte.


I min sag blev der sendt 32 underretninger, og det reagerede kommunen (Tønder, red.) ikke på. Jeg tror simpelthen ikke, at tingene bliver bedre af at tvangsfjerne flere børn. Med udgangspunkt i min egen sag mener jeg, at man skulle have taget sig af hele familien.

- Det skulle have været undersøgt, hvorvidt mine forældre havde en forældreevne, og hvis ikke de havde, skulle de have hjælp i hjemmet til at passe deres børn. På den måde tror jeg, man kunne forhindre mange overgreb, forklarer hun til Ekstra Bladet.

- Og så skal man huske: tvangsfjernelse er symptombehandling - ikke årsagsbehandling.


phhmw

Tønder-pigen med sine 32 indberetninger er een af årsagerne til at på k10 findes kravet om autorisation til Socialrådgiverne, med personligt ansvar over for lovgivningen.

32 indberetninger, uden at een eneste greb ind. Det er bevidst svigt.


Hilsen Peter :evil::evil::evil::evil:

phhmw 23-01-2020 13:08

Ombudsmandens Børnekontor har i 2020 fokus på forebyggelse af vold og seksuelle overg
 
Ombudsmandens Børnekontor har i 2020 fokus på forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod anbragte børn og unge med handicap

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/tema_2020/

Undersøgelser viser, at anbragte børn og unge med handicap har en større risiko for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb end anbragte børn og unge uden handicap. Det er en af grundene til, at Ombudsmandens Børnekontor i 2020 vil besøge en række institutioner for børn og unge med handicap.

Tilsynsbesøgene skal bl.a. kaste lys over, om institutionerne har retningslinjer for forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. Ombudsmanden vil dermed følge op på en generel anbefaling fra 2015 om, at handicapinstitutioner bør have skriftlige retningslinjer for, hvordan de forebygger seksuelle overgreb, og hvilken fremgangsmåde de følger ved mistanke om overgreb.

”Vi taler om en særligt sårbar gruppe af børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos deres familie. Det er derfor vigtigt, at institutionerne gør alt, hvad de kan for at forebygge, at børnene bliver udsat for vold og seksuelle overgreb,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Også fokus på magtanvendelse og undervisning

Børnekontoret har foreløbig besøgt to institutioner for børn og unge med handicap. Kontoret har herudover planlagt yderligere 9 besøg, heraf 5 besøg på institutioner for børn og unge med handicap. Ved flere af besøgene vil Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur deltage.


Det overordnede formål med besøgene er at kontrollere, om de anbragte børn og unge bliver behandlet i overensstemmelse med reglerne, og om deres retssikkerhed bliver respekteret.

Ud over at have fokus på forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og fremgangsmåden ved mistanke om overgreb vil tilsynsbesøgene især fokusere på anvendelse af fysisk magt og undervisning.

I foråret 2021 samler børnekontoret op på resultaterne i en temarapport.


Hilsen Peter :confused:(y)

phhmw 23-01-2020 13:14

Kommunerne skal selv betale for øget støtte til anbringelser
 
https://jyllands-posten.dk/premium/i...-anbringelser/

22.01.2020 KL. 20:45
Kommunerne skal selv betale for øget støtte til anbringelser
Regeringen vil give et større tilskud til anbringelser, men pengene skal findes hos kommunerne selv. Det kan gå ud over velfærden, advarer borgmestre.

Selv om statsminister Mette Frederiksen har gjort udsatte børn til en topprioritet, er der ikke afsat nye penge fra statskassen til regeringens forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra hjemmet.

Det viser et svar fra Social- og Indenrigsministeriet til Jyllands-Posten.

Regeringen vil give et højere tilskud til kommunerne ved tunge børnesager og anbringelser af flere søskende.

Men regningen skal betales af kommunerne selv ved »et tilsvarende mindre bloktilskud«, der et et beløb, som staten hvert år betaler kommunerne.

Her er regeringens forslag:

I dag kan kommunerne få refunderet en del af deres udgifter til anbringelser af udsatte børn direkte af staten.

Overstiger udgiften på en enkelt sag 830.000 kr., bliver 25 pct. af udgifterne derover refunderet, mens halvdelen af udgifterne over 1,63 mio. kr. dækkes.

Regeringen foreslår at hæve refusionen ved de dyreste enkeltsager, så udgifter over 2,05 mio. kr. giver en refusion på 75 pct.

Samtidig vil regeringen ændre reglerne, så udgifter til søskende kan lægges sammen, når kommunen søger refusion. På den måde kan kommunen lettere opnå tilskud for anbringelser, hvis der er tale om en gruppe af søskende.

I dag skal der være tale om anbringelse af mindst fire søskende, inden udgifterne kan slås sammen.

Endelig vil regeringen give en tilsvarende højere refusion til andre tiltag end anbringelse – for eksempel forebyggende tiltag i hjemmet – hvis der er tale om en søskendeflok.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


phhmw

Hvilket vil sige at kassetænkningen ved kommunerne desværre, kan og vil, fortsætte, som tidligere.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 23-01-2020 20:28

Justitia: Kommuner skal have frataget ansvaret for tvangsanbringelser
 
https://www.altinget.dk/social/artik...dqlAk72rtbANYU

Barnet har en svag stemme i processen, som bestemt ikke er børnevenligt indrettet, og forældrene savner rettigheder, når der laves forældrekompetence-undersøgelser.

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør i Justitia

DEBAT: Retsikkerheden halter for både børn og forældre i sager om tvangsanbringelse. Ansvaret for afgørelser hviler på kommunerne, men i stedet burde familieretsystem, der skal håndtere sager om skilsmisser, få ansvaret, skriver vicedirektør i Justitia.

Når et barn fjernes fra sine forældre, er det en af de mest indgribende afgørelser, man kan opleve som borger i Danmark.

På den ene side står hensynet til borgernes ret til familieliv og respekten for det nære bånd mellem forældre og børn. På den anden side står hensynet til barnets sundhed og udvikling, som i nogle tilfælde kan lide alvorlig skade ved fortsat ophold i hjemmet.

Samtidig står både forældre og barn i en yderst udsat og sårbar situation, mens de gennemgår den proces, der skal danne grundlag for en afgørelse om tvangsanbringelse i kommunernes børn og unge-udvalg.


phhmw

Bør læses.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 24-01-2020 18:34

Godhavn children's institution is still a place og violence and abuse!
 
https://www.youtube.com/watch?v=zkzF...vkPzV9SlyqZ8AY

a 13-year-old child is handcuffed and driven back by police to a children's home
godhavn. this video should go viral. so people can see what's going on in denmark

https://www.facebook.com/Klarlinje/p...type=3&theater

https://www.ft.dk/samling/20161/almd...8925/index.htm

CITAT" Der er ikke i dag hjemmel i serviceloven til at anvende fysisk magt over for et barneller en ung i forbindelse med, at barnet eller den unge flyttes fra f.eks. en plejefamilie til et andet anbringelsessted. Det betyder, at en afgørelse om at ændre anbringelsessted for et barn eller en ung efter gældende ret alene kan gennemføres ved brug af pædagogiske metoder og i dialog og samarbejde med barnet eller den unge. Modsætter barnet eller den unge sigfysisk, og kan barnet eller den unge ikke nås med dialog og pædagogiske virkemidler,kan afgørelsen ikke gennemføres." CITAT slut

Med venlig hilsen
Mai Mercado

Børne - og Socialministeriet 2017


Hilsen Peter :confused::eek:

phhmw 24-01-2020 20:11

Forskere: Lad os tale om støtte til udsatte børn før tvangsfjernelse
 
https://www.altinget.dk/boern/artike...MlRjOdKEh7Rz2g

DEBAT: Støttemulighederne til udsatte familier kan være så ringe, at det i visse tilfælde ikke kan konkluderes, at forebyggelse ikke hjælper, og at tvangsfjernelse er eneste udvej, skriver forskere.

Eksisterende støttemuligheder er ringe
Statsministeren nævner, at der er familier, hvor det ikke er tilstrækkeligt at forebygge og passe på familierne.

Vi anerkender, at der absolut findes tilfælde, hvor dette er sandt, men vil omvendt påpege, at de eksisterende støttemuligheder i visse tilfælde er så ringe, at det ikke er muligt derudfra at konkludere, at forebyggelse ikke hjælper.

Statsministeren mener, at for mange forældre får for mange chancer, men vi møder også forældre, som ikke har fået en chance.

Vi forsker til dagligt i levevilkår, trivsel og udvikling for børn, der er født af forældre, som på et tidspunkt har været diagnosticeret med en alvorlig psykisk sygdom – en børnegruppe, som må forventes at udgøre en ikke ubetydelig delmængde af de børn, som er i statsministerens tanker.


Indlægget er skrevet af:

Mette Falkenberg Krantz, læge og ph.d.-studerende
Anne Ranning, psykolog og postdoc
Ditte Ellersgaard, læge og ph.d.
Anne Thorup, professor, ph.d. og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Merete Nordentoft, professor, dr.med. og speciallæge i psykiatri.
Alle er tilknyttet The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 7 og 11 i Region Hovedstaden.


Hilsen Peter (y)

phhmw 24-01-2020 21:56

Øsamfund i chok: Flere forældre mistænkt for overgreb mod børn – nu beklager borgmest
 
Tiden er vist til eftertanke:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...g6rHndvKmkI_gU

Flere sager om underretninger har på tvivlsomt grundlag ført til mistanke om alvorlige overgreb mod børn.

Tre forældrepar på Fanø har været under mistanke for at forulempe deres børn. Fanø Kommune har mistænkt forældrene for at have begået vold og seksuelle overgreb, som Ugeavisen Esbjerg tidligere har beskrevet.
Her fortæller et af parrene, hvordan de i et halvt år var under mistanke for at have begået vold mod deres to børn, men at sagen ifølge ugeavisen i dag er lukket.
Fanø Kommune har nu erkendt, at de underretninger, som startede mistanken, har hvilet på et tvivlsomt grundlag og beklager forløbene.


https://www.ugeavisen-esbjerg.dk/esb...artikel/433283

Hilsen Peter :confused:

phhmw 25-01-2020 13:41

Praksis på anbringelsesområdet: Bør læses og forstås.
 
https://www.aquut.com/2019/12/20/om-...DUd7qR_pWvRqw0

En dommer i en kommune i det sydlige Jylland sagde for nyligt under et møde i kommunens Børn- og Ungeudvalg følgende: ”Det er meget utilfredsstillende, at advokaten og vi andre ikke har fået sagens akter. Men nu vil vi kraftigt henstille til, at kommunen husker at fremsende sagsakterne til næste møde, når sagen skal genbehandles om to år”.

Med disse ord, blev den lille dreng tvangsanbragt i to år.

Holstebro Kommune valgte at anbringe nogle børn, først i forhold til moderen, og en måned senere kunne faderen komme ind og få prøvet hans sag. Her blev det besluttet, at børnene også skulle anbringes i forhold til ham.

Faderens sag var således reelt afgjort en måned inden, han kom til mødet og havde ikke en oplevelse af, at han kunne få prøvet sin sag, der var jo truffet beslutning om anbringelse af børnene under moderens sag. I denne sag var man på denne måde kommet til at anbringe forældrene i stedet for børnene, og sagen har nu to genbehandlingsfrister i forhold til børnene.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 25-01-2020 22:10

Jacob havde boet hos plejefamilien i seks år – nu kunne han ikke mere.
 
https://www.berlingske.dk/samfund/ja...ingske_weekend

[B]Jacob Svendsen boede hele sin ungdom hos en plejefamilie, der siden blev dømt for at have vanrøgtet og mishandlet ham og otte andre plejebørn. Få måneder, før Mette Frederiksen gav Godhavnsdrengene en undskyldning for, at staten svigtede sit tilsyn, vandt Jacob Svendsen over Vordingborg Kommune for at have svigtet sit tilsyn. »Det var ikke kun i gamle dage, at børn blev overladt til sig selv i et helvede, som ingen opdagede,« siger han. Dette er Jacobs historie fortalt med hans egne ord til journalist Rasmus Karkov.

Jeg flygtede 20. december 2009 for at skaffe hjælp til mig selv og de to yngre drenge, der også var anbragt i plejefamilien.

Plejefar havde som altid sendt os ud i kulden klokken syv om morgenen. Da vi endelig måtte komme ind, glædede jeg mig til at tegne og høre musik. Men så ville deres adoptivsøn, som de altid behandlede som en lille kejser, og som altid behandlede os plejebørn som sine undersåtter, udenfor. Plejemor sagde, jeg skulle fise med ham ud. Da jeg sagde, at mine støvler var våde, beskyldte plejefar mig for at have gjort dem våde med vilje, mens han bankede mit hoved ind i en betonvæg og slog mig med sine sikkerhedssko.

Jeg fik vildt ondt i hovedet og blev svimmel. Et af de andre plejebørn opdagede, at jeg havde en tre centimeter lang flænge i mit baghoved. Plejemor sagde, at jeg godt kunne skrubbe ud nu.

Jeg havde været der, siden jeg var 12 år. Jeg var næsten 18 nu. Jeg kunne ikke mere.

Nogle år senere vendte jeg tilbage. Jeg sad udenfor med en skarpladt nimillimeter pistol. Jeg var der for at henrette dem.

Henriette Karlsen, 29 år
»Jeg skulle tage 15 piller om dagen for at kunne sove.«


Hvordan skal man nogensinde have tillid til et system, der lukker øjnene for 13 indberetninger på to år, før det hele kulminerede.

https://www.berlingske.dk/samfund/he...at-det-var-mig

Jakob Svendsen, 27 år
»Jeg var bare en indtægt og billig arbejdskraft for dem.«

Simone Dahl, 32 år
»Mit liv er fuldstændig smadret i forhold til normalen.«


https://www.berlingske.dk/samfund/si...t-til-at-blive

Hilsen Peter :evil:

phhmw 27-01-2020 11:33

Here is Pernille ronsenkrantz Theil, were she says the number 50000 children.
 
https://www.youtube.com/watch?v=L56T..._-VOyg9yvOHvDY

Hilsen Peter :confused:

phhmw 29-01-2020 19:46

Retssikkerhed og anbringelser 18. okt. 2013
 
https://arbejderen.dk/læserbrev/rets...GufFImyh8josvs

Antallet af tvangsfjernelser af nyfødte er steget voldsomt indenfor de sidste mange år. Tak til Nanna W. Gotfredsen, som advarer imod, at retssikkerheden på dette område skrider.




Der er brug for fokus på området. 18. okt. 2013



Magten ligger hos sagsbehandleren, hvor alt, hvad der kommer derfra, udelukkende er baseret på deres egne holdninger, som ydermere er farvet af administrationens indstilling til økonomien.


Hilsen Peter :confused::evil:

phhmw 29-01-2020 20:25

Socialdemokratiet står ikke på børnenes side, hvis de har handicap
 
Emil Søbjerg Falster er ph.d.-studerende. Forsker i handicapområdet.

Har denne unge forsker, ret og dokumentation, for sine til tider ret hårde udmeldinger?


https://www.information.dk/debat/202...-side-handicap

Under statsminister Mette Frederiksens (S) første nytårstale blev jeg som mange andre overrasket over hendes store fokus på børn i udsatte positioner, anbringelser og bortadoptioner. Selv om talen primært vedrørte børn, forældre og familier i udsatte positioner, peger pilen også indirekte mod børn og forældre på handicapområdet.

Men kommunen afslog. Til sidst blev moren for udmattet og endte på hospitalet, der sendte en indberetning til kommunen, som herefter bevilgede et par timers aflastning om dagen. Kommunen åbnede dog samtidig for en anbringelsessag på familiens to andre børn, da de nu havde fået det indtryk, at forældrene havde vanskeligt ved at tage sig af dem.

Det er et eksempel på, hvordan manglende specialiseret viden producerer en sammenblanding og forveksling af forhold, der i udgangspunktet ikke har noget med hinanden at gøre – og det er netop her, statsministerens tale bliver farlig.

Nu er det ordene »vi skal altid stå på børnenes side«, der kører i det politiske gentagelsesmaskineri. Det er egentlig klogt nok, for regeringen vil formentlig blive husket for det.

Men det er også en sætning, der skaber et os og dem. Enten er du med os og hjælper børnene. Eller også er du imod os og erklærer dig enig i, at omsorgssvigt af børn er acceptabelt.

Enten er du med os, eller også er du imod os.

Selv hvis man ser bort fra Socialdemokratiets nye politiske kommunikation, er situationen strukturelt set stadig absurd. Med den ene hånd vil man i barmhjertighedens navn tvangsfjerne flere børn og unge, mens man med den anden nægter at levere de rammer, der muliggør bevillingen af basal hjælp og støtte, bedre og mere tidlig forebyggelse, specialiseret viden og retssikkerhed på handicapområdet.

Hilsen Peter :evil: Børnehjem 1957

Bilag.

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

phhmw 30-01-2020 21:10

Psykologer i opråb til kommuner
 
Psykologer i opråb til kommuner: 'I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme'

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ps...4ocDCpiyXDaQ4I

Børn med autisme har tre gange større sandsynlighed for at blive tvangsfjernet sammenlignet med andre børn.

https://www.autismeforening.dk/news/...NE8KC7qUsezO-s

Regeringen ønsker flere og tidligere anbringelser, men det kan gå ud over børn og unge med autisme. Flere børn og unge med autisme bliver allerede tvangsfjernet – og Landsforeningen Autisme understreger, at kommunerne slet ikke magter opgaven. Der mangler grundlæggende viden og specialisering.

phhmw

Det er uacceptabelt, at en politiker udmelder en politisk manifestation på kravet om 50.000 flere tvangfjernelser. Punktum.

... og så overlade forsvaret af udmeldingen til en anden politiker.

.... uden at vide hvad der sker af frygtelige fejltagelser med det nuværende dysfunktionelle børneområde, hvor enhver kommunal ansat kan tillade sig, hvad som helt.

Vi taler om børn.

Trusler om fjernelse af børn vs arbejdsmarkedsområdet.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Hilsen Peter :evil:

phhmw 31-01-2020 11:28

Forsker: Børn må ikke stå alene med ansvaret for relationen til forældrene
 
https://www.altinget.dk/boern/artike...oVS3MCV-37by6k

Regeringen vil give børn og unge ret til at frasige sig samværet med deres forældre. Kritikere påpeger, at det er at lægge et for stort ansvar på børns skuldre, men med den nuværende lovgivning står børnene også med et eneansvar for relationen, skriver Signe Fjordside.

Triste hilsner :confused::evil:

phhmw 10-02-2020 09:19

Ansatte i nødråb: Vi kan ikke stå inde for vores arbejde
 
https://www.a4nu.dk/artikel/ansatte-...box=1581083038

De ansatte, der står for arbejdet med anbringelsestruede børn og unge i Holstebro Kommune, kan ikke længere stå inde for den måde, opgaverne løses på, skriver de i et brev til politikerne.

De ansatte i af Holstebro Kommunes tre børne- og familiehuse, Malehuset, forsøger nu at råbe politikerne op.

I et brev stilet til børne- og familieudvalget advarer de ansatte om, at nedskæringer og omlægninger som følge af et stort underskud betyder, at arbejdet med børn og unge er så uforsvarligt, at de frygter omsorgssvigt. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.


https://dagbladet-holstebro-struer.d...r-omsorgssvigt

Personale vil ikke længere stå inde for deres arbejde: Frygter omsorgssvigt

phhmw

Mange problemer kunne løses med en autorisation, med personligt ansvar over for lovgivningen.

En juridisk adskillelse fra de budgetansvarlige, så problemerne havner på det rigtige skrivebord: Politikernes


http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=60

Hilsen Peter :evil::confused:(y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:11.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension